Den gode sommelier og vinosof havde selvfølgelig også lidt italiensk med … tre af slagsen, nemlig tre magiske B’er; Barolo, Brunello og Bolgheri … my kind of man. Vi startede selvfølgelig med den fantastiske Nebbiolo drue … lethed og italiensk stramhed i en 2006 Barolo fra vinhuset Bel Colle.
Azienda Agricola Bel Colle er et forholdsvis ungt vinhus grundlagt i 1976 af de tre unge fyre, nemlig brødrene Franco og Carlo Pontiglione samt Giuseppe Priola efter et væddemål og en livslang drøm om at producere egen vin.
Vinhuset ligger tæt på Verduno, som er en af Barolos meget berømte kommuner, hvor vinmarkerne ligger som et amfiteater med syd-vest vendte skråninger. Det giver utroligt parfumerede og delikate vine, der forener stor krop med bløde tanniner i perfekt balance.
Bel Colle var som udgangspunkt en meget traditionel producent, der hovedsageligt brugte store Slovenske egetræsfade. I de senere år har de dog indledt et samarbejde med ønologen Paolo Torchio, der bruger mindre mængder barrique på de bedste Barolo vine og dermed giver vinene et mere moderne udtryk.
Vinhuset opnår med jævne mellemrum 3 glas i Gambero Rosso og regnes i dag for en af områdets rigtig gode og stabile producenter.
I 2015 er vinhuset overtaget af Bosio familien, som i forvejen er stor Barolo producent med vinhuset Azienda Agricola Bosio i Santo Stefano Belbo 15-20 kilometer længere mod øst. Bosio familien har i 4 generationer lavet vin fra Santo Stefano Belbo og har nu udvidet aktiviteterne til også at omfatte Bel Colle.
Denne 2006’er Barolo er dog lavet langt før. Druerne høstes ved fuld modenhed og vinen lagrer i 3 år inden frigivelse, heraf 2 år på egetræsfade. Lad os endelig springe ud i det.
Det er berusende indbydende i næsen. Vi snakker tørrede violer, rosmarin, mynte, røg, lejrbål, kamferolie, babybræk, lakridsrod, chokolade, jordbær, ribs og en omgang grønne blade. Vi snakker virkelig lejrbål med spejderne mellem aromatiske vinstokke … herligt.
Og trods 10 år på bagen, så bidder Nebbioloen dig fortsat med et fast greb om de mandlige … øhhh druer. Der er syrligt, tørt, præcist … et veritabelt syrechok, hvor syren klæber om de tænder og behændigt dræner munden for al væske. Vi snakker mundrensende syre. Men hvor er det herligt, for det er med en smuk lethed og elegance. Sådan skal Barolo smage.
Havde en slat af vinen stående et par dage … og på tredjedagen var al kraft og frugt helt væk, så drik den endelig med det samme. Og det er jo også svært at lade være med.
Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 249 kr.
Rating 6/7 
Hvis foregående vin var en bil, så havde det måske været en ældre bedaget italiensk Fiat Stilo … måske endda Fiat Stilo Multi Wagon. Her har vi imidlertid ægte italiensk køreglæde ala Macerati eller Ferrari, for vinen er klassisk Barolo fra Azienda Agricola Elio Grasso.
Efter den velspillende kvartet af ultrapræcise, skarptslebne og forskelligartede Pinot Noir vine, så blev klaviatur nodepapiret skiftet helt ud. Nu skulle melodien have en anden lyd … nemlig med et nyt tema; en pind i øret – lidt om krigen mellem traditionalister og modernister.
Azienda Agricola Rabajà er opkaldt familien Roccas bedste mark Rabajà … og fra netop dén mark kommer denne Barbaresco Rabajà, en piemontisk, præcis, præsentiøs og pragtfuld perle af en vin og endda med lige over 10 år på dens italienske bella-figure bag a.k.a. røv.
Fredag stod primært på bajere, snaps og kogt torsk … så ingen Spätburgunder til Houlberg. Suk. Men der er nu imidlertid ikke grund til ha’ ondt af Houlberg, for før humle- og kartoffelvandet bød et lille kundemøde på lidt rigtigt vand … nemlig druevand i form af en gammel kending … Barolo fra Pio Cesare og i en frisk og stram årgang.
På adressen Strada Rio Sordo et par kilometer syd for Barbaresco finder vi vinhuset Azienda Agricola Cascina delle Rose, som står bag denne Barbaresco Rio Sordo … en enkeltmarksvin, som netop kommer fra marken Rio Sordo, en mark som ligger lavt og har meget sandholdig jordbund.
Så kom der ellers rigtig vin i glasset, nemlig fra en af mine favorit vingårde i Piemonte … vinhuset Pio Cesare og her har vi deres almindelige Barolo, som jeg tidligere har smagt i bl.a. årgang 2009. Dette er årgangen et år yngre.
Sjovt med Barolo. Folk kigger på flasken, nikker anerkendende …. nååååhhhh Barolo udbryder de synligt imponeret. Man har vel hørt – ét eller andet sted – at Barolo er dyrt og én af de mere eksklusive vine, en god vin … og lige præcis sådan gik det også jobbet i dag. Folk nikkede.
Fra Franken til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo La Serra … én af husets to enkeltmarks Barolo’er. Den anden kommer fra marken Neirane, og den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.
Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.