Tag-arkiv: Italien

Andre smagninger

Luca Maroni … Houlberg til vinsmagning med den italienske vinanmelder

Den italienske vinanmelder Luca Maroni er manden, som halvdelen af os elsker at hade og den anden halvdel bare knuselsker. Specielt vinhandlerne hører til den sidste halvdel … de er glade for Luca Maroni, da han i stor stil strør høje point til billige, søde, kraftige, syditalienske vine, som falder i rigtigt mange danskeres smag.

Supervin har endda kaldt han danskeranmelderen, så da de udsendte et nyhedsbrev med beskrivelse af en Winemakers Dinner med den italienske vinguru, hvis smag jeg slet ikke deler, så var første tanke … fuck nej.

Men hvorfor ikke? Det er jo ikke hver dag, at en stor personlighed fra vinens verden gæster Danmark, så hvorfor ikke deltage for at blive klogere på manden med hang til de kraftige vine. Man behøver jo ikke være enige i smag for at respektere og lære fra en, som har sat et solidt aftryk i vinhistorien med hans vinguide, der hører til de mest respekterede i Italien, næsten ved siden af Gambero Rosso.

Fuck, jeg er jo heller ikke enig med den gode Robert Parker … men hvem er – når det kommer til stykket – egentlig bedre til at bedømme vine end jeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog?

Så da Brian fra Supervin ringede med personlig invitation til Winemakers Dinner med Maroni, så sagde jeg sgu alligevel ja, dels selvfølgelig ramt på mit ego, der var beæret over invitationen, men mest af alt for netop at komme en smule tættere på Maroni og høre, hvorfor han anmelder, som han gør.

Det kunne der jo kommende en spændende artikel ud af til Houlbergs Vinblog … og hvad gør jeres flittige vinblogger ikke for tækkes sine trofaste læsere, selvom der jo ærlig talt langt fra tynd, feminin Spätburgunder til kraftig, marmeladefed Puglia Primitivo.

Who the fuck is Luca Maroni?

Luca Maroni er født i 1961, kommer fra Rom og har en erhvervsuddannelse indenfor økonomi tilbage fra 1986. Allerede året efter begyndte han at arbejde for Luigi Veronelli, som vel er den første italienske vinkritiker, som også stod bag vinguiden Vini d’Italia, som i dag jo faktisk er mindre kendt end både Gambero Rosso og Luca Maronis vinguide.

Derudover skrev Luca Maroni samtidig for bladet L’Etichetta og grundlagde Ex Vinis, som var Italiens første vin-orientererede nyhedsbrev. I 1990 udgav han for første gang magasinet The Taster of Wine, og det var reelt først der, at Luca Maroni blev kendt som vinanmelder.

I 1993 udgav Maroni så for første gang vinguiden Annuario dei Vini Italiani, en rapport om næsten alle de italienske vinhuse og deres produktion. Guiden har siden udkommet hvert år og er blevet en af de mest respekterede i Italien ved siden af Gambero Rosso

Luca Maroni bedømmer hvert år i Annuario dei Vini Italiani omkring 16.500 vine fra 2.300 vingårde overalt i Italien. Det lyder sgu af mange vine og kan én mand virkelig det.

Lidt hurtig hovedregning viser, at manden skal bedømme 75 vine hver dag, hvis vi regner med 220 arbejdsdage om året. Hvis Luca så arbejder 8 timer om dagen, så er det lidt over 9 vine i timen. Holly molly. Lad os håbe, at han så ikke selv skal trække vinene op.

Vinene bedømmes efter Maronis eget pointsystem, som reelt kun går til 99 point, idet 100 point er umuligt at opnå. Maroni siger, at det altid vil kunne gøres lidt bedre. Derfor er 99 point således topkarakter hos Luca Maroni og topkarakteren virker på ingen måder svært opnåedeligt … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Luca Maroni smager vinene uden iltning og hans filosofi er, at vinene skal nydes med det samme, altså at det næsten må være dårlige vine, hvis de først skal lagre, inden de er optimale.

Hans pointsystem bedømmes ud fra konsistens, balance og integritet … hvert af disse områder kan få maksimalt 33 point og dermed samlet maksimalt 99 point.

