Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2013 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder, men jeg har desværre ikke mange oplysninger om vinen, da vingårdens hjemmeside næsten er ikke eksisterende, og jeg heller ikke andre steder har kunnet finde mange oplysninger om vinen. Det gør den dog ingenlunde ringere.

I glasset er denne Spätburgunder herlig transparent … den fine, lyse teglfarve, og det lover jo godt. Og duftmæssigt er far glad … sød kostald, skøn animalsk og herudover hindbær, jordbær … let brombær, lethed, nelliker, spidskommen og en smuk forårsegn med blomster. Herligt.

I munden er der samme lethed, hindbær, elegance, frisk og rund frugt, lys og imødekommende som en sød blondine … kort i eftersmagen, men en herlig lille Spätburgunder, som virkelig overrasker til prisen. Bevares, lidt mere syre havde klædt vinen, men denne fredag er jeg bare tilfreds … tørstig … eller længes efter sommer.

Lidt usædvanligt for Spätburgunder i denne prisklasse, så er der lidt bundfald, som tyder på, at vinen er flasket ufiltreret, men det er jo bare ganske herligt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr., og det må dermed være ugens køb … hvis man lige ser bort fra, at den ikke er købt denne uge.

Rating 5/7   

2010 Guerrieri-Rizzardi, 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Og når vi nu er ved Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi i Bardolino, så bød en lille Selection smagning torsdag hos Vinspecialisten faktisk også på en vin fra dette vinhus, nemlig husets 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico Classico DOCG … én af de tre Amaroner, som produceres på vingården.

Selvom Cru betegnelsen måske ikke hører hjemme i Italien, så har denne 3 Cru Amarone della Valpolicella DOCG sit navn på grund af, at druerne til vinen kommer fra Guerrieri-Rizzardis tre “Grand Cru” marker, nemlig markerne Calcarole, Pojega og Rovereti.

Det er samtidig også tredjevinen blandt husets Amaroner, idet der over denne er storesøsteren Villa Rizzardi Amarone Classico della Valpolicella DOCG, udelukkende af druer fra marken Pojega, samt den største søster og topvinen Calcarole Amarone Classico della Valpolicella DOC, som også er en enkeltmarksvin lavet af druer fra marken Calcarole og udelukkende laves i specielt gode årgange.

Vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella mens de sidste 10% skulle være Barbera. Ja, Vinspecialisten er åbenbart ikke helt sikker, for nogle steder står der Barbera og andre steder, at de sidste 10% er Molinara. Jeg tror nu, at der er Barbera, som bl.a. også bruges i de to større Amaroner. Desværre findes vinen ikke på vinhusets hjemmeside, så vi læner os i stedet op ad vinspecialisten.

Vinen er fremstilles helt traditionelt som Amaroner, dvs. med tørring på stråmåtter inden presning. Gæringen finder sted i fade på mellem 18 og 25 hektoliter og når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen 12 måneder på fade af 2,25 hektoliter og efterfølgende 24 måneder på fade af 25 hektoliter.

I næsen en lidt sur/syrlig note, næsten som en sur sok … men absolut på en god måde, måske lidt en gæret duft. Derudover flæsk, bacon, røget flæsk, tørrede figner, overmodne blommer samt tørre krydderier. I munden godt med Amarone fylde, let rosin … men slet ikke så galt, som det nogen gange sker med Amaronerne. Der er også mørk frugt og en vis friskhed, som gør at den aldrig bliver helt tung … og hurra for det. Fint glas.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5/7 

2003 Columbia Crest, Cabernet Sauvignon Reserve, Washington State, USA

Fra Amarone til American Cab … nemlig denne Cabernet Sauvignon Reserve, som kommer fra den efterhånden berømte amerikanske vinhus Columbia Crest Winery, som ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State.

Columbia Crest ejes af det legendariske firma Château St. Michelle Estates, som allerede i 1978 startede med at tilplantet de første Columbia Crest vinmarker. Den officielle start på vinhuset skete dog først i 1982, hvor et splinternyt og underjordisk vineri stod færdig, og markerne for første gang var klar til at blive høstet.

Selve Château St. Michelle Estates er én af de ældste vingårde i Washington State. Det blev oprindelig grundlagt i 1954 som American Wine Company via en fusion mellem National Wine Company og Pomerelle Wine Company.

Vinhuset lå på en ejendom, som engang havde tilhørt rigmanden Frederick Stimson, som havde tjent sine penge indenfor skovindustrien, og han brugte den gamle vingård som jagthytte.

Senere ændrede American Wine Company navn til Stimson Lane og har bl.a. været ejet af US Tobacco, men blev i 2009 overtaget af Altria, tidligere kendt som Philip Morris Companies Inc. Det er ligeledes en af verdens største tobak-koncerner og ejer udover mærker som Marlboro, Benson & Hedges også et stort firma som Kraft Foods Inc.

Og så ejer de altså også Château St. Michelle Estates … det tidligere Stimson Lane. Og Château St. Michelle Estates ejer en lang række af de helt store vinhuse, faktisk ikke mindre end 19 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State. Blandt deres ejede vinhuse er navne som Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest, Two Wines, Snoqualmie Vineyards, Red Diamond, Solare, Stag’s Leap Wine Cellars,  Villa Mt. Eden m.fl.

Derudover er Château St. Michelle Estates også med som partner i yderligere 18 vinhuse, bl.a. det legendariske vinhus Antinori samt huse som Eroica, Torres … både i Spanien og Chile, Villa Maria i New Zealand, Prunotto i Barolo og mange flere. Ganske, ganske imponerende.

Columbia Crest blev hurtigt en af perlerne i koncernens mange vinhuse. Allerede efter få år begyndte vinhuset at høste store anerkendelser. I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på hans top 24 liste over de bedste producenter i USA. Columbia Crest har som de første nogensinde fået 3 vine på Wine Spectators top 100 liste på samme tid og har samtidig fået følgende ord med på vejen i magasinet; “Ingen andre amerikanske vingårde, kan levere så megen kvalitet for pengene”.

Fra starten var det Doug Gore, som var ansvarlig vinmager, men den rolle har efterfølgende været tildelt Ray Einberger (tidligere Mouton Rothschild og Opus One), som overtog ansvaret i 2003. Siden 2011 har vinmageren på Columbia Crest imidlertid været Juan Muñoz-Oca.

Her har vi en ældre vin fra Columbia Crest … en 12 år gammel Cabernet Sauvignon Reserve, lavet i dette år på 93,4% Cabernet Sauvignon og 6,6% Cabernet Franc. Blendet varierer lidt fra år til år og nogle år er der også tilsat lidt Merlot. Vinen har lagret 26 måneder på ny eg – en blanding af franske og amerikanske fade. Der er produceret 5.000 kasser af denne vin, som har fået 91 point af Parker her i årgang 2003.

I næsen er der blæk, brombær, solbær … godt med power, tørhed, lidt vanilje og røg, jord, sød lakrids, chokolade … lidt en krydret note i slutningen, lidt salvie måske samt lidt mint. Smagen er blød, cremet og rund med blåbær, fin mørk frugt, sød lakrids og lakridsrod, peber. Der er godt med tanniner … men det vil nok være en overdrivelse, hvis jeg skriver, at jeg ikke mærker alderen i smagen. Men den holder sig sgu meget godt … denne American Cab.

Theis Vine er dansk forhandler, men dér har jeg ikke fundet denne. En 2009’er fås på Vinexus, pris 274,61 kr. På Columbia Crest’ hjemmeside står 2003’eren til 64,0$ … eller ca. 432 kr. ved dagens kurs.

Rating 5/7    

2011 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

Friday I’m in Love sang den ikoniske Robert Smith fra The Cure tilbage i 1992, og in Love kan man – specielt på sådan en fredag – let blive i denne tillokkende Malterdinger Spätburgunder fra én af de store producenter i vinregionen Breisgau i Baden, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Vinhuset ligger lige øst for Kaiserstuhl – på den anden side af motorvejen E35 – i byen Malterdinger, og altså vinregionen Breisgau, som vi ikke kender ret godt.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Indtil da havde familien udelukkende solgt deres druer til det lokale kooperativ.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Nå, men her har vi én af Bernhards entry-level vine, nemlig hans Malterdinger Spätburgunder, som kommer fra 12-20 årige vinstokke. Der findes en “lillesøster” … Junge Reben, som kommer fra endnu yngre stokke, men ellers findes der kun større søskende som fx Spätburgunder Alte Reben, Bienenberg Spätburgunder GG, Sommerhalde Spätburgunder GG, Schloßberg Spätburgunder GG og Wildenstein Spätburgunder R.

Sidstnævnte er husets topvin, som koster den netto sum af 120€ i Tyskland. Dyre dråber.

Denne Malterdinger Spätburgunder er lagret på eg i 12 måneder. Og hold nu op, hvor dufter det godt. Der er klassisk sød hestestald, meget genkendelig Spätburgunder og samtidig en let grøn note, svagt krydret, lidt salvie, men også jern og mineralitet, nærmest lidt kul eller kridt i næsen. Smagen er blød, lækker cremet, godt med frisk frugt, balanceret med en let sødme samt jern/mineralitet. Virkelig en lækker Spätburgunder … og det er alene hans entry-level. Hold da op.

Forhandles herhjemme af SonneVin, hvor prisen er 235 kr. Mit eksemplar er købt i Tyskland via internettet, weine.de til 16,80€ … eller omkring 125 kr.

Rating 5/7 

2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile

Med næste vin tager vi et gigantisk spring til Chile, hvor vi ved den lille by Quilpué – omkring 50 kilometer vest for Santiago, og ikke så langt fra kysten – finder vinhuset Vinos Vernaculares.

Vinen er husets Pinot Chai .. en ren økologisk boheme, enspænder, freak og excentriker på Pinot Noir, men den del vender jeg tilbage til senere.

Vinhuset Vinos Vernaculares ejes og drives af vinmageren Christophe Beau, som ellers til dagligt slår sine folder i byen Corconne og appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc i det sydlige Frankrig, hvor han driver vinhuset Domaine Beauthorey.

Christophe har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af; folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der i alt 7 forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Tre Vacas, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano og så denne Pinot Chai.

Druerne til denne Pinot Chai – som består af 100% Pinot Noir – kommer fra nogle høje skråninger beliggende i 1.000 meters højde ved Valle de Colliguay, omkring 20 kilometer øst for Quilpué. Vinstokkene er meget gamle og står blandt tornebuske og kaktus.

På hjemmesiden står der ganske vist, at vinen stammer fra Valle de Casablanca, men Valle de Colliguay er en del af appellationen Valle de Casablanca, som i øvrigt er en del af regionen Valle de Aconcagua.

Der er alene lavet sølle 1.200 flasker af vinen i denne årgang 2013, og den kommer – som Christophe Beaus øvrige vine – med et idyllisk etikette, som vel nærmest er et maleri af to markarbejdere samt en tekst på spansk, og den skal jeg nok afholde mig fra at oversætte.

Det fremgår derudover fra etiketten, at vinen er importeret til Frankrig via negociantfirmaet Brill & Gilis fra Saint Cyr sur Loire. De operer i forvejen indenfor økologiske og biodynamiske vine. Der står også Sélection Anne Paillet/Vincent Wallard, og er måske forbindelsen til Christophe, for Anne har tidligere arbejdet sammen med Christophe i Languedoc.

Og via Bjarne i Vinimperiet … netop specialist i økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire og Languedoc er nogle flasker kommet til Danmark, og én havnet hos mig. Og lad os så komme til smagsnoterne på vinen.

Duften er … multo speciale, mildest talt. Bjarne fra Vinimperiet siger selv noget med brombær, ribs og træbark samt rugbrød i næsen. Jeg kan bestemt følge ham … og det med rugbrødet giver mening, for det er noget i den retning.

Jeg vil sige surdej til rugbrød, Tea Tree Oil, afbrændt fyrværkeri – lige efter, at det er fyret af – let svovl, brændte noter, brombær, blåbær, let mentol eller mynte, afbarkede grene og et dejligt landligt udtryk. I munden er der kendt Pinot Noir lethed sammen med et svovlet, krydret touch. Det er blødt og lækkert, men igen med et lille tvist af “noget andet” eller i hver fald anderledes end Pinot Noir normalt. Også en smule sødme.

Konen siger prop, men det har den ingenlunde, og jeg er ganske sikker i min sag. Det er blot en lille, underfundig og skæv vinkel på Pinot Noir … og det elsker jeg denne vin for. Vil helt sikkert være en “turn off” for mange … lidt en Moses vin – en vin, som skiller vandene.

Jeg vil også sige, at det er en vin, som kræver en vis fordybelse og indsigt i vinens underfundige verden, og en lyst til at vinen skal ha’ lidt kant. Og det har denne vin i overflod. Som Ole Henriksen vil sige; I Love It.

Købt hos Vinimperiet, pris 115 kr. Utroligt, at den kan købes til den pris. Spændende oplevelse for vinfreaks, som ønsker at betræde stierne udenfor mainstream vinene.

Rating 5/7  

2012 Domaine Jaulin-Plaisantin, L’Enfer, Loire, Frankrig

Loire er mest kendt for sine vine under appellationerne Sancerre og Pouilly-Fumé … friske og sprøde hvidvine, men der laves også særdeles god rødvin i Loire, nemlig på Cabernet Franc … den brillante, men lidet berømte helt fra det klassiske Bordeaux.

For når Cabernet Franc ikke tilfører elementer af peber, røg og mørke bær til vine som Mouton Rothschild, så står den bag spændende og raffinerede vine fra Loire-dalen. Som fx i denne 100% Cabernet Franc baserede vin L’Enfer fra vinhuset Domaine Jaulin-Plaisantin, som vi finder i appellationen Chinon.

Én af dem, som er ved at åbne mine øjne for Loire er Bjarne Jørgensen fra det lille vinimportfirma Vinimperiet. Han har specialiseret sig økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire og Languedoc … små producenter, der fokuserer på økologiske og naturlige dyrknings- og produktionsmetoder.

Jeg fik forleden en god snak med Bjarne … herlig, hyggelig fyr med gode, skarpe vinkler på vin og meget andet i livet. Jeg endte også med at købe nogle flasker, som Bjarne anbefalede. Og det bliver helt sikkert ikke sidste køb dér … det område skal da vist udforskes noget mere.

Nå, men Domaine Jaulin-Plaisantin holder til ved byen Cravant-les-Côteaux i Touraine, kun få kilometer øst for selve Chinon by, som således ligger navn til appellationen AOC Chinon. Det er nok den appellation i Loire, som sammen med AOC Saumur laver de bedste rødvine, som er gode unge, men kan gemmes 10-20 år.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Sébastien Jaulin og Yves Plaisantin, hvor Sébastien tager sig af markarbejdet og Yves af produktionen i kælderen. Yves kommer fra Lyon og er søn af en farmaceut indenfor veterinærlægemidler. Han var egentlig i gang med at læse philosofi, men kedede sig og slog pludselig over på vinproduktion. Han kom i lære hos Clusel-Roch i Côte Rôtie, som var i gang med omstilling til biodynamisk drift.

I 2008 mødte han Sébastien Jaulin, som netop havde nogle vinmarker tæt ved Chinon, men primært havde solgt druerne bulk til andre producenter. Sammen begyndte de projektet med produktion af egne vine og omstilling til økologi. Denne omstilling er de igennem i år, hvor de vil opnå certificeringen. Men i alle årene siden 2008 er vinstokkene dyrket uden nogen ukrudtsmiddel eller gødning, mens vinene vinificeres uden hjælp af ethvert produkt med undtagelse af en minimal dosis af sulfit.

De to fyre laver i alt 5 forskellige vine, nemlig vinene Le Dolmen, Les Hauts et les Bas, Les Bourdes, Le Petit Cray og så denne L’Enfer.

Som nævnt 100% Cabernet Franc, som kommer fra 40-60 år gamle vinstokke. Produktionen er ganske beskeden, alene 18 hektoliter pr. hektar, bl.a. pga. frost om foråret. Der sker 100% afstilkning, hvorefter druerne udblødes i 3 uger uden overpumpning. Derefter er vinen modnet i 1 år på gamle fade og 15 måneder i cementtank. Tilsat 10 mg/l svovl ved filtrering, som er en let filtrering på kieselguhr.

Og hvilken herlig duft i denne vin … virker nærmest biodynamisk/naturewine-agtig i næsen. Er rustik, landlig med mødding, blæk, røg, champignon, tobak og lidt sød peber. Hmmmm, virkelig lækker og indbydende næse. I munden er vinen frisk med ren frugt, mineraler … måske fra den megen flint i undergrunden … og samtidig er vinen meget blød, blid, nærmest feminin i smagen, hvor en tilstedeværende syre holder det hele på plads. Dejligt glas vin … overraskende godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 108 kr., hvilket er tæskebilligt for denne oplevelse.

Rating 5/7  

2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland

Så er vi minsandten tilbage hos de to gæve gutter … Sven Enderle og Florian Moll, og med en lille bastard af en fed vin, som kræver en smule fordybelse. Minsandten … et sjovt ord i øvrigt … og det bliver ikke mindre sjovt ved, at man gentager det mange gange efter hinanden. Sorry … vist et sidespring. Vinen er denne Burgunder Weiss & Grau.

Bare navnet … Burgunder Weiss & Grau i kombo med en gul, uklar … ja nærmest grumset væske i flasken samt en hals uden plast- eller aluminiumskrave og blot en lille korkprop. Det leder tankerne hen på en rigtig gammeldags landvin, men gør også, at man straks ligger mærke til denne vin.

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg havde besøg af Martin fra vinfirmaet Extra Brut, og han hev denne flaske op af kassen, og sådan har jeg det også nu, da jeg åbner vinen. Dels er jeg blevet overrasket over det ekstremt høje niveau af vinene fra Weingut Enderle & Moll, og dels stikker denne vin lidt ud i mængden.

Og hvilke flotte vinhuse, som Martin & Extra Brut har i stalden … Weingut Enderle & Moll, Weingut Friedrich Becker og Weingut Günther Steinmetz. Ganske imponerende. Derudover har Martin også specialiseret sig i Champagne, og har forhandlingen af husene J-M Sélèque, Vincent Charlot, Etienne Calsac og Champagne Geoffroy.

Jeg har nu ikke den store forstand på Champagne … men står du og mangler en god champagne, så kig forbi Martins hjemmeside http://extrabrut.dk og tjek mulighederne. Og vil du ha’ Spätburgunder i verdensklasse, så er det altså også stedet. Det kan jeg skrive under på.

Martin driver Extra Brut på hobbybasis som garageimportør, men ud fra en glødende passion for Champagne og tyske vine. Hans mål er at sælge de bedste vine fra Tyskland og de bedste Champagner … men til fornuftige priser. Det ser ud til at han er godt på vej … så BIG THUMBS up for indsatsen. Og samtidig er Martin en hyggelig, ung fyr med stor vinviden.

Nå, men det var nu denne lille vin, som vi kom fra. Lavet på 50% Weissburgunder og 50% Grauburgunder, som kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 30 år og lavet med alkoholisk gæring i store brugte 2.000 liter egetræsfade. Vinen har modnet 12 måneder på gæren “sur lie”, og er hverken klaret eller filtreret.

Og i glasset også herlig grumset … nærmest som friskpresset æblesaft. Duftmæssigt herlig landlig lugt, grøngærede bær, mynte, citronmelisse, estragon, grøn/gule æbler, tørre krydderbuske, mineraler, flintesten, syre og lidt nøddeagtige noter. Vinen skal ha’ lidt tid til at sprede sine aromaer … men så er de også ganske komplekse og interessante.

I munden er vinen først blød, blid … nærmest lidt flad og blid. Der smages grønne æbler … men så kommer der langsomt mineralske toner, nærmest kalkagtige med tiltagende syre, hvorefter den slutter i et mere tydeligt syrebid. Giv vinen tid i glasset og mærk nuancerne, når varmen stiger og de mange indtryk udfolder sig.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 85 kr., hvilket er billigt for denne charmetrold.

Rating 5/7  

 

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder im Holzfass gereift, Rheinhessen, Tyskland

På den berømte Der Rote Hang – den røde hældning – ved byen Nierstein-Schwabsburg i Rheinhessen finder vi en lille, spændende producent, nemlig Weingut Georg Gustav Huff, som står bag næste vin i rækken … en Spätburgunder im Holzfass gereift.

Vingården ejes og drives af ægteparret Dieter og Helga Huff sammen med deres to sønner Daniel og Stefan. Dieter overtog driften i 1989, men gården har været i familiens eje i over 300 år. Det var oprindeligt den schweiziske indvandrer Georg Gustav Huff, som grundlagde vingården i 1710.

Dieter er Winzermeister og Weinbautechniker, som det så smukt hedder, men han er begyndt at trække sig tilbage, og har i dag overladt det meste af produktionen til sønnerne, så Dieter står mest for markarbejdet.

Daniel er den ældste søn og er i dag ansvarlig vinmager på vingården med speciale i de hvide vine. Daniel har 3 års uddannelse som ønolog og bl.a. arbejdet i Mosel. Stefan er den yngste af sønnerne, og er først uddannet Weinbautechniker og har efterfølgende arbejdet i både Ahr, Rheinhessen, Østrig og Australien. Hans interesse er primært de røde vine.

Og her har vi netop én af de røde, en herlig lille Spätburgunder fra Huff … ikke de store oplysninger om vinen udover, at den har lagret på eg.

Duftmæssigt sød stald, animalsk, rustik, jordbær og virker samtidig meget let i udtrykket. Lover godt. I munden en lækker balance … sødmen er måske en anelse for meget i front, men der er godt med frisk frugt, kirsebær, eg, lidt søde krydderier og et let syrligt bid i eftersmagen, hvilket egentlig klæder vinen.

Købt på vingården, pris ukendt … men vil gætte på omkring 10€ … eller ca. 75 kr. Et rigtigt godt køb.

Rating 5/7 

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

2012 Domaine la Collière, Rasteau Esprit D’argiles, Rhône, Frankrig

Netop hjemkommet fra job … og konen har åbnet vin. Hmmm, havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle smage vin denne uge. Vinen ser dog interessant ud (hvilken ukendt vin gør ikke det?), nemlig en Rasteau Esprit D’argiles fra Domaine la Collière a.k.a. Vigneron Georges Perrot, som holder til i netop Rasteau by.

Og den gode Georges Perrot har jeg tidligere mødt, nemlig i november 2013 til én af Jysk Vins store vinfestivaler. Dengang var han mødt op med hjælperen Guillaume Richarz, og vi smagte et par af husets vine. Meget sjovt.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. en Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og denne Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinene flaskes uden filtrering.

Denne Rasteau Esprit D’argiles har jeg ikke kunnet finde blendet af, men vil gætte på 80% Grenache og 20% Syrah, men det er et gæt. Vinen har sit navn efter jordbunden, idet Esprit D’argiles vel kan oversættes til noget i retning af “lerens ånd” eller “ånden fra den blå ler”. Vinen skulle efter sigende i denne årgang 2012 have opnået 92 Parker point.

I næsen er der Rhône/Provence krydderier, mejeri, yoghurt, støvet tørhed og blommer. Dejlig rustik og animalsk i næsen … og servér den gerne en anelse køligt, så kommer den animalske og landlige side virkelig frem. Hmmmm.

I munden er der fedme, fylde med blommer og masser af peber og andre … lidt skarpe … krydderier. En rigtig pebersvend … so to speak. Godt med tanniner … ganske fint. En smule kant og måske lidt rigelig alkohol, men overordnet fint indtryk. Giv endelig vinen godt med luft.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, men ikke fundet denne vin, som konen har modtaget som gave. Vil gætte på en pris omkring 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7