Med byggemødets næste vin røg vi markant op i niveau, nemlig med denne klassiker … en Pesquera, selvfølgelig fra det fabelagtige vinområde Ribera del Duero.
Bodegaen Pesquera ejes af Alejandro Fernandez, som ofte omtales som kongen af Ribera del Duero, og vineksperter regner ham for en af Spaniens vigtigste vinpersonligheder. Takket være hans uafbrudte fokus på kvalitet, har han stort set hamret nye milepæle i den spanske vinhistorie, for hver eneste årgang han har fremstillet.
Alejandro Fernandez råder i dag over fire vingårde; Pesquera og Condado de Haza i Ribera del Duero, El Vínculo i La Mancha samt Dehesa La Granja, som fremstiller vin indenfor Castillo y Leon- appellationen. Jeg har tidligere anmeldt en vin fra Condado de Haza her på bloggen … den var jeg bestemt begejstret for … og denne vin er bare endnu bedre.
Hele eventyret om Pesquera begyndte i 1972 da Alejandro Fernandez grundlagde vingården. Dengang lå det meste Ribera del Dueros vinindustri i ruiner, og mange vingårde modtog landbrugsstøtte til at omlægge deres dyrkning fra druer til f.eks. rødbeder.
Derfor kunne Alejandro Fernandez erhverve selv de allerbedste marker med urgamle vinstokke for en slik. I dag råder Pesquera-vingården over mere end 200 hektar af de fineste marker i Ribera del Duero, som leverer råmaterialet til nogle af Spaniens mest feterede vine og Pesquera er i dag et ikon for spansk vin i verdensklasse. Siden 1982, da Robert Parker udråbte Pesquera til “Spaniens Château Pétrus”, har Alejandro Fernández haft international succes.
Pesquera-vinene har nærmest ikke ændret stil siden vingårdens grundlæggelse. I vinenes ungdom byder de en imponerede fyrig kraft og koncentration, men det er først efter nogle års lagring, at de for alvor folder deres fulde pragt ud, og åbenbarer en silkeagtig elegance og en kolossal kompleksitet, som kan minde om de store Bordeauxvine.
Alejandro Fernándeznlaver alene 3 vine på Pesquera vingården, denne Pesquera Crianza, en Reserva samt selvfølgelig en Grand Reserva … helt efter normalt spansk kutyme. Denne vin har lagret på egetræsfade i 18 måneder. Vinen er en 2001 … og dermed skulle vinen nu kunne udfolde sig med mest mulig kompleksitet … og det er bestemt ganske sandfærdigt.
Duftmæssigt lidt animalsk, kostald, tonsvis af urter, muld og kælder, mørke bær, ristede noter, blommer og anis. Voldsom og kraftig i duften … lover noget stort. Smagsmæssigt bløde tanniner, integreret syre … lidt rosiner, svedsker og meget koncentreret. Vauw … dejligt efter den tynde Brunello. Man overraskes af den fine syre i vinen, som spiller flot sammen med den intense power.
Forhandles bl.a. hos Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr. (ved køb af 12 stk.)
Med sidste vin på terrassen blev vi i højoktan vinene, idet jeg snuppede denne Tempranillo baserede vin Paciencia fra den legendariske storkøbmand Bernard Magrez. Ja, det er ham, som jeg har skrevet om et utal af gange, bl.a. da jeg smagte en 
Onsdag var der så vin på min terrasse … endda min nye overdækkede terrasse, som Paul og Gert havde lovet at hjælpe med at indvie. Og det blev gjort med lidt sortfodsskinke, hjembragt direkte fra Spanien, chorizo, ost og brød … alt sammen medbragt af Paul … og jeg havde også fundet lidt vin til at bistå maden. Den overdækkede terrasse var ét af mine små sommerprojekter … et rigtigt hyggeprojekt. Perfekt til vinnydelse.
Fredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.
Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.
En 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.
Med næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.
Aftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Med næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans