Vinaften 2. juni 2012

Paul havde denne gang inviteret til et 24 timers Le Man … forstået på den måde, at både forret og hovedret havde været under forberedelse i 24 timer op til vores traditionsrige vinaften. Men Paul så nu kvik nok ud, da vi ankom … selvom han var lidt nervøs for hovedretten, en spændende omgang 24-timers oksehøjreb, som havde mistet lidt højde over de 24 timer. Fluks lidt vin i glasset, og så går snakken jo hurtigt. Dejligt med så uformel aften, hvor både vin og mad er i hovedsædet.

Paul havde sendt konen hjemmefra, så der var plads i huset til, at vi kunne spise, drikke og larme. Vi startede med lidt Rhône vin – som jeg desværre ikke har medtaget her på bloggen – for da lige at komme lidt i stemning. Derefter satte vi os hurtigt til bords, så vi kunne komme i gang med aftenens program. Den gode mad var:

Rimmet laks m/ristet brød & peberrodscreme

En meget dejlig forret med en super laks. Ved at den rimmes, så bliver kødet mere fast, og det spiller sammen med peberrodscremen.

Langtidsstegte oksehøjrebsbøffer m/salat & kartoffelmos

En rigtig mandebøf. Paul var ikke selv helt tilfreds med resultatet, men vi andre var ganske tilfredse, for det var en bøf med smag, og samtidig meget mør, så thumbs up. Det smagte dejligt, og der blev også spist op.

Chokolademousse

Altid en god klassiker.

Sammenlagt en dejlig menu, hvor alle blev godt mætte. Så tak for mad Paul !!!

Vinmæssigt – hvilket jo også er det centrale – bød aftenen på disse velvalgte vine:

Det blev en rigtig fornøjelig aften med masser af vine, og jeg håber at Paul havde et par slanter til dagen efter, så konen måske kunne smage en enkelt vin eller to. Der blev fortalt historier, og Jan var i sit es som Spotify DJ på iPad. Konkurrencemæssigt ramte vi ikke helt godt, maksimum var 2 point og minimum 1 point, så der skulle flere gange omkampe til for både at finde en vinder og en taber. Jan endte med at vinde, og jeg fik – efter en gang “sten saks papir” – lov til at tage præmien med til næste gang.

2010 Weingut Hans Wirsching, Silvaner Kabinett Trocken Iphöfer Kronsberg, Franken, Tyskland

2010 Weingut Hans Wirsching, Silvaner Kabinett Trocken Iphöfer Kronsberg, Franken, TysklandVinen til forretten var denne silvaner fra Franken, nemlig Weingut Hans Wirsching.

Vinproducenten Hans Wirschings gård ligger i vinbyen Iphofen i den østlige del af Franken, som især er kendt for sine kraftige og robuste vine.

Wirsching anses for, ikke blot at være Iphofens bedste vinmager, men også for at rangere blandt de 3-4 bedste i hele vinområdet, og de to førende tyske gourmet-tidskrifter, Gault Millau og Eichelmann, placerer den 75 hektar store ejendom i top 10. Det skyldes ikke mindst vinmarken Iphöfer Julius-Echter-Berg, der er klassificeret som Grosses Gewächs, hvilket er betegnelsen for det højst opnåelige kvalitetsniveau i Tyskland.

Iphöfer Kronsbergmarken er Grosses Gewächs og ligger som en “krone” beskyttet mod kolde vinde. Jorden kaldes Keuperboden, der stammer helt tilbage til triastiden. Den har et meget stort kalkindhold og er meget velegnet til vindyrkning.

I glasset en frisk hvidvin med duftnoter af æbler og abrikos. Smagen er let perlende, og der er ligeledes æbler … gærende æbler, som giver lidt fylde sammen med den perlende effekt. En dejlig lille hvidvin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin til 76 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2007 Hartley-Ostini Hitching Post Winery, Pinot Noir Highliner Santa Barbara County, Californien, USA

2007 Hartley-Ostini Hitching Post Winery, Pinot Noir Highliner Santa Barbara County, Californien, USASå fik vi ellers gang i vinene og gætterier på hvilket vinland, som de medbragte vine kommer fra. Steffen lagde ud med denne spændende sag, som viste sig at være en amerikansk Pinot Noir, men ikke blot en tilfældig Pinot Noir, men derimod fra den restaurant, som er med i Alexander Paynes film “Sideways” om to venner, Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.

Hartley-Ostini Hitching Post Winery er stiftet af ejeren af Restauranten “The Hitching Post” Frank Ostini og hans gode ven, tidligere fisker Gray Hartley. Frank og Gray lavede deres første vine tilbage i 1979, i første omgang alene for at kunne levere vine til Franks restaurant.

Siden har de flere gange skiftet produktionsfaciliteter for at kunne følge med efterspørgslen. I dag ligger produktionen på Terravant Winery, et nybygget, topmoderne vineri i Buellton, kun 1,5 miles fra Hitching Post, og produktionen er ikke længere kun til restauranten, hvilket bl.a. også filmen Sideways var skyld i, så i dag produceres der over 15.000 kasser årligt.

Vinen her er Highliner, deres topvin. Highliner er også øgenavnet til den bedste fisker i flåden,og  da Gray Hartley jo er gammel fisker, så vil han med vinen gerne ære de store mænd i Alaskas fiskerflåde. Duftmæssigt lugter det nu ikke af fisk, og der er heller ikke meget kostald. Der er til gengæld lidt mørke bær, tørret frugt, syre, mørk chokolade i næsen.

Smagen er til gengæld utroligt overraskende. Det er blød, cremet … ren fløjl. Lidt smag af overmodne bær og meget varme. Flot Flot, men også så blød, at eftersmagen måske forsvinder lidt hurtigt. Det smager rasende godt.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos wine.dk … prisen vistnok omkring 270 kr. ???

Vinanmeldelse 6/7

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Beaune 1er Cru Les Reversées, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Beaune 1er Cru Les Reversées, Bourgogne, FrankrigMin første vin denne aften var fra Bourgogne, nemlig fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, uddannet på ønologskolen i Beaune. Derefter fik han sin praktiske uddannelse på Château Lafite Rothschild i Pauillac, og derefter et år hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.

I 1997 fik Nicolas Rossignol endelig foden under eget bord i Volnay i Côte de Beaune, og allerede hans første vin vakte international opsigt, og han betegnes i dag som superstjernen i Volnay. Nicolas Rossignol laver i alt 22 forskellige vine fra 11 hektar vinmarker. Han har en fremragende samling 1. Cru vinmarker i Volnay og Pommard. I Volnay har han 1. Cru Fremiet, Ronceret, Caillerets, Clos des Angle, Santenots, Chevret og i Pommard har han Chanlins og Jarolières.

En af nøglerne til produktion af stor vin, mener Nicolas ligger i marken. Flere forskellige ting er vigtige for ham. Der skal høstes grønt flere gange i løbet af året.

Mængden af blade skal kontrolleres, idet disse er medbestemmende for sukkerindholdet i druerne, og dermed også for om der skal chaptaliseres eller ej. For Nicolas Rossignol er det vigtigste dog, at der maksimalt er fem drueklaser pr. vinstok. Dette sikrer en vin med den rette koncentration.

Her fra vi fat i en af 1. cru vinene fra Beaune, “Reversées” fra Beaune appellationen i Bourgogne. Vinstokkene fra Reversées markerne er på de nedre skråninger af Cote d’Or, umiddelbart over byen Beaune. Duften måske ikke så kraftig, som bourgogne ellers kan være, der er solbær, hindbær. En lidt mørk stil for en bourgogne, men spændende, og smagsmæssigt er der meget at byde på.

Den er cremet, mere kant og bid end den sidste vi smagte, der er tørhed og tanniner, og også en stor kraft. Eftersmagen er utrolig lang. Kunne måske godt klare et par år mere på flaske for at blødegøre den endnu mere, men det har nu “et eller andet”. Yammy.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine – pris ca. 300 kr., som jeg lige husker det.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2008 Weingut Bercher, Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs, Baden, Tyskland

2008 Weingut Bercher, Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs, Baden, TysklandJans første vin denne aften blev en tysker. Men hvilken én af slagsen. Vi er i byen Burkheim i Kaiserstuhl, Baden tæt på grænsen til Frankrig hos et lille familiedrevet vinhus, som hedder Weingut Bercher.

Historien om familien Bercher kan spores tilbage til 1457. Oprindeligt kom familien fra Schweiz, men flyttede efter 30-års krigen i Böhmen til Kaiserstuhl. I over 300 år har den lille, maleriske by Burkheim været hjem for den lille vinfamilie. I 1756 bygge Franz-Michael Bercher herregården, som stadig den dag i dag er sæde for vinfirmaet.

I den er det den 9. og 10. generation Bercher, som driver vingården, nemlig i form af Eckhardt Bercher og hans søn Martin, som står for dyrkning af vinmarkerne, samt Rainer Bercher og hans søn Arne, som forestår vinfremstillingen.

Vinen her er familiens top spätburgunder, og den bærer tilnavnet “Feuerberg” … kan vel nærmest oversættes til “Bjerget af ild”, og det refererer til den vulkanske oprindelse af de vinmarker, som leverer druerne til denne vin. Den mørke vulkanske sten sikrer nemlig vinstokkene en optimal varmeisolering, som er specielt god for fx Pinot Noir druerne, og som samtidig giver vinene et højt indhold af mineraler. Efter høst gærer druerne på skind i 14 dage, hvorefter vinen modnes i barriques i op til 15 måneder.

Duften i vinen er også som en ren vulkan, fabelagtigt sprudlende. Næsen møder en formidabel kostald med mælketoner, ymer, kaffe, bitter chokolade, kirsebær og elegance … og duften er både intens og ganske vedvarende.

Smagsmæssigt cremet, blød, men også med en frisk syrlighed. Der er også lidt blommer, og det hele er bare skruet rigtigt godt sammen. Det smager satans godt. WOW. Thumbs up for denne vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Crimewine for ca. 350 kr. Hmmmm, hvor det smager.

Vinanmeldelse 6/7   

2009 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

2009 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, SpanienSå var det Pauls tur … og han opfordrede os kækt til … udover at skulle gætte vinlandet … også at skulle gætte druen. Det var en klar “Mission Impossible”, da vinen Petalos del Bierzo er lavet af 100% Mencia, som er den traditionelle rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencia druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencia lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencia tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe, Mencia er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Alvaro Placios … han laver altså bare fremragende vine. Jeg har tidligere skrevet lidt om ham i et tidligere blogindlæg.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk.

Det er en dejlig lille vin, som jeg har smagt flere gange. Duftmæssigt er der lidt rosin, lidt overmoden blomme. Smagsmæssigt blev der nævnt ord som “julestemning” og “Goodyear på Jyllands Ringen”, og den har rigtigt lidt lakrids, men stadigvæk med tanniner, omend måske lidt modne tanniner. En lækker lille sag.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen ligger omkring 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

2008 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienAftenens indkøbte kultvin – valgt af Paul – blev denne Flor de Pingus med det danske islæt. Et godt valg, for der er bestemt tale om en stor vin fra den danske vinguru Peter Sisseck.

Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio til et mønstervinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt, baseret på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke i Ribera del Duero, ikke langt fra legenden Vega Sicilia.

Projektet fik navnet “Pingus” som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995’er hos Corney & Barrow i London blev en legende født.

Til stede var også en vis Robert Parker, som senere udtalte at dette var “den største unge rødvin jeg nogensinde har smagt fra Spanien”, og kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate … et helt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Siden har Parker fortsat sin gavmildhed overfor Pingus, og det gælder også for denne Flor de Pingus, som Parker i denne årgang 2008 har givet 92 point. Flor de Pingus er andenvinen, som er til at købe for menneskepenge, og som vi – i flere dage op til vores lille vinaften – havde glædet os til at smage.

Proppen af … bare den intense mørke duft fra proppen lover godt. Der er saft og kraft i denne vin. I glasset en meget mørk vin. Der er solbær, ja mørk frugt i det hele taget, der er sol, blommer, champignon, kaffe. Ihhh, hvor jeg elsker, når en vin kan frembringe mange forskellige duftindtryk. Tror også, at det er noget med, at man giver sig god tid, lukker øjene og prøver at fornemme vinen.

Smagsmæssigt også en meget fyldig vin, intens og fin balance. Bliver ved med at smage langt ned i halsen, og viser rundhed. En meget rolig vin. Smager rigtigt dejligt … men ved ikke, havde måske forventet noget mere. Jeg har for en del år siden vinen, og der var jeg meget imponeret. Måske mine forventninger denne gang bare har været for høje? Nå, men det smager altså rigtigt godt, og det skal ingen tage fra vinen, så thumbs op.

Prisen på vinen inkl. forsendelse ligger lige omkring 800 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2008 Domaine de Poulvarel, Les Perrottes, Languedoc, Frankrig

2008 Domaine de Poulvarel, Les Perrottes, Languedoc, FrankrigSidste vin fra Steffen blev denne lille charmetrold fra Rhône området, nemlig Domaine de Poulvarel i Costières de Nîmes.

Domaine de Poulvarel bliver drevet af ægteparret Elisabeth og Pascal Glas. Efter 25 års arbejde på domainer i Côtes du Rhône, Côtes de Provence og Coteaux du Languedoc havde Pascal et ønske om at starte for sig selv, og i 2004 byggede de nye kælderfaciliteter med alt, hvad der er nødvendigt i moderne vinfremstilling. Vingården ligger i landsbyen Sernhac i et historisk interessant område nær Pont du Gard og den romerske aquadukt. De bruger fortrinsvis de for området traditionelle druer Grenache, Syrah, Mourvedre og Carignan.

Denne vin “Les Perrottes” er lavet af druer fra nogle af de ældste vinstokke. 70 % Syrah og 30 % Grenache og 50% af vinen er lagret på nye fade i 12 måneder.

Duften er en smule anonym, men vi fornemmede timian, mørke bær. Smagsmæssigt lidt “sofa”, dvs. lidt tilbagelænet uden at gøre det store indtryk. Lidt flad i smagen, lidt krydret, lidt sødme og “overall” en venlig vin, som rigtigt mange vil kunne li’. Der er lidt styring på sagerne via tanniner, som mærkes, hvilket bestemt er godt.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Fås hos Jysk Vin til 110 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2006 Caprili, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2006 Caprili, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienTid til min næste vin, klassisk Brunello … arghhhhh, hvor jeg elsker Sangiovese. Vi er i Toscana (selvfølgelig) og vinhuset hedder Caprili, og blev  grundlagt i 1965 af Alfo Bartolommei. Familien Bartolommei bosatte sig i kommunen Montalcino i begyndelsen af sidste århundrede. Familien stammer oprindeligt fra Podere Marzolo i kommunen Marzolo Cinigiano (provinsen Grosseto).  I 1911 flyttede familien til Podere Poggio og lejer først en gård på Villa Santa Restituta og arbejder med den jord, de har forpagtet.  I 1952 lejer de så gården Caprili, og køber den endelig selv i 1965, hvor de samtidig begynder på at producere vin.

I dag har vinhuset Caprili et areal på 58 hektar i det sydvestlige område af kommunen Montalcino på bjergsiden, der skråner ned mod Orcia- og Ombrone-floderne. Af den samlede ejendom er det dog kun de bedste 16 hektar, der er tilplantet med vinstokke, heraf 14,5 hektar med Sangiovese Grosso … til denne dejlige Brunello di Montalcino DOCG.

I løbet af årene har vingården løbende foretaget store investeringer i sin egen vinavl ved at koncentrere sig om at opnå druer af højeste kvalitet. Mange projekter er blevet gennemført i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab på Universitetet i Siera, mens andre projekter fortsat er i gang.

Hovedformålet med forskningen på gården er at identificere de mest værdifulde Sangiovese-kloner fra den ældste vinmark, Vigna Madre. Forskningen har til formål at udtrække DNA fra Sangiovese-klonerne, som derefter vil kunne anvendes til at reproducere plantemateriale til fremtidige Caprili-vinmarker og være i stand til at ophøje de typiske Sangiovese Grosso karakteristika.

Nok snak, lad os komme til vinen. Duftmæssigt ret imponerende. Der er laurbærblade, lakrids eller stjerneanis, trøffel, oregano, læder og mørk frugt. Dufter sørme dejligt.

Smagsmæssigt et markant syrebid, men også blødhed, meget, meget frugtdrevet smag, der er også ribs, lyse og mørke bær … tror også jeg på aftenen sagde, at vinen måske endnu var en anelse for ung, og det næsten var barnemord. Den er måske en anelse tilknappet endnu, men man fornemmer klart potentialet. Eftersmagen er meget lang, og det smager sgu rigtigt godt.

Hvem medbragt vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine, og forhandles også hos Laudrup Vin. Pris er 345-380 kr. afhængig af, hvor du køber den.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 E. Guigal, Saint-Joseph Vignes de l’Hospice Rouge, Rhône, Frankrig

2005 E. Guigal Saint-Joseph Vignes de l'Hospice Rouge, Rhône, FrankrigNæste vin denne aften er en fantastisk klassiker. Her har vi nok et af Rhönes mest kendt og velrenomerede vinhuse, nemlig Gigal.

Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde. Han nåede at være med til at lave 67 årgange før sin død. Han måtte dog i 1961 efter en sygdom, der berøvede ham synet, lade sønnen Marcel overtage roret. I dag indgår 3. generation Philippe Guigal i ledelsen af firmaet. Philippe er uddannet ønolog.

Familien ejer 45 ha, vinmarker i nordlige Rhone, herunder berømte parceller i Côte Rôtie og Hermitage, hvorfra der laves kostbare enkeltmarksvine. Hovedparten af produktionen i kældrene i Ampuis udgøres dog af negociantvine, herunder vine fra sydlige Rhone.

Denne vin stammer fra to af de bedste Saint-Joseph vinmarker, som Guigal nu ejer eller kontrollerer gennem købet af to vingårde, Domaine Vallouit og Domaine Grippat tilbage i 2001. “Vignes de L’Hospice” er en lille, stejl vinmark, som ligger højt over byen Tournon. Selve marken ejes af det lokale hospice, og vinstokkene er udlejet til Guigal.

Til denne vin har Guigal også tilføjet en del af produktionen af ​​vingården “Les Anges”, som tidligere havde tilhørt Domaine Vallouit. Denne vingård ligger over samme hospice, og når jeg skriver over, så er det fordi, at vinmarken er en ekstraordinært stejl skråning, beliggende over byen.

Vinstokkene er mellem 20 og 80 år gamle. Guigal vinificerer denne 100% Syrah vin på samme måde som hans Cru Côte Rôties. Efter gæring lagres vinen i 30 måneder på 100% nye fade, og flaskes ufiltreret. Produktionen er meget begrænset.

Duften er Rhône, helt klart. Der er solbær, kul, røg, lidt lavendel, en meget intens duft. Smagen er også meget klassisk, der er sgu hold om sagerne via tydelige tanninerne, der er blommer, en smule sødme og klart mørke bær. Det er meget elegant, og man kan også mærke lidt alder, som så småt er begyndt at vise sig i vinen. Perfekt tidspunkt at drikke vinen på. Jan fortalte også, at sælgeren havde sagt, at 2002’eren allerede var “over the hill”. Saint-Joseph skal – modsat Cote Rotie – drikkes forholdsvis ung. Dejlig, dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Prisen var ifølge Jan omkring 450 kr. Philipson sælger den til 500 kr. … hvis du vel og mærke køber 12 stk. og kan leve med en anden årgang.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger