Efter en indledning med en mousserende og en hvidvin, så lagde Paul ud med sin første vin, hvilket skulle vise sig at være fra Veneto … nemlig vinen Palazzo Della Torre fra Allegrini.
Allegrini ligger i byen Fumane og er grundlagt i 1960’erne af Giovanni Allegrini, men familien har været vinavlere i området i over fem århundreder.
I dag drives huset Allegrini af Giovannis børn Franco og Marilisa, men den næste generation har også allerede fået lov til at deltage, nemlig børnene Francesc, Silvia og Caterina.
Franco Allegrini overtog driften af vinhuset i 1983 efter faderens død, men Franco havde arbejdet tæt sammen med Giovanni i mange år og har erhvervet både hans fars dygtighed og lidenskab for vin.
Franco har lige siden været en pioner for kvalitetsrevolutionen i området gennem adskillige banebrydende tiltag så som en moderne version af Ripasso teknikken, hvor man i stedet for at gengære vinen på rester fra produktionen af Amarone, i stedet lægger nogle af druerne til tørring og bruger disse druer fra samme vinmark til gengæringen.
Denne innovative metode intensiverer frugten i vinen og giver aftryk af det lokale terroir i den endelige vin. Blandt andre tiltag kan nævnes anvendelsen af barriques og oprettelsen af et moderne drue tørringscenter kaldet Terre di Fumane, der i dag står som benchmark for Valpolicella-regionen.
Samlet har Allegrini familien 98,7 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Palazzo delle Torre, La Grola, La Poja, Villa Cavarena, Fieramonte og Monte dei Galli.
Familiens høje ambitioner for deres vine i alle prissegmenter, gør at huset i dag er synonym med exceptionel høj kvalitet og den berømte italienske vinguide Gambero Rosso kårer også Allegrini som førende producent i området år efter år. Allegrini familen ejer desuden det berømte brunellohus San Polo og Poggio al Tesoro i Bolgheri.
Denne Palazzo Della Torre er én af de vine, som har gjort Allegrini berømt i hele verden, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Palazzo Della Torre ved Villa della Torre. Der har familien vinstokke, der er over 40 år gamle og vinen er et blend af Corvina, Rondinella samt en smule Sangiovese.
Og vinen er netop lavet efter Francos moderne Ripasso teknik, hvor de fleste af druerne gæres lige efter høsten i rustfrie ståltanke, mens en andel bliver lagt til tørring. I januar efter høsten blandes mosten fra de delvist tørrede druer så i vinen og den gennemgår endnu en gæring over 15 dage.
Derefter sker der malolaktisk gæring i barriques, hvor vinen også lagres i 15 måneder. Derefter blandes alle fadene sammen og igen lagrer vinen yderligere 2 måneder inden aftapning på flaske samt yderligere 7 måneders lagring inden frigivelse.
I næsen en pæn fyldig vin, som har en næse med masser af blæk, lidt mentol og eukalyptus, urter, blåbær, blommer og måske endda lidt rosiner suppleret med en rustik, syrlig nerve. Der er lidt kaktuspiller, grønne afbarkede grene, men også svagt nogle fadaftryk med vanilje, kanel og nelliker.
Smagen er meget blommer … masser af blommer samt en fyldig sødme, som kan virke næsten helt syditaliensk, mens der til gengæld ikke er megen syre, så det bliver lidt en fed historie, hvor blommerne får følgeskab af svesker, dadler og sorte kirsebær, bitter mørk chokolade samt stor saftighed.
Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 147 kr. ved køb af 3 flasker.
I det lange, slanke glas havde jeg slet ikke opdaget, at denne N.V. Tenuta Montenisa Rosé Brut fra Antinori var roséfarvet. Men det er altså også en meget bleg rosé, men lidt dumt i blindsmagning at gætte på Chardonnay 😮
Fratelli Alessandria vinene har jeg altid været begejstret for og nu smager jeg en 2015 Barolo, der bestemt også er fin, men fortsat en purung bumset teenager med stemmen i overgang og store fødder.
Lad os endelig smage endnu en vin fra Sobrero Vini på adressen Via Alba Monforte tæt ved den byen Castiglione Falletto og nu med en totalt raceren Barolo Ciabot Tanasio i årgang 2015.
Vinene fra Sicilien er meget forskellige … som i rigtigt meget. Det er denne 2018 Compagnia Siciliana 1921 Pacificus Syrah fra Montedidio Societá Agricola et meget godt eksempel på, for vi ligger milevidt fra fx de vine, som vi finder på skråningerne omkring den iltre Etna.
Jeg elsker vinene fra La Bioca … det russisk ejede Barolo vinhus i Serralunga d’Alba. Sidst jeg drak en vin derfra, da var det en 2012 Barolo Aculei og hvorfor så ikke gentage det blot med en nyere årgang 2016?
Sidst jeg smagte denne Chianti Classico fra Castello di Volpaia, var det i en årgang 2016 til en winemakers Dinner, som 
Moscato aka Muscat er en af de ældste og mest udbredte druer, men det er faktisk sjældent, at jeg smager Moscato d’Asti vine. Nu gør jeg en undtagelse med én af slagsen fra Sobrero Vini, der ligger på adressen Via Alba Monforte tæt ved den gamle landsby Castiglione Falletto omkring 5 kilometer nord for Montforte d’Alba.
Jeg sidder lige og rålytter For Seasons to Come med Ginne Marker – nok et af de bedste softjazz albums i år – og nyder samtidig et sidste glas Langhe Giàrborina fra Elio Altare … en beskeden rest, som jeg frækt snuppede med hjem fra vores traditionelle tirsdagsmagning på jobbet … kunne mærke, at jeg bare overhovedet ikke var færdig med den vin.
Ripasso – Amaronens lillebror – er en vin, som rigtigt mange i vor lille land elsker. Og Cantina F.lli Zeni er et af de store, populære vinhuse, som også mange har fået øje på og måske endda også besøgt på ferie ved Gardasøen, og nu har jeg netop Valpolicella Ripasso Superiore fra Zeni i mit store altomfavnende vinglas.