Vinanmeldelser

2009 San Giusto a Rentennano, La Ricolma Merlot di Toscana IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 San Giusto a Rentennano, La Ricolma Merlot di Toscana IGT, Toscana, ItalienFattoria San Giusto a Rentennano var oprindeligt et gammelt middelalderkloster, hvor der rendte cisterciensernonner forvirret rundt. Dengang – og vi snakker over 1.000 år siden – kaldte man det San Giusto alle Monache. I dag laves der vin i de gamle bygninger, bl.a. denne La Ricolma Merlot di Toscana IGT.

Vinhuset San Giusto a Rentennano ligger i det gamle kloster af etruskisk oprindelse i byen Gaiole In Chianti omkring 20 kilometer syd for Firenze, Klosteret var også i 1204 fæstning for florentinerne, der efter en fredstraktat brugte det som deres grænse mod Siena.

I dag står der kun rester tilbage af den gamle befæstning, bl.a. brystværnet, nogle massive stenvægge og en massiv underjordisk kælder, hvor vinhuset i dag – under de imponerende hvælvinger – lagrer deres vine.

Siden 1914 har den gamle middelalderejendom været ejet af familien Martini di Cigala og fra 1957 med Enrico Martini di Cigala i spidsen. Han fik 9 børn, men i dag er det dog alene 6 af børnene, nemlig Anna, Lucia, Elisabetta, Francesco, Alessandro og Luca Martini di Cigalapa, som ejer vinhuset, mens alene Elisabetta, Francesco og Luca står for driften.

Børnene overtog driften i 1992, men for at øge kvaliteten og forbedre vinene, så hyrede de i 1999 ønologen Attilio Pagli som konsulent og i 2007 også agronomen Ruggero Mazzilli til at hjælpe. Målet var at fremstille rene, præcise vine, der nøje udtrykker deres terroir.

Fattoria San Giusto a Rentennano har i alt 160 hektar jord, men kun 30,5 hektar er vinmarker, hvor de dyrker sorterne Sangiovese, Canaiolo, Merlot, Malvasia og Trebbiano. Der fremstilles omkring 55.000 flasker vin årligt, fordelt på 5 forskellige vine, nemlig en Chianti Classico, Chianti Classico Riserva Le Baroncole, Percarlo, denne La Ricolma og den søde Vin San Giusto. Derudover produceres selvfølgelig olivenolie.

Denne La Ricolma er lavet på ren Merlot … meget utypisk Chianti området. Vinstokkene er små 40 år gamle og blev oprindeligt plantet, da det i midt 1980’erne blev tilladt at plante franske sorter i Chianti. På San Giusto a Rentennano fandt man dog hurtig ud af, at Merlot ikke gjorde noget godt for husets Chianti Classico, hvorfor man havde valget mellem at rive vinstokkene op … eller lave en IGT vin på ren Merlot.

Og det blev denne La Ricolma, som er produceret på store, rustfri ståltanke med en macerationstid på omkring 19 dage, hvorefter vinen lagrer 22 måneder på franske barriques. Flasken ufiltreret og ligger på flaske i 6 måneder inden frigivelse.

Merlot? Hmmmm … næsen er nærmest smuk med blyanter, blæk, violer, kul, muldjord, støv, velhængt kød, røg, smørblomster, mælkechokolade, en omgang bolsjer … ikke for søde og ikke for syrlige. I munden en mørk vin, mørke frugter, blåbær … stram og præcis med tjære, peber, cigaræsker, tobak og en sjat krydderier. Tanninerne er meget til stede … markante, spillevende og fortsat unge, stramme og lover et langt liv for vinen. Nok mest komplekse vin denne aften.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Thorkild’s Vinhandel, Uhrskov Vine m.fl. Prisen er omkring 429 kr.

Rating 6/7   

Vinanmeldelser

2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, SpanienMr. Spain … Míster España a.k.a. Steffen havde selvfølgelig lidt spansk vino med, og det blev en gammel kending, nemlig vinen Pruno fra Finca Villacreces. Det er et vinhus, jeg tidligere har smagt vine fra, både denne Pruno og storesøsteren, som blot hedder Finca Villacreces.

Finca Villacreces er beliggende på en af de mest lukrative områder i Ribera del Duero, midt i en hundredårig gammel fyrreskov omkranset af Duero floden lige en kilometer vest for San Bernado og en kilometer syd for Valbuena de Duero.

Ja faktisk ligger Finca Villacreces næsten lige nabo til det legendariske Vega Sicilia, så vi er centralt i det herlige Ribera del Duero område.

Finca Villecreces er en del vin vinkoncerne Grupo Artevino, som også ejer en række andre vingårde, bl.a. også det kendte Rioja hus Izadi, som egentlig var første vinhus i koncernen. Bodega Izadi er nemlig grundlagt i 1987 af Gonzalo Antón, som samlede en række venner, investorer og så startede Izadi.

Da sønnen Lalo Antón overtog driften i år 2000, så opstartede han yderligere projekter, bl.a. vinhuset Orben i Rioja, vinhuset Vetus i Toro og så Finca Villacreces i Ribera del Duero. I dag er koncernen kendt som Artevino.

Finca Villacreces var egentlig ejet af Cuadrado familien. De er selv bosiddende i Valladolid og havde ejet gården siden begyndelsen af 1900-tallet. De brugte ejendom som et sommerhus, hvor de inviterede mange berømte gæster, heriblandt Peter Sisseck, som også aftog nogle af gårdens druer til hans Flor de Pingus.

I 2004 mødtes Gonzalo og Lalo Antón med Pedro Cuadrado, som ikke havde specielt interesse i vinproduktion. Pedro fik derfor overtalt resten af familien til at sælge gården, og så blev den en del af Artevino. Lalo Antón renoverede ejendommen og opsagde alle aftaler omkring levering af druer, så i 2007 kom de første Finca Villacreces vine på markedet.

Finca Villacreces har i alt 110 hektar jord, hvoraf 64 hektar er vinmarker beplantet med Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot. Jordbunden er henholdsvis sand, ler, limsten og kvarts, og er opdelt i 15 parceller for at udnytte mulighederne i terroir.

Der laves tre vine på Finca Villacreces: denne entry-level Finca Villacreces Pruno, hovedvinen Finca Villacreces og i særlige årgange også vinen Nebro.

Denne Pruno er lavet på 90% Tempranillo blandet med 10% Cabernet Sauvignon og lavet på store rustfri ståltanke, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på to år gamle fade af fransk eg.

I næsen godt med blæk, solbær, blåbær, lette blommer, grønne blade, mørk chokolade, vanilje, krydrede elementer og let syrlige noter. I munden er syren det første, som jeg bemærker. Stor tørhed, noget fylde, men ikke spansk tung og klodset, men mere let med en meget direkte frugt. Tanninerne er til stede, men er meget modne og bløde. Fin og omgængelig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 149,75 kr.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, ItalienVinhuset Azienda Agricola La Spinosa er drevet af en flok økotosser. Etiketten er herrefed med stor, skrækindjagende musvåge … og teksten Buteo Buteo, som netop betyder musvåge. Vino Biologico står der også. Og så er det en toskansk IGT vin, som økotosserne har kaldt Prunaiolo.

Økotosserne er idémanden Gianfranco Ossola samt vennerne Danilo Presezzi, Claudia Caccetta og Damiano Videsott. De grundlagde vinhuset i 1982 grundet stor kærlighed til Toscana og vinene derfra … og hvorfor så ikke selv lave vin sammen?

De købte en gammel ruin i den maleriske by Barberino Val d’Elsa mellem Firenze og Siena. Der har de i dag 70 hektar marker, hvoraf dog alene 12 hektar er vinmarker. Resten af jorden består af 1.800 (eller lige der omkring) gamle og krogede oliventræer, som bruges til at fremstille olivenolie … selvfølgelig også økologisk.

Ellers er deres vingård er fyldt op med katte, hunde, heste og et enkelt æsel. De spiller klasssik musik for deres vine og vingården ligger i en naturpark … mere øko bliver det ikke!

På deres vinmarker dyrker de Sangiovese, Canaiolo, Colorino, Fogliatonda, Mammolo, Malvasia Nera, Trebbiano Toscano and Malvasia Lunga del Chianti samt en smule Merlot, Cabernet Sauvignon and Chardonnay. De producerer i alt 9 forskellige vin samt lidt grapa og så ellers olivenolie. Den årlige produktion ligger på 80.000 flasker vin og omkring 2.000 liter olivenolie. De blev certificeret økologisk i 1994.

Denne Prunaiolo IGT er et blend af druerne Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon … hovedsagligt Sangiovese, har 15,5% hestekræfter med godt bundtræk, er lagret 24 måneder på medium ristede egefade og har derefter yderligere lagret 6 måneder på flaske inden frigivelsen. What a monster.

I næsen er har vinen egentlig en lidt kold stil, men dog med god fylde … sådan rigtig dyb med urter, mørk og sort tobak, noget vildt, men ikke total animalsk, hospitalsgange, gazebind samt en nærmest syrlig kant. I munden er der stor kompleksitet midt i alkoholen, som er godt integreret. Der er tørhed samt godt med solbær og andre mørke bær. Den overrasker med et ret stor lethed, blødhed sammen med lakrids, krydret sødme og et let syrlighed. Lidt en vinøs schweizerkniv. Ganske lækker. Far er glad.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Husted Vin, pris 245 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2011 Stefano Accordini, Acinatico Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Stefano Accordini, Acinatico Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienI vinene fra vinaftenen forrige weekend iler vi videre, nemlig med denne Acinatico Amarone della Valpolicella Classico vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.

Azienda Agricola Accordini Stefano har sine rødder tilbage til 1929, hvor Gaetano Accordini købte 4 hektar jord omkring byen Negrar sammen med hustruen Giuseppina Bertani og begyndte af avle druer. Sønnen Stefano overtog vingården og solgte primært sine Valpolicella vine på det lokale marked. Dengang producerede man alene få vine og ingen Amarone.

Det var først da sønnerne Tiziano og Daniele kom ind i familieforetagendet sidst i 1970’erne, at der kom gang i en mere struktureret produktion og salg af vinene.

Daniele havde forinden uddannet sig til ønolog på skolen Conegliano Veneto, og det smittede af på vinene. Således startede man med nye beplantninger af Corvina, Corvinone, Rondinella samt Molinara og i 1980 lavede de to brødre også husets første Amarone.

Tiziano og Daniele har i forening formået at bringe Accordini op i den bedste klasse i Veneto. I Negrar råder familien fortsat over de 4 hektar vinmarker og for nylig har man også købt yderligere 6 hektar oppe i bakkerne ved Fumane, og her har de bygget et helt nyt vineri med alt hvad hjertet kan begære af topmoderne isenkram til vinfremstilling.

Brødrene er i dag assisteret af Tizianos sønner Giacomo og Paolo samt Danieles søn Marco, som er yngste familiemedlem og allerede i gang med uddannelsen til ønolog.

Til vinfestivalen 9. maj sidste år hos Jysk Vin mødte jeg faktisk Paolo Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Dengang skrev jeg; “Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse”.

Huset laver 6 forskellige vine, nemlig Valpolicella Classico, Acinatico Ripasso, Paxxo Rosso, Acinatico Amarone, Vigneto Il Fornetto Amarone og en Acinatico Recioto. Sidst smagte jeg den fabelagtige Vigneto Il Fornetto, men denne gang er det altså lillesøsteren Acinatico Amarone della Valpolicella Classico.

Vinen er lavet på Corvina, Rondinella og Corvinone, som er tørret på loftet i 120 dage inden vinifikationen. Den trækker en højoktan på 16,5% og byder i næsen på brændte fade, blommer, tørret frugt, mælkechokolade, vanilje, sød lakrids, kanel og derudover en lidt parfumeret note.

Smagen er også meget voluminøs med blommer, dadler, sød kanel … generelt meget sød, fyldig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 279 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, Chile

Skriv en kommentar

2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, ChileMed denne vin tog Steffen sgu røven på os … vi gættede, at det var klart europæisk. Det var den ikke, for vinen Cauquenina fra vinhuset med det flotte franske navn Clos de Fous er nemlig oversøiske og fra Chile.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig. Med en universitetsudannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag. Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma. Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro. Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010 og vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Denne Cauquenina er et blend, lavet på et sjovt mix af druerne Malbec, som udgør næsten halvdelen, Carignan, Paìs, Carmenère og Syrah, Cinsault samt en ganske lille del Touriga Nacional, alle fra gamle upodede vinstokke … omkring 80-100 år gamle og plantet uden opbinding, som en slags vilde buske. Vinstokkene har aldrig været kunstvandet. Druerne er høstet i hånden og gæret i cementtank uden tilsætning af gær, hvorefter en smule af vinen – formentlig kun omkring 7% – er lagret et år på hovedsageligt brugte fade af fransk eg.

Og det er bestemt en charmerende vin, som i næsen byder på frugtsødme, nærmest lidt saftevand, kirsebær, lakrids, mint, mynte, egefade, urter, blomster og noget hyld eller kamillete eller noget i den retning. I munden er det også kirsebær, frugtsaft … let med sødme, godt med urter, mineraler … og iltet godt med syre, som sender tankerne imod det europæiske fastland. Spændende og overraskende vin. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 658,50 kr. for 6 flasker, dvs. 109,75 kr. pr. flaske … og det er billigt.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2010 Fèlsina, Berardenga Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2010 Fèlsina, Berardenga Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienI et smukt gammelt stenhus i Castelnuovo Berardenga finder vi et af Chiantis ældste og mest hæderkronede vinhuse, nemlig det klassiske hus Fèlsina, som står bag denne Berardenga Chianti Classico Riserva.

Fèlsina er grundlagt i 1966, da Domenico Poggiali tog et modigt spring og købte ejendommen i Castelnuovo Berardenga … netop på et tidspunkt, hvor det ikke gik særligt godt for de italienske vinbønder. Han var dog ikke selv vinmager, så han ansatte et ungt team til at producere vinene og investerede ellers massivt i vingården.

I tilknytning til gårdens hestestald fandt Domenico Poggiali efter købet af ejendommen også en gammel, underjordisk vinkælder, bygget af sten med brede hvælvinger. Den blev selvfølgelig også samtidig istandsat og har lige siden været brugt til lagring af alle huset vine.

Der blev samtidig opkøbt yderligere vinmarker, således gården samlet rådede over 40 hektar vinmarker, bl.a. markerne Rancia, Rancino, Arcidosso, Arcidossino/Santa Letizia, Casale di Fèlsina, Fèlsina, Casalino, Santa Maria, San Giuseppe, Ruzzatoio, Molino d’Ombrone, Valli, Molinuzzo, Fontalloro og Terra Rossa.

I slutningen af 1970’erne kom sønnen Giuseppe Poggiali med i driften, og derudover hyrede familien også vennen Luigi Veronelli og ønologen Franco Bernabei til at øge både kvaliteten og salget af vinene. Allerede fra 1983, hvor man første gang lavede enkeltmarksvinene Fontalloro og Rancia, begyndte der at blive rift om vinene, fremragende internationale anmeldelser og i dag hører huset til blandt eliten i Toscana.

At Fèlsina hører til blandt de bedste vinhuset i hele Toscana kan blandt andet aflæses på, at Fèlsina hele 18 gange har fået de prestigefyldte 3 glas i den italienske vinbibel Gambero Rosso. Det er der kun 6 andre producenter, som har opnået.

I 1990 kom Giuseppe Poggialis søn Giovanni Poggiali også med i driften, og i dag er det ham, som driver vingården … fortsat med hjælp fra ønologen Franco Bernabei. Siden Giovanni overtagelse er der sket lidt ændringer, bl.a. har man investeret i rustfri ståltanke og samtidig også omlagt hele produktionen til økologisk drift. Men ellers holdes der fast i de gammeldags traditioner.

Denne Berardenga Chianti Classico Riserva er lavet med druer – 100% Sangiovese – fra husets marker omkring Castelnuovo Berardenga. Vinstokkkene er plantet i 1970’erne, men suppleret og delvis omplantet senere. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med en maceration ved 28-30 grader i 14-16 dage, hvorefter vinen lagrer på medium-store egetræsfade i 12-16 måneder efterfulgt af 3-6 måneder på flaske. Huset har lavet denne vin siden 1967.

I næsen er der godt med røg, hævet dej, skovbund … og en klar italiensk syre, lidt trøfler, gammel kælder, mellemrøde bær, jordbær, kirsebær, lette blommer, tobak, læder, blomster samt en eller anden form for mineralitet, kul eller tørv. I munden er vinen blød, elegant … noget mørkere i udtrykket end Chianti generelt. Der er grønne elementer, sød tobak, jordbær, kirsebær, champignon samt egetræ, der virker godt integreret og ellers er der syre og meget stramme tanniner. Flot Chianti.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Domaine Brandis, hvor prisen er 249 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2007 Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, Frankrig

2 kommentarer

2007 Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, FrankrigMichel Lafarge er én af de gamle mænd i Bourgogne. Han fyldte sidste år 86 år og har produceret ikke mindre end 65 årgange på sin vingård i Volnay, og en af disse årgange er 2007 … og dermed også denne Volnay Vendanges Sélectionnées.

Vinhuset er grundlagt af Michels tip-tipoldefar tilbage i 1800-tallet og deres vinkælder stammer endda tilbage fra 1300-tallet. Michel Lafarge overtog driften efter hans far i 1949 og har siden gjort vinhuset ganske berømt.

Michel har altid drevet domænet fuldstændig gammeldags uden brug af pesticider, kemikalier, sprøjtegifte eller andet. De var de første vinbønder i Bourgogne til at bruge økologisk gødning. Siden 1995 har vinhuset endda været drevet biodynamisk, hvilket blev certificeret i 2000.

I kælderen arbejder man generelt med en meget lav andel nye fade og der omstikkes relativt sjældent, hvilket kan gøre vinene en smule rustikke i deres ungdom. I dag er der dog flere og flere topproducenter i Bourgogne, som benytter sig af netop denne metode, da det står klart, at man således får vine som ældes med en utrolig ynde og optimalt bevaret elegant frugt.

Siden 1978 har sønnen Frédéric også taget del i driften og har siden 2011 stået for produktionen, dog fortsat med hjælp fra den gamle. Og næste generation er også allerede klar i kulissen, idet Michels barnebarn Clothilde også er interesseret i vin og at hjælpe til på vingården.

Domaine Michel Lafarge har samlet 12 hektar vinmarker i Bourgogne, ligeligt fordelt mellem Premier Cru marker, Villages og almindelige regionale marker. Denne Volnay Vendages Selectionées er ikke en Premier Cru, men en blading af druer fra hans bedste vinmarker. Hans topvine regnes for at være Volnay 1er Cru Clos des Chenes,  Volnay 1er Cru Mitans og Beaune 1er Cru Aigrots.

Volnay Vendanges Sélectionnées kommer fra vinstokke, som er mellem 40-80 år gamle, og er lavet med kølig gæring og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Ved lagringen bruges der kun 15% ny eg og lagringen er normalt 18 måneder.

I næsen virkelig grønne noter, hindbær, ribs, tranebær, rå champignon og østershatte … men ellers ganske neutral. I munden utrolig syrlig, grøn med mineraler, sten, skifer … men ellers fuldstændig lukket og uden kompleksitet, charme eller den mindske animalske noter. Bare sådan med stramme tanniner, grøn og syrlig.

Selvom den kommer fra bedste skuffe … så er det lige dét, som den gør … skuffer. Havde sat næsen op efter en oplevelse i stil med 2005’eren Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret tidligere på ugen. Men her er vi desværre lysår fra. Og sikke en forskel på Bourgogne. Ikke at den smager dårligt … bestemt ikke … men blot ganske ordinær, lukket og syrlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen var 410 kr. Det er den langtfra værd.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2014 Casa Rojo, La Marimorena Albariño, Rias Baixas, Spanien

Skriv en kommentar

2014 Casa Rojo, La Marimorena Albariño, Rias Baixas, SpanienEn tradition er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. Og proceduren med, at værten starter vore vinaftener med at skænke et glas hvidvin, er gentaget år efter år i vores lille vinklub og dermed pr. definition en tradition.

Selvom jeg har skubbet en smule til traditionen med den irgrønne æble/spinatdrik, så havde jeg – i traditionernes ånd – valgt denne La Marimorena Albariño fra vinhuset Casa Rojo som aftenens første vin. Smuk med et fiskeskellet på etiketten.

La Marimorena Albariño kommer imidlertid ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine. De kalder sig også Wine Designers samt The Wine Gurus, og de består af sammenlagt 13 mennesker med passion for vin.

De laver 6 vine fra seks forskellige regioner i Spanien, nemlig dene La Marimorena, på ren Albariño fra Riax Baixas, The Invisible Man med Tempranillo og Mazuelo fra Rioja, Maquinon med Grenache fra Priorat, El Gordo del Circo med Verdejo fra Rueda og MMM Macho Man Monastrell selvfølgelig med Monastrell fra Jumilla og så Alexander vs The Ham Factory, som er en Ribera del Duero vin, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen.

Denne La Marimorena er på 100% Albariño fra marker i O Rosal, Pontevedra … lige mellem Rias Pontevedra, Arosa og floden Umia, hvor jorden er præget af granit og sand. Vinen dyrkes på terrasser og stokkene danner espalier for at holde fugtighed væk fra druerne. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og har alene lagret på flaske i 3 måneder.

I næsen er der abrikos, melon, pærer, blomster, en lille bitte smule krydderier, let sødme og et strejf af citrus. I munden er der først og fremmest frugtsten, mineraler, syrlige pærer, let sødme, citroner, lidt grape og egentlig rigtig, dejlig frisk og tørstslukkende. Der er lidt fylde, saftighed i smagen sammen med en ren mineralitet. De to ting klæder hinanden.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Husted Vin, hvor prisen er 132 kr. ved køb af 1 flaske og 115 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vingutterne

Vinaften 27. februar 2016

Skriv en kommentar

Min – lidt stressende – 50 vins uge omfattede udover bestyrelsesmøde i vinlaughet, det røde Cabernet Franc orgie samt den eksklusive vinsmagning med Vinpusheren også årets første vinaften. At jeg skulle være vært gjorde ikke stressniveauet mindre, så menuen til aftenen kom først på plads dagen før … meget atypisk mig.

Men da min 3 gæve vingutter arriverede, så havde jeg alligevel rimeligt styr på tingene og havde endda haft overskud til at løbe en halvmaraton fra morgenstunden, indkøbe lidt råvarer til aftenens middag, lavet de indledende øvelser i køkkenet, dækket pænt op og også fundet de vine, som mine gæster skulle smage. Mine bidrag. Med andre ord … total overskudsagtig.

Menuen var denne gang dog uden en rød tråd … blot valgt lidt tilfældigt, men så sådan her ud på det interimistiske menukort, som nøjsomt, langsommeligt og eftertrykkeligt – med mine to bedste fingre – var hamret på papir med hjælp fra min oldgamle, sorte og gammeldags Mercedes farvebånd skivemaskine:

Menu 27 februar 2016

Og skal vi ikke med det samme lige bringe et par billeder af de forskellige retter … på godt og ondt.

Snacks; agurk med rugbrødsknas & rygeost + æble/spinatdrik

Agurk med rugbrødsknas og rygeost
Vi startede med lidt snacks sammen med et hjemmebagt grydebrød, lidt pesto og artiskokcreme. Mine snacks bestod af udskårne og udhulede agurkestykker, rullet i ristet og knus rugbrød samt rygeostfyld. For at give lidt bid var rygeosten blandet med lidt agurkerelish og chili. Dertil en lille sund totalgrøn opfrisker … æblemost med saft af masser af friske spinatblade … samt lidt vodka. Det er jo ikke en afholdsforening!

Forret; tærte med rødbede, gedeostcreme & chips af rodfrugt

Tærte med rødbede og gedeostcreme
Med forretten fortsatte vi i det sunde univers … nemlig med kogte rodbeder, marineret i timian/olie/vineddike ovenpå butterdejstærte og så med en gedeostcreme ovenpå og kunstnerisk drysset med lidt chips af rodfrugt. Gedeosten var rørt op med lidt Skyr … lidt moderne er man vel? En meget let ret … og den var bedre, end jeg selv forventede.

Hovedret; andebryst, jordskokke-philly-puré samt salat af æbler og nødder

Andebryst med jordskokkepure
Jeg havde ikke selv haft mange idéer til hovedretten, men fandt en opskrift på andebryst med lidt puré af rodfrugter, her primært jordskokker sammen med kartofler og en smule pastinak. Dertil lavede jeg en simpel salat af æbler i tern blandet med hakket persille, citron og hakkede hasselnødder brunet på panden med honning. Det var vist okay.

Dessert; trifli med sveskekompot

Trifli med sveskekompot
Desserten blev en helt traditionel trifli med sveskekompot. Det ser sgu ikke ud af meget på billedet, men jeg havde fået den fikse idé, at servere triflien i min afdøde moders gamle, brunblomstrede 70’er kaffekopper placeret på en skiferplade. Den idé lød bedre i hovedet end in real life. So ist der Leben. Men alle blev mætte.

På den vinøse front blev det igen et felt af lækre vine med over halvdelen fra Italien. Her lige listen:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. Et lidt blandet felt, hvor den totale nedtur var min Bourgogne fra 2007 … som jeg ellers havde glædet mig til  … specielt da jeg et par dage forinden havde smagt den fabelagtige 2005’er Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret, men her var vi ikke engang tæt på. Hvor kan der dog være stor forskel på Bourgogne.

Højdepunktet blev, at jeg gættede én af vinene … spot on, nemlig at det var Ernesto Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore. Dermed vandt jeg med et mulehår vores indbyrdes konkurrence med cifrene 3-2-2-2. Vi gad ikke finde en taber, så Jan påtog sig at tage præmien med til næste vinaften.

Efter maden indtog vi – som vanligt – havestuen, hvor vi kunne vende vinene, verdenssituationen og andre alvorlige samt mindre alvorlige emner. Vi fik drukket de fleste slanter … inden selskabet brød op i de sene nattetimer. En stor tak til mine gæve vinbuddies for en god mandeaften.

Vinanmeldelser

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, FrankrigBernard Faurie bliver kaldt den kloge, gamle mand på bakken … og bakken er selvfølgelig Hermitage. Med andre ord har vi hevet et ordentligt krydsermissil frem til sidste omgang i slagudvekslingen fra de gnavne, gamle mænd.

Nu ser hverken Diego Molinari eller Bernard Faurie specielt gnavne eller sure ud … nærmeste ganske rare og omgængelige, men selvfølgelig oppe i årene med de erfaringer, rynker og andre attraktioner, som et langt liv unægtelig giver.

Krydsermissilet er denne Hermitage Le Bessards/Le Meal, et slagkraftigt højre uppercut, men den del vender jeg selvfølgelig tilbage til senere. Lad os først kigge lidt nærmere på den gode Bernard Faurie og hans vinhus i Nordrhône.

Bernard holder til i midt i Hermitage appellationen, nemlig i den lille by Tournon-sur-Rhône med byen Tain-l’Hermitage lige på den anden, østlige side af Rhône floden. Han er 5. generation af Faurie familien og laver sine vine fra 3 parceller på samlet 1,7 hektar på Hermitage, nøjagtig som familien har gjort i over 100 år.

Derudover opkøbte han 1,7 hektar i Saint-Joseph og ejer derudover også et par lunde med abrikos-træer. Imidlertid er det meste af jorden i Saint-Joseph i dag solgt til hans svigersøn Emmanuel Darnaud, som også er en kendt vinproducent i Nordrhône.

På Hermitage bakken består Fauries marker af de 3 parceller Bessards, Méal og Gréffieux, hvor jorden nærmest er granit og vinstokkene over 100 år gamle. Og alt foregår på gammeldags manér … total old school, fodtrampet … som skruede vi tiden mange år tilbage og i marken arbejder Bernard også med hest og plov.

Ved produktionen sker der ingen afstilkning og så anvendes der alene druernes naturlige gær og vinene lagres i op til 24 måneder overvejende i store 600 liters demi-muids. Produktionen er meget begrænset, alene omkring 600-700 kasser vin årligt, fordelt på en ganske lille smule Hermitage Blanc, som kommer fra de nedre skråninger af Bessards og så hans imponerende røde Hermitage vine … hvor de to vigtigste cuvéer er blandingerne Gréffieux/Bessards og denne Bessards/Méal.

Bernard Faurie mener selv at det ikke er en rigtig Hermitage, hvis den ikke indeholder en mængde Bessards, så derfor er der altid en smule druer fra Bessards marken i topvinene. Imidlertid er det svært at se på etiketterne, hvilken vin man har fat i, da etiketterne ligner hinanden. Man skal derfor vide, at vinen Greffieux/Bessards er med hvid/cremefarvet kapsul og koden 15160 på siden, mens Bessards/Meal er med gylden kapsul og koden 15190.

Lad os smage denne Hermitage Le Bessards/Le Meal … et decideret monster af en intens vin, som i næsen har en dyb, dyb aroma af mejeri, kød, velhængt blodpølse, medicin, urter, enebær, vilde bær, modne kirsebær, violer, blomster, moskusokser, svedsker, peber samt lidt krydrede noter. Hvor passer overskriften om stald, læder og hængt kød dog perfekt på denne vin.

I munden er der mørk, kødfuld kraft … smæk på bærene, knuste sten, kridt, kul, granit og en intens peber. Tanninerne er sindssygt stramme og munden er under massiv angreb. Vinen er frugtdrevet som bare pokker, mørke og intens bær, enebær og lang, lang eftersmag med peberbid. Er fortsat helt ung … men for pokker den smager godt.

Og dommen i konkurrencen med de gnavne, gamle mænd = uafgjort, pointlighed, dødt løb og remis … det er sgu ikke muligt at udpege en vinder. Jeg napper gerne begge. Klasse fornægter sig ikke.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 749 kr., men på tilbud denne aften til 599 kr.

Rating 6,5/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger