Tinajero kan vel nærmest betegnes som en skør halvsøster til forrige vin, den oxyderede Petit Marnier Rosé. Vi er selvfølgelig fortsat Vinos Vernaculares og lader dermed op til, at vinmageren Christophe Beau i november måned kommer til Danmark.
Vinos Vernaculares BOGUS står der på Christophes hjemmeside for det chilenske projekt. Terroirs Bogus … og normalvis betyder BOGUS jo falsk. Men der er nu intet falsk over vinene, som er lidt skøre, vilde, særegne og aldeles anderledes.
Eller excentrisk … excentrisk er måske det mest rammende ord, som beskriver Christophe Beau og hans vine … i hvert fald ud fra mit nuværende kendskab til manden. Og det er selvfølgelig alene ud fra de smagte vine samt hvad jeg har læst om vinmageren.
Det skal jeg selvfølgelig nok komme tilbage til efter besøget midt i november.
Hans filosofi er, at terriors og vin – som sprog, arkitektur og musik – kan være folkelig, kontaktskabende, skabt med lokale kræfter og menneskelige skalaer med intuition fra øjeblikket. Fra jorden strømmer livet til vinene. Så fik vi også dét sat på plads.
Nå, men denne skøre halvsøster Tinajero er et blend på Pinot noir og det lokale drue Pais, som jeg tidligere har skrevet om. Vinstokkene er over 50 år gamle og udbyttet derfor i den lave ende, sølle 15 hektoliter pr. hektar. Vinen er vinificeret 18 dage i stentøjskrukker og modnet flere måneder i træfade/krukker. Krukkerne er porøse, så vi igen finder en oxidering i vinen. Ingen filtrering og godt med snask i bunden … herligt. Lidt dessertagtig i stilen og selvfølgelig totalt økologisk også.
Og det er minsandten også en odd wine, som i næsen har en dyb animalsk note, nærmest som en gammel, faldefærdig stald, mørke og våde fade, gammel portvin, kanel, rosiner, en gammel stout øl eller pint of beer, et plaster, sukater … men også lidt mere frisk frugt underneden. Det oxyderede er slet ikke så markant i denne vin, som fx i Petit Marnier.
Smagen er lidt likøragtig med fedme, peber, nødder, søde krydderier samt en lang syrlighed og bitterhed i eftersmagen. Det virker som om, at der er godt med alkohol og samtidig er der tanniner, som sætter sig på fortænderne. Det mest slående er måske syrligheden i smagen. Denne syrlighed er faktisk ret indsmigrende.
Forhandles af Vinimperiet, pris 114 kr. for 50 cl.
Rating 4/7 
Oxyderet. Sjovt ord i øvrigt. Specielt hvis man siger det mange gange. Når det gælder en oxyderet vin, så er mange tilbøjelige til at sige, at det er en fejl på vinen. En aroma af eddike. Ødelagt af for meget luft. Men så simpelt er det imidlertid ikke.
Sjovt med Barolo. Folk kigger på flasken, nikker anerkendende …. nååååhhhh Barolo udbryder de synligt imponeret. Man har vel hørt – ét eller andet sted – at Barolo er dyrt og én af de mere eksklusive vine, en god vin … og lige præcis sådan gik det også jobbet i dag. Folk nikkede.
Med 11 vinslotte og over 470 hektar vinmarker, så er den store ex-rugby spiller og vinproducent Gérard Bertrand svær at komme udenom. Jeg har da også skrevet om ham en del gange her på bloggen, og med denne Naturae Corbières dukker han sgu op igen.
Næste vin i rækken … Château Le Gabachot i Pomerol … én af mange vine fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vine fra nogle af deres utallige vinslotte, bl.a. Château le Castelot i Saint-Émilion samt Château La Gasparde.
Byggemødet bød også på denne Merlot Max Reserva fra det store chilenske vinhus Viña Errazuriz, som er et af Vinspecialistens store sællerter og et vinhus, som jeg tillige også har skrevet om her på bloggen nogle gange.
På den houlbergske vinblog halter jeg fortsat efter med update af smagte vine, men det betyder jo bare, at der er masse af godt i vente for alle de trofaste læsere.
Med en titel som Alexander vs The Ham Factory og en etikette med en gris iført seletøj og panser skiller næste vin sig ud. Den kommer da heller ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine.
Medalla Real Cabernet Sauvignon igen … blot årgang 1996 og dermed 6/8 i føljetonen om vinene fra Viña Santa Rita, som i øvrigt har fået sit navn efter en italiensk helgen ved navn Rita … Saint Rita.
Bestyrelsesmødet hos Bernt i mandags blev – efter Bernts egne ord – ganske retro, og selvom vi smagte vinene blindt, fik vi allerede ved første vin sporet os ind på, at det helt sikkert var fra Chile og formentlig fra Viña Santa Rita, som Bernt jo har en forkærlighed for.