Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2014 Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

I Vinotheket hos Weingut Dr. Pauly-Bergweiler i Bernkastel-Kues regerer den vidunderlige, charmerende ældre dame Monika Schmitt. Hun kan sit shit, og lod os smage alle de tørre vine fra vinhuset, herunder denne Riesling Trocken, som er huset entry-level Riesling på højt niveau.

Hun fik ekstra plusser i karakterbogen hos min hustru, da hun roste hende for at ha’ taget turen over bjerget til Traben-Trarbach tidligere på dagen. Monika mindede mig faktisk om min onkels moder, som også var en skarp og intelligent, lille dame med gråt hår og godt humør.

Vinhuset Dr. Pauly-Bergweilers historie går helt tilbage til 1500-tallet, men driften blev i 2006 overtaget af seneste generation i form af Stefan Pauly. Han overtog driften efter faderen Dr. Peter Pauly og moderen Helga og de havde mange år forinden overtaget driften efter farfaren Zacharias Bergweiler. Stefans forældre hjælper dog fortsat på vingården.

Weingut Dr. Pauly-Bergweiler holder til i en gammel bygning i Bernkastel lige opad Mosel floden og ikke langt fra centrum i byen. Ja, det er næsten et lille slot, hvor smagelokalet ligger i bunden af bygningen … med hvælvede lofter og så selvfølgelig Monika bag disken.

Vinhuset har i alt 17 hektar vinmarker, og endda parceller på nogle af de allerbedste marker i området, både i Bernkastel, Graach, Wehlen, Zeltingen, Brauneberg, Ürzig og Erden.

Det er nemlig markerne Bernkasteler Badstube, alte Badstube am Doctorberg, Schlossberg, Lay og Johannisbrünnchen, Graacher Himmelreich og Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Klosterberg, Zeltinger Himmelreich, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og Juffer, Ürziger Goldwingert og Würzgarten, Erdener Treppchen og Prälat.

Vinhuset laver omkring 130.000 flasker vin årligt, og selve vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmageren Edmund Licht.

Dr Pauly Bergweiler - Monika
Der smages og købes vine hos Monika.

Det er et hus, som laver deres vine helt traditionelt, som i gamle dage. Denne Riesling Trocken er – som nævnt – deres entry-level Riesling, hvor druerne kommer fra området, dvs. fra flere af husets marker. Selve produktionen af vinene sker dog på et vineri udenfor Bernkastel-Kues, men denne Riesling er lavet på rustfri ståltanke og uden brug af egetræ.

Duften er sådan lidt fugtig, lidt som en ældre våd stenkælder suppleret med lidt tropiske frugter som fersken, abrikos og derudover blomster, røg, et strejf af citron og nærmest fed, intens i næsen. Virkelig fin, fin duft.

I munden er vinen frisk, sprød … let grøn i udtrykket med friske, grønne æbler, tør mineralitet og en nærmest karakteristisk Riesling syre med en virkelig frisk eftersmag. Det er virkelig et lækkert lille glas Riesling, og næsten skræmmende høj kvalitet for en entry-level Riesling. Men hurra for det.

Købt på vingården, hvor prisen er 7,50€ … eller omkring 56 kr., hvilket er en super pris for denne vin.

Rating 5/7 

Dr Pauly Bergweiler - indgang
Weingut Dr. Pauly-Bergweiler – kom dog indenfor.

Dr Pauly Bergweiler - ejendommen
Det lille vinslot midt i Bernkastel.

Dr Pauly Bergweiler - smagelokalet
Smagelokalet hos Dr. Pauly-Bergweiler.

 

2013 Weingut Weiser-Künstler, Enkircher Steffensberg Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

Mere Mosel Riesling, og endnu engang ovre i den sødere afdeling, nemlig denne Enkircher Steffensberg Riesling Feinherb fra det lille vinhus Weingut Weiser-Künstler, som holder til i byen Traben-Trarbach … lige 7 kilometer på gåben over bjerget fra Bernkastel-Kues. Been there … done that.

