Tag-arkiv: Italien

2005 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, Italien

2005 Fratelli Revello, Barolo Le Radici, Piemonte, ItalienLige update med en vin fra weekenden, nemlig denne Barolo Le Radici fra Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som holder til i byen La Morra, omkring 10 km. sydvest for Alba i Piemonte. Vinen kommer fra Revello, som dog ikke  har lagt navn til vinen, da druerne til vinen nemlig taget fra lidt yngre stokke og druer, som ikke nåede at blive en del af husets normale Barolo’er … prisen er til gengæld også under det halve.

Først en smule om Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som ejes og drives af Revello familien. De har siden 1967 været involveret i vinproduktion, men det var først med de to brødre Enzo og Carlo Revellos indtræden i 1990, at man stilede mod at sælge vinen under eget navn. Vinhuset har 8,5 hektar med parceller på bla. Rocche dell’ Annunziata, Gattera og Giachini. Den samlede produktion ligger på ca. 40.000 flasker årligt.

Da man høstede de første druer til Barolo i 1992 havde man ikke mulighed for at vinificere de enkelte marker separat. Samtidig var man nødt til at sælge en del druer for at skaffe kapital til kælderudstyr.

Situationen var den samme i 1993 og først i 1994 kunne man vinificere og tappe Giachini som enkeltmarksbarolo, hvorimod Rocche først i 1996 kunne tappes som enkeltmark. Udover Barolo producerer Revello også Dolcetto d’Alba og Barbera d’Alba, hvor specielt enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Ciabot du Re bør fremhæves.

Som for så mange andre af Piemontes “Unge Løver” har brødrene Revello været i lære hos Elio Altare, med hvad deraf følger af grønthøstning, kort maceration og barriquelagring. Kvaliteten på vinene fra Revello er allerede i dag meget høj, men forventningerne til fremtiden er lige så høje og intet tyder på at Revello vil skuffe.

Navnet på denne uklassificerede vin Le Radici, der betyder rødderne, henviser til tanken om at komme tilbage til det oprindelige og typiske lokale produkt, som afspejler de karakteristika som Barolo området er så kendt for.

Vinen er lavet på ren Nebbiolo, har lagret i minimum 20 måneder på barriques, og er fremstillet efter moderne Barolo-stil. Det vil sige en forholdsvis kort maceration, gerne i rotorfermentor for at få farveintensiteten bedre frem og rimelig høje temperaturer under gæringen. Metoden gør vinen en anelse blødere i tanninen og lidt saftigere i smagen.

Duftmæssigt er der rosmarin-grene, grønne noter, modne kirsebær, blomster, mynte, læder, trøffel … specielt på 2. dagen udfolder vinen sig virkelig. Lige efter åbningen var den en smule stram, men efter en døgn uden prop er den ganske fortræffelig.

Smagen er flot og moden, hindbær, modne kirsebær … god struktur og dejligt bløde tanniner og flot tørhed …. som samlet giver en god lang eftersmag. Vigtigt at give vinen godt med luft … næsten forvandlet over natten.

Købt hos Veras Vine i Nordjylland, pris på bud var 110 kr. og et fund til prisen. Thumbs Up for det.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienOkay vin … men ganske uden charme. Sådan kan jeg vist bedst betegne denne vin, som er en masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Italien specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; DA61098828 DK … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine, som er den danske importør.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Det er der sgu ikke meget vinromantik over, og ligeledes er det svært at skrive en helt masse om vinen og vingården bag. Skjold Burne kalder selv vinen en rigtig charmetrold … hmmm det har jeg svært ved at se.

Imidlertid er vinen rost flere steder, bl.a. i Ekstra Bladet, Vinavisen samt i bladet Penge & Privatøkonomi, som skriver; “Vurderet til at koste 153,00 kr., og stilen er moderne med lagring på små egetræsfade. Normalt koster vinen 130 kroner, og det er den rigeligt værd. Til den aktuelle tilbudspris er det et decideret fund”.

Skjold Burne skriver selv om vinen; Fiorino er fremstillet 100% på Sangiovese-druen, der også lægger rygrad til berømte vine som Brunello og Chianti Classico. Druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet, og vinifikationen er traditionel. Fiorino er lagret 6 måneder på egetræsfade.

Nok snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen tør med dufte af olivenbuske, Sangiovese med hindkær, kirsebær, sødme og en smule syre, let animalsk. Smagen er mere fyldig med solbær, godt med sødme, tannin og igen en stor tørhed. Ganske okay i det hele taget.

Forhandles af Skjold Burne, hvor normalpris er 129,75 kr., men findes ofte på tilbud til 65 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienSå kom der en italiener mere …. men med et dansk islæt, da vinen er lavet af den danske vinmager Peter Vinding-Diers … I ved, onklen til Peter Sisseck. Her er vi helt nede i Siclilien, hvor vi finder vingården Montecarrubo.

Susie og Peter Vinding-Diers overtog Montecarrubo i marts 2005 efter mere end ét års forhandling med ejerinden, frk. Pandolfini fra Melilli, hvor de boede. En ældre stramtandet dame, datter af en tidligere borgmester og tæt på sine penge. Gården var et vildnis med gamle upassede oliventræer, lasede mandeltræer og halvdelen af en gammel stald mod gærdet til naboen.

Montecarrubo er et stykke af en vulkan, som er gået ud for mere end to millioner år siden. Ved overtagelsen så halvdelen af jorden umiddelbart godt ud, mens den anden halvdel var fyldt, dels med store klippestykker og sten, dels med gamle græsgange. Men beliggenheden er helt speciel: Skrånende ned mod det Ioniske Hav med en konstant kølig brise, den såkaldte ”Gregale”, fordi den kommer fra Grækenland med oprindelse i Sibirien.

Selv på de varmeste dage i slutningen af juli og august blæser den sin kølige luft ind over markerne. Og jorden er også speciel: Loess (udvasket vulkansk ler), kalksten og sand, og helt oppe på det højeste punkt (150 m) ligger resterne af et koralrev.

For to millioner år siden lå vulkanen i havet, midt i en tropisk zone, men vulkanen var en ferskvands vulkan. PH ligger i dag på 7,5, og Peter Vinding-Diers måtte bore 160 meter ned for at få vand – 2 liter i sekundet, rent og lige til at drikke.

En god ven lånte Peter sin bulldozer, så de kunne rippe de store klippeblokke op af jorden. Til sidst fik de ryddet halvanden hektar – og jorden, som var kommet frem i dagens lys, var ca. 1 meter dyb, fyldt med humus og porøs med masser af ilt. Ideelt at plante vinstokke i!

Peter Vinding-Diers havde bestemt sig for at plante Syrah – mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at Nero d’Avola først kunne høstes midt i oktober, men regnen kom allerede i september. Peter bad en af sine venner, Pierre Marie Guillaume i Frankrig, om at finde en god multiklon af særligt udvalgte stokke – et valg, de ikke siden har fortrudt! De plantede 5.000 stokke pr. ha – 1,40 x 1,40 meter, så de kunne køre gennem markerne og rense ud på kryds og tværs. De valgte også at arbejde med busk vine (mere arbejde og mindre udbytte!) for at få så høj en kvalitet som muligt. Det har de heller ikke fortrudt!

Gården er certificeret biologisk og køres efter de biodynamiske principper – med de resultater, som nu for alvor dukker op, hvor folk har respekt for deres jord, er det vanskeligt at gøre noget andet. Stokkene bliver mere resistente overfor sygdomme – sejere og stærkere end naboens, der sprøjter for alverdens ting, og hvor kunstgødning giver enorme, men uinteressante høstresultater.

Topvinen på Montecarrubo hedder Montecarrubo Rosso di Sicilia IGT. Denne Il Piccolo er husets andenvin, men også lavet på Syrah-druen. Druerne til Il Piccolo kommer fra en anden vingård, nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham. Gæring sker på cement, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt fik jeg noteret; lidt hengemt kælder, hindbær, brombær, grønne blade og godt med syre. Smagen har godt med frugt, hindbær …. der er godt med tannin, og der er også et lidt krydret udtryk som sammen med syren og en smule sødme holder vinen godt sammen. Sjovt nok, så er der ikke megen peber fra Syrah … det kan jeg rigtigt godt lide. Flot vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, Italien

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, ItalienVidere til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello, som er en meget kraftig og habil vin.

Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Denne