2007 Ferrari Trento, Perlé Nero Riserva, Trentino, Italien

Og vi fortsatte såmænd videre i det mousserende spumante spor. Vi skulle nemlig også smage søstervinen Perlé Nero Riserva fra Ferrari Trento … Blanc de Noirs på ren Pinot Noir og et år yngre end den første Blanc de Blancs.

Druerne til Ferrari Trento Perlé Nero Riserva kommer fra nogle af Lunelli familiens højest beliggende vinmarker omkring Villa Margon, Masi Orsi samt Masi Valli. De ligger alle i 400 meters højde og druerne er alle høstet med håndkraft midt i september måned.

Da Ferrari Trento vel laver omkring 1 millioner flasker spumante årligt, så er det selvfølgelig ikke tilstrækkeligt med husets egne 120 hektar marker. Derfor opkøber Ferrari Trento også druer fra andre vinavlere, dog alene avlere hvor de suverænt kan bestemme, hvordan markerne passes.

Men denne Ferrari Trento Perlé Nero Riserva er altså alene lavet med druerne fra husets egne marker.

En af de ting, som gør spumantevinene fra Ferrari Trento særlige – og måske endda de bedste mousserende vine i Italien – er, at de har forlænget den vigtige anden gæring, så den er betydeligt længere, end hvad der er påkrævet af lovgivningen.

Læg dertil en lang lagring … denne Ferrari Trento Perlé Nero Riserva har således lagret 6 år inde  degorgering og frigivelse til salg. Ellers er den lavet nogenlunde som foregående år … dvs. håndhøstede druer, nænsom presning og udelukkende anvendes af de bedste af saften samt førstegæring på rustfrie ståltanke og en anden gæring på flaske.

Duftmæssigt er denne spumante lækker moden … gule æbler, pærer, kvæde, citron, mineraler, hvidt brød og ristet brød, nødder, men også langt mere animalsk i udtrykket end Bianco’en. Det er næsten en smule prut, men det er virkelig aromatisk, elegant og dufter sindssygt godt.

Smagen byder på fin og sarte bobler, pærer, abrikos, toast, røgede elementer og igen den fine tørhed, uden det bliver for syrligt. Virkelig balanceret og lækkert … ellers var jeg bare meget tørstig.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, men har ikke lige fundet denne. Vil dog anslå, at prisen vil ligge omkring 375 kr.

Rating 6/7 

2006 Ferrari Trento, Perlé Bianco Riserva, Trentino, Italien

Lidt udenfor nummer var første vin på Tenuta Castelbuono ikke en vin fra Montefalco området, men denne Perlé Bianco Riserva spumante fra Ferrari Trento … Lunelli familiens gamle spumantehus i Trento.

Som nævnt i mit indlæg om besøget på Tenuta Castelbuono er Ferrari Trento grundlagt i 1902 af Giulio Ferrari, som var en pioner og den første til at plante Chardonnay i stort omfang i Italien med det mål af lave mousserende vine, som kunne matche de store champagner fra Frankrig.

Giulio havde ingen børn, så da han kom op i årene solgte han i 1952 Ferrari til Bruno Lunelli, som på det tidspunkt drev en lille vinforretning i Trento. Bruno havde samme store passion som Guilio og formåede at øge produktion uden at sænke de høje kvalitetsnormer.

Derefter var der Brunos 3 sønner Franco, Gino og  Mauro, der overtog driften, men i dag drives Ferrari af 3. generation af Lunelli familien, nemlig Marcello, Matteo, Camilla og Alessandro. Jeps, det er dem på billedet ovenover.

Ferrari Trento har omkring 120 hektar vinmarker, alt dyrket økologisk og har en samlet produktion på knap 1 million flasker vin årligt. De har et kæmpe topmoderne produktionsanlæg i Trento og ejer derudover Villa Margon … et stort slot fra det 16. århundrede, den 2-stjernede Michelin restaurant Locanda Margon og en række vinebarer under navnet Ferrari Spazio Bollicine.

Det er et vinhus, som har spillet en stor rolle i den italienske historie om vin … ja faktisk i hele verdenshistorien. Således er husets spumanter blevet serveret ved G8-topmøder, adskillige præsidentbesøg, ved middage i Det Hvide Hus og i Downing Street samt brugt, når det italienske fodboldhold har sejret ved store turneringer.

Det er ikke kun på den politiske scene og i sportsverdenen, huset har markeret sin position. Også i vinens verden er det suverænt indenfor sin klasse, og Ferrari Trento er da også markeret med en stjerne i Gambero Rosso, hvilket betyder, at huset har modtaget de eftertragtede 3 glas mere end 10 gange.

De mousserende vine hos Ferrari Trento er opdelt i forskellige serier, The Classic Line, The Maximum Line, The Perlé Line, The Reserve Line og endelig The Gran Cuvée Line.

The Perlé Line består af 4 spumante vine, en almindelig Perlé, en Perlé Rose Riserva, en Perlé Nero Riserva og denne Perlé Bianco Riserva.

Det er en slags Blanc de Blanc … altså lavet 100% på Chardonnay. Druerne til Ferrari Perlé kommer fra nogle af husets bedste vinmarker og vinificeres med en særlig omhu, som ellers kun ses i champagnedistriktet, når champagnehusene fremstiller deres prestigecuvéer.

Druerne håndhøstes med et udbytte mellem 2,2-2,8 kg druer pr. stok. Når druerne ankommer til vineriet, presses de nænsomt og kun 60% af mosten udvindes. Derefter foretages en førstegæring på rustfrie ståltanke og en andengæring på flaske. Vinen får som i de bedste champagnehuse lov til at lagre rigtig lang tid … hele 8 år før den degorgeres og frigives til salg.

Den dufter bare sindssygt godt … vilde urter, svag citron, kvæde og lidt toastbrød. Herlig aroma, som nærmest driller og pirrer din næse på den mest vidunderlige måde.

Smagen er blid med en fast smag af æbler, abrikos og er virkelig velsmagende. Dejlig tørt uden det bliver fort surt, men frisk og sprød. Flot.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, men har ikke lige fundet denne. Vil dog anslå, at prisen vil ligge omkring 375 kr.

Rating 5,5/7    

Besøg på Tenuta Castelbuono … det imposante vineri

Tenuta Castelbuono er på alle måder imponerende og vel nok det mest besøgte vinhus i Montefalco området. Castelbuono er i dag lidt af en turistattraktion specielt pga. vinhusets ikoniske bygning. Det moderne og kunstneriske vinhus ligger lidt nord for Bevagna og samlet vel omkring 15 kilomenter fra Montefalco.


Ikonisk … nærmest som en ufo, der lige er landet. Tenuta Castelbuono er virkelig en stor turistattraktion i området.

Castelbuono er grundlagt i 2001 af Lunelli familien … The Lunelli Group, som vi mest kender som ejerne bag Ferrari, de mousserende spumantevine fra Trentino området.

Ferrari i Trento er et gammelt, anerkendt, innovativt og rigt vinhus, som Bruno Lunelli i 1952 overtog efter grundlæggeren Giulio Ferrari. Han havde grundlagt Ferrari tilbage i 1902, men havde ikke havde efterkommende til at overtage det blomstrende spumantehus.


Endnu er foto af den imponerende bygning.

Siden 1980 har Lunelli familien investeret betydelige summer for at udvide deres vinimperium og bl.a. købt det store mineralvandsfirma Surgiva, det historiske grappahus Segnana samt vinhuset Tenuta Podernovo i Toscana og altså også Tenuta Castelbuono i Umbrien. Derudover ejer de i dag også firmaet Locanda Margon, der driver en 2-stjernet Michelin restaurant og en række vinbarer.

Da Lunelli familien i 2001 købte Tenuta Castelbuono, så bestod det alene af 30 hektar jord samt en ældre vingård. De gik omgående i gang med at omlægge produktionen til økologisk, plantede nye vinstokke og ansatte vinmagere til at forestå produktionen, således de allerede i 2003 kunne frigive deres første Montefalco Sagrantino.

Siden er har Lunelli familien investeret massivt i Tenuta Castelbueno. Arealet er i dag udvidet til samlet omkring 50 hektar og derudover har familien opført et nyt, topmoderne og ikonisk vineri, som stod færdig i 2012.


Selv ved vineriet kan man finde en gammel Sagrantino vinstok.

Det nye vineri for Tenuta Castelbueno er tegnet af den gamle, hæderkronede italienske arkitekt Arnaldo Pomodoro, som er en ven af Lunelli familien. Og han har skabt Carapace – som bygningen kaldes – som en slags kæmpe skildpadde med 8 ben. Taget er lavet af kobber og benene er nærmest bronzefarvet. Ved siden af bygningen er der en stor 20 meter høj, rød pil, som indikerer, at her ligger Carapace.

Tenuta Castelbuono var første besøg på min rundtur hos vinproducenterne omkring Montefalco. Og det er ganske imponerende at ankomme til vineriet, som – udover den helt unikke arkitektoniske bygning – byder på en virkelig smuk udsigt udover området.


Udsigten fra Tenuta Castelbuono.

Vi blev gæstfrit modtaget af stedets 2 værtinder og da de øvrige vinjournalister ikke havde lyst til en rundvisning, så var jeg den eneste, som blev vist rundt. De fortalte specielt meget om bygningen, som fylder meget på Tenuta Castelbuono, men jeg fik også set den imponerende barriquekælder, selve vineriet og hørt lidt om vinproduktionen.


Kælderen under Carapace er en oplevelse i sig selv. Nedgangen til kælderen findes i smagelokalets midte … der går der en spindeltrappe ned til barriquekælderen, hvor de mange fade ligger hele vejen rundt i den runde kælder.

Efter rundvisning skulle vi smage en række af husets vine, men et par af vinjournalisterne efterspurgte lidt Ferrari spumante, så derfor startede med et par af disse.


Der var linet op til en lille smagning af nogle af husets vine.

Vi smagte sammenlagt vinene:

Det blev en fin lille smagning … virkelig vellavede vine. Selvom stedet måske er turistet, selvom meget handler om bygningen og selvom stedet producerer rigtigt mange vine, så er det ganske fremragende vine. Absolut et besøg værd.

Jeg fik da også en lille gave efter besøget … et par flasker fra huset samt en stor og massiv bog om Carapace. På forsiden af bogen kan man i øvrigt se kobbertaget af bygningen inden patineringen begyndte.

Vi slutter selvfølgelig lige med lidt flere af mine fotos fra Tenuta Castelbuono … det fortjener stedet bestemt:


Også indenfor Carapace er bygningen imponerende … udelukkende lavet i træ og virkeligt stort, som I måske kan fornemme af billedet.


De mange og store vinduer sikrer fin udsigt udover området.


I midten af smagelokalet findes både nedgangen til kælderen samt vinbaren, hvor værtinderne huserer fra.


Stole til at nyde udsigten … røde og ikoniske.


Barriquekælderen.


Loftet i kælderen er blåt, hvilket skal symbolisere himlen.


Ved siden af barriquekælderen findes produktionslokalerne med ståltanke, egefade …


… og såmænd også emphorakrukker, så der eksperimenteres også på Tenuta Castelbuono. 


Flere emphorakrukker.


Imponerende ser det ud.


I midten af barriquekælderen … gemt inde bag en stor rusten jerndør findes det hemmelige rum. Derinde findes et stort, rundt bord … lavet af massiv og rusten jern. Lokalet anvendes til små, intime og eksklusive smagninger.


I den rustne jerndør ind til det hemmelige rum er Tenuta Castelbuonos logo skåret ud. Logoet forestiller Carapace set fra oven … den store skildpadde med sine 8 ben. Logoet går også igen på alle vinene fra Tenuta Castelbuono.


Her et view til barriquekælderen fra spindeltrappen op til smagelokalet.


Og sidste skud fra kælderen.

Houlberg i Montefalco – part 6: Øvrige indtryk fra Montefalco og en form for en konklusion

Så er vi kommet til part 6 … sidste afsnit i min lille artikelserie om besøget i Montefalco. Her har jeg – totalt rodet – samlet de øvrige indtryk fra Anteprima Sagrantino 2013. I får dem som en serie af fotos med mine kommentarer.

Det er delt op i følgende afsnit

  1. Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013 – blot lige et par fotos fra åbningen med et par tilknyttede kommentarer.
  2. Det store “tasting table with service provided by sommeliers”, hvor vinjournalisterne frit kunne droppe ind og smage en lang række vine, møde nogle af producenterne og få lidt frokost.
  3. Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag, der blev afholdt på anteprimaens første aften. Flot og skøn aften med masser af prøver fra Umbriens køkken og selvfølgelig igen service fra de mange sommeliers … vi kunne bestille, hvad vi havde lyst til.
  4. Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo. På anteprimaens anden og sidste aften var middagen henlagt til den hyppede restaurant, som drives af den store Giorgione.
  5. Konklusion på en fantastisk tur

Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013

På førstedagen af Anteprima Sagrantino 2013 var jeg med til åbningsceremonien, hvilket fandt sted i Complesso Museale San Francesco … den tidligere gamle middelalderkirke.


På podiet sidder bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti samt borgmesteren Donatella Tesei.

Der var hundekoldt i kirken, men ceremonien varede dog alene en times penge og der var lejlighed til at se alle producenterne tilknyttet konsortiet. Jeg har sat navn på nogle af dem, som jeg besøgte, selvom det kan være lidt svært at læse på det lille foto.

Tasting table with service provided by sommeliers

I Chiostro Sant’ Agostina – samme sted som kokkekonkurrencen fandt sted var der ligeledes mulighed for at smage et stort udvalg af vine fra konsortiets producenter … altså ikke kun 2013 Montefalco Sagrantino, men mange forskellige vine og fra forskellige årgange.

Det var et sted, hvor man bare kunne droppe ind, smage, snakke med vinproducenter og ellers hygge sig.

Vinene blev også der skænket af det store hold af sommeliers og dér smagte jeg vine fra en håndfuld producenter, som jeg ikke skulle besøge under mit ophold i Montefalco.

Der var fri frokost – som i øvrigt var leveret af den italienske stjerne- og TV-kok Giorgione fra Il Ristorante Alla Via di Mezzo, som vi i øvrigt besøgte en aften.


Italiensk buffet når det er bedst


Masser af italiensk charcuteri

Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag


Gallamiddagen fandt sted i byen Bevagna i Palazzo dei Consoli … som det fremgår på billedet et virkelig imponerende sted. Vi blev placeret ved forskellige borde og jeg kom til at sidde til bords med den franske vinjournalist Fabien Laine samt producenter Tabbarini samt Rocca di Fabbri. Nedenunder får I sgu da også lige menuen fra gallamiddagen.

Antipasti

Prosciutto al coltello + Stracciatella di mozzarella + Piccola degustazione di formaggi + Carpaccio dello chef con melograno

Strapazzo al tartufo

Primi

Capellaccio con crema de grana e tartufo

Taglierino con concassé e porchini

Secondo

Disosso di faraona con pistacchi e tartufo + Insalatina fresca con frutta di stagione

Dolce

Tortino al cioccolato fondente con crema chantilly e granella di nocciola

Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo


Buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo … en virkelig hyppet restaurant, hvor der normalt er 3 måneders ventetid på et få et bord, men denne aften var hele restauranten forholdt Consorzio Tutela Vini Montefalco … vinjournalisterne og vinproducenterne. Rolf Madsen og jeg sad til bords med 3 vinproducenter, Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli, to fyre – den ene hed Alessandro Mariani – fra Tenuta Alzature aka Cecchi samt Danilo og Sandra Antonelli fra Vandangius.


Maden på Il Ristorante Alla Via di Mezzo var nogenlunde som frokosten … altså stor buffet med charcuteri, oste og en masse spændende retter fra Umbrien. Senere selvfølgelig også lidt pasta. På billedet har den store Giorgione sat sig ved siden af Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli.

Giorgione er Italiens svar på Jamie Oliver, da han er verdensberømt i Italien som TV-kok på den landsdækkende SKY channel. Han er virkelig en personlighed … og så er han endda halv størrelse af, hvad han tidligere har været.

Konklusion på en fantastisk tur

Som I måske allerede har fornemmet er Montefalco i Umbrien virkelig et fantastisk sted. Byen emmer af historie og ligger smukt som Umbriens balkon. Vinproducenterne ligger i forholdsvis kort afstand, så det er nemt at besøge vingårdene, smage deres vine og snakke med vinmagerne.

Lidt ufortjent er turiststrømmen gået ned af bakke efter jordskælvene i området, men det er ufortjent. Området virker både sikkert, idyllisk … og bestemt et besøg værd. Jeg savner allerede Montefalco og håber at vende tilbage en skønne dag.

I den kommende periode vil jeg skrive om mine besøg på nogle af vingårdene … og selvfølgelig også deres vine.

Houlberg i Montefalco – part 5: Anteprima Sagrantino 2013 – sådan smager den nye årgang

Selve Anteprima Sagrantino 2013 er – som navnet også indikerer – primært en præsentation og forsmag på 2013 årgangen af DOCG Montefalco Sagrantino vinene.

Begivenheden strækker sig over 2 dage og det officielle program omfatter bl.a. en åbningsceremoni, hvor bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti, borgmesteren Donatella Tesei og en række andre prominente personer siger lidt om vinene.

Derudover er der kokkekonkurrence, kåring af bedste sommelier, stor gallamiddag, gennemgang af seneste kort over vinmarkerne, middage med producenter, mulighed for gårdbesøg og selvfølgelig smagning af en masse vine.

De sidste af indtrykkene skal jeg nok fortælle mere om i sidste afsnit, part 6 … der omhandler de øvrige indtryk fra selve arrangementet Anteprima Sagrantino 2013. Der er der også en lang række fotos fra gallamiddag, frokoster og andet godt.

Men én af de centrale smagninger er selvfølgelig smagning af Anteprima vinene … altså den unge, frigivne 2013 årgang af Montefalco Sagrantino DOCG fra alle producenterne. Den smagning deltog jeg i på Anteprimaens 2. dag og den faldt sted Sala Consiliare øverst i Palazzo Comunale.

Smagningen omfattede 36 forskellige 2013 Montefalco Sagrantino DOCG vine og derudover kunne du også smage 24 vine fra 2007 årgangen. Da jeg indfandt mig til smagningen allerede kl. 9.00, så holdt jeg mig klogelig til den nye årgang. 36 tanninrige vin i streg en tidlig morgen er sgu i forvejen en stor mundfuld.

Smagningen kunne ske enten blindt eller ej, men jeg besluttede mig for at smage vinene blindt. Jeg sad ved siden af den franske vinjournalist Fabien Laine, som havde været til samme smagning for nogle år tilbage, og derfor også havde en større referenceramme omkring Sagrantino vinene end mig.

Men blindsmagningen måtte være det mest retfærdige, således bedømmelsen ikke var præget af eventulle forud indtagelser. På denne måde havde alle vinene en lige chance. Det var de søde sommerliers, som skænkede vine … og så var det ellers blot at gå i gang.

Årgang 2013 er ikke bedste årgang i Montefalco og det betød en stor forskel fra producent til producent. Nogle producenter lykkedes med at lave flotte, velafbalancerede og velsmagende vine, mens det var mere kompliceret for andre. Vinene kom i sæt af 6 vine … altså sammenlagt 6 sæt med hver 6 vine.

Jeg fik løbende scoret vinene … selvfølgelig efter min sædvanlige 7 Thumbs Up skala, mens Fabien havde et mere avanceret system på computeren, hvor vinene ud fra 100 point skalaen blev ratet ved at bruge et rullegardin med karakterer indenfor duft og smag.

Det var ganske smart og jeg har efterfølgende også tiltusket mig en kopi af skemaet fra Fabien.

Hele 36 stk. Montefalco Sagrantino DOCG er lidt af en mundfuld at komme igennem, men det gik egentlig ganske fint. Jeg fik noteret Thumbs Up og nogle små noter. Absolut bedst lå Di Filippo … faktisk med begge hans vine, både hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG og hans Etnico.

Udover Di Filippo bestod min top 10 af Perticaia, Moretti Omero, Tenuta Bellafonte, Romanelli, Tenuta Castelbuono, Tabarrini, Valdangius, Agricola Castelgrosso og Tenuta Fattoria Collealloddole Milziade Antano.

Fabrien fortalte, at niveauet i dag er betydeligt højere end for 5 år siden, bl.a. er der i dag langt mere balance i vinene og at det specielt er de små producenter, som formår at tøjle den store power og de mange tanniner i Sagrantino druen.

Som tidligere nævnt er Sagrantino en drue, som helst skal ha’ nogle år i kælderen og 2013 vinene er fortsat meget unge. Alligevel lover det godt for vinene og det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

2015 Weingut Landgraf, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Fredag er jo som bekendt Spätburgunder dag på den houlbergske blog … altså når det er muligt. Denne fredag er jeg dog både forment alkohol og udøvelse af sport i en uge pga. penicillinkur efter dagens voldsomme rodbehandling grundet en mega tandpine med tonsvis af betændelse. Yak.

Så er det vel godt, at jeg for et par uger siden drak denne Spätburgunder, som kommer fra Weingut Landgraf, der holder til i byen Saulheim, vel nærmest 10-12 kilometer vest for Nierstein og omkring 20 kilometer sydvest for Mainz?

Familien Landgraf har været beskæftiget inden for vinavl og landbrug siden 1752, men det var først i 1970, at vingården blev grundlagt i sin nuværende form af Bernd Landgraf sammen med hustruen Johanna. De besluttede selv af producere, flaske og sælge vin.

I dag er det næste generation i form af yngste søn André Landgraf, som har overtaget driften med hjælp fra hustruen Katrin. Ja, det er parret, som vi ser på øverste billede. Andre Landgraf er uddannet vinmager i 2001 og har derudover arbejdet hos vinproducenter i Sydafrika.

Landgraf familien driver i dag samlet 17,5 hektar vinmarker med en årlig produktion på 120.000 flasker vin. De bedste marker er Saulheimer Hölle samt Saulheimer Schlossberg. Siden 2007 har markerne været drevet helt økologisk.

Produktionen er helt klassisk delt op i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine samt Edelsüße Weine og Sekt/Secco. Denne Spätburgunder er en af Landgrafs Gutswine. Jeg har ikke de store oplysninger om selve vinen, men på bagsideetiketten står der, at vinen har 5,5 gram restsukker pr. liter og er halvsød … hvilket strider imod forsideetiketten. Men jo … den er halvsød. Desværre.

Der er ingen tysk, animalsk næse … ingen hestestald og vinen virker faktisk heller ikke særlig let i næsen. Det er ikke lys frugt, hindbær og jordbær, men bærerne virker noget mørkere sammen med nogle sjove urter og en metallisk note. Derudover er der også en lidt sjov og mærkelig duft, som jeg ikke kan definere.

Smagen er meget sød … virkelig easygoing og ligger et langt stykke fra de elegante Spätburgundere, som tyskerne ellers er så gode til. Der er for megen sødme og vinen virker også ubalanceret.

Købt i Irma for vistnok 79,95 kr.

Rating 2,5/7  

2012 Domaine de la Vallée des Grives, Côtes du Rhône Villages Valréas, Rhône, Frankrig

Så er vi atter i Rhône, denne gang med denne Côtes du Rhône Villages Valréas fra et lille vinhus, som kaldes Domaine de Vallée des Grives … domænet i droslernes dal.

Det er et lille vinhus og oplysninger om vinhuset er sparsomme. Det drives dog af Cyril Payon, som i 2006 overtog driften af gården, der i flere årtier har været i familiens eje. Cyril Payon er ikke ubekendt med vin, da han – udover driften af Domaine de la Vallée des Grives til daglig er formand for de franske ønologer.

Omkring 70% af produktionen fra den lille vingård eksporteres og alle vinene har selvfølgelig en lille drossel på etiktterne.

Cyril Payon har i kraft af sit arbejde for de franske ønologer modtaget den franske ærespris Chevalier de la Commanderie des Côtes du Rhône.

Om denne Côtes du Rhône Villages Valréas har jeg ikke de store oplysninger udover, at den er lavet på 60% Grenache, 30% Mourvedre og 10% Carignan.

Næsen er godt moden … lidt blåbær, kirsebær og overmodne blommer, lakrids, grønne vinblade, lækker syre … en smule aromatisk og har også en duft, nærmest som risengrød, men måske er det alene lidt kanel.

I munden en ren og rund frugt, blød, cremet med nogle jernagtige elementer samt en god, frisk og venlig frugtsyre. God Rhônevin til fornuftige penge.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 129,95 kr. for en flaske, men mere fordelagtige 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

2011 Fongoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi fortsætter hos Azienda Fongoli Società Agricola og denne gang med deres Sagrantino vin … eller mere korrekt deres klassiske Montefalco Sagrantino, da huset laver flere vine på den tykskindet drue.

Faktisk laver de også en Montefalco Sagrantino, som lagrer på store amphora krukker og dermed tilsyneladende ikke opfylder appellationens regulativer om minimum 1 år på egefade, men den vin skal jeg nok vende tilbage til.

Denne Montefalco Sagrantino er lavet helt traditionelt, bl.a. med en maceration i 10 dage, alene brug af druerne naturlige gær, en lagring i 30 måneder på store egefade, som er mellem 5 til 70 år gamle. Efter flaskning lagrer vinen yderligere 6 måneder inden frigivelse. I denne årgang 2011 trækker vinen en alkoholprocent på 15%.

Og den har en tæt frugtnæse, balsamisk, syre og nærmest nogle småkagekrydderier, solbær og syrlige kirsebær.

I munden egentlig en rigtig god balance og syren er fint kontrolleret og integreret med frugten, som igen er nærmest tørrede solbær og kirsebær. Tanninerne er fortsat vilde, stramme, men egentlig tøjlet fint i denne dejlige Montefalco Sagrantino. Måske årene allerede har rundet tanninerne en smule af.

Forhandles tilsyneladende herhjemme af Ello Food/Supermarco i København, hvor prisen på sådan en fætter er 183 kr.

Rating 5/7    

2015 Fongoli, Laetitia Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Måske vi også skulle starte på nogle af de vine, som jeg smagte under besøget i Montefalco … og lad os starte med et af de vinhuse, som jeg ikke besøgte under opholdet, nemlig Fongoli eller Azienda Fongoli Società Agricola og deres bud på en vin på Trebbiano Spoletino.

Fongoli ligger knap et par kilometer vest for Montefalco og drives af Angelo Fongoli, som er 3. generation på vingården. Han overtog driften efter sin far Decio Fongoli, men det var bedstefaderen Angelo Fongoli, som i 1935 købte ejendommen og dermed grundlagde vinhuset.

Azienda Fongoli Società Agricola har samlet 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker. På resten af jorden er det primært oliventræer. Angelo dyrker sorterne Sangiovese, Sagrantino, Montepulciano, Merlot, Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Omkring 9 hektar af vinmarker er udelukkende dedikeret til Sagrantino druen og endda er en lille parcel på 1,5 hektar med 40 år gamle Sagrantino vinstokke, som anvendes til husets topvin, en speciel selection, der hedder Sospiri.

Hele produktionen er økologisk, men der arbejdes også efter biodynamiske metoder, hvorved der alene anvendes en smule kobber og svovl. Der anvendes alene de naturlig gær fra druerne.

Det var egentlig Mark fra Gusto Wine Tours, som anbefalede jeg smagte vinene fra Fongoli. Tilsyneladende arbejder Mark sammen med denne vingård i hans arbejde med at planlægge og afholde vinture for turister i området.

Her er det husets Laetitia Trebbiano Spoletino, som også alene er lavet med den naturlige gær fra druerne. Har haft maceration i 24 timer inden presning og gæring uden styring af temperatur omkring 15 dage. Efter flaskningen lagrer vinen 3 måneder inden frigivelse.

Næsen er godt syrlig og frisk, nærmest grønne blade og en smule røget i næsen. Der er lidt eksotiske frugter, men meget let, feminint og med en svag antydning af noget mineralsk. I smagen er der et mere klart og syrligt udtryk. Der er lille og svag fedme, som blander sig med citron- og grapesyre og eftersmagen en ganske lang.

Der er flere importører herhjemme, men denne vin har jeg ikke fundet hos nogle af dem. Jeg kender heller ikke prisen i Italien, men mon ikke den ligger et sted omkring 10-14€?

Rating 4,5/7  

Houlberg i Montefalco – part 4: Så blev man da lige dommer i Sagrantino Nel Piatto

På mit tætpakkede press tour skema stod der ved klokkeslættet 12 pm på Anteprima Sagrantinoens første dag; Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto” … WTF?

Jeg havde – forespurgt af den søde Angela Pietronigro – i et øjebliks letsindighed indvilget i at være en af dommerne ved den nationale kokkekonkurrence , hvor 6 gourmetkokke skulle konkurrere om bedste ret … selvfølgelig med vinen Montefalci di Sagrantino anvendt i retterne.

Konkurrencen fandt sted i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina, der i løbet af de næste dage også husede en større vinsmagning af nogle af områdets vine, selvfølgelig skænket med hjælp fra en lang række sommeliers.


Her et fotos af klostergården i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina … og herligt vejr med 15-16 grader og fuld sol.

Chiostro Sant’ Agostina lå kun få meter fra mit hotel Degli Affreschi, så turen dertil var mildest talt overkommelig. Jeg fik mig hurtigt placeret … og fik heldigvis hurtigt følgeskab af den yndige Giusy Moretti, som jeg havde mødt dagen forinden under besøget på hendes families vingård Azienda Agraria Moretti Omero.

Rart med et “kendt” ansigt for en dansk vinblogger på udebane.

Giusy har et utroligt smittende smil, er ganske imødekommende og sød som Passito vinene … og hun var behjælpelig med at oversætte, hvad jeg egentlig skulle spise og hvordan jeg skulle bedømme. Tak for det Giusy. Jeg skal nok senere skrive lidt om om Giusy og hendes vine, når jeg kommer til blogindlægget om Azienda Agraria Moretti Omero.

Der er gjort klar til dommerne til årets Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto”

Der duftede allerede himmelsk i salen og første kok – Luca Bartolotto – var allerede i gang med at forberede sin ret. Til at følge retterne på vej, så kunne vi blot kalde på en sommelier, som så ville finde den vin, som vi synes skulle følge retten til dørs.

Der skulle dystes i 2 kategorier, nemlig Primi e Secondi samt Antipasti e Dolci. Vi skulle bedømme retterne på flere punkter, nemlig præsentation, smag, sammenhæng i retten og hvordan Sagrantino druen var anvendt og passede i retten.


Der kokkeres på livet løs

Det blev et over 2 timer land tour-de-force i fantastiske retter, så jeg fortrød ikke et øjeblik min deltagelse. Efter hver ret kom næste kok på podiet og forberedelsen og retten blev gennemgået af konkurrencens konferencier.

Det meste foregik på italiensk, men han tog også hensyn til mig og en anden vinjournalist, som ikke snakkede italiensk og fortalte også en del på engelsk. Resten blev suppleret af Guisy Moretti.

Da jeg sad ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini, så kom vi selvfølgelig til at smage Sagrantino vine fra de to vinhuse og ellers blev det bare lidt blandet efter råd fra vintjenerne.


Giusy Moretti var tolk for mig

Jeg skal ikke trætte jer en hel masse med retterne … specielt da jeg ikke noterede så meget om maden. Jeg nød vist bare det hele, god vin, god mad og en sindssygt fed oplevelse.

Derfor får I også blot lige fotos og ganske kort bemærkning om retterne.

Ret nummer 1

Lumache con Sagrantino di montefalco DOCG e passito (secco e dolce), chip di roveja, bruciato lardo, fette di tartufo nero e crema di funghi e prezzemolo – chef Luca Bartolotto

Ja vi startede sgu flot med Snegle med Sagrantino di Montefalco DOCG – både den tørre og den søde Passito, bacon, skiver af sort trøffel samt en champignon og persille suppe.

Ret nummer 2

Terrina di fegatini di pollo con pistacchi e pera e montefalco sagrantino DOCG salsa – chef Pasqualino Titta

Min favorit af alle retterne, selvom retten måske er mere fransk end italiensk. Det er en kyllingelever terrine med pistacie og pære samt en sauce indkogt på Montefalco di Sagrantino DOCG.

Ret nummer 3


Tarte tatin di oipolla, rossa di cannara al sagrantinio in diverse – chef ?

En slags løg, som var indkogt eller bagt med Montefaldo di Sagrantino ovenpå en slags tarte tatin, men var meget sej. Ovenpå en slags italiensk pølse. Selvom det måske godt, så var konsistensen lidt underlig. Også lidt af et sjovt valg af præsentation … på en paptallerken.

Ret nummer 4


Il ricordo del baccalá alla brace con riduzione di passito

Grillet torsk med en reduktion – indkogt sauce – af Passito vin, sprødt skind og en slags aske … lyder måske underligt, men retten smagte helt fantastisk, Også en af favoritterne.

Ret nummer 5

Ravioli ripieno di brasato (sfilacciato a mano) di coda di vitello al Montefalco Sagrantion DOCG servito su crema di parmigiona reggiano riversa 40 mesi con polvere di more, foglie di crescione e riduzione derivante dalla brasatura coda  con il vina – chef Filippo Vassallo

En ganske stor ravioli, som var fyldt med braiseret kalvehale i bedste pulled pork stil og hertil et par saucer, en – lidt stivnet – rød på Montefalco di Sagrantino DOCG  og en hvid på parmigiona flødeost. Også en ganske flot ret med nogle få fejl.

Ret nummer 6


Variazione di piccione; Il petto brasato con cranberries e sagrantino, coscetta con panatura al sagrantino e pate di fegatini con panbrioche e gel al sagrantino – chef Simone Pesci

Vi sluttede med 3 variationer af due … et lille bryst med en kompot af tranebær og Montefalco di Sagrantino, et lille paneret lår samt en lille leverpaté igen med vinen ovenpå en panbrioche. Retten blev serveret på en rustik tallerken af brændt lertøj … måske ikke så elegant, da det blev lidt brunt på brunt. Giusy – der er uddannet arkitekt – var heller ikke vild med tallerkenen.

Efter sidste ret – og behørig aflevering af sidste pointskema for ret nummer 6 – var det tid til at kåre en vinder.

Indenfor kategorien Primi e Secondi vandt min favorit Pasqualino Titta med hans kyllingelever terrine. Men jeg kan desværre ikke huske, hvem der vandt den anden kategori, da jeg skulle ile ud af døren til dagens første besøg på vingården Di Filippo.

Men jeg slutter da lige med lidt flere fotos fra den herlige oplevelse.


Her et view udover dommerne i konkurrencen … i forgrunden med de to søstre – fra venstre – Giulia og Sara Goretti fra Cantine Goretti aka Fattoria le Mura Saracene. Ved siden Sara sidder den utroligt rare fyr fra det lille vinhus Colle del Saraceno.


Næste kok er på podiet … og der er også linet lidt vino op


Jeg kom til at sidde godt ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini – hustru til den herligt skøre Giampaolo Tabarrini. Den søde/passito Giusy hjalp med at oversætte noget af det italienske for mig. I baggrunden med det grå/hvide hår ses i øvrigt Amilcare Pambuffetti , formanden for Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger