Når den gode – og særdeles rige – Bernard Magrez vil drikke rosévin fra Côtes de Provence, så kan han vælge mellem vine fra hans 3 slotte i dette område, nemlig Douce vie, Château La Gueiranne eller Château des Muraires, og netop fra sidstnævnte kommer denne rosévin, som vi her smager i en årgang 2012.
Château des Muraires ligger i billedskønne omgivelser tæt på landsbyen Le Luc i Provence. Til vingården hører 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med de klassiske sydfranske druer sorter Carignan, Grenache, Syrah og Cinsault samt de for området nyere druesorter Rolle og Ugni Blanc (Vermentino og Trebbiano Toscano).
Og den gode Bernard Magrez har jeg jo skrevet om en del gange her på bloggen … ja faktisk er han svær at undgå, da han er én af Bordeaux’s helt store vinkøbmænd, som ejer ikke mindre end 35 små og store vingårde, 21 af dem i Bordeaux … og altså også 3 i Côtes de Provence.
Magrez voksede op med en streng far, der smed ham ud hjemmefra, da han var fyldt tolv. Han blev uddannet som snedker i Pyrenæerne, og da han som ung mand i 1964 var tilbage i Paris, overtog han et lille importfirma for portvin fra en aldrende ejer. Firmaet hed egentlig Grelaud, men Magrez døbte det om til William Pitters for at gøre det mere interessant i USA. Inspirationen til navnet hentede han i en gammel film med Ester Williams – hende med badedragten.
Det var dengang det franske supermarked Carrefour åbnede uden for Paris, og Magrez så, at her lå der et fremtidigt salg. Hans firma voksede støt og blev efterhånden Frankrigs største grossist i vin og spiritus.
I 2005 solgte han William Pitters og likørfirmaet Marie Brizard, og de mange penge, som han tjente, investerer han i sine vinslotte. Endvidere er han siden 2001 blevet kendt som skuespilleren Gérard Depardieus legekammerat, når det gælder købet af vinslotte. Han markedsfører vinene fra Depardieus syv slotte.
Nå, men tilbage til denne rosé, som er lavet på druerne Carignan, Cinsault, Grenache Noir, Syrah og Ugni Blanc.
Duftmæssigt godt med sød frugt, jordbær og hindbær … mest jordbær og så også lidt flæsk eller noget i den retning. Smagen er meget straight-forward, meget nem og tilgængelig og uden den store syre eller rygrad. Det synes jeg også bliver vinens svaghed … den er let, sød, liflig … men uden meget karaktér og lidt en “damevin” … uden at fornærme nogle af dette køn … kunne aldrig drømme om. Men altså, lidt for meget saftevand efter min vurdering.
Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr.
Næstsidste vin fra Ampelos Cellars, en Syrache sigma: the sum. Fede navne på vinene fra Ampolos … betydningen har jeg ingen idé om. Peter kalder selv denne vin for det bedste af 2 verdener, kage og is, Fred og Wilma, 4. juli og fyrværkeri … en dame i klip-klapper og stiletter.
Næste vin fra Peter Work var denne Rosé of Syrah, og med et tilnavn, upsilon: the charged. En lidt sjov vin og i denne årgang 2013 lavet på 75% Syrah druer, hovedparten fra egne marker, 19% Grenache, hvoraf lidt også er fra egne marker, og så 6% købte Riesling druer. Syrah druerne høstes lidt tidligere for at give mere syre, friskhed og anvendes således udelukkende til denne rosé.
Næste vin fra Faber var denne Lirac Cuvée Eliott fra vinhuset Domaine La Genestière, som ligger i byen Tavel, omkring 10-12 km sydvest for Châteauneuf-du-Pape. Tavel er bl.a. kendt for sine rosévine, men her er det en fin lille Lirac, dvs. for området 5 km nord for Tavel.
Til vores påskefrokost nåede vi da også at smage denne Camins del Priorat fra den dygtige og charmerende vinmager Alvaro Palacios, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har også smagt og skrevet om denne vin før, men det var blot en 2007’er.
Update med et par vine fra ugens løb … og mandag i VIP’en til fodbold bød bl.a. på denne Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu Querelle de Clochers fra Domaine Tourbillon Ja, fodbold og resultatet af kampen snakker vi OVERHOVEDET ikke om … elendigt, men det var vinen heldigvis ikke.
Update med den anden vin fra i går … tirsdagssmagningen på jobbet … og en gammel kending, nemlig denne Terre de Bussière,Vin de Pays Principaute d’Orange fra det fremragende vinhus Domaine de la Janasse og samtidig fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien.
Efter en morfar på sofaen … hvad er så bedre end at nyde et glas rødvin, mens tiden fordrives med at høre Modspil med Bo Evers og kigge på flammerne i brændeovnen. Specielt godt bliver det, når vinen kommer fra den fabelagtige dygtige vinmager Alvaro Palacios. Har nydt flere af hans gode vine, og denne gang er det en Remondo Rioja La Montesa.
Videre til vingården på Route de Sainte Cécile Les Vignes tæt på byen Cairanne, nemlig Domaine Clos Romane, som vi til Randers Vinlaughs smagning i torsdag smagte 3 vine fra. Den første var – som beskrevet – husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg var ret begejstret for.
I det sydlige Rhone i Vaucluse ikke så langt fra byen Vacqueyras har familien Bernard dyrket vin siden 1850, hvor domænet blev grundlagt. I dag er det brødrere Maxime og Pierre – 5. generation på ejendommen – der står for driften. Maxime Bernard er “le chef” på domænet. Broderen Pierre Bernard deltager i arbejdet og er medejer, men driver samtidig det udmærkede hotel Les Florets i Gigondas.