Glædelig jul fra jeres flittige vinblogger

Med året på hæld, så er det vist tid til lige at ønske alle læsere af bloggen en glædelig jul.

Så derfor … rigtig glædelig jul.

Her i huset er vi juleklar. Anden forberedt, rødkålen klar … træet pyntet og al slags konfekt er fabrikeret, bl.a. havregrynskugler, bountykugler, baileykugler m/chokolade, marcipanbrød, marenskys, hjemmelavede flødeboller. Nu kan julen bare komme an.

Har også fundet de flasker, som skal nydes denne juleaften, bl.a. et par flasker 2010 Léonce Amouroux Châteauneuf-du-Pape til maden samt en Lustau, East Indian Solera Sherry til risalamandaen. Sherryen har vinblogger Alex anbefalet, så den skal da prøves. Den glæder jeg mig specielt til. Châteauneuf’en er en julegave fra en kunde … ikke en stor neuf, men forhåbentlig et okay valg til maden.

Til senere … hvis der bliver plads til det … har jeg fundet en Tapada da Chaves, som konen har fået på arbejde via en leverandør i Portugal, den gode Sousa, som altid er mand for nogle spændende vine.

Her tæt på årets afslutning er det også tid til en kort status for 2012. Jeg startede vinbloggen medio februar 2012, og efter en lidt sløv start, så er bloggen i dag meget velbesøgt.

I alt knap 12.000 besøg indtil videre, over 71.000 sider er set og omkring 667.000 hits. Bare i november måned havde bloggen 1.853 besøgende, 12.885 sider er set i november og der var samme måned 105.000 hits. Jeg takker for den store opbakning.

Bloggens facebook side er dog stadig forholdsvis ukendt, og alene 32 synes om facebook siden.

Herfra igen en rigtig glædelig jul til alle.

2010 Bodegas Arzuaga Navarro, Fan D. Oro Blanco, Ribera del Duero, Spanien

2010 Bodegas Arzuaga Navarro, Fan D. Oro Blanco, Ribera del Duero, SpanienFik for et par uger siden leveret et par af de vine, som jeg havde bestilt hos Jysk Vin til deres store jubilæumssmagning. En af vinene var denne Fan D. Oro Blanco fra Bodegas Arzuaga Navarro, som jeg i denne uge åbnede og gensmagte. Og det er sgu et fornøjeligt gensyn … øhhh gensmagning, for det er bare en dejlig hvidvin.

Vinhuset har jeg skrevet i et tidligere blogindlæg, hvor jeg anmeldt deres Pago Florentino, så det vil jeg ikke gentage.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Fan D. Oro hvidvin. Lavet på 100% Chardonnay. Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke, og markerne ligger i en højde af 900 m. over havet. Druerne plukkes manuelt og sorteres inden presningen. Efter en nat fyldes mosten på nye franske egefade, og her sker den alkoholiske fermentering med lidt bærmeomrøring i slutningen af gæringen. Efter 6 måneder omstikkes vinen for at bevare frugt og elegance. Der produceres 12.000 flasker af denne vin årligt.

Duften er meget aromatisk, der er ristet toastbrød, der er tropisk frugtmix, lidt citrus, smør, nødder …. ihhhh, det dufter altså bare rigtigt godt.

Lad os også smage vinen. Hmmm, den er lidt cremet med en smule fedme, men fortsat fin syre til at give modspil. Igen den eksotiske frugt, og lidt toast i smagen, og faktisk en meget frisk og velsmagende vin. Ja, den er jeg da begejstret for. Thumbs up for Fan D. Oro … jeg er i hvert fald fan.

Købt hos Jysk Vin, prisen er 109 kr. … og den er hver en krone værd. Køb den.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Valvinosa, Valpolicella Ripasso, Veneto, Italien

2010 Valvinosa, Valpolicella Ripasso, Veneto, ItalienLørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Valpolicella Ripasso fra Valvinosa. Der er dog ikke tale om et vinhus, endsige et lille, hyggeligt enkeltmands vinbrug i bakkerne omkring Verona. Bag navnet Valvinosa står i stedet et stort italiensk selskab, nemlig Premium Wine Selection, som står bag en række forskellige labels, nærmere bestemt 36 forskellige, og sortimentet er mest målrettet større supermarkedskæder. Mest kendt i Danmark er nok supermarkeds Amaronen Le Arche, som også produceres af Premium Wine Selection.

Premium Wine Selection er etableret i 2000 og ledes af  Silvano Piacentini, mens produktionen styres af de to vinproducenter Armando Vesco og George Barbero. Selskabet ligger i byen Pedemonte omkring 25 km. nord for Verona.

Udover vinene i de 36 labels, så laves der også enkeltvine til bestemte områder, og denne Valvinosa er efter mit bud et eksemplar herpå. Formentlig en blandingsvin fra opkøbte druer fra Valpolicella, men igen er det mit bud, for der findes ingen oplysninger om vinen noget steds på internettet. Kan også se, at Valvinosa navnet findes på 5 liters bag-in-a-box.

Lad os smage på vinen. Duftmæssigt lidt urter, ribs, tørhed, mørke bør og en lidt sprittet duft, men ellers lidt anonym. Smagsmæssigt egentlig meget rund, der er lidt sødme og mørke bær. Eftersmag ikke så lang, og vinen mangler måske lidt kant eller elegance/balance. Fin hverdagsvin, som de fleste vil kunne drikke.

Fås i SuperBest for 125 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 3/7    

Vinaften 8. december 2012

77 dage var der gået siden sidste vinaften … 77 forventningsfulde dage, men nu var det igen tid til at mødes i vor lille vinklub. Vintervejret havde sat nålen på snestorm, men den skulle først ramme landet i løbet af natten, så ingen alarm.

Denne gang var det mig, som skulle være vært, og der var gået 77 dage med at udtænke menu, og med at fundere over, hvilke vine jeg skulle bidrage med.

Nej, faktisk havde jeg allerede for 77 dage siden besluttet mig for både kultvin og dessert, så de øvrige … meget vigtige … beslutninger var blot truffet i løbet af ugen.

Vi startede en smule tidligere denne gang, da byens hold Randers FC havde årets sidste hjemmekamp mod fiskerne fra Esbjerg. Hvad var så mere naturlig end at tage kampen på tv’et og så tyvstarte aftenen med et enkelt glas vin og 3 vigtige point. Og de 3 point kom i hus med en velfortjent sejr til de lyseblå heste. En perfekt start på aftenen.

Menuen jeg havde valgt til denne aften bestod af:

  1. Hvidvinsdampede muslinger m/hjemmelavet aioli & brød
  2. Rødvinsmarineret kalvemørbrad med kartofler, østershatte, selleri/persillecreme og indkogt rødvinssauce
  3. Rødbedeis & hvid chokolade/fennikelfrø mousse

Egentlig var det fedt med en pause i madlavningen i de to timer, som fodboldkampen varede, for det gjorde også, at al stress og jag havde lagt sig fuldstændigt, da vi gik til bords.

Og jeg havde valgt en forret, som er forholdsvis nem at lave, nemlig muslinger. Det er sgu ikke så ringe, og jeg havde valgt muslinger, da de formentlig ville stå godt til den valgte kultvin, nemlig en 2002 Moët & Chandon Cuvée Dom Pérignon. Det holdt også stik.

Her lidt fotos af maden og et par bemærkninger til de forskellige retter:

Hvidvinsdampede muslinger m/hjemmelavet aioli & brød


Til at følge aftenens kultvin, en 2002 Dom Pérignon havde jeg selvfølgelig valgt lidt skaldyr, nemlig en ordentlig omgang blåmuslinger, frisk hentet i den lokale fiskehandel.

Og det var sgu et ret godt valg, for det smagte da ret godt. Det var min debut i selv af lave muslinger, så det var selvfølgelig også med en smule ærefrygt, at jeg begav mig ud i denne opgave. Det er nu imidlertid ikke sidste gang. Yammy.

Rødvinsmarineret kalvemørbrad med kartofler, østershatte, selleri/persillecreme og indkogt rødvinssauce


Som hovedret en god omgang kalvemørbrad … måske lidt til den kedelige side, men en god sauce eller glace samt en creme af selleri og persille var da med til at løfte det en smule.

Rødbedeis & hvid chokolade/fennikelfrø mousse


Som dessert valgte jeg en spændende ret, nemlig en rødbedeis ovenpå en omgang mousse lavet med hvid chokolade og fennikelfrø. For at give lidt effekt havde jeg i blenderen pulveriseret lidt kagedekoration i form af “blå glimmer”, og ovenpå rødbede-isen var der drysset lidt grovt havsalt. Klasse, og retten vakte også begejstring. Jeg var selv så ivrig, at jeg glemte at tage fotoet i tide, så derfor er der på billedet allerede taget et par bidder.

Nå, men lad os også kigge nærmere på alle de dejlige vine denne aften. Her lige listen med link til yderligere beskrivelse og mine smagsnoter:

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine. Det med at gætte landene gik lidt bedre denne gang, dog fik jeg byttet rundt på mine to vine … ja ja, det måtte jo komme, når der står 8 vine i sølvpapir på bordet.

Et lille ekstranummer med en Ricioto blev sat ind, således tingene gik retfærdigt til. Steffen trak denne gang det længste strå og vandt aftenens dyst. Paul må lide den tort ikke at gætte et eneste land, men det kan han jo så råde bod på ved næste gang af medbringe præmien til næste arrangement.

Da vi var igennem de 11 vine satte vi os ud i havestuen, hvor trætheden jo plejer at ramme Steffen. Den rolle overtog jeg så i stedet … man er vel en betænkelig vært!

2011 Boscaini Carlo, Recioto della Valpolicella La Sengia, Veneto, Italien

2011 Boscaini Carlo, Recioto della Valpolicella La Sengia, Veneto, ItalienAllersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.

Gården har 14 hektar vinmarker med udsigt over den berømte landsby St. Giorgio Ingannapoltron, kendt over hele verden for sin vidunderlige gamle kirke, kloster og arkæologiske udgravning.

Gården er etableret af den nu afdøde Carlo Boscaini. Han blev dog 102 år, bl.a. ved dagligt at drikke vin i beskeden mængde (men af høj kvalitet). I dag har nevøerne Carlo og Mario Boscaini overtaget driften, men vingården bærer fortsat den gamle Carlo Boscainis navn.

Fra 1990 til 1996 har Carlo og Mario foretaget en stor investering i jord for at opdatere og modernisere. Fra 1996 til i dag har de renoveret vinkældrene og forbedret udstyret.

Der produceres omkring 45.000 flasker vine årligt, fordelt på Valpolicella, Valpolicella Superiore og Ripasso, Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella.

Der produceres også særlig hvidvin Garganega samt en rosévin Molinara. Derudover selvfølgelig også – på helt italiensk maner – grappa og olivenolie.

Vindruerne til fremstilling af denne Recioto tører længere end ved fremstilling af Amarone. Dette giver en større frugtighed og sødhed i den færdige vin. Druetyperne er dog de samme som til en Amarone, nemlig 40 % Corvina, 30 % Corvinone, 20 % Rondinella, 10 % Merlot og Croatina. Vinen lagrer i 18 måneder.

Lad os smage den søde vin. Duft af overmodne blommer, sødme og sukker. Smagsmæssigt igen masser af sødme, kirsebær … men fortsat med lidt syre, som giver et godt modspil til vinens sødme.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Liber Vin til på tilbud til 140 kr. for ½ liter flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, Italien

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, ItalienAftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.

Vinhuset Leone de Castris blev grundlagt i 1665, da nevøen til den spanske vicekonge i Italien, hertug Oronzo blev forelsket i Apulien og i særdeleshed området omkring Salice Salentino. Han solgte sine ejendomme i Spanien, og købte omkring 5.000 hektar jord her. Herefter begyndte arbejdet med at plante vinstokke, oliventræer og hvedemarker.

Det er dog først i 1920, at huset får sit nuværende navn, da Piero og Lisetta Leone de Castris køber gården og begynder at aftappe vin. Vinen bliver i starten solgt bulk til grossister i Frankrig, USA og Tyskland, men uden den store succes.

I 1943 får Leone de Castris imidlertid deres gennembrud. De skaber rosévinen Five Roses, den første italienske rosévin som skal eksporteres til USA på flaske.

Ved udgangen af 2. verdenskrig bliver en amerikansk general nemlig interesset i at købe en stor mængde af denne rosévin, men på betingelse af, at vinen får et amerikansk navn.

Da der i byen findes et kvarter kaldet “Cinque Rose”, opkaldt efter beboerne, som alle gennem flere generationer havde 5 børn, så bliver navnet på vinen Five Roses. Det accepteres af generalen, og vinen bliver en succes.

I dag producerer vinhuset 2,5 mio. flasker vin årligt. Der dyrkes omkring 500 hektar vinmarker, og til godset hører også et stort hotel og restaurant Villa Donna Lisa samt et større vinmuseum. Leone de Castris ‘vine er lavet på de lokale druer; Primitivo, Negro Amaro, Verdeca, Malvasia Nera og Bianca, og Aleatico.

Vinen her, deres Donna Lisa Rosso er lavet på samme drueblanding som Five Roses, nemlig 90% Negro Amaro og 10% Malvasia Nera. Vinstokkene er gennemsnitlig hele 70 år.

Negro Amaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i netop Salento områderne i Apulien. Negro Amaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine.

Malvasia Nera benyttes ligeledes mest i Apulien, typisk i Salento, hvor den bidrager til at give vinene blødhed. Malvasia Nera benyttes ofte sammen med Negro Amaro. Her i årgang 2005 har Leone de Castris, Donna Lisa Rosso opnået 3 glas i Gambero Rosso.

Lad os smage vinen. Duften er fin, lidt røget sødmælk … hvis sådan noget findes, lidt chokolade, røde bær og en smule kaffe. Smagsmæssigt meget elegant, fin balance, der er både sødme og syre, og der er godt med frugt i eftersmagen. En smule bitterhed også. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2005 Qupé, Bien Nacido Hillside Estate Syrah, Californien, USA

2005 Qupé, Bien Nacido Hillside Estate Syrah, Californien, USAJans anden vin … her røg vi virkelig på vildspor. Vinen duftede og smagte som Rhône, men kom fra Californien. Vi er hos vinhuset Qupe (udtales kyoo-pay), og det er også ét af de første Rhône vinhuse i Californien.

Vinhuset er etableret i 1982 af Robert Niel Lindquist (til dagligt blot kaldet Bob). Etableringen af Qupe skete som et fritidsprojekt mens han arbejdede som vinmager på Zaca Mesa Winery, hvor han mødte Her mødte Lindquist Ken Brown og Jim Clendenen som der fik ham overtalt til selv at starte virksomhed.

Snart begyndte Bob at købe druer og tønder, og gav afkald på sin månedsløn i bytte for lån af produktionsfaciliteterne. Efter høsten i 1983 opsagde han så endeligt sit job på Zaca Mesa og satsede 100% på Qupé

Bob Lindquist udvalgte de rigtige vinmarker og fik de lokale vinbønder overtalt til at plante Syrah – og i dag er Qupé Wine Cellars vine blandt de mest seriøse Rhônerangers i Californien.

Bob Lindquist er med andre ord en mand, der ved hvad han vil og i dag (som i 1982) er målet at lave balancerede vine som kan nydes i deres ungdom, men samtidig rummer struktur og dybde til yderligere lagring og kompleksitet.

Qupé Wine Cellars er beliggende i byen Los Olivos, ikke så langt fra danskerbyen Solvang. Druerne kommer fra 3 forskellige vinmarker, Bien Nacido Vineyard, The Sawyer Lindquist Vineyard og The Ibarra-Young Vineyard.

Qupé deler produktions- og salgsfaciliteter med vingården Au Bon Climat, som i øvrigt ejes af hans gamle arbejdekollega Jim Clendenen. De to gamle vinmagere deler ej blot vinifikationsudstyr og salgsstyrke, nej der udveksles i høj grad også tanker og ideer med henblik på en løbende optimering af (vin-)porteføljerne.

Og det med vin ligger til familien. Bobs to ældste sønner, Ethan og Luke Lindquist, er i dag også blevet vinproducenter, mens hans datter Paige passer Qupé salgs- og smagerum. Derudover har Bob indgået et partnerskab i en anden vingård, Verdad, der har specialiseret sig i spanske sorter. På Verdad er Bobs hustru Louisa Sawyer Lindquist så i øvrigt vinmager.

Druerne til denne vin kommer fra en del “Z Block” fra vinmarken Bien Nacido Vineyard; en koldklima-vinmark på Central Coast, beliggende i Santa Maria. Vinmarken er især kendt for at levere de burgundiske druer Pinot Noir og Chardonay samt de popukære Rhônevarianter, i særdeleshed Syrah og Grenache.

Vinstokkene i “Z Block” er plantet tilbage i 1992. Bien Nacido Vineyard er oprindeligt ørkenområde, men under maritim indflydelse. Området dækkes af såvel morgentåge som kølige aftenbriser fra Stillehavet.

Denne kølige eksponering kombineret med de sand og kalkholdige jordbundsforhold bevirker en forholdsvis lang periode fra blomstring til fuld modenhed af druerne. Den lange modningsperiode medfører høj kompleksitet og harmonisk modning af såvel tanniner, syrer som frugt.

Lad os smage denne Rhône inspirerede vin. Duftmæssigt er der solbær, champignon eller måske bare svampe generelt. Der er lidt syre, oliven, peber og mineralitet. Smagsmæssigt igen mørke solbær, utrolig blødhed, lidt tør fransk jord, og mint? Tanninerne er forholdsvis blide, og generelt ikke så stram i musklerne som dens franske søskende. Flot, flot vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Sigurd Müller, pris 195 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2008 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, Frankrig

2008 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, FrankrigSå kom Pauls sidste vin på bordet, og endda en vaskeægte Hermitage … og så fra en af mine ynglingsvinmagere i Rhône, nemlig kongen af Hermitage Jean-Louis Chave, som simpelthen bare laver sindsygt gode vine.

Vinen her er fra hans Chaves selection-program, dvs. en negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk 10 små domainer, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder. Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen.

Jeg har tidligere skrevet om Jean-Louis Chave på bloggen, så jeg henviser til et par af disse indlæg, bl.a. Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur, Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph og Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus.

Denne Hermitage Farconnet, er én af de nyere vine fra Jean-Louis Chaves selection serie. Navnet Farconnet kommer fra en adelsmand, som var fremtrædende i Hermitage i 1800-tallet.

Druerne til vinen kommer fra 7 forskellige vingårde, og det er typisk druerne som vingårdene ikke selv bruger i deres egne Hermitager, og som tidligere – før samarbejde med Jean-Louise Chave – blev solgt i bulk. Her bruges de i stedet i Farconnet, og giver således en Hermitage vin, som er en god introduktion til dette lille, eksklusive område.

Nå, men lad os smage vinen. Duftmæssigt helt klart Rhône toner, lidt urter, tørhed, lidt jord, blommer. Smagsmæssigt et flot glas vin, der er rygrad, godt med tanniner, der er mørkerøde bær, krydderier, grøn noter, lidt peber og sindsyg lang eftersmag. Ihhh, hvor er dette altså godt.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2004 Poggio Antico, Altero Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2004 Poggio Antico, Altero Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienIgen et smut til Italien med Steffens anden vin. Vinen er en flot Brunello fra Poggio Antico, som ligger i byen Montalcino omkring halvtreds kilometer syd for Siena. Vinen her i årgang 2004 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev vinderen af Børsens store Brunello test i februar 2012, så det lover jo godt.

Selve godset på Poggio Antico kan dateres tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang bestod godset af skov, græsarealer, og tre stenhuse. Udviklingen af Poggio Antico som vingård startede imidlertid først i slutningen af 1970’erne, hvor markerne blev tilplantet med vinstokke, og hvor der blev opført en vinkælder.

I 1984 blev godset købt af Giancarlo og Nuccia Gloder. Parret kom oprindeligt fra Milano, men havde forelsket sig i vinene fra Montalcino. Da de så Poggio Antico og den unikke geografiske placering var de solgt. Deres yngste datter, Paola Gloder, blev sat til at stå for vinproduktionen, og dette har hun nu gjort siden 1987 sammen med hendes mand Alberto Montefiori. Og det har Paula klaret ret godt, for stort set alle anmeldere står i kø for at rose vinene fra Poggio Antico.

Godset omfatter i dag omkring 200 hektar smukke skove, marker, olivenlunde og vinmarker. Poggio Antico er en af de højest beliggende producenter af Brunello med en gennemsnitlig højde af vinmarker 450 meter over havets overflade. Den kalkholdige og stenede jord sikrer perfekt dræning og er særlig velegnet til dyrkning af druer af høj kvalitet, hvilket er nødvendigt for at skabe fyldige vine som Brunello. Den unikke kombination af højde, positionering og jordkvalitet giver Poggio Antico vine deres særlige karakter og elegance.

Af de mange hektar jord er der kun 32,5 hektar vinmarker. Af disse er 15,5 hektar marker med vinstokke fra 70’erne, men de er nu i færd med at blive gravet op og omplantet for at øge kapaciteten, bl.a. på grund af den øgede efterspørgsel efter vinene fra Poggio Antico. Hovedparten af markerne er plantet med Sangiovese, men der laves også 2,5 hektar med Cabernet Sauvignon.

Lad os dog smage på sagerne. Duftmæssigt overrasker vinen lidt i starten. Jeg skrev i mine noter, at der var duft af lidt “opkast”, men den duft fortager sig langsomt. Det er dog heller ikke på en ubehagelig måde, forstås. Derudover har jeg noteret lidt brombær, chokolade, sort tjære eller tobak, krydderi, lidt ristede toner og en smule krydderi. Slet ikke ringe. Smagsmæssigt en flot renhed, frugtrigdom med en smule peber. En stramme tanniner er der, som får vinen til at klistre på tænderne. God balance og et flot glas vin. Thumbs up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin til 449,75 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

 

2006 Waterford Estate, Kevin Arnold Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika

2006 Waterford Estate, Kevin Arnold Shiraz, Stellenbosch, SydafrikaSå blev det Pauls tur, og han havde valgt en vin fra … Sydafrika, nemlig vinen Kevin Arnold Shiraz fra Waterford Estate i Stellenbosch.

Waterford Estate blev grundlagt i 1998, da Jeremy og Leigh Ord købte 120 hektar jord lige uden for Stellenbosh mellem bjergkæderne Simonsberg og Helderberg. Jorden havde tidligere været en del af vinhuset Stellenrust. Snart blev Kevin Arnold og hans kone Heather også medejere. Kevin havde inden arbejdet 9 år som vinmager hos Delheim Cellars og 10 år som vinmager hos Rust en Vrede, men hos Waterford fik han muligheden for at bygge en vingård helt efter eget ønske.

Kevin Arnold har også forbedret vinmarkerne, så der virkelig er tale om et mønsterbrug med det mål at frembringe de bedste vine i Sydafrika og som også kan stå op mod de bedste rødvine i resten af verden. I løbet af kort tid er vinene fra Waterford blevet meget efterspurgte.

Alle Waterfords rødvine er blandingsvine for bedst muligt at afspejle områdets terroir. Druerne har gæret på en blanding af stål og egefade på 225 liter. Vinen har derfter lagret på fade af samme størrelse i 16 måneder, og 90% af disse er franske, resten amerikanske. Vinen her er lavet på 90% Shiraz og 10% Mourvedre.

Hver årgang af vinen er i øvrigt navngivet efter en børnene i de to familier, således er årgang 2005 dedikeret til Kevin og Heathers søn Lloyd Francis, mens den her i denne årgang 2006 er dedikeret til datteren Ashleigh Anne. Så kan man jo spekulere lidt over, at det fremadrettet må stille høje krav til forplantningsevnen i de to familier.

Duftmæssigt har jeg noteret mig stor tørhed, helt ørkenagtigt, røget og med lidt krydderier, som får mig til at tænke på sydafrikanske vine. Smagsmæssigt er den blød, dog fortsat med lidt peber, krydderier og der er også lidt sødme. Det krydrede går igen i eftersmagen. Kan godt li’ blødheden i vinen. Nice.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 112,50 kr. på tilbud, normalpris 189 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger