Vingutterne

Vinaften 29. april 2017 … houlbergsk rød front

En rødbede er – udover at være ganske rød – en herlig knold, som er i familie aka slægt med både sukkerroen og sølvbeden. Den er samtidig sprængfyldt med god energi og fremmende for restitution efter store præstationer, da den indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit og dermed påvirker blodårene, så der strømmer mere ilt til musklerne.

Det siges endda, at der kan laves rødbedevin af den røde og aflange knold. Under krigen blev ristede rødbeder sågar anvendt som kaffeerstatning. Så kan man da snakke om rød Gevalia ;o)

Og en vinaften omfatter såmænd – meget lig rødbeden – også en flok knolde aka vingutterne, masser af suk, god energi, røde ører og næser samt godt med røde vine. En sådan aften kræver bestemt også store kraftanstrengelser, som kan nødvendiggøre restitution dagen derpå.

Så hvad var mere naturligt et par dage før 1. maj – de røde faners arbejderdag – at vælge den røde knold som tema for seneste udgave af netop sådan en vinaften. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg elsker nemlig rødbeder.

Og jeg – jeres flittige vinblogger – var værten, som med røde fingre havde forberedt en rød blok af en menu med overskriften “De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne”. Og ja … rødbeder sviner sgu i et køkken, når de massakreres.

Og vi skulle ha’ den farvede grønsag på forskellige måder … bagt som chips, som presset saft, kogt, rå samt frossen. Og selvfølgelig også som suppe i en afart af den russiske klassiker borsjtj. Den danske klassiker sildesalat havde jeg dog sprunget over.

Det betød med andre ord en menu, som denne aften så sådan her ud:

Rødderne ankom til det houlbergske palæ med omhyggelig akkuratesse kl. 18.00 … det indstævnede tidspunkt, og så startede vi som altid hos mig i havestuen. Jeg havde forberedt en start med lidt hjemmelavede rødbedechips og en rødbedeshot … sådan bare lige for at komme i gang.

Chipsene havde dog været lidt besværlige at lave, da de både skulle ha’ lang tid i ovnen og samtidig skrumpede ind til næsten ingenting. Undervejs måtte jeg derfor forbi grønsagspusheren for at supplere forrådet med flere rødbeder. Enkelte chips ville heller ikke blive sprøde, men det lykkedes dog at få produceret en anstændig skål med de runkne, små, men sprøde rødbedechips.

Jeg havde fra gemmerne også fundeten mousserende vin fra Piemonte, lavet på ren Nebbiolo, som vi kunne nyde inden maden. Da den selvfølgelig var svær at gætte, så havde jeg ladet den indgå i vores blindtest konkurrence og kun Paul gættede landet i et totalt vildskud. Og så var han omgående i spidsen af konkurrencen.

Således opløftet, så gik vi til bords – alle bevæbnet med 2 medbragte flasker vin, selvfølgelig behørigt indpakket i sølvpapir, mens Paul havde flottet sig og indpakket hans 2 flasker i harlekinmønstret gavepapir. Jo, ingen grund til beskedenhed der.

Forinden havde jeg dog hældt lidt hvidvin i glasset, og så gik vores traditionelle vinaften ellers i gang. Lad os inden vi kommer til vinene lige tage et kig på de forskellige knaldrøde retter.

Rødbedeshots & rødbedechips


Chips – tjek … glas sat frem – tjek

Pizza med rødbede


Pizza på Weber’en er jeg efterhånden blevet ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Hvorfor så ikke forsøge sig med en pizza med rødbede? Her er den rødbeder samt stegte, kandiserede rødløg og en langtidshævet dej af helt almindelig mel …


… selvfølgelig serveret totalt Bistro-moderne med grønt på toppen i bedste nutidig næsten-sund stil.

Rødbedesuppe med creme fraiche & friskrevet peberrod


En forenklet udgave af russisk borsjtj … her med oksekødsuppe, løg, hvidløg, en bagekartoffel og tonsvis af rødbeder, godt blendet og serveret med fed creme fraiche og friskrevet peberrod.

Rørt oksetatar med rødbedecrudité


Rørt oksetatar – selv skrabet – efter bedste opskrift fra Michel Michaud havde vi aldrig smagt i vores lille vinklub, så det havde jeg valgt og selvfølgelig serveret med rødbeder til … god supplement. Det blev en rødbedecrudité – rå, revne rødbeder med bl.a. løg, kapers, ansjoser, worcestersauce og meget andet godt. FÅK jeg elsker tatar.

Onde ben med rødbedemash og saltbagt selleri


Onde ben, som egentlig ikke var særlig onde. Den er svineskank eller rettere spoleben, som jeg marinerede i bl.a. porter, soya og krydderier og efter et døgn i køleskabet røg i stegesoen et par timer inden endelig grill, hvor de blev penslet med en glace indkogt på marinaden.


Og her på tallerkenen med en saltbagt selleri samt rødbedmash, som er blendede, kogte rødbeder med lidt balsamico. Ovenpå sellerien timian, revet citronskal og hakket, bredbladet persille. Det fungerede sgu da vist meget godt.

Rødbedeis med chokorug-drys


Vi sluttede menuen med søde rødbeder, nemlig en rødbedeis lavet på rødbedesaft, kondenseret mælk og græsk yoghurt … alene 2%, således den slanke linje kan holdes. De blev serveret ovenpå lidt grov rugbrød revet i småstykker og vendt i mørk, smeltet chokolade. Fin kombo.

På den vinmæssigt front blev retterne fint suppleret med forskellige vine. Efter den mousserende vin, så serverede jeg en hvidvin fra Slovenien … en herlig aromatisk vin, hvor Paul – formentlig igen i et vildt vildskud – gættede druen, som var Sauvignon Blanc.

Men så gik vi over til de 8 rødvine, altså de 2 medbragte vine fra hver af os. Og Steffen lagde omgående ud. Samlet så feltet sådan her ud – både i billede og tekst:

Som vanligt følger beskrivelser og anmeldelser selvfølgelig i den kommende tid. Kun en enkelt vin havde jeg smagt før … og den havde jeg selv taget med, nemlig Sagrantino’en fra Antonelli. Selvfølgelig skulle drengene ha’ en smagsprøve fra nogle af de hjembragte souvenirs fra min tur til Umbrien.

Igen et herligt og broget felt af vine … bl.a. med en Spätburgunder, som vi slet ikke gættede (helligbrøde) samt en virkelig lækker Blaufränkisch, som jeg var meget imponeret af. Der var lidt for alle smagssanser … lette vine samt fede og kraftfulde banditter, som kunne spille op til rødbederne.

Der var dagen efter lidt leftovers … sjatter i flaskerne, om du vil … så jeg fik derfor lige lov at smage nogle af dem igen. Smagsnoterne fra aftenen var dog ganske præcise, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til i anmeldelserne.


Der diskuteres og overvejes … hvilken drue og hvilket land?

I blindsmagningen havde vi fortsat den praksis, som vi endte sidst, altså med at vi både skulle identificere druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og lad os afsløre vinderen med det samme.

Det blev Paul på en suveræn 1. plads … godt skudt i gang med et forspring på den mousserende og den hvide. Det forspring holdt han hele battlen igennem. Hva’ skal vi sige? Efter Paul holdt op med trofast at gætte på Sydafrika, så er det sgu kun gået fremad.


Her er jeres flittige vinblogger foreviget i selfie med aftenens vinder i blindsmagningskonkurrencen.

Jan havde derimod en offdag på den vinøse front og måtte nøjes med sidstepladsen. Måske var det bekymringer om et forestående skarpt hjørne, som rumsterede i baghovedet ;o)

Skål på endnu en vinaften med vingutterne.

Vinanmeldelser

2009 Domaine Sipp Mack, Pinot Gris Vendanges Tardives Amélie, Alsace, Frankrig

Smagningen med den charmerende Jacques Sipp sluttede selvfølgelig med lidt sød vin med sent høstede druer. Det blev denne 2009 Pinot Gris Vendanges Tardives Amélie.

Det er 100% Pinot Gris og vinen laves kun i specielt gode årgange. Den er således de seneste år alene lavet i 2007, 2009 og 2014.

Druerne til denne årgang er høstet midt i september, og presses derefter meget langsomt og nænsomt i 3-6 timer. Derefter fermenteres vinen i rustfrie ståltanle, hvor den også ligger sur lie helt frem til august året efter, hvor den kommes på flaske. Der er hele 99,6 gram sukker pr. liter … men så er det jo godt, at vinen alene kommer på 0,5 liters flasker.

Duften er nærmest kandiserede frugter … godt med sødme, mango, lidt benzin, røg og frugten er nærmest svævende, ganske frugtrig. Den virker langt mere frisk end forventet og på ingen måder gumpetung.

Smagsmæssigt er det også en let nektar og igen et let dessertvin, som aldrig bliver oversød. Den har – midt i sødmen – en fin friskhed, jern, direkte frugt og smager sgu godt.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 209 kr., men prisen er 185 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Domaine Sipp Mack, Gewurztraminer Tradition, Alsace, Frankrig

Og næste drue fra Sipp Mack var den aromatiske Gewurztraminer, her i form af vinen Gewurztraminer Tradition.

Den er jo lavet nogenlunde som de andre vine, dvs. at druerne druer høstes manuelt. Herefter presses de forsigtigt for at bevare smag og aroma maksimalt. Gæringen finder sted i rustfri ståltanke under temperaturkontrol, og vinen lagrer herefter i 4 måneder på store, gamle egefade. Den har hele 14 gram restsukker pr. liter.

Og denne vin byder – som andre gewurztraminere – virkelig på en aromatisk og parfumeret næse med blomster, roser, abrikos samt andre eksotiske frugter. I munden er vinen nærmest sødkrydret … nærmest med en lidt krydret syre, som jeg ikke er så vild med.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., men prisen er112 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

1990 Domaine Sipp Mack, Tokay-Pinot Gris Reserve, Alsace, Frankrig

Jacques Sipp havde specielt til vores lille vinsmagning haft et par ældre flasker Pinot Gris med i kufferten til Danmark, bl.a. denne Tokay-Pinot Gris Reserve fra 1990.

Modsat Pinot Blanc og Auxerrois Blanc, der – som tidligere nævnt – er falske brødre, men gode venner, så er er Tokay og Pinot Gris en og samme bror aka samme drue. Betegnelse Tokay eller Tokay d’Alsace er en ældre betegnelse, men den blev forbudt i Alsace efter optagelsen af Ungarn i den Europæiske Union. hvor navnet Tokay samtidig blev en beskyttet oprindelsesbetegnelse for regionen Tokaj-Hegyalja, som jo laver de berømte Tokaji dessertvine.

Derfor skulle Alsace udfase Tokai navnet fra deres vine og fra 2007 har det været helt forbudt at anvende navnet Tokai på vinene fra Alsace. Men så er det jo godt, at druen også er ganske velkendt under navnet Pinot Gris.

Druen har dog flere navne i Frankrig end blot Pinot Gris eller Tokay. Den kan faktisk også findes under navne som Auxerrois Gris, Fauvet, Fromentau, Fromentot, Gris Cordelier, Malvoisie og Pinot Beurot. Ganske forvirrende.

I Tyskland kender vi jo druen under navnet Grauburgunder eller Grauer Burgunder, men dér findes den faktisk også under andre navne som Grauer Mönch, Grauklevner og Ruländer. I Kina hedder druen 灰皮诺 ;o) Ja, kært barn har mange navne.

Nå, men her har vi så Jacques’ 1990 Tokay-Pinot Gris Reserve, som har en herlig og ganske anderledes duft end den friske 2014’er. Her er det en varm dagligstue, brændte mandler, sødkrydrede og røgede noter, lidt sød råddenskab på den fede måde og et snert af noget alkohol.

Smagen er blød, varm og venlig … fyldig, moden med nødder, lidt nektaragtig og smager rigtig godt. En vin der omfavner dig som en kær moder, velkendt, gammel og klog.

Medbragt af Jacques Sipp direkte fra vingården.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 Domaine Sipp Mack, Pinot Gris Tradition, Alsace, Frankrig

I den lille Sipp Mack smagning med Jacques Sipp skiftede vi drue … nu med en Pinot Gris Tradition fra vinhuset.

Der kommer så også mere sødme, røg  og mere spicyness på drengen, men det vender vi selvfølgelig tilbage til. Ellers er den lavet på samme vis som de øvrige Sipp Mack vine. Druerne er høstet i starten af september, hvorefter de presses forsigtigt for at bevare smag og aroma maksimalt. Gæringen finder sted i rustfri ståltanke under temperaturkontrol, og vinen lagrer herefter på tank indtil august året efter høst.

Og det er en dejlig og sjov lille næse, som denne vin har … vi snakker modne pærer, en kold melon, nyvasket tøj, tørretumbler, kvæde, banan og bare lige et lille sprøjt fra en citron, godt med røg og krydderier.

Smagen er også krydret med fylde, kvæde og godt med sødme. Der er da også 12,8 gram restsukker pr. liter og det gør, at vinen får denne sødkrydrede og fyldige smag, som dog alligevel har en lille form for friskhed.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., men prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Domaine Sipp Mack, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

Denne Riesling Grand Cru Rosacker er lidt Jacques Sipps signaturvin … husets bedste Riesling. Sidst jeg smagte vinen var det i en flot, ældre årgang 1997, men her er det altså en langt nyere årgang 2012.

Det er selvfølgelig Grand Cru marken Rosacker, som har leveret druerne til denne enkeltmarksvin.

Rosacker marken ligger nord for Hunawihr og er samlet på 26,2 hektar, hvoraf Sipp Mack ejer 2,1 hektar. Marken vender øst-syd-øst og ligger i en højde mellem 260 og 330 meter. Jorden består af tung, grå kalksten med lag af mergel, kalkholdig ler og Muschelkalk, som har en pH værdi på 8,2 og er meget rig på kalcium samt magnesium.

Rosacker er opkaldt efter de vilde roser, der vokser rundt om marken. Vinstokkene er omkring 25 år og dermed faktisk betydelig yngre end ved foregående Riesling Vieilles Vignes.

På Rosacker dyrkes der primært Riesling … omkring 50% af det samlede areal er Riesling, men der dyrkes også Pinot Gris, Gewurztraminer og Muscat. Jacques Sipp laver dog kun vine på Riesling og Pinot Gris fra Rosacker.

Udover Domaine Sipp Mack. som ejer andre kendte vinhuse også parceller på Rosacker, bl.a. Cave Vinicole de Hunawihr, Domaine Jean Luc Mader, Agapé selvfølgelig, Domaine Mittnacht Frères, Domaine Mittnacht-Klack, Biecher & Schaal og naturligvis Trimbach.

Jacques Sipp siger selv, at Riesling vinene fra Rosacker nemt kan gemmes 15 år, men det nåede denne 2012 Riesling Grand Cru Rosacker imidlertid ikke.

Næsen er igen en tak mere kompleks og spændende …. og udover nogle af de samme aromaer, som foregående vin – altså petroleum, våd hund, fersken og citron, så er her også lidt abrikos, svedig gymnastiksal, et gammelt Randers Reb samt klare mineralske elementer. Ganske indbydende.

I munden er der god, rank syre, svagt krydret med lidt røg, mere tætpakkede smagsnuancer samt masser af citrus og mineraler, som gør vinen både stringent, spændstig og alt passer bare godt sammen. Med lidt varme i glasset bliver vinen også mere givende og smager af mere … og mere.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., men prisen er 175 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Domaine Sipp Mack, Riesling Vieilles Vignes, Alsace, Frankrig

Vi fortsatte derefter med Riesling … men et step op med denne 2013 Riesling Vieilles Vignes, altså Riesling fra gamle stokke.

Og hvor gamle vinstokke snakker vi så om? Hos Jacques Sipp er vinstokkene her omkring 45-50 år, men det er nu ellers – i min optik – ingen alder. Det skal jeg jo selvfølgelig sige ;o)

Vinen er såmænd egentlig lavet som de andre vine. Druerne er håndplukket i begyndelsen af oktober. Efter sortering placeres druerne i en pneumatisk presse, hvor de forsigtigt presses i 3-6 timer for at bevare maksimal smag og aroma.

Mosten overføres herefter til temperaturkontrollerede ståltanke, hvor den endelige gæring finder sted. Aftapning på flaske sker i august efter høståret.

Og næsen afslører med det samme, at det er et pænt step op … nu snakker vi godt med petroleum, våd hund, fersken, citron, appelsinskal og virker både frisk og sprød samtidig med en vis fylde og dybde. Med lidt tid er glasset fader petroleum noten dog en smule ud og kan være svær at finde igen.

Nu er der også langt mere bundtræk i smagen … mere rund, mere kompleksitet og samtidig endnu mere lækker balance mellem syre, sødme, blødhed, friskhed. Det er let grape, ananas, mineraler og dejlig tørhed.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., men prisen er 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2015 Domaine Sipp Mack, Riesling Tradition, Alsace, Frankrig

Denne Riesling Tradition er Jacques Sipps entry-level Riesling og vel én af husets store sællerter, men sjovt nok ikke en vin, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Det råder vi hermed bod på nu.

Tradition serien er lavet med druer fra de unge vinstokke og fra de flade marker. Ellers er der såmænd ikke så meget at sige om vinen. Den er jo lavet nogenlunde som de andre vine, dvs. at druerne druer høstes manuelt. Herefter presses de forsigtigt for at bevare smag og aroma maksimalt. Gæringen finder sted i rustfri ståltanke under temperaturkontrol, og vinen lagrer herefter i 4 måneder på store, gamle egefade.

Det er jo økologisk og Jacques siger selv, at han oplever, at den økologiske produktion giver vinene mere dybde end tidligere … det er i hvert fald hans erfaring.

Og en ganske fin lille Riesling med en næse, som byder dig på god friskhed og sprødhed på en ganske saftig måde. Der er æbler, citrus og hvide blomster. Smagsmæssigt en meget straight vin, god frisk med citrus og ellers … ja lige ud af landevejen.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 96 kr., men prisen er 79 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2015 Domaine Sipp Mack, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig

Den næste vi skulle sippe af var Jacques Sipps Pinot Blanc, som dog ikke er lavet på ren Pinot Blanc, men sjovt nok mest på den drue, som Sipp kalder Pinot Blanc Auxerrois. Sipp fortalte dog, at det stort set var samme drue.

Vinen er helt præcis lavet på 70% Pinot Blanc Auxerrois og 30% almindelig Pinot Blanc … men det er imidlertid ikke helt samme drue. Druen hedder mest rigtigt Pinot Auxerrois eller Auxerrois Blanc. Et fransk vinmagasin har da også poetisk skrevet, at de to druer er falske brødre, men gode venner. Men faktisk sælger mange vinbønder i Alsace vine på Auxerrois som Pinot Blanc.

Det skyldes primært, at vine på Pinot Blanc er langt mere kendte internationalt og dermed selvfølgelig også lettere at sælge. Det var dog ikke gået, såfremt druerne havde været fra en Grand Cru mark, så var denne omgåelse ikke tilladt.

Auxerrois Blanc er i stedet i familie med Chardonnay, og seneste DNA undersøgelser viser, at druen er et krydsning mellem Gouais Blanc og Pinot Noir, som også er nogle af de samme grundstammer i Chardonnay.

Faktisk har navnet Auxerrois Blanc tidligere i Mosel været anvendt om Chardonnay, hvilket også forklarer at druen fik det længere navn Auxerrois Blanc de Laquenexy.

Da vi smagte Jacques første Cremant d’Alsace nævnte han også, at Pinot Blanc i Alsace på mange måder kunne minde om Chardonnay, så det bliver måske endda tydeligere med Auxerrois Blanc.

Auxerrois Blanc er også knap så syreholdig som Pinot Blanc, men mere krydret og sød. Den må dog ikke forveksles med Auxerrois Gris, som er mere kendt som Pinot Gris. Auxerrois Blanc er en vigtig hvidvinsdrue i Alsace, men findes også i Tyskland og Luxembourg.

Den er specielt udbredt i Alsace, hvor den faktisk ofte blandes med netop Pinot Blanc, som her ved Domaine Sipp Mack. Her er den lavet ved, at druerne – begge slags – presses forsigtigt for at bevare smag og aroma maksimalt. Gæringen finder sted i rustfri ståltanke under temperaturkontrol, og vinen lagrer herefter på tank indtil aftapning i april måned året efter høst.

Og næsen er også herlig fyldig, nærmest fed og smøragtig med eksotiske frugter, meloner, god sødme, blomster og nøddeagtige noter.

I munden er der dog ingen hvalpefedt, men en aromatisk og næsten sprød vin. Jacques sagde, at det var vinen for folk, som ikke var til syrerige vine og det er der bestemt noget om, for den er let, ligetil og uden den store syre. Det bliver ganske sødt.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 115 kr., men prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2016 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Rosé d’Alsace, Alsace, Frankrig

Næste Sipp Mack vin blev denne lille rosévin Pinot Noir Rosé d’Alsace … en forholdsvis ny vin i Jacques’ sortiment. Jeg har dog smagt vinen tidligere, nemlig kold og dugfrisk i en årgang 2013, men her er det altså den seneste årgang 2016.

Meget passende for Alsace og en ny vin, så kommer den med storken … i hvert fald på etiketten. Og på bagsiden er der endda – viste Jacques og grinede – fodaftryk efter storken. Hmmmm … eller hedder det egentlig fodaftryk fra en stork? En storks fodaftryk. Nå, kan ikke komme på andre ord for det.

Vinen er lavet efter en idé fra Carolyn – Jacques og Lauras datter og den er lavet på ren Pinot Noir. Druerne til vinen er høstet midt i september.

Mosten har haft skindkontakt med de afstilkede druer natten over for at opnå den lyse rosé-farve, hvorefter gæringen har fundet sted i temperaturkontrollerede ståltanke uden nogen former for malolaktisk gæring.  Vinen er tappet på flaske i slutningen af marts.

Næsen er lys frugt, jordbær, hindbær, rabarber og lidt hyben eller stikkelsbær. Sådan lidt lyse frugter men syre og ellers måske en kende neutral.

I munden fin frisk og omgængelig, let og blid med jordbær, hyld og svagt krydret. Som I måske ved, så er jeg ikke den store rosémand, men vil sikkert være herlig en varm sommer på terrassen.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 115 kr., men prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger