Tag-arkiv: mencía

Mencía er en spansk, rød druesort, der findes i den nordvestlige del af Spanien. Mencía findes specielt i de røde vin fra Bierzo og de var oprindelig lette og syrlige, men siden opdagelsen af lavtydende Mencia vinstokke plantet i fattig jord højt på bakkerne, så er vinene i dag langt mere intense og koncentrerede.

Man antog tidligere, at Mencía var relateret til Cabernet Franc, men nye DNA analyser har vist, at Mencía faktisk er identisk med den portugisiske Jaen drue, som man primært finder i Dão regionen i Portugal.

I Spanien er det den berømte spanske producent Alvaro Palacios, der for alvor har gjort vinene på Mencía populære. I dag findes der derfor også 9.100 hektar vinmarker i Spanien med Mencía vinstokke.

Mencía er meget følsom i vinmarkerne og har en tendens til lave udbytter, hvilket gør den udfordrende for vinproducenterne. Den er modtagelig for sygdomme som botrytis samt meldug. Den kan nemt miste sin karakteristiske surhed hurtigt, hvis den ikke høstes hurtigt.

Men heldigvis modner Mencía relativt tidligt. Samtidigt har Mencía druerne god fylde og masser af mørk bærfrugt. Dens vine er kan være lige fra lyse og lette til mørke og koncentrerede. Vinene har en tendens til at udvise jordagtige, vegetabilske karakterer med bær nuancer, mynte, timian og stenet mineralitet.

Mencías høje alkohol og høje syreindhold skal kontrolleres for at bevare vinens balance. Samtidig skal brugen af egefade anvendes meget forsigtigt, da det kan overvælde Mencias temmelig delikate smagsprofil.

Uden for Bierzo findes Mencía i andre appellationer i det nordvestlige Spanien, bl.a. i  Valdeorras, Monterrei og Ribeira Sacra.

2017 Rui Roboredo Madeira, Quinta da Pedra Escrita, Douro, Portugal

2017 Rui Roboredo Madeira, Quinta da Pedra Escrita, Douro, PortugalNæste vin på Houlbergs Vinblog kommer fra Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro … et vinhus, som jeg før er stødt på her på Houlbergs Vinblog, men denne gang er det med vinen Quinta da Pedra Escrita.

Vinhuset drives af den ihærdige portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira. Rui etablerede oprindeligt vinhuset tilbage i 1999 sammen med en flok investorer. Dengang hed det VDS Vinhos do Douro Superior og Rui skulle producere vinene med druer fra en lang række vinavlere.

Samtidig startede han også Casa Agrícola Roboredo Madeira eller blot kaldet CARM, hvor han producerede vine og olivenolie fra hans families jorder i Almendra under appellationen Douro Superior.

Rui Roboredo Madeira skulle egentlig oprindelig ha’ været økonom og studerede som ung på Universidade Católica Portugues i Lisabon, men en trafikulykke ændrede den akademiske karriere.

Rui var egentlig ikke indblandet i selve ulykken, men blev som helt uforskyldt fodgænger ramt af en last, som den forulykkede lastbil ikke havde fastspændt ordentlig.

Efter at have ligget i koma i flere uger, så måtte han en tur til familiens vingård Quinta da Pedra Escrita for at restituere. Da han året efter startede med at arbejde igen, så blev det indenfor vinens verden, nemlig på et lille vineri i byen Vermiosa i Figueira de Castelo Rodrigo.

Derefter arbejdede han på familiens vingård og uddannede sig samtidig til vinmager på  Universidade de Trás-os Montes i Alto Douro. Derefter fulgte en række jobs rundt om i både Portugal og resten af verdenen inden han startede VDS Vinhos do Douro Superior og Casa Agrícola Roboredo Madeira i 1999.

Siden 1999 har Rui udbygget sit vinimperium, bl.a. har han overtaget Rui Roboredo Madeira, Vinhos do Vale do Douro 100%, opstartet et nyt projekt Beyra Vinhos de Altitud og købt familens gamle vingård Quinta da Pedra Escrita.