Weingut Weiser-Künstler er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2005 af Konstantin Weiser and Alexandra Künstler, deraf også navnet på vinhuset.

Parret mødte i sin tid hinanden i Mosel, men kommer fra henholdsvis Franken og Schwaben i Bayern. Både Konstatin og Alexandra er uddannede ønologer, men det er nu Konstatin, som står for produktionen af vinene, mens Alexandra står for alt det administrative.

Konstatin har tidligere arbejdet som vinmager på det på nærliggende Weingut Immich Batterieberg samt hos Weingut Joseph Leitz i Rheingau. Herudover har han også arbejdet på vingårde i New Zealand.

De har lejet 3,3 hektar vinmarker på langtidskontrakter, bl.a. parceller på markerne Enkircher Ellergrub, Enkircher Zeppwingert og Trabener Gaispfad, som alle i 1897 var klassificeret som værende i den bedste klasse.

Og det var nok også et held, at parret lejede disse marker, som var i forfald og formentlig var blevet opgivet, såfremt Weiser-Künstler ikke havde lejet dem.  Så i starten måtte begge tilbringe en del tid i marken for at få ryddet op, bl.a. med klipning af stokkene og lugning mellem vinstokkene.

Weingut Weiser-Künstler havde samtidig fra starten besluttet, at alle markerne skulle drives i pagt med naturen og uden brug af sprøjtemidler, og de gør de fortsat i dag … selvom de ikke er certificerede økologiske. I vinkælderen bruger Konstantin kun den naturlige gær fra druerne og ellers laves vinene både på rustfrie ståltanke, store gamle egetræstønder og lejlighedsvis også barriques, hvis der er behov for det.

De producerer årligt omkring 16.000 flasker vin, og herunder denne Feinherb Riesling, hvor druerne dog en anden mark, nemlig Enkircher Steffensberg.

Og hold da op … her er der godt med frugt, det er næsten helt tyggegummi aroma, overmodne æbler, appelsiner, citroner, fersken og abrikoser. Og i munden er vinen godt fyldig, cremet og sødmen endnu mere fremtrædende. Der er en underliggende syre, som medvirker til, at vinen ikke bliver alt for sød og balancerer vinen rigtigt flot.

Pris i Tyskland er 14,50€ … eller omkring 108 kr., og det er bestemt ikke dyrt for denne vin.

Rating 5/7 

2014 Weingut Günther Steinmetz, Wintricher Geierslay Riesling Sur Lie, Mosel, Tyskland

I Rieslinghaus også kaldet WeinhausPorn i Bernkastel fik vi minsandten også et glas Steinmetz, nemlig seneste udgave af Wintricher Geierslay Riesling “Sur lie”, en herlig sag fra den unge Stefan Steinmetz … som også kaldes “ein neuer Stern an der Mittelmosel”.

Den unge stjerne holder til ved byen Brauneberg i Mosel tæt på Bernkastel-Kues, og vinhuset har i generationer været drevet af familien Steinmetz. Siden 1999 har det imidlertid været den unge Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård, som driver omkring 9 hektar vinmarker omkring Brauneberg.

Her ejer de bl.a. topmarkerne Brauneberger Juffer, Kestener Paulinshofberg, Kestener Paulinsberg, Kestener Herrenberg, Piesporter Goldtröpfchen, Wintricher Geierslay og Ohligsberg, Mülheimer Sonnenlay, Veldenzer Grafschafter Sonnenberg samt Dhroner Hofberg.

Det er primært Riesling og Pinot Noir, som dyrkes på markerne, hvor 95% af vinstokkene er mere end 30 år gamle, nogle endda mellem 50 og 70 år gamle. Læg hertil, at de fleste er markerne er ekstremt stejle, hos Steinmetz er omkring 85% af markerne med meget stejle skråninger.

Én af markerne er Wintricher Geierslay, som omkring år 1900 var én af de mest berømte marker i Mosel. Et preussisk kort fra 1800-tallet har endda vist, at Geiersley var klassificeret som klasse 1 – bedste marker, og var dengang ejet af Böcking fra Trarbach, en meget velrenommeret familie, som handlede med vin. I dag er marken imidlertid ikke så kendt, men kvaliteten har gennem århundrede været ganske imponerende.

Her har vi Stefans Riesling fra denne mark, lavet udelukkende i ståltanke for at fremme den rene frugt, og lavet “sur lie” med spontangæring på bærmen for at give mere intensitet.

Duftmæssigt ganske fin med lidt krydderier, nærmest estragon, champignon, voldsom mineralsk, æbler, citrus, grape og måske en let note af grannåle. Elegant. I munden fortsætter den store mineralitet sammen med syrlige æbler, rigtig fin og balanceret syre faktisk, salt … men trods den mineralske renhed, så virker vinen varm og fyldig, hvilket gør vinen kompleks og godt skruet sammen. Hmmmm.

Forhandles herhjemme af Extra Brut Vinimport, pris 110 kr. – et godt køb.

Rating 5/7 

2014 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien

Jeg er ikke til golf … hverken bilen eller spillet. Mangler simpelthen tålmodighed til begge … men denne Golfina Lugana, opkaldt efter det småkedelige spil for gamle mennesker og med en storsvingende køllebetvinger på etiketten, er sgu en vaskeægte hole-in-one.

Sorry golfere og Volkswagen-Fahrer … kunne ikke lade være ;o)

Vinen kommer fra vinhuset Accordini Igino, aka Azienda Vitivinicola Accordini Igino og mere aka Accordini Igino Società Agricola, som Jesper og yours truly aka DK’s fligtigste vinblogger besøgte på en lille, hyggelig en-dags raid rundt i Valpolicella.

Accordini Igino er beliggende midt i Valpolicella området i byen San Pietro in Cariano i Pedemonte, og vi var havnet netop dér på grund af et tid fra en lokal restaurant samt en venlig dansker, som havde besøgt stedet og været meget begejstret. Sådan et tip sidder vi selvfølgelig ikke overhørig, specielt når det drejer sig om vin.

Samtidig er Accordini Igino også et hus, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen, nemlig da jeg smagte deres 2012 Augustus Valpolicella, en ganske fornuftig Valpolicella Classico Superiore.

Og det blev et herligt lille besøg. Vi blev mødt – ikke blot af en fantastisk gæstfrihed og imødekommenhed – men også en værtinde, som levede op til det italienske udtryk La Bella Figura. Da der samtidig blev sat 3 store glas foran os hver, og hældt godt op … så kunne det umuligt gå galt.

Accordini - Tasting
Vinhus – smagning og vinkøb – ikke til at tage fejl af.

Accordini - vingården
Azienda Vitivinicola Accordini Igino.

Og specielt med denne første vin Golfina Lugana, fik vi en fremragende start, men den skal jeg nok lige vende tilbage til. Først lidt om vinhuset.

Azienda Vitivinicola Accordini Igino drives af Accordini familien med Guido og datteren Ilaria Accordini i spidsen. Huset er grundlagt helt tilbage i 1821, da Guidos bedstefar arvede et 3 hektar stort jordstykke i Valpolicella. På dette tidspunkt var området allerede kendt som godt vinområde, men Accordinis marker blev dog udelukkende anvendt til produktion af vine til eget brug … og sådan fortsatte det egentligt i mange, mange år.

I 1960 begynder familien imidlertid at blive mere målrettet, og de begynder bl.a. at dyrke nye “Corvina” planter for at opbygge en vingård med en større produktion. De 3 hektar udvides også til 35 hektar, og i 1970’erne sælges den første vin med familienavnet Accordini … nemlig en Amarone, som er radikalt anderledes fra dem, der allerede på markedet, bl.a. med en utrolig frugtrigdom.

Siden da har målet altid været produktion af kvalitetsvine, og familiens vine sælges i dag i hele verden. Der er høstet flotte omtaler af Wine Enthusiast, Luca Maroni og Decanter. Senest har familien også i 2013 tilkøbt yderligere 25 hektar vinmarker i Lugana, den sydlige del af Gardasøen, og der er netop herfra, at denne hvidvin kommer.

Accordini - Golfina
Golfina Lugana er husets nyeste vin, som der reklameres godt for.

Golfina Lugana er lavet 100% på den lokale drue Turbiana, som kun findes i Lugana området i den sydlige del af Gardasøen. Druen kaldes også Trebbiano di Lugana og man har tidligere ment, at druen var en klon af den mere kendte Trebbiano di Soave, mens mange har anset den som værende en klon af Verdicchio.

Imidlertid viser nylige DNA test fra Milan universitetet, at den faktisk ikke genetisk er relateret til hverken Trebbiano di Soave eller Verdicchio. Det er en druesort, som menes forædlet netop i den sydlige del af Gardasøen siden romertiden, og så er det en drue, som i Lugana har fået sin egen DOC helt tilbage i 1967.

Efter produktionsreglerne skal en Lugana DOC vin mindst indeholde 90% Turbiana druer, og alkoholprocenten skal minimum være 10,5%, selv om kvalitetvine fra Lugana sjældent er under 12%. Denne Golfina er da også på hæderlige 13%.

Hvorfor hedder vinen så Golfina … er det en vin specielt målrettet vore ældre køllesvingende medborgere? Næ, vor søde værtinde fortalte, at årsagen er ganske simpel. Vinmarken i Lugana ligger simpelthen ved siden af en større golfbane Golf Club San Vigilio, og derfor var navnet ganske oplagt. Måske de plukker druer og samler vildfarne goldbolde op samtidig?

Og hvilken herlig lille hvidvin … igen overraskende kvalitet af Veneto hvidvin. I næsen godt med blomster, lemon, umodne pærer, lidt tropiske frugter … meget aromatisk og virker ganske frisk. I munden en ganske harmonisk vin, hvor der er frisk syre, mineralitet, et grønt bid og virker i det hele taget meget blød, velstruktureret og elegant.

På vingården koster en flaske 8€ … eller omkring 60 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 5/7 

2010 Zeni, Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte, Veneto, Italien

Smageglas nr. 2 – Zenis Amarone della Valpolicella Classico Vigne Alte, hvor druerne kommer fra en enkelt mark med gamle vinstokke. Marken ligger ved Gargagnago, lidt vest for Negrar og tæt på den store producent Masi Agricola.

Alderen på stokkene fremgår ikke, men udbyttet er en kende mindre end ved forrige vin. Men ellers er produktionen næsten identisk. Druerne håndplukkes og tørres … her en smule længere, nemlig i 4-5 måneder, hvorefter macationen fortsat varer et sted mellem 3 og 4 uger.

Drueblendet er en lille bitte smule anderledes, 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Molinara, og vinen lagrer også en smule længere, typisk mellem 2 og 4 år i store 25 hektoliter egetræsfade.

Og allerede i næsen mærkes mere intensitet i vinen. Der er våde fade, mere kælderlugt … på den fede måde … fortsat ingen rosiner – hurra for det – men i stedet en mørk, fugtig frugt, blommer, eg, lakrids, kakao, vanilje og andet godt. Men sjovt nok fornemmes vinen slet ikke så voldsom og tung i duften, mere hurra.

I munden er sødmen større end hos lillesøsteren, frugten mere rund … men smagen er såmænd ikke mere blød, måske endda en smule “fladere” i udtrykket. Frugten er dog helt fremme i smagsbilledet, og med godt med luft bliver det ganske elegant. Dette er en ganske habil Amarone … så et sidste hurra for det.

På vingården koster vinen 24€ … eller ca. 179 kr. Forhandles herhjemme af SuperVin, hvor prisen er 419,95 kr. ved køb af én flaske og 350 kr. ved køb af 6 flasker. Lidt af en prisforskel … over dobbelt pris af prisen på vingården, godt og vel.

Rating 5/7   

2007 Pillitteri Estates Winery, Riesling Icewine, Ontario, Canada

Sexet som en showdanser, mysterisk som en ægyptisk sfinks, koncentreret som et højeksplosivt atom-partikel eller en Knorr maggi-terning på speed, lille … men rank og ganske nuser, og kommer samtidig i en eksklusiv gaveindpakning, næsten som en rød fløjlskjole med tilhørende hofteholdere … blot firkantet.

Nej, der er ikke tale om hverken min kone, Angelina Jolie eller andet feminint væsen, men derimod om en flaske Riesling Icewine – årgang 2007 – fra det canadiske vinhus Pillitteri Estates Winery … verdens største familieejede producent af Icewine.

Jeg har tidligere drukket Icewine, og været ganske begejstret, men har vist aldrig skrevet om den søde dessertvin her på bloggen. Nu er der imidlertid kommet et nyt dansk vinfirma, som har specialiseret sig i import og salg af denne herlig eliksir, som slet ikke er så udbredt herhjemme, som den ellers fortjener.

Vinfirmaet, som har bevæget sig ind i denne smalle niche, hedder IceWine.dk … og herfra kommer den lille flaske Icewine, lavet på det fabelagtige Riesling drue. Vinen sælges i en lækker gaveæske, og som de bedste gamle balsamico’er kommer vinen i en lille 200 ml. flaske. Gode ting kommer i små doser. Og så er der jo en god grund til at smage og skrive om Icewine.

Ikke fordi jeg skal være belærende, for de fleste af jer kender sikkert til Icewine, som jo er en dessertvin, der bliver produceret på druer, der er frosset, mens de stadig sidder på vinstokken. Dette gør at alt vandet i druen er frosset væk, og tilbage er kun det naturlige sukker- og syreindhold.

Det resulterer i en meget kompleks og sød vin. Druerne til Icewine må også kun høstes, når de er frosset naturligt og temperaturen skal være på -8 grader eller derunder, når de plukkes.

Icewine stammer oprindelig fra Tyskland, og der hedder den selvfølgelig Eiswein. Det var nemlig en vinbonde i Tyskland, som tilbage i det 18. århundrede ikke fik høstet sine druer før vinteren satte ind og druerne frøs, mens de stadig sad på vinstokkene. Han besluttede sig dog alligevel for at høste druerne og derved blev Eiswein skabt.

Icewine er normalt en dyr vin, og det hænger sammen med, at druerne nemt når at rådne, mens man venter på den helt rigtige temperatur, eller de kan simpelthen blive spist af dyr eller falde af. Derudover er det en meget lille mængde af høsten, der i sidste ende bliver til vin, da der skal bruges mange flere druer til at lave Icewine end til eksempelvis rødvin. Generelt får man kun 1-2 dråber saft per drue til Icewine.

I dag er Canada et af de store lande til at producere Icewine, da vejrforholdene i Canada er de mest optimale for produktion af netop denne slags vin. Det er specielt områderne omkring Niagara Falls i Ontario og Okanagon Valley i British Colombia, hvor meget af verdens Icewine bliver produceret. Det siges faktisk i dag, at de bedste Icewine i verden netop kommer fra Niagara regionen i Ontario.

Pillitteri Estates Winery ligger netop i det første område, altså Niagara Wine Country … helt præcis på Niagara Stone Road ved Niagara-on-the-Lake i Ontario.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1993 af Gary Pillitteri. Han stammer oprindelig fra Sicilien, hvor hans familie var vinbønder, men familien udvandrede i 1948 til Canada. I 1965 købte Gary sammen med sin kone Lena Agro – som i øvrigt også stammer fra Sicilien – en traditionel farm med fokus på frugtproduktion.

Og i mange år dyrkede parret både grøntsager og frugt. Det var ferskner, kirsebær, pærer, blommer, æbler, grapefrugt og svedsker. Og snart blev familien kendt i hele regionen for sit frugtsalg fra farmen, som Gary kaldte Gary’s fruit market.

Men da de første canadiske vingårde begyndte at dukke op, så Gary mulighederne i en vinproduktion, måske også inspireret af familiens fortid fra Sicilien. Han tilplantede derfor hurtigt nogle af markerne med vinstokke. I 1988 lavede han sin første Icewine på hybriddruen Vidal. Den vandt omgående en guldmedalje ved en lokal smagning.

Herefter omlagde Gary de efterfølgende 5 år det meste af farmens produktion til vinproduktion, både tørre og især søde vine, og det blev således grundlaget for Pillitteri Estates Winery. Og siden er det gået ganske pænt frem. I 1999 var Pillitteri den første vingård i verden til at lave Icewine på Merlot. Og her gik jeg og troede, at Icewine altid var lavet på Riesling.

På Pillitteri Estates Winery laver man i dag Icewine på en lang række druer, fx Syrah, Sangiovese, Cabernet Franc, Vidal, Chardonnay, Kerner … ja man laver endda Sparkling Icewine. I alt produceres 13 forskellige hvide og røde Icewines, hvilket er flere forskellige end nogen anden vingård i verden.

Så i dag er Pillitteri blevet den største producent af Icewine på egne druer. I de bedste årgange, er næsten halvdelen af alle vine Icewine. Og samtidig er priserne regnet nedover vingården. I de sidste 20 år har Pillitteri vundet over 700 medaljer, både candiske og internationale.

Her har vi husets Riesling Icewine, der – som de fleste af Pillitteris Icewines – ikke lagres ikke på fad for at bevare den utrolige balance mellem det store sukkerindhold og syren.

I glasset er vinen klar, fed … mellemgul med et rød-/brunligt skær. I næsen er der lynghonning, grønne bananer, honningmelon, mango, overmodne æbler, gæret frugt, nødder, røg samt kokos.

I munden er vinen slet ikke så oversød, som jeg havde forventet. Der er en syre, som går igen i hele smagen, og det klæder vinen. Det betyder også, at sødmen slet ikke overtager dominansen, selvom det selvfølgelig er en sød dessertvin. Vinen er cremet, fed og der er igen lidt kokos, lidt ananas, banan, likørsødme samt honningnoter. Godt holdt sammen af syren og sluttende med en sødbrændt eftersmag med lidt bitterhed.

Jeg er langtfra specialist i Icewine, men jeg kan godt li’, at der er syre/rygrad sammen med en behagelige sødme, og derfor havner jeg på 5 flotte Thumbs Up.

Forhandles af IceWine,dk, pris 219 kr., men det er for 200 ml. Omregnet til almindelig flaskestørrelse vil det svare til en pris på 821 kr., så der er tale om dyre dråber.

Rating 5/7  

2013 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder, men jeg har desværre ikke mange oplysninger om vinen, da vingårdens hjemmeside næsten er ikke eksisterende, og jeg heller ikke andre steder har kunnet finde mange oplysninger om vinen. Det gør den dog ingenlunde ringere.

I glasset er denne Spätburgunder herlig transparent … den fine, lyse teglfarve, og det lover jo godt. Og duftmæssigt er far glad … sød kostald, skøn animalsk og herudover hindbær, jordbær … let brombær, lethed, nelliker, spidskommen og en smuk forårsegn med blomster. Herligt.

I munden er der samme lethed, hindbær, elegance, frisk og rund frugt, lys og imødekommende som en sød blondine … kort i eftersmagen, men en herlig lille Spätburgunder, som virkelig overrasker til prisen. Bevares, lidt mere syre havde klædt vinen, men denne fredag er jeg bare tilfreds … tørstig … eller længes efter sommer.

Lidt usædvanligt for Spätburgunder i denne prisklasse, så er der lidt bundfald, som tyder på, at vinen er flasket ufiltreret, men det er jo bare ganske herligt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr., og det må dermed være ugens køb … hvis man lige ser bort fra, at den ikke er købt denne uge.

Rating 5/7   

2010 Guerrieri-Rizzardi, 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Og når vi nu er ved Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi i Bardolino, så bød en lille Selection smagning torsdag hos Vinspecialisten faktisk også på en vin fra dette vinhus, nemlig husets 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico Classico DOCG … én af de tre Amaroner, som produceres på vingården.

Selvom Cru betegnelsen måske ikke hører hjemme i Italien, så har denne 3 Cru Amarone della Valpolicella DOCG sit navn på grund af, at druerne til vinen kommer fra Guerrieri-Rizzardis tre “Grand Cru” marker, nemlig markerne Calcarole, Pojega og Rovereti.

Det er samtidig også tredjevinen blandt husets Amaroner, idet der over denne er storesøsteren Villa Rizzardi Amarone Classico della Valpolicella DOCG, udelukkende af druer fra marken Pojega, samt den største søster og topvinen Calcarole Amarone Classico della Valpolicella DOC, som også er en enkeltmarksvin lavet af druer fra marken Calcarole og udelukkende laves i specielt gode årgange.

Vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella mens de sidste 10% skulle være Barbera. Ja, Vinspecialisten er åbenbart ikke helt sikker, for nogle steder står der Barbera og andre steder, at de sidste 10% er Molinara. Jeg tror nu, at der er Barbera, som bl.a. også bruges i de to større Amaroner. Desværre findes vinen ikke på vinhusets hjemmeside, så vi læner os i stedet op ad vinspecialisten.

Vinen er fremstilles helt traditionelt som Amaroner, dvs. med tørring på stråmåtter inden presning. Gæringen finder sted i fade på mellem 18 og 25 hektoliter og når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen 12 måneder på fade af 2,25 hektoliter og efterfølgende 24 måneder på fade af 25 hektoliter.

I næsen en lidt sur/syrlig note, næsten som en sur sok … men absolut på en god måde, måske lidt en gæret duft. Derudover flæsk, bacon, røget flæsk, tørrede figner, overmodne blommer samt tørre krydderier. I munden godt med Amarone fylde, let rosin … men slet ikke så galt, som det nogen gange sker med Amaronerne. Der er også mørk frugt og en vis friskhed, som gør at den aldrig bliver helt tung … og hurra for det. Fint glas.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5/7 

2003 Columbia Crest, Cabernet Sauvignon Reserve, Washington State, USA

Fra Amarone til American Cab … nemlig denne Cabernet Sauvignon Reserve, som kommer fra den efterhånden berømte amerikanske vinhus Columbia Crest Winery, som ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State.

Columbia Crest ejes af det legendariske firma Château St. Michelle Estates, som allerede i 1978 startede med at tilplantet de første Columbia Crest vinmarker. Den officielle start på vinhuset skete dog først i 1982, hvor et splinternyt og underjordisk vineri stod færdig, og markerne for første gang var klar til at blive høstet.

Selve Château St. Michelle Estates er én af de ældste vingårde i Washington State. Det blev oprindelig grundlagt i 1954 som American Wine Company via en fusion mellem National Wine Company og Pomerelle Wine Company.

Vinhuset lå på en ejendom, som engang havde tilhørt rigmanden Frederick Stimson, som havde tjent sine penge indenfor skovindustrien, og han brugte den gamle vingård som jagthytte.

Senere ændrede American Wine Company navn til Stimson Lane og har bl.a. været ejet af US Tobacco, men blev i 2009 overtaget af Altria, tidligere kendt som Philip Morris Companies Inc. Det er ligeledes en af verdens største tobak-koncerner og ejer udover mærker som Marlboro, Benson & Hedges også et stort firma som Kraft Foods Inc.

Og så ejer de altså også Château St. Michelle Estates … det tidligere Stimson Lane. Og Château St. Michelle Estates ejer en lang række af de helt store vinhuse, faktisk ikke mindre end 19 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State. Blandt deres ejede vinhuse er navne som Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest, Two Wines, Snoqualmie Vineyards, Red Diamond, Solare, Stag’s Leap Wine Cellars,  Villa Mt. Eden m.fl.

Derudover er Château St. Michelle Estates også med som partner i yderligere 18 vinhuse, bl.a. det legendariske vinhus Antinori samt huse som Eroica, Torres … både i Spanien og Chile, Villa Maria i New Zealand, Prunotto i Barolo og mange flere. Ganske, ganske imponerende.

Columbia Crest blev hurtigt en af perlerne i koncernens mange vinhuse. Allerede efter få år begyndte vinhuset at høste store anerkendelser. I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på hans top 24 liste over de bedste producenter i USA. Columbia Crest har som de første nogensinde fået 3 vine på Wine Spectators top 100 liste på samme tid og har samtidig fået følgende ord med på vejen i magasinet; “Ingen andre amerikanske vingårde, kan levere så megen kvalitet for pengene”.

Fra starten var det Doug Gore, som var ansvarlig vinmager, men den rolle har efterfølgende været tildelt Ray Einberger (tidligere Mouton Rothschild og Opus One), som overtog ansvaret i 2003. Siden 2011 har vinmageren på Columbia Crest imidlertid været Juan Muñoz-Oca.

Her har vi en ældre vin fra Columbia Crest … en 12 år gammel Cabernet Sauvignon Reserve, lavet i dette år på 93,4% Cabernet Sauvignon og 6,6% Cabernet Franc. Blendet varierer lidt fra år til år og nogle år er der også tilsat lidt Merlot. Vinen har lagret 26 måneder på ny eg – en blanding af franske og amerikanske fade. Der er produceret 5.000 kasser af denne vin, som har fået 91 point af Parker her i årgang 2003.

I næsen er der blæk, brombær, solbær … godt med power, tørhed, lidt vanilje og røg, jord, sød lakrids, chokolade … lidt en krydret note i slutningen, lidt salvie måske samt lidt mint. Smagen er blød, cremet og rund med blåbær, fin mørk frugt, sød lakrids og lakridsrod, peber. Der er godt med tanniner … men det vil nok være en overdrivelse, hvis jeg skriver, at jeg ikke mærker alderen i smagen. Men den holder sig sgu meget godt … denne American Cab.

Theis Vine er dansk forhandler, men dér har jeg ikke fundet denne. En 2009’er fås på Vinexus, pris 274,61 kr. På Columbia Crest’ hjemmeside står 2003’eren til 64,0$ … eller ca. 432 kr. ved dagens kurs.

Rating 5/7    

2011 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

Friday I’m in Love sang den ikoniske Robert Smith fra The Cure tilbage i 1992, og in Love kan man – specielt på sådan en fredag – let blive i denne tillokkende Malterdinger Spätburgunder fra én af de store producenter i vinregionen Breisgau i Baden, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Vinhuset ligger lige øst for Kaiserstuhl – på den anden side af motorvejen E35 – i byen Malterdinger, og altså vinregionen Breisgau, som vi ikke kender ret godt.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Indtil da havde familien udelukkende solgt deres druer til det lokale kooperativ.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Nå, men her har vi én af Bernhards entry-level vine, nemlig hans Malterdinger Spätburgunder, som kommer fra 12-20 årige vinstokke. Der findes en “lillesøster” … Junge Reben, som kommer fra endnu yngre stokke, men ellers findes der kun større søskende som fx Spätburgunder Alte Reben, Bienenberg Spätburgunder GG, Sommerhalde Spätburgunder GG, Schloßberg Spätburgunder GG og Wildenstein Spätburgunder R.

Sidstnævnte er husets topvin, som koster den netto sum af 120€ i Tyskland. Dyre dråber.

Denne Malterdinger Spätburgunder er lagret på eg i 12 måneder. Og hold nu op, hvor dufter det godt. Der er klassisk sød hestestald, meget genkendelig Spätburgunder og samtidig en let grøn note, svagt krydret, lidt salvie, men også jern og mineralitet, nærmest lidt kul eller kridt i næsen. Smagen er blød, lækker cremet, godt med frisk frugt, balanceret med en let sødme samt jern/mineralitet. Virkelig en lækker Spätburgunder … og det er alene hans entry-level. Hold da op.

Forhandles herhjemme af SonneVin, hvor prisen er 235 kr. Mit eksemplar er købt i Tyskland via internettet, weine.de til 16,80€ … eller omkring 125 kr.

Rating 5/7