Ja, de ser måske en smule eftertænksomme … næsten alvorlige … ud på billedet. Lad jer ikke snyde … vinnørderne, aka. mine vinbuddies og livsnydere af første grad er blot koncentrerede, mens de smager én af aftenens mange vine og intenst funderer over, hvor pokker vinen kommer fra. Kan de så gætte det? Ja, det spørgsmål vender jeg senere tilbage til.
Det er vores første vinaften i 2015 … og igen er vi startet et nyt vinår hos Jan. Til én af de traditionelle vinaftener, som vi i flere måneder ser frem til og glæder os til. Det var ikke anderledes denne gang, for forude ventede nemlig 10 vine … nemlig en hvidvin samt en kultvin, som værten sørger for … og så medbringer vi ellers alle 4 mand hver 2 vine … omhyggeligt omviklet med sølvpapir til blindsmagning.
Forventningerne var ikke blevet mindre af en præmatur afsløring – udsendt pr. mail fra værten et par dage i forvejen – af aftenens menu … klassisk fransk. Det havde haft den ønskede effekt, netop prikket til vores appetit og øget forventningerne et par rummeter. Den franske menu … le menu Français lød nemlig på
- Forret: Foie gras terrine
- Hovedret: Cassoulet
- Dessert: Créme brülée
Mere fransk kan det vist ikke blive. Vi bringer da også fluks et par billeder af de franske fristelser:
Foie gras terrine
Skøn forret, foie gras terrine med lidt ristet rugbrød, ristede solsikkekerner, æblekompot og marinerede, soltørrede tomater. Til forretten en sød hvidvin, som passede perfekt. Det blev en 2012 Grans-Fassian, Trittenheimer Riesling Kabinett fra Mosel i Tyskland. Der er mange meninger om foie gras, men alle om bordet elskede det … smagte supergodt.
Cassoulet
Det var vistnok første gang, at jeg smagte cassoulet, og hvilken herreret. Flæsk, svinekød, and, pølser, hvide bønner. Den var en del bedre end min Chili Con Oksehaler fra sidste byggemøde, som havde fået for meget kanel. Her er der sgu smæk på smagen … godt med kød og kraft. Og mætter sindssygt meget. Far var glad.
Créme brülée
Vi gemte desserten til sidst på aftenen. Den megen cassoulet havde fyldt maverne, men lidt sødt skulle vi ha’. Jeg elsker Créme brülée. Har helt sikkert en sød tand, og her i herrestore portioner. Sådan.
Også på den vinmæssige front blev det endnu en fabelagtig aften. Listen af vinene får I her:
- 2012 Grans-Fassian, Trittenheimer Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland (Jan)
- 2009 Domaine Nicolas Rossignol, Volnay 1er Cru Clos des Angles, Bourgogne, Frankrig (Ulrik)
- 2013 Purple Cowboy Wines, Trail Boss Cabernet Sauvignon, Californien, USA (Steffen)
- 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien (Paul)
- 2009 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig (Jan)
- 2009 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder Recher Herrenberg, Ahr, Tyskland (Ulrik)
- 2001 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien (kultvinen)
- 2009 Domaine Du Gros’Noré, Bandol Cuvée Antoniette, Bandol, Frankrig (Paul)
- 2009 Le Potazzine, Gorelli Brunello di Montalcino, Toscana, Italien (Steffen)
- 2007 Pio Cesare, Barbaresco Il Bricco, Piemonte, Italien (Jan)
Jeg har selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. En enkelt af vinene har jeg tidligere smagt og anmeldt, så der har jeg selvfølgelig bare linket til den gamle anmeldelse. Det er vinen fra Tenuta Bellafonte.
Som kultvin havde Jan valgt en supertoscaner, den imponerende Solaia IGT fra Marchesi Antinori … og så i en ældre årgang 2001. Virkelig en fabelagtig vin, blid og blød som fløjl. I det hele taget bød aftenen på mange vinøse højdepunkter, virkelig spændende vine. Hvor er livet dog dejligt i selskab med gode venner, god mad og gode vine.
Konkurrencen skal vi selvfølgelig forbi. Kunne vinnøderne gætte noget? Ja, længe så det ud til, at Paul ville tabe … og det gjorde han såmænd også. Men det blev et hæderligt nederlag, da Paul gættede 2 ud af 6 mulige vine, mens vi andre indtog en delt førsteplads med 3 ud af 6 vine. Ikke helt godt, men heller ikke helt skidt.
Min erklærede påstand om, at mit gæt på Tyskland ved den østrigske vin burde give et halvt point, blev nedstemt. Vi blev derfor enige om, at værten pga. den uafgjorte stilling måtte ha’ aftenens præmie, som Steffen havde medbragt. Sådan er livet engang imellem. Men med indsatsen i køkkenet, så var det fuldt fortjent.
Tak for en super aften Guys.
Houlberg – det er dæme en fornøjelse at læse om Jeres vinaftener! Det er jo ren hedonisme ! I ligner mere indbyggere fra Sybaris end Randers og omegn. Følger din blog trofast – stor fornøjelse.
You’re right … ren hedonisme … livets goder skal man selv tage. Den erkendelse kommer med årene, og på lige præcis dét punkt støtter vi hinanden … i hvert fald fire gange om året. Det kan jo blive leverpostej-farvet nok i hverdagen. Og tak for de pæne ord i øvrigt. Dejligt at høre. Bedste hilsner herfra.
Ulrik