Derudover arbejder den flittige vinmager i dag også som konsulent for en række andre vinhuse i Portugal, bl.a .Quinta dos Castelares, Adega Cooperativa de Freixo de Espada à Cinta og Adega Cooperativa de Vila Real.

Men denne 2017 Quinta da Pedra Escrita er altså en vin fra Roboredo Madeira familiens egen, gamle vingård, der samlet har 17 hektar vinmarker beliggende i 575 meters højde i Freixo de Numão i Douro regionen. Vingården har tilhørt familien i 8 generationer.

De laver samlet 3 vine på Quinta da Pedra Escrita … 2 hvidvine og så denne røde hovedvin, der i årgang 2017 er på 35% Touriga Nacional, 35% Jaen aka Mencía samt Souzão.

Druerne håndplukkes fra Quinta da Pedra Escritas granitholdige marker i Douro tæt ved den spanske grænse. Efter streng sortering i vineriet lader Rui druerne afstilke efterfulgt af en koldmaceration i 48 timer inden gæringen over 3 uger ved kontrolleret temperatur. Derefter er vinen lagret 15 måneder på nye franske 300 liter egetræsfade.

Dejlig mørk aroma med en vis frisk og nærmest ren mineralsk elegance, suppleret med både engelsk lakrids, tør lakridsrod, eg, rosmarin, violer og en frugt, som mest er brombær, blåbær, solbær, tranebær, våde fade, kaffebønner med en nærmest luftig, syrlig og svævende lethed.

Men smagen er sgu det bedste ved vinen … blød, cremet, vildt koncentreret, intens og virkelig smagfuld. Vinen er fyldig, har store, bløde tanniner, mørk men alligevel frisk, saftig frugt, masser af smag og eftersmag, let peber, krydderier, mineraler, let bitter chokolade samt en total fint balanceret syre, som giver vinen et meget fint og levende udtryk. Voldsomt godt, så dermed 6 fine fortjente fingre.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 169,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Bodegas Luna Beberide, Art, Bierzo, Spanien

2015 Bodegas Luna Beberide, Art, Bierzo, SpanienDen kunstfærdige Art fra Bodegas Luna Beberide har jeg smagt tidligere. Nu har jeg igen vinen i glasset, blot i en nyere årgang 2015.

Bodegas y Viñedos Luna Beberide- som vinhuset rettelig hedder – ligger ved byen Cacabelos i det nordvestlige Spanien i vinområdet Bierzo.

Vingården er grundlagt i 1987 af Luna familien og drives i dag af 2. generation i form af Alejandro Luna, som overtog det daglige ansvar for familiens vingård i 2001 efter at have afsluttet en uddannelse som jurist.

For Alejandro er den grundlæggende filosofi, at folk skal kunne lide hans vine. Hvorfor er ikke så vigtigt for ham – det essentielle er og bliver, at folk nyder hans vin. Det er Alejandro, som I kan se på billedet ovenover.

Bodegas y Viñedos Luna Beberide ejer over 80 hektar vinmarker fordelt i Cacabelos og Villafranca del Bierzo. Markerne er placeret i 450 til 900 meters højde på sydligt orienterede skråninger med en jordbund af ler og skifer. Vinstokkenes alder går fra 20 til 70 år.

Alle stokke beskæres kraftigt om vinteren og drueklaserne tyndes ud i vækstperioden for at holde udbyttet nede på 25-30 hektoliter pr. hektar. Man er meget fokuseret på bæredygtigheden i den naturlige fauna, så pesticider i markerne er bandlyst.

Vingården fremstiller vine på de lokale druer Mencia og Godello, som er plantet på vinmarkerne på Bierzos sydvendte skråninger. Godt 5 hektar af deres vinmarker anvendes til eksperimenter med andre druesorter for at se, hvordan de tilpasser sig Bierzos klima,  bl.a. Riesling, Cabernet Franc, Pinot Noir, Macabeo, Albariño og Sauvignon Blanc.

På Bodegas y Viñedos Luna Beberide laves der i alt 8 vine, nemlig de 4 hvidvine Godello LB, La Renacuaja, LB Gewurztraminer og Viña Aralia samt rødvinene Finca La Cuesta, Mencía LB, Paixar og topvinen Art.

Art er lavet på 100% Mencia, som håndplukkes i små kurve og håndsorteres inden presning. Gæringen starter helt spontant med druernes naturlig gærceller i  temperaturstyrede  ståltanke. Efter endt gæring lagrer vinen på franske fade i 18 måneder, hvorefter den tappes ufiltreret.

Næsen er blomsterrig og parfumeret … lidt vaskemaskine, nyvasket sengetøj, mørk frugt med en lidt gæret syrlighed, sødbrændte fade, sorte kirsebær, en stringent og en syrlig nerve, som gør vinen lidt lettere end forventet og lover godt for smagen.

Smagsmæssigt er det også en frisk og blød vin med et let og blomsterrigt udtryk, lidt som en mark med vilde blomster samt nærmest en parfumeret syrlighed. Det suppleres med lidt peber, jern, sten og krydderurter … men den sjove blomsternote driller lidt. Der er strenge tanniner, men de forstyrrer på ingen måder, men samlet betyder den en fin vin med karakter. Houlberg lander lige mellem 4,5 og 5 grønne blomsterfingre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 225 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Bodegas Mengoba, La Vigne de Sancho Martín, Bierzo, Spanien

2015 Bodegas Mengoba, La Vigne de Sancho Martin, Bierzo, SpanienDenne La Vigne de Sancho Martín fra Bodegas Mengoba aka Bodegas y Viñedos Mengoba blev en vin, der skilte vandene. Flere var ikke vilde med den … jeg synes, at det er freaking fantastisk.

Bodegas Mengoba er jeg stødt på tidligere, bl.a. med deres orangevin Mengoba las Tinajas samt deres Brezo Godello y Doña Blanca. Vinhuset holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez.

Grégory har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998. Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt.

Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper med skifer, kvarts, kalk, grus og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Trousseau du Jura og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion.

Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Denne La Vigne de Sancho Martín er første vin på Mencia druen, som jeg har smagt fra vinhuset og det er også et lækkert sted at starte, for det er nemlig deres topvin, som kommer fra 80 år gamle vinstokke på højtbeliggende marker i Espanillo.

Markerne ligger i 850 meters højde og er tidligere pløjet med okser, men i dag bruges et lille bæltekøretøj, der skulle påvirke jordbunden mindst muligt.

Det er ikke helt rent Mencia, men et fieldblend, hvor Mencia er hoveddruen og så består den ellers af lidt Alicante og Godello, men alle druerne vinificeres sammen.

Klaserne afstilkes ikke og de trædes med fødderne på gammeldags manér. Naturlig gæring sker i 400 liters åbne egetrækar og derefter lagrer vinen på store 600 liter fade i 12 måneder inden den tappes uden filtrering og bare en let klaring.

Og sikke da en svedig duft … landlig og animalsk, mødding, håndsæbe og blomstereng, armsved, stalddør samt runde, mørke bær, blåbær, brombær, saft og kraft. Man fornemmer næsten med det samme en stor læskende saftighed i vinen. Yammy.

Det smager faktisk også, som det dufter … landlig, frugtrig, lidt mineralsk, læskende, kraftig og saftig. Det er blødt med chokolade, kakao, saftige tanniner, lidt stærk og alligevel er tanninerne bløde. Det er bondsk, fast og saftigt … med kant og nerve. Smager vildt godt.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 Bodegas y Viñedos Gancedo, Xestal, Bierzo, Spanien

2010 Bodegas y Viñedos Gancedo, Xestal, Bierzo, SpanienLidt udenfor den lille søvnige landsby Quilós i det nordvestligste hjørne af vinområdet Bierzo under Castilla y León finder vi vinhuset Bodegas y Viñedos Gancedo. De står bag næste vin, som er denne Xestal … en rigtig bondevin lavet på Mecia druen.

Bodegas y Viñedos Gancedo drives af vinmageren Fermín Rodríguez Uría, mens Fidel Castro Blanco (jo det hedder han sgu) er ansvarlig for husets samlede 19 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Gervolesa, Lamas de Picón, Los Almendros, San Miguel og Ucedo.

Vinmarkerne ligger i omkring 500-650 meters højde og består af 60-100 år gamle vinstokke, primært med druesorter Mencía, Godello og Doña Blanca, som står i leret jord med højt indhold af kvartssand.

Der laves kun 6 forskellige vine på Bodegas y Viñedos Gancedo, og det er den populære rosévin Rosado Capricho, hvidvinen Capricho, en top hvid Herencia del Capricho og så de tre rødvine Gancedo, denne Xestal og så topvinen Ucedo, Den årlige produktion ligger på knap 120.000 flasker vin.

Denne Xestal er den rødvin, som Bodegas y Viñedos Gancedo producerer flest af … årligt omkring 32.000 flasker. Den er lavet 100% på den herlige Mencía drue, som her kommer fra 60-100 år gamle buskagtige vinstokke og der går omkring 1,5-2,0 kg. druer til en flaske Xestal.

Den alkoholiske fermentering sker i rustfrie ståltanke, men den malolaktiske gæring sker i franske egefade, hvor vinen også har været lagret 12 måneder. Derefter lagrer vinen på flaske og frigives tidligst 5 år efter tapningen.

Duftmæssigt en lidt varm og moden duft … overmoden endda. Det er blommer, mørk frugt og der er sol på drengen sammen med lidt chokolade, grafit og rosmarin. Servér den en anelse til den kolde side, så vender Xestal sin bedste kind til, duften mere flæsket og frugten knap så overmoden, varm og fluffy.

I munden er vinen tør og har godt med fyldig frugt, blåbær og godt med tanniner, som sætter sig på fortænder og dybt i munden med rustik beslutsomhed. Det er en rigtig dejlig bondevin, som er rustik, bider lidt, men jeg er vild med Mencía druen, som har noget ærligt og autentisk over sig.

Okay, den kan være en smule stærk, klodset og kejtet, men det er en del af charmen ved sådan en vin. Snup en flaske, sæt den i køligt … ta’ et glas engang imellem til lidt ost og et flutes og føl dig som en rigtig sydeuropæisk vinbonde. Det virker på mig.

Skal der mad til, så endelig en motherfucker grillbøf med lidt fritter til, eller måske Madfilosofies opskrift på Grillet porchetta fra glad frilandsgris.

Forhandles af Megavin.dk, hvor en flaske normalt koster 199 kr., men i uge 43-45 vil den være på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Bodegas Godelia, Mencia, Bierzo, Spanien

I det tit oversete vinområde Bierzo i Castilla y Leon finder vi mellem byerne Pieros og Cacabelos vingården Bodegas Godelia aka Bodegas y Viñedos Godelia. Derfra kommer næste rødvin, lavet på Mencia druen.

Vinhuset er grundlagt i 2009 af García Rodriguez og hans familie. Garcia kommer fra en lang række af bønder og grundlagde Bodegas Godelia med det formål, at lave kvalitetsvine fra Bierzo området og til at hjælpe med vinproduktionen har han hyret vinmageren Olga Verde Vieitez, som I også kan se på billedet ovenover.

Vingården har samlet 35 hektar vinmarker i et område, som kaldes det spanske Schweiz på grund af stejle skråninger og jordbundsforhold med skiffer og jern … med andre ord et klima ideelt til vindyrkning.

Markerne omfatter en del meget gamle vinstokke med Mencia druer og de passes og plejes efter alle kunstens regler. Mencia er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ikke ligger helt klart. Nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på, at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Bodegas y Viñedos Godelia laver vine på druerne Mencia, Godello og Doña Blanca, samlet 6 forskellige vine, hvoraf en af disse altså er denne Mencia eller Godelia Red, som de også selv kalder den.

Vinen er lavet på 100% Mencia, som kommer fra forskellige marker, nogle af druerne fra egne marker og nogle fra lejede marker. Vinstokkene er mellem 40 og 80 år gamle. Hver mark er vinificeret separat i store 150 hektoliter rustfrie ståltanke med en macerationsperiode på 18-22 dage, hvorefter vi lagrer på 400 liters egetræsfade i 12 måneder inden flaskning.

Og hold da op … næsen er ren vaniljebudding for alle pengene. Duft bare til flaskehalsen, så strømmer der massiv aroma af vanilje op. Det bliver blandet med mørk frugt, modne blommer, sød tobak, virkelig godt med sødme, Coca Cola, kødfuld, fed og opulent næse, men samtidig egentlig også ganske spændende.

I munden er vinen en kraftig, sød og saftig bandit med en peberet tørhed, en syrlig frugt, som slet ikke virker så tung, som næsen ellers indikerer. Peberen sidder lidt fast i smagsbilledet og er måske en smule for markant, mens tanniner samtidig bidrager til virkelig at tørre munden godt ud. Anderledes … men godkendt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 144,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 119,95 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Rui Roboredo Madeira, Beyra Superiore, Beira Interior, Portugal

Rui Roboredo Madeira, Vinhos do Vale do Douro hedder vinhuset, som ejes og drives af den ihærdige portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira. Og derfra kommer denne Beyra Superiore.

Rui etablerede vinhuset tilbage i 1999 sammen med en flok investorer. Dengang hed det VDS Vinhos do Douro Superior og Rui skulle producere vinene med druer fra en lang række vinavlere. Samtidig startede han imidlertid også Casa Agrícola Roboredo Madeira eller blot kaldet CARM, hvor han producerede vine og olivenolie fra hans families jorder i Almendra under appellationen Douro Superior.

Rui Roboredo Madeira skulle egentlig oprindelig ha’ været økonom og studerede som ung på Universidade Católica Portugues i Lisabon, men en trafikulykke ændrede den akademiske karriere.

Rui var egentlig ikke indblandet i selve ulykken, men blev som helt uforskyldt fodgænger ramt af en last, som den forulykkede lastbil ikke havde fastspændt ordentlig.

Efter at have ligget i koma i flere uger, så måtte han en tur til familiens vingård for at restituere. Da han året efter startede med at arbejde igen, så blev det indenfor vinens verden, nemlig på et lille vineri i byen Vermiosa i Figueira de Castelo Rodrigo.

Derefter arbejdede han på familiens vingård og uddannede sig samtidig til vinmager på  Universidade de Trás-os Montes i Alto Douro. Derefter fulgte en række jobs rundt om i både Portugal og resten af verdenen inden han startede VDS Vinhos do Douro Superior og Casa Agrícola Roboredo Madeira i 1999.

Siden 1999 har Rui udbygget sit vinimperium, bl.a. har han overtaget Rui Roboredo Madeira, Vinhos do Vale do Douro 100%, købt Quinta da Pedra Escrita fra familien og opstartet projektet Beyra – Vinhos de Altitud, hvorfra denne vin altså kommer.

Derudover arbejder den flittige vinmager også som konsulent for en række andre vinhuse i Portugal, bl.a. Adega Cooperativa de Vila Real, Adega Cooperativa de Freixo de Espada à Cinta og Quinta dos Castelares.

Beyra – Vinhos de Altitud er et projekt, hvor Rui Roboredo Madeira arbejder sammen med det lille vinhus i Vermiosa, hvor han egentlig startede sin vinøse karriere. Om han har købt vinhuset eller blot laver vinene for huset kan jeg ikke umiddelbart se.

Det startede i 2011 med et ønske om at lave vine med nogle af de gamle, lokale druer fra gamle vinstokke. Og som navnet indikerer, så ligger markerne pænt højt, nemlig i omkring 700 meters højde.

Denne Beyra Superiore er det, som hedder et fieldblend … altså lavet fra marker, hvor der vokser forskellige vinstokke. Samtidig kommer druerne også fra forskellige marker, men Rui anslår, at blendet består af omkring 70% Tinta Roriz – som vi jo kender som Tempranillo – 20% Jaen, også kaldt Mencia, 7% Touriga Nacional samt 3% Rufete.

Alle druerne er vinificeret sammen … i en pærevælling. Druerne afstilkes og vinen laves med en forholdsvis kort maceration på 7 dage ved 22-26 grader og derefter lagrer vinen 12 måneder på 1/3-del franske fade og 2/3-dele nye amerikanske egefade. Vinen er lavet under DOC’en, som hedder Beira Interior.

Og halløj der er smæk på drengen … det er solbær, mint, marmelade, natron, vanilje, kanel, lakrids, eg, sødbrændte fade, ja faktisk godt med sødme i næsen.

I munden er vinen kraftfuld, fyldig og blød med masser af solbær, en blød syre … i det hele taget meget blød, men frugten er egentlig meget god. Fader dog en smule ud efter lidt tid i glasset, men ellers lidt af en blockbuster.

Forhandles af SuperVin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 189,95 kr., hvis du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Alvaro har i Bierzo kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine. Her er det Palacios’ flotte Villa de Corullón på netop Mencia.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt … sidst i en årgang 2007. Hvis I vil læse mere om den gode Alvaro Palacios, så klik endelig på linket. Jeg har efterhånden skrevet om den dygtige og charmerende spanske vinmager en hel del gange.

I stedet skal vi kigge nærmere på Mencía druen, hvis oprindelse imidlertid ikke ligger helt klart. Nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og hvor druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle.

Vinmarkerne kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Duftmæssigt snakker vi dyb engelsk lakrids, mørke bær, solbær, brombær, gærende mørke bær, landlig og næsten animalsk eller biodynamisk i udtrykket, våde fade, spidskommen, blomster eller let parfumeret og med en vis tørhed.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, peber, elegance og kølighed. Tanninerne er markante og tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 380 kr.

Rating 5,5/7  

2014 Bodegas Martín Códax, Pizarras de Otero, Bierzo, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Pizarras de Otero, Bierzo, SpanienWeekend uden planer … herligt. What to do? Løbetur på 21K fra morgenstunden for at få sparket det nye løbeår ordentlig ind, besøg hos min gamle fader, købt ind til lidt god frokost og bagt grydebrød i ovnen. Det kræver jo lidt vino til, og valget faldt på denne Pizarras de Otero fra Bodegas Martín Códax.

Bodegas Martín Códax ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés. Vi er dermed i Galicien under appellationen Rías Baixas, der hvor man laver vine på den spændende Albariño drue.

Bodegas Martín Códax er et kooperativ, som er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour … og nej, selvom vi er i Galicien, arnestedet for Asterix og Obelix, så er det ikke Trubadurix, som i hvert tegneseriealbum med de gæve gallere ender med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere festmiddagen med sang.

Martín Códax var en vaskeægte trubadur, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño, hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

Frokost
Frokost i dag med hjemmebagt brød … og lidt vino.

I 2003 udvidede kooperativet imidlertid deres aktiviteter ved køb af en vingård i Cacabelos i appellationen Bierzo i Castilla y León. Der vil de lave vinen på den lokale drue Mencía. De har restaureret ejendommen og laver derfor en række spændende vine, bl.a. denne Pizarras de Otero, som netop er lavet på 100% Mencía.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc. Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Jeg har imidlertid ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet … så vi springer hovedkulds ind i mine smagsnoter. Og der er faktisk tale om en lille perle til billig pris. I næsen en meget tør frugt, brombær, ribs, violer, mineralsk, stram syre og en krydret note.

I munden fylder vinen godt … godt med garvesyre, tanniner … ja godt med syre og mineralitet i det hele taget. Tanninerne og syren bider godt, men der er også godt med frisk frugt og krydderier. Lidt en stram charmetrold … jeg er pænt overrasket. Mine tænder forsøger stille at overleve syreangrebet, men jeg hygger mig i krydderland.

Købt hos SuperVin i Hjørring, hvor vinen koster 59,95 kr. ved køb af 6 flasker. Det er sgu billigt.

Rating 4,5/7 

2012 Alvaro Palacios, Moncerbal, Bierzo, Spanien

2012 Alvaro Palacios, Moncerbal, Bierzo, SpanienUdover Alvaro Palacios’ egen vingård i Gratallops, Tarragona samt den fædrene vingård Bodegas Palacios Remondo i Rioja, så driver Alvaro også en 3. vingård … nemlig Descendientes de J. Palacios i Bierzo. Derfra smagte vi denne Moncerbal, der ligesom den charmerende lillesøster Pétalos del Bierzo er lavet på ren Mencía.

Descendientes de J. Palacios er grundlagt i 1998 af Alvaro sammen med hans nevø Ricardo Perez, da han var færdig som ønolog. Richard havde som Alvaro også studeret vinproduktion i Frankrig, bl.a. på Château Margaux, Pétrus og Trotanoy.

De havde begge en stærk tro på, at der kunne laves god vin i Bierzo, så med det mål startede de med at købe et par hektar marker og lejede et lille kælderrum i Villafranca del Bierzo, hvor vinene kunne produceres.

Bierzo er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro og Ricardo kastet sig over den lokale drue Mencía, som er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet genfødt i Bierzo.

Siden startet er Descendientes de J. Palacios udvidet med en egentlig vingård i Villafranca del Bierzo og tilkøb af yderligere marker. I dag har man samlet 27 hektar vinmarker fordelt på næsten 200 stejle parceller med gamle vinstokke af høj kvalitet. Og det hele drives fuldstændig biodynamisk.

Og så laver makkerparret en række helt vildt spændende vine, nemlig Pétalos del Bierzo, Villa de Corullón samt de 4 ekstraordinære topvine, enkeltmarksvinene San Martin, Moncerbal, Las Lamas og La Faraona. Men også ganske dyre vine … specielt La Faraona, som næsten ligger i samme niveau som Alvaros egen L’Ermita.

Druerne til Moncerbal kommer fra fem små parceller på i alt 0,8 hektar på marken af Moncerbal. Vinstokkene er alle omkring 100 år gamle, hvilket – kombineret med det strenge og tørre klima – giver et naturligt lavt udbytte på beskedne 12,5 hektoliter pr. hektar. Hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er som nævnt biodynamisk.

Mosten gæres ud på åbne nye franske egetræsfade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Vinen tappes efterfølgende på flaske uden nogen form for filtrering.

I næsen en herlig landlig duft  … mejeri, animalsk fedt, bacon, kål eller surkål i kombination med våde fade, blæk, lakrids, mørke bær og en række syrlige noter samt en let parfumeret note med blomster. Det biodynamiske fornægter sig ikke … dufter vildt godt.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, elegance, kølighed, peber samt lette krydderier. Tanninerne er vildt stramme, men de bliver ikke ubehagelige. Der er også en let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 1.395 kr. for en 1½ liter flaske.

Rating 6/7    

2011 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

Gentagelse, reprise, replika, kopi og deja-vu. Ja, jeg har skrevet om denne vin et par gange før, blot i andre årgange, nemlig 2009 og 2012. På den måde er det en gammel kending, men det gør jo ingenlunde vinen dårligere. Det er nemlig vinen Petalos del Bierzo – her i årgang 2011 – fra den fabelagtig dygtige, spanske vinmager Alvaro Palacios.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.

Duftmæssigt er vinen skøn rustik, landlig med lidt mejeri og gammel kælder, blæk, blommer, eg, enebær … meget kraftig med en lækker intensitet. Smagsmæssigt er vinen meget kraftig og frugtrig, rund og blød med mørke bær, lakrids eller ganske easygoing. Som én sagde til mig, en moderne vin, som vil tiltale alle … både dem, som ikke går op i vin samt dem, som går meget op i vin. Der har han en pointe.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 4,5/7