Konsistens svarer til summen af stoffer, der er tilbage i glasset, når vand, alkohol og flygtige stoffer er fordampet. Med andre ords vinens farve og kraft. Balance handler om, hvor godt vinens frugtsødme passer til dens syre og bitterhed, mens integritet handler om, at vinens frugt ikke må domineres af ilt, svovl eller stoffer fra fadmodningen.

Selvom Maroni er kendt for høje point, så er det efter sigende alene 0,002% af de anmeldte vine, der årligt får hans topkarakter 99 point … men der er sgu nok mange med 98, 97 og deromkring.

Maroni smagningen hos Supervin i Hjørring

Nå, men da jeg kunne tage en ledsager med, og konen skulle jobbe, så havde jeg taget min vinbuddy Jan med på turen til Supervin i det nordlige Danmark, og vi arriverede da også i god tid.

Vi blev vel modtaget af Brian fra Supervin, som viste butikken frem og fortalte lidt om Supervin, som oprindelig var et Superbest marked, hvor interessen for vin fik overtaget. I dag er det således Jyllands største fysiske vinforretning og samtidig har det voldsomt ekspanderende Supervin også en af landets største online vinportaler.

Men det er med det gode købsmandskab i behold. Det er helt centralt i deres tilgang til salg af vin, for danskerne elsker jo gode køb fx via rabatter … og så ved en god købmand jo også, at høje point til vin sælger godt.

Derfor var det helt i købmandskabets ånd, at Luca Maroni – på vistnok første besøg i Danmark – selvfølgelig skulle forbi Supervin. Og stjerneanmelderen havde da også lokket 148 glade nordjyder til huse … og så selvfølgelig vinbuddy Jan og jeres flittige vinblogger.

Derudover også landsdækkende TV i form af et crew fra DR, som skulle lave et indslag til den sene tv-avis om danskernes kærlighed for italiensk vin og besøget af den italienske stjerneanmelder. De var lovet eneret på at dække arrangementet … selvfølgelig i fællesskab med den landsdækkende vinblogger.

Der var flot dækket op i Supervin store kælder, og alle medarbejderne fra Supervin var på dupperne, bl.a. havde de selv lavet maden til arrangementet. For fanden … med en fortid i Superbest, så har de kompetencer på mange områder.

Da vi alle var bænket – med en bordformand ved hvert bord – så bød den rare ejer af Supervin Mads Jensen den italienske vinanmelder hjertelig velkommen, og derefter havde Luca Maroni således taktstokken hele aftenen.

Vinprogrammet var fastlagt og så sådan her ud:

Derudover var der også 3 Puglia vine fra Masca del Tacco … et vinhus, som jeg tidligere har smagt vin fra. Dem nåede vi ikke at smage, da vi – grundet den lange køretur retur – kørte en spids førend arrangementet sluttede.

Jeg skal – som vanligt – selvfølgelig nok komme med mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Enkelte af dem har jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere blogindlæg.

Hvad lærte jeres vinblogger så om Luca Maroni?

Det er sgu et godt spørgsmål, for Luca Maroni fortalte faktisk forbavsende lidt om sig selv, sit pointsystem og hans historie, så det blev mere en præsentation af aftenens vine og lidt om at dufte og smage vine.

De smagte vine havde Luca Maroni givet mellem 93 og 99 point … karakterer, som jeg fortsat er ganske undrende overfor. Men omvendt er smag og behag jo forskelligt. Heldigvis.

Han havde store lovord om bl.a. vinene fra Schenk Italia … som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange, mange lande og laver over 600 forskellige vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Luca havde endda fra Italien haft følgeskab af Abella fra Schenk Group, og hun var også i løbet af aftenen oppe at fortælle lidt om det store vinfirma. Skal jeg være ærlig – og det skal jeg jo – så kom det til at fremstå, som  om Luca Maroni var lidt en indspist del af den italienske vinindustri.

Han var indlevende og en rigtig italiensk elegant … men jeg deler fortsat ikke hans smag for vin. Men rundt om ved bordene var der mange, som var meget begejstrede for de søde opulente vine … og folket var tilfreds. Folket og kun folket … er drivkraften, som Kliché sang tilbage i start 80’erne.

Men samlet et flot arrangement fra Supervin. Takker.

Vinanmeldelser

2013 Bennati, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Bennati, Amarone delle Valpolicella, Veneto, ItalienPunktummet for byggemødet blev sat med endnu en Amarone delle Valpolicella og den var fra familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna, hvor vinhuset fortsat ligger. Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

De producerer deres vine i et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver rigtigt mange vine … både egne vine og vine i samarbejde med andre vinhuse. Deres egne vine markedsføres under flere brands, nemlig Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia.

Denne Amarone delle Valpolicella med den lidt – efter min mening – kiksede etiket, der tilsyneladende skal se gammel ud, er fra husets Valtramigna serie.

Vinen er lavet på Corvina, Molinara og Rondinella, som høstes i september, men tørrer frem til det nye år, hvor de afstilkes og presses. Derefter sker der macerering og derefter fermenteres vinen med udvalgte gærtyper.

Derefter lagres vinen på træfade, hvor der eksperimenteres med små, nye egefade. Vinen frigives sjældent til salg før efter 3–5 år efter høsten.

Næsen emmer af tonsvis af kanel fra fadene … næsten som en god risengrød med kanel, godt tætpakket frugt, mørk chokolade samt gærede bær, blåbær, blommer og overmodne kirsebær.

Smagen er sådan lidt i samme skuffe … og jeg mangler simpelthen noget syre, noget køligt eller noget lethed, som kan stå imod den tunge frugt, de sorte kirsebær, chokoladen, kakaoen og den tydelige frugtsødme. Men det får jeg ikke helt, hvormed det bare bliver en rigtig stor mundfuld.

Forhandles af Dronninggaard Vinimport, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2008 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2008 Bertani, Amarone delle Valpolicella Classico, Veneto, ItalienVed sidste vinaften hos Falken tilbage i oktober sidste år fik vi 4 vine fra Bertani og minsandten om han ikk’ lige havde gemt hustes ikoniske Amarone delle Valpolicella Classico til denne aften.

Cantine Bertani ligger i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena nord for Verona. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kroningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana. Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 begyndte byggeriet af villaen ved siden af en vinkælder fra det 16. århundrede.

Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil. Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Ejendommen fungerede en kort periode omkring 1933 også som hovedsæde for det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet i 1933 ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har familien omdømt ejendommen til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område. Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena og derudover i Soave og ved Gardasøen. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat Gian Matteo Baldi, som direktør for foretagendet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk.

Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Denne 2008 Amarone delle Valpolicella Classico er husets rigtige Amarone … helt klassisk, som navnet også indikerer. Vi havde tidligere smagt vinen ved et byggemøde, nemlig tilbage i december 2015, hvor vi smagte den hos Brix i en årgang 1999.

Vinen er lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne er tørret på måtter i omkring 120 dage. Macerationen sker over hele 20 dage, hvorefter gæringen sker ved 18 grader over 30 dage i store cementkar.

Derefter lagrer vinen 6 år på store 60 hektoliter slavonske egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, og så lagrer den yderligere 1 år.

Kraftfuld elegance må være overskriften for denne vin … der er både overgærede, lyse blommer, dadler, kirsebærlikør, kohud, syrlig og dampende mødding, læder, lakrids, chokolade, men den har samtidig en lidt lækker, kølig slagside, som gør at det ikke bliver alt for opulent.

I munden er vinen dog sød … og for mig takker den i starten også lige lidt over i sødmen. Men heldigvis smager den samlet langt lettere end sødmen indikerer eller man kunne frygte. Det er fortsat en stor mundfuld, men det er blødt, cremet med tobak, mælkechokolade samt et lille peberbid.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor en flaske koster 850 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2012 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien

2012 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienEn gammel kending … Campogadis Valpolicella doc Superiore fra Ernesto Ruffo, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2010 og 2011, kaldt Valpolicella med superkræfter, stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen.

Og sådan er det stadigvæk, når man smager vinen fra den autodidakte og unikke vinmager i denne årgang 2012 … det er fortsat Fantomet, Ironman og basserne, som møder månestråle og Cate Blanchett.  Det er underligt, vidunderligt og forbudt for børn.

Campogadis Valpolicella Superiore er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Den trækker en højoktan på små 16% – smak – og så laves der sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Det er som tidligere en voldsom magiterning med atombombe intensitet. Det er tørret frugt. sorte kirsebær, dybt fra mørkeste afkrog, blåbær, blommer, dadler og enebær, mahogni ædeltræ, jernbanesveller, lakrids,  chokolade og lidt mentol.

Smagen er også nærmest eksplosiv i 5. potens med saft, kraft, fedme, sødme, eg, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner. Der er rå power med rå kakao og crossfit for rigtige mænd. Tyg den, bid den og nyd den. Voldsomt og så alligevel satans dragende.

Forhandles i dag hos Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Serego Alighieri, Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore, Vento, Italien

2012 Serego Alighieri, Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore, Vento, ItalienResten af aftenen stod på vine fra Veneto … hele 4 af slagsen og vi startede i den “lettere” ende med denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore fra vinhuset Serego Alighieri.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som er en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante Alighieri. Det er dermed også ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser, som blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død.

Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien. Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo til Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola, har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven.

Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende. Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven.

Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder Vajo Ameron, som leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria.

For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Monte Piazzo Valpolicella Classico Superiore er dog en ægte Veneto vin på druerne Corvina, Rondinella og Molinara fra husets gamle marker omkring det gamle gods. Vinen er lavet efter appaxximento metoden, hvor en del af druerne gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

Senere tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Duftmæssigt er det mørke, gærede bær, modne blommer, frugten er næsten kandiseret, mulle og våde fade, en kagemand med hele svineriet, engelsk lakrids, lidt estragon, blomster samt lidt peber.

Smagen er fyldt med power, godt med træ, tørhed og tørre tanniner. Det er mørk frugt, næsten Ripasso i smagen, men måske knap så sødt og blødt, men langt mere stramt og kantet i smagen.  Virker dog her mere helstødt end en tidligere årgang, som jeg smagte for et par år siden.

Forhandles af Vildmedvin, hvor sådan en fætter koster 209 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienSidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans 1990 Solaia, men mindre ka’ jo gøre det og nu er det en nyere Villa Antinori Chianti Classico Riserva, som jeg har i glasset … og det er jo også ganske godt.

Hvis du skal læse lidt om det legendariske vinhus, så læs det blogindlæg, som jeg har linket til ovenover. Vi bruger i stedet tiden til at kigge nærmere på denne Villa Antinori Chianti Classico Riserva, som er lavet på 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet Sauvignon. Vinifikationen har fokus på den blidest mulige ekstrahering for at sikre bløde tanniner, hvorfor vinen er lavet med afstilkning og blid presning, hvorefter fermentering sker i rustfrie ståltanke i en uge ved 28-30 grader efter 8-9 dages maceration.

Efter endt fermentering har Sangiovese druerne undergået malolaktisk gæring i ståltankene, mens saften fra Cabernet Sauvignon druerne er lagret i egefade.

Efter en kort periode blandes vinen og lagrer nu delvist på traditionelle store botti og resten på små barriques af fransk og ungarsk eg, inden vinen er flasket i juni 2015.

Og det er klart bedre Chanti end foregående vin, for her er der god frisk frugt, mere frugt, mere krop, mere bundtræk, men også fortsat en god syre. Frugten er en kende mørk og har elementer af mørke, overmodne bær, den fine balsamiske syrlighed og et drys krydderier. Dejlig næse.

Smagen er stram, men præcis … blid og alligevel med en markant syre, blæk, grafit samt tørre men nærmest bøjelige tanniner, som sikrer en fin elegant og stringent smag.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, Italien

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, ItalienMed næste vin en Chianti Montespertoli Riserva er vi hos vingården Tenuta di Morzano, som ligger midt i byen Montespertoli omkring 25 kilometer sydvest for Firenze.

Vingården ligger i ejendommen Residence Borgo Filicardo, som også i bedste agri turismo stil omfatter udlejning af 16 ferielejligheder.

Vingården ejes af Luciano Mignolli, som købte vingården tilbage i 1973 sammen med hans broder Nino. Inspireret af deres bedstefar, så opkaldte de gården efter ham … Podere del Nonno Nanni.

Men efter opkøb og sammenlægning af flere gårde, så omdømte de i 1988 vingården til Tenuta di Morzano efter den bakke, som gården ligger på. I dag ejes gården af Luciano, men drives af hans yndige datter Francesca Mignolli.

Ejendommen har samlet 140 hektar jord, men alene knap 60 hektar består af vinmarker, hvor de primært dyrker Sangiovese, men også sorter som 70% Canaiolo, Trebbiano, Malvasia samt lidt Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Resten anvendes til dyrkning af andre afgrøder som oliven og spelt.

Der produceres årligt omkring 160.000 flasker vin, hvoraf 105.000 er Chianti, så det er husets absolut største produktion. Vinfremstillingen er lagt i hænderne på vinmageren Riccardo Cotarella.

Her er det husets Chianti Montespertoli Riserva, som er lavet på 100% Sangiovese, som kommer fra en 4 hektar stor mark ved Montespertoli. Både den alkoholske og malolaktiske gæring sker i store cementtanke og efter endt fermentering lagrer vinen 12 måneder på franske barriques, hvoraf 10% er nye fade. Efter vinen er flasket lagrer den yderligere 18 måneder.

Duften er sgu lidt mærkværdig og jeg fandt elementer, som kunne minde om prop … men det var det nu vist ikke. Imidlertid er der klart nogle specielle aromaer, nærmest som terpentin, opløsningsmidler og frisk maling. Der er vildt med syre og vinen virker meget utilgængelig i duften med både grannåle, mulle noter, streng og syrlig frugt, ribs og derudover grønne urter.

Smagen er lidt i samme boldgade, syrlige ribs og tranebær, stram og tætpresset mellemrøde bær og virker nærmest også lidt flad i udtrykket. Jeg ved sgu ikke helt !!!

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

2016 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienEr det som om, at den lille vin – Il Picciolo – fra vores gode danske vinmager Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien bare bliver bedre og bedre med hver årgang?

Jeg er i hvert fald gået fra 4½ fede tommelfingre for 2011’eren, 5 fede fingre for vinen i årgang 2013 og nu havner jeg sgu endda endnu et trin op af den vinøse vinanmelderstige.

Peter Vinding-Diers har jeg skrevet om et par gange, både ved smagningen af Il Piccolo vinene samt smagning af hans topvine, hvor jeg dog fortsat mangler at smage både Vigna Grande samt Cuvée Suzanne … vine der kun laves i helt specielt gode år.

Jeg skal ikke trætte jer med en gentagelse af hele historien om Peter Vinding-Diers, men blot henvise til de tidligere blogindlæg, hvor jeg har skrevet om den store dansker og hele historien om Montecarrubo på Sicilien.

Il Piccolo er som de øvrige vine fra Montecarrubo lavet på Syrah. Peter siger dog selv, at der ikke er tale om en 2. vin, men om en vin lavet fra en bestemt vinmark nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham.

Il Piccolo gærer i store cementkar … både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på franske Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Dyb, mørk og animalsk, som en brøggerhest i trav … vi lunter stille derudaf med masser af muskler, mødding, kælder, våde fade og godt med mørk frugt, brombær, intens mørk nat og en smuk, mørk erotisk skønhed … lige på kanten til det tilladelige. Der skal ikke mere kraft på, så tilter den over.

Smagsmæssigt er der saft og kraft, intens, tør og med fin syre, godt med frugt … frisk frugt, et godt greb i skridtet og virkelig blød, cremet samt afbalanceret. Der er en snas peber, men heldigvis kun sagte og det efterlader os med en dejlig vin. Nam … og Keeper blev sgu vist også helt forelsket i vinen, som I kan se på billedet nedenunder.

Forhandles af Vinspecialisten / HJ Hansen vin, hvor en flaske normalt koster 190 kr., men pt. er på tilbud til 150 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Abbazia, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Abbazia, Barolo, Piemonte, ItalienCasa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.

Vingården ligger i en ejendom, som er opført på resterne fra et gammelt benediktinerkloster, som blev opført tilbage i 1100-tallet til ære for helgenen San Gaudenzio, men faktisk ovenpå fundamentet fra et romersk tempel fra det 9. århundrede. Så derfor hedder vinhuset i dag Abbazia di San Gaudenzio … klosteret for San Gaudenzio.

Man kan i vingårdens gamle kapel fortsat finde malerier og skulpturer fra tiden med munkene, bl.a. relieffer, der skildrer mytologiske dyr, men også relieffer med tegn på, at munkene allerede dengang dyrkede druer og lavede vin.

Vingården har gennem generationer helt tilbage fra 1848 været drevet af Santero familien og i dag er det med Mario Santero ved roret, dog med hjælp fra hans 3 børn Pierluigi, Walter og Annalisa. Og de 3 piger på billedet ovenfor? Ja, det er formentlig Marios børnebørn, men det er ingenlunde sikkert.

Familien Santero  ejer samlet 60 hektar vinmarker, som giver en årlig produktion på omkring 750 tons druer, men derudover køber de også druer hos en lang række lokale vinavlere, således den samlede produktion på Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio kommer på et godt stykke over 2.000 tons.

Derudover producerer de også vine fra en række vinavlere, således de kan tjene en skilling på deres store produktionsapparat.

De laver selv 18 forskellige hvidvine og primært mousserende vine, 3 mousserende rosévine samt 7 rødvine, hvoraf 2 også er mousserende, så der er sgu bobler i det gamle kloster.

Dette er deres eneste Barolo, hvor druerne kommer fra marker fra ikke mindre end 11 forskellige kommuner. Vinen er lavet helt traditionelt, og har lagret over 2 år på store træfade.

Duften er lidt speciel … nærmest med æteriske olier, kampferolie, skridtbind og fodboldtøj, der har ligget pæn lang tid i en sportstaske. Frugten er udvandede kirsebær, en gammel trækiste, skovbund, violer og blomster. Det lyder måske som en sjov kombo, og det er det vel også, men egentlig meget spændende.

I munden er det let og elegant … her trykker alder eller gamle sportstasker ikke. Der er godt med tanniner, det er balanceret og elegant, meget vedkommende og smager sgu ganske godt. Lidt af en overraskelse og selvom det måske er lidt skævt, stikker lidt ud, så ka’ jeg faktisk meget godt li’ den.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2015 Elio Altare, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Elio Altare, Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienSidste Barbera d’Alba blev fra ikke mindre end ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare. Han var en af dem, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.

Jeg har selvfølgelig også tidligere skrevet om Elio Altare her på bloggen, bl.a. da jeg smagte hans 2014 Dolcetto d’Alba og senere igen ved smagning af en fin 2009 Barolo fra mesteren, så dem kan du jo læse, hvis du vel vide mere om vinhuset og historien bag.

Elio Altare laver kun én Barbera d’Alba, men til gengæld laves denne i 15.000 eksemplarer hvert år. Modsat forrige Barbera, hvor der var blandet lidt Nebbiolo i, så er dette 100% Barbera fra stokke, som er mellem 10 til 30 år gamle.

Som med Altares Barolo’er, som er vinen lavet med kort maceration i 3-4 dage og har efter endt fermentering lagret på brugte franske barriques i 5 måneder.

Og nu er der sgu mere skrald i næsen … frugten er mørkere og mere intens, sorte kirsebær, blåbær, lyse blommer, sødbrændte fade, eg, blæk, violer, kælder støvede krydderier … der er sgu potens i denne vin.

I munden er vinen frisk i frugten med en virkelig livlig surhedsgrad samt en vis saftighed. Syren er sgu fucking fantastisk, mens tanninerne ikke er markante, men til gengæld byder vinen på en fantastisk lang eftersmag. Det er god vin.

Købt hos Vildmedvin, hvor prisen er 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7