Vinanmeldelser

2009 Domaine du Gros’Noré, Bandol Cuvée Antoniette, Bandol, Frankrig

Skriv en kommentar

Endnu et af de charmerende vinområder i Frankrig … nemlig det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Og herfra har Paul medbragt vinen Bandol Cuvée Antoniette … husets absolutte topvin.

Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen. Han gav domainet sit navn til minde om sin far, Honoré, der var berømt for sit store korpus!

Tidligere solgte han druerne til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon. Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten. Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind.

Vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke, og er lavet på 95% Mourvèdre samt 5% Cinsault og Grenache. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed. Alain lader sine druer modne fuldt ud på vinstokken, hvilket giver en stor intensitet til frugten.

Normalt siger bestemmelser i Bandol, at der skal bruges mindst 50% Mourvèdre, men Alain bruger 95% i denne vin, da han mener det giver mere magt og koncentration i den endelige vin. Efter høst sorteres druerne og afstilkes, og der sker en naturlig vinifikation. Gæringen finder sted i tanke, og lagringen, der varer 18 måneder, sker på fade, hvoraf en del er nye. Hele processen forløber med mindst mulig indblanding, og vinen filtreres og klares ikke.

Duftmæssigt lidt urter, sådan lidt ala Rhône. Vi drøftede omkring bordet, om det kunne være en Rhônevin, men det var vi ikke enige om. Derudover stor tørhed, lidt støvet udtryk med tør jord, blommer, solbær samt jern eller mineraler. Smagsmæssigt lakrids, lidt sødme, peber og godt med tanniner, og faktisk en rigtig lækker vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin til 299 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2001 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Som kultvin havde Jan valgt IGT vinen Solaia fra Marchesi Antinori. Mere kult kan det næppe blive i Italien, én af de ældste vinproducenter i landet, medlem af den eksklusive klub PFV samt skaber af nogle af de mest hypperede supertoscanere, nemlig vinene Tignanello og Solaia … og det er netop Solais saft, som nu flyder rundt i glasset.

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til aftenens kultvin … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia, altså aftenens kultvin.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning. Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Vinen har fået 93 point af Parker i 2004, 3 glas i Gambero Rosso samt 96 point af Wine Spectator i 2006. Så har vi også den del på plads. Men hvordan smager sådan en kultvin? Og så efter alle disse år? Ja, det er vi skam også nået til nu.

I næsen er her blæk, blomster, champignon, lidt mejeri, engelsk lakrids og måske lidt toast. Ikke sådan en monster næse, volumiøs eller voldsom animalsk … nærmest lidt stille i næsen. Det gælder til gengæld ikke i smagen, for det er blødhed i blødhed, bamseline-vat-nervøst-velour-fløjl-blødt … hold da op. Her er blåbær, rundhed, fylde, hvor er det altså godt … fuldstændig moden … glider bare langsomt ned med stor og lang eftersmag. Nok én af de blideste vine, som jeg har smagt i lang tid.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos bl.a. SuperVin, hvor en årgang 2004 kan findes til 1.650 kr. – ved køb af 6 stk.!!! Kan vel forhandles? Jan havde købt hans eksemplar privat.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder Recher Herrenberg, Ahr, Tyskland

Skriv en kommentar

Efter den “næsten” tyske Pinot Noir fra Malkowitsch, så trak jeg min vin nr. 2 frem … en gammel kending, nemlig ægte tysk Spätburgunder i form af Spätburgunder Recher Herrenberg fra Rotweingut Jean Stodden … ja, ham som vi finder på adressen Rotweinstraße i byen Rech i Ahr.

Jeg smagte for et par måneder siden samme vin, blot i en årgang 2010 og var ovenud begejstret, gav endda 6½ Thumbs Up. Er 2009’eren lige så god? Det vender jeg fluks tilbage til.

Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på 4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Herrenberg er Gerhard Stoddens bedste skråning, med skifer i undergrunden og eksponering perfekt mod syd. Hældningen på 60 grader udnytter solenergien perfekt. Faderen Gerhard Stodden er gået målrettet efter den absolutte top. Udbyttet blev skåret ned til 40-45 hl/hektar … og nogle steder endog 20-25 hl/hektar … et meget lavt udbytte på skrænter, der kræver ganske anderledes hårdt arbejde end de blide bakker i Bourgogne!

“Hvis man ønsker at skabe en topvin, bør man købe og drikke en Romanée-Conti”, siger sønnen Alexander Stodden. “Det er en stor investering, men så ved man hvad idealet er”. “Målet er en dag at lave en slags tysk Romanée-Conti. Kald det bare storhedsvanvid, men det er nødvendigt med den slags mål – i en fjern tid. Ellers kan det aldrig blive til virkelighed”, slutter Alexander Stodden.

Gastro gav vinen i årgang 2010 hele 94/100 og skrev følgende; “Herrenberg er gennemsigtig … fitnesfolket og maskuline Berlingo-hadere vil endda kalde den tynd, men le ad dem. Os med forstand på Pinot er på. En vidunderlig krydret duft af muskatnød, let oxyderet tranebærsaft, Campari og Dr. Nielsen, men frisket op af ribssaft og aromatiske rødder. Ja, den svitser lige tungen med alkohol, men det bliver ikke for meget. Syren griber spritten og holder den i sikkert greb. Mineraliteten samler det hele i eftersmagen”.

Druerne er selvfølgelig håndplukket og nøje udvalgte på de stejle bakker af marken Recher Herrenberg. Marken er i øvrigt opkaldt efter herremændene af Saffenburg, som i fordums tid ejede jorden. Vinen er lavet med 19 dages gæring før malolaktisk gæring og lagring 17 måneder i nye små fade af fransk eg.

Duftmæssigt har vi igen den søde kostald, animalsk … måske knap så meget som 2010’eren. Der er også en let røget og mineralsk duft, lyserøde skovbær, hindbær, blomster og virker en smule kølig i udtrykket. Hvor herligt. Smagen er præget af hindbær, let peber, lethed og mineraler og hér adskiller den sig ikke fra 2010’eren. God balance, præcis og sikker … som på togskinner og mega lang og mineralsk eftersmag. Næsten samme niveau som 2010’eren, og hvor er det flotte vine, som den gode Stodden laver.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles af Erik Sørensen Vin, normalpris 399,95 kr., men pt. på bud til 329,95 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

1 kommentar

Homesafe, 1 point i banken, peace of cake … var min første tanke, da jeg smagte denne vin. Tysk spätburgunder i høj, høj klasse. Imidlertid fik jeg ikke ret, da vinen kommer fra Østrig. Vinen er Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve fra 2009 … og sikke en fantastisk flaske vin.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Nå, men her har vi vinen i en årgang 2009, hvor druerne kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og hold nu op for en vin. I næsen ganske rustik med kostald, mødding, jord, mejeri … A38, hindbær, jordbær, lette krydderier, peber, ristede noter … hvor dufter den bare sindssygt godt. Det er lige mig … helt tysk i udtrykket. Smagen er hindbær, jordbær med lethed … næsten tæt på at være vandet, men det er den ingenlunde. Der er let sødme, elegance, jord, svampe og en behagelig syre i eftersmagen. Konge.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Purple Cowboy Wines, Trail Boss Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Skriv en kommentar

Cowboy vin … og endda officiel vin for det professionelle Rodeo Cowboy’s Association. Yupiii Kayay Mother Fucker, som Bruce Willis ville ha’ sagt. Vinen hedder Trail Boss Cabernet Sauvignon og kommer fra vinhuset Purple Cowboy Wines.

Eller rettere sagt, så er det faktisk firmaet Canopy Management, som står bag vinen. Canopy er et vin- og markedsføringsfirma, som laver en lang række vine under forskellige brands.

Det handler meget om markedsføring, og husets brands har sjove navne som fx Wine-Sisterhood, Middle Sister, PromisQous, Monogamy, Deep Purple, Good Daughter, Slow Dancer, Haute Wines, Cowgirl Sisterhood, Whiskey Sister, Girl & Dragon, Lady La Femme samt Purple Cowboy.

Canopy Management er grundlagt af Terry Wheatley, som har en fortid hos både Trinchero Family Estates (Sutter Home Winery) og E&J Gallo. Hun har en lang række partnere i firmaet … de fleste også med en fortid indenfor den store vinbranche eller indenfor markedsføring.

Kerneværdien hos firmaet er kreativitet … hvilket kommer til udtryk ved oprettelsen af nye brands, som sker i et samarbejde mellem designere, fotografer, tegnere, forfattere og vineksperter. Derudover støtter firmaet også ofte gode formål som fx brystkræft … og har i det hele taget kvinder, som en væsentlig målgruppe for deres vine. Det fremgår også lidt af navnene på de forskellige brands.

Alle vine fra Canopy Management kommer fra gode appellationer i både Californien og i udlandet. Vinene laves af et panel af vinproducenter og vineksperter. Målet er at lave vine, som alle kan drikke og som giver value for money. Firmaet opkøber selv druer og vin fra en række vinavlere, både faste leverandører … men ofte også rester fra anerkendte producenter, som har vin i overskud, som ikke kan bruges i egenproduktionen.

Man kan vel kalde vinene fra Canopy Management for “designvine”. Vine, hvor den markedsføringsmæssige vinkel fylder en del. Men fylder den også mere end indholdet i flaskerne? Ja, det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Nå, men under brandet Purple Cowboy Wines laves der 3 vine, nemlig en Tenacious Red – et blend på Cabernet Sauvignon og Syrah, en Night Rider Merlot og så denne Trail Boss Cabernet Sauvignon, hvor druerne kommer fra marker i Paso Robles området i Californien … et gammelt cowboy område.

Og vinene i Purple Cowboy Wines er da også inspireret af en gruppe af cowboys, der arbejdede vinmarkerne i løbet af ugen og red rodeo i weekenden. De kunne lide at drikke mørke rødvin … hvilket ifølge legenden gjorde deres tænder lilla.

Nå, men lad os smage denne amerikanske Trail Boss, som i næsen har godt med tør jord, krydderbuske, grene, chokolade, sødme og læder, mens vi smagsmæssigt har tørhed, sødme, lakrids, blommer, solbær … faktisk godt læsset med frugt. Har en lidt flad og bolsjeagtig smag … men meget let og har godt med vanilje og sødme, som egentlig burde ha’ afsløret dens amerikanske ophav. Absolut en fin lille vin … trods fokus på design.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af AH Vine, pris 139 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Volnay 1er Cru Clos des Angles, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Første rødvin … klassik fransk, spot-on til den franske menu. Min første vin var denne Volnay 1er Cru Clos des Angles fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, som har sin vingård få hundrede meter nord for den lille by Volnay. Vi er selvfølgelig i Côte de Beaune på Côte d’Or i Bourgogne.

Nicolas Rossignol er 5. generation i en familie af vinbønder i Volnay. Han er uddannet på ønologskolen Lycée Viticole i Beaune og har derudover arbejdet på familiens domæne Château Rossignol-Jeanniard i Volnay, hos Domaine Joseph Voillot i Volnay, på Domaine Boschendal i Stellenbosch i Sydafrika samt på Château Lafite Rothschild i Pauillac og hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.

Han grundlagde først sit eget domæne i 1997, hvor han købte 3 hektar vinmarker i kommunerne Volnay, Pommard, Beaune, Aloxe-Corton samt Pernand Vergelesses. De første forsøg med vinproduktionen inden opstarten lovede ikke godt. Nicolas gjorde ellers alt efter bogen, men det virkede bare ikke.

Han glemte derefter alt om sine ønologskolebøger og begyndte at implementere sine egne ideer i både mark og kælder. I 1997 grundlagde han sit domæne og lavede en årgang som vakte international opsigt. Denne fulgte han op med en fremragende årgang 1998, som blev lavet under meget svære betingelser. Så kom årgang 1999, og herefter var alle enige om, at Nicolas havde sat sig i en klar førerposition i Volnay. Han betegnes i dag som superstjernen i Volnay.

Volnay er Côte de Beaunes svar på Chambolle-Musigny. Det hører man ofte, og med god grund. Der er ikke mange steder i Côte de Beaune, hvor man producerer vine med samme charme, elegance og finesse, som i Volnay.

En af nøglerne til produktion af stor vin, mener Nicolas ligger i marken. Flere forskellige ting er vigtige for ham. Der skal høstes grønt flere gange i løbet af året. Mængden af blade skal kontrolleres, idet disse er medbestemmende for sukkerindholdet i druerne, og dermed også for om der skal chaptaliseres eller ej.

For Nicolas Rossignol er det vigtigste dog, at der maksimalt er fem drueklaser pr. vinstok. Dette sikrer en vin med den rette koncentration.

Nicolas Rossignol har i dag omkring 16 hektar vinmarker, hvorfra han laver omkring 30 forskellige vine. Han har en fremragende samling 1. Cru vinmarker i Volnay og Pommard. I Pommard har han Chanlins og Jarolières og i Volnay har han Fremiet, Ronceret, Caillerets, Santenots, Chevret og Clos des Angles, og det er netop fra sidstnævnte 1. Cru mark, at denne vin kommer.

I Pommard har Nicolas også overtaget marken Crenilles fra hans familie. Den har bl.a. vinstokke fra 1922 plantet af Nicolas’ tip-oldefar.

Nå, men druerne til denne kommer som nævnt fra 1. Cru marken Clos des Angles, som ligger lige imellem markerne Clos de la barre og Clos des Ducs, og med vinstokke, hvor nogle er 65 år og hvor en del er lidt yngre, ca. 15 til 20 år. Jorden er en blanding af brun-grå ler og kridt med små hvide sten, som holder en smule på varmen om natten. Vinen er fremstillet med forholdsvis kort maceration på 4 dage, og lagrer derefter 18 måneder på eg.

Duftmæssigt er meget stringent og koldt indtryk … multo elegant. Der er røg, parfume, bitre kirsebær, hindbær, men også lidt mørkere bær … næsten en svag blommesaft i kombination med et animalsk udtryk, som dog kræver, at vinen slynges godt for at frigøre alle aromaer. Men den er der … den animalske duft, som vi godt kan lide.

I munden er vinen blød og behagelig … der er et syrligt kick med bitre kirsebær og grønne blade, men det bliver aldrig for meget eller for syrligt. God renhed, fornemmer også lidt kalk og mineraler og samtidig et krydret strejf. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine en-primeur, hvor prisen var 449,95 kr.

Rating 5,5/7  

Vingutterne

Vinaften 7. marts 2015

2 kommentarer

Ja, de ser måske en smule eftertænksomme … næsten alvorlige … ud på billedet. Lad jer ikke snyde … vinnørderne, aka. mine vinbuddies og livsnydere af første grad er blot koncentrerede, mens de smager én af aftenens mange vine og intenst funderer over, hvor pokker vinen kommer fra. Kan de så gætte det? Ja, det spørgsmål vender jeg senere tilbage til.

Det er vores første vinaften i 2015 … og igen er vi startet et nyt vinår hos Jan. Til én af de traditionelle vinaftener, som vi i flere måneder ser frem til og glæder os til. Det var ikke anderledes denne gang, for forude ventede nemlig 10 vine … nemlig en hvidvin samt en kultvin, som værten sørger for … og så medbringer vi ellers alle 4 mand hver 2 vine … omhyggeligt omviklet med sølvpapir til blindsmagning.

Forventningerne var ikke blevet mindre af en præmatur afsløring – udsendt pr. mail fra værten et par dage i forvejen – af aftenens menu … klassisk fransk. Det havde haft den ønskede effekt, netop prikket til vores appetit og øget forventningerne et par rummeter. Den franske menu … le menu Français lød nemlig på

  • Forret: Foie gras terrine
  • Hovedret: Cassoulet
  • Dessert: Créme brülée

Mere fransk kan det vist ikke blive. Vi bringer da også fluks et par billeder af de franske fristelser:

Foie gras terrine

Foie gras terrine
Skøn forret, foie gras terrine med lidt ristet rugbrød, ristede solsikkekerner, æblekompot og marinerede, soltørrede tomater. Til forretten en sød hvidvin, som passede perfekt. Det blev en 2012 Grans-Fassian, Trittenheimer Riesling Kabinett fra Mosel i Tyskland. Der er mange meninger om foie gras, men alle om bordet elskede det … smagte supergodt.

Cassoulet

Cassoulet
Det var vistnok første gang, at jeg smagte cassoulet, og hvilken herreret. Flæsk, svinekød, and, pølser, hvide bønner. Den var en del bedre end min Chili Con Oksehaler fra sidste byggemøde, som havde fået for meget kanel. Her er der sgu smæk på smagen … godt med kød og kraft. Og mætter sindssygt meget. Far var glad.

Créme brülée

Créme brülée
Vi gemte desserten til sidst på aftenen. Den megen cassoulet havde fyldt maverne, men lidt sødt skulle vi ha’. Jeg elsker Créme brülée. Har helt sikkert en sød tand, og her i herrestore portioner. Sådan.

Også på den vinmæssige front blev det endnu en fabelagtig aften. Listen af vinene får I her:

Jeg har selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. En enkelt af vinene har jeg tidligere smagt og anmeldt, så der har jeg selvfølgelig bare linket til den gamle anmeldelse. Det er vinen fra Tenuta Bellafonte.

Som kultvin havde Jan valgt en supertoscaner, den imponerende Solaia IGT fra Marchesi Antinori … og så i en ældre årgang 2001. Virkelig en fabelagtig vin, blid og blød som fløjl. I det hele taget bød aftenen på mange vinøse højdepunkter, virkelig spændende vine. Hvor er livet dog dejligt i selskab med gode venner, god mad og gode vine.

Konkurrencen skal vi selvfølgelig forbi. Kunne vinnøderne gætte noget? Ja, længe så det ud til, at Paul ville tabe … og det gjorde han såmænd også. Men det blev et hæderligt nederlag, da Paul gættede 2 ud af 6 mulige vine, mens vi andre indtog en delt førsteplads med 3 ud af 6 vine. Ikke helt godt, men heller ikke helt skidt.

Min erklærede påstand om, at mit gæt på Tyskland ved den østrigske vin burde give et halvt point, blev nedstemt. Vi blev derfor enige om, at værten pga. den uafgjorte stilling måtte ha’ aftenens præmie, som Steffen havde medbragt. Sådan er livet engang imellem. Men med indsatsen i køkkenet, så var det fuldt fortjent.

Tak for en super aften Guys.

Vinanmeldelser

2012 Weingut Grans-Fassian, Trittenheimer Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Weingut Grans-Fassian er bosiddende ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim, en strækning som måske hører til blandt Tysklands smukkeste. Og han står bag vinaftenens første vin, en Trittenheimer Riesling Kabinett, som Jan har valgt skal følge lidt foie gras … klogt valg.

Weingut Grans-Fassian er grundlagt i 1624, men drives i dag af Gerhard Grans, som overtog driften efter sin far Matthias Grans i 1982. Dengang var ejendommen på små 4 hektar, men er løbende blevet udvidet og er i dag på knap 10 hektar.

På de stejle bakker dyrkes der Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris. De bedste marker er klassificeret i den højeste kategori GG … Grosses Gewächs, nemlig de 3 marker Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke og Dhroner Hofberg. Herudover har de også den fremragende mark Piesporter Goldtröpfchen.

Denne Trittenheimer Riesling Kabinett kommer fra marken Trittenheim Altärchen, og altså ikke Grosses Gewächs marken Trittenheimer Apotheke. Marken har en syd-sydvest vendt hældning på 48% og en jordbund af skifer, der er med til at holde på varmen. Det giver i kombination med den gode solintensitet en lang og balanceret modningsperiode.

Vinen er lavet med 8 ugers kølig gæring og herefter 3 måneders lagring sur lie i ståltank.

Duftmæssigt let petroleum, fersk svinekød, en smule hyld, ananas og let røg … ganske indbydende. Smagen er som en Kabinett meget sød med nødder, honning samt en rigtig flot balance. Meget behagelig vin. Da den blev indtaget sammen med foie gras kom syren mere frem, så det var faktisk et perfekt match.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Bichel Vine, pris 159,75 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Bodegas Habla, Habla No 12 Syrah, Extremadura, Spanien

Skriv en kommentar

Vi sluttede med en gammel kending … en vin, som jeg har smagt nogle gange. Vi er hos Bodegas Habla, et topmoderne vineri, som ligger udenfor byen Trujillo i vinområdet Extremadura. Og huset giver deres topvine numre, og denne Syrah baserede vin har nummer 12.

Vinhuset er forholdsvis nyt, grundlagt i år 2000 af Juan Tirado Agudo og José Civantos. De havde igennem otte år drøftet projektet, og havde drøftet, hvor vingården skulle ligge. Valget faldt på et stykke jord på 200 hektar i Trujillo og her opførte de et state-of-the-art moderne vineri, hvor de kan kombinere en fuldstændig organisk, manuel proces i vinfremstillingen med ny og banebrydende teknologi.

Fx er de 200 hektar vinmarker opdelt i ikke mindre end 64 små parceller, hvoraf hver parcel i gennemsnit leverer druer til 468 flasker. De enkelte parceller dyrkes naturligvis separat, alt efter deres individuelle messoklima som overvåges nøje, dels af de 40 fastansatte markarbejdere, dels via en satellit.

Markedsføringsmæssigt skiller Bodegas Habla sig også ud, bl.a. med brugen af fortløbende numre på vinene, ikoniske etiketter og brug af anderledes flasker til husets topvin på Syrah, her blot kaldt No 12 i 2011 udgaven. Huset laver to topvine, denne på Syrah samt en søster på Tempranillo. Derudover laves der to “mindre” vine, nemlig Habla del silencio og Habla de la tierra. Der produceres 150.000 flasker pr. år på bodegaen.

Vinmager på Bodegas Habla er den unge, smukke Mercedes Suarez Gonzalez, som har været på Habla siden hendes uddannelse på Universidad de Salamanca.

Ved siden af det ultramoderne vineri har Tirado og hans familie bygget Dehesa la Torrecilla … en stor farm, som også anvendes til private arrangementer, bryllupper eller fødselsdag. Derudover har Juan også opdræt af kvæg samt heste.

Nå, men denne vin er 100% Syrah og har ligget 12 mdr. på franske fade. Og der er saft og kraft i den hypede vin. Det er krydderbuske, sol, eg, søde fade, vanilje, mango og lakrids. Der er også noget ganske animalsk med mejeri, yoghurt, sure sokker og bacon … og associationer til Rhône strejfer også én. Og kraften fortsætter i smagen, godt med intensitet, blødt, blidt, cremet med solbær, blåbær, peber, engelsk lakrids, blæk, sød lakrids, hvid peber, sødme, god balance, tydelige … med tøjlede tanniner, tørhed. Har en voldsom frugt. Vin på steroider, men på en god måde.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2011 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

I det spansk raid skulle vi selvfølgelig også omkring legendariske storkøbmand Bernard Magrez, som Vinspecialisten har tonsvis af vine fra. Og han er såmænd også i Spanien, hvor han producerer denne Tempranillo baserede vin Paciencia, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2005.

Dengang var jeg begejstret for vinen, men dette er ingenlunde tilfældet med denne 2011’er. Ja, faktisk var jeg sikker på, at den var dårlig, så de flinke folk hos Vinspecialisten hev hurtigt proppen af en ny. En anelse bedre, men helt godt er det faktisk ikke.

Og så er vinen her i årgang 2011 endda Sélectionné par Joël Robuchon, som der står på etiketten, altså udvalgt af Joël Robuchon. Og han er en verdenskendt fransk kok og restauratør. Joël ejer restauranter i Bangkok, Bordeaux, Hong Kong, Las Vegas, London, Macau, Monaco, Paris, Singapore, Taipei og Tokyo … og har samlet 25 Michelin stjerner. Det er også en verdensrekord.

Paciencia produceres i det spanske vinområde Toro, som er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hektoliter pr. hektar.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

Og 2011’eren her er markant anderledes end 2005’eren. Næsen er gammel og skæv, meget mulle … indelukket og indeholder slet ikke de noter, som jeg havde for 2005’eren. Smagen er dog bedre end duften, for den er egentlig okay blød. Der er lidt kastanjer, solbær og let syrlighed. Virker dog slet ikke i balance … så her står jeg sgu af. Så det bliver 2 til Toro.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 2/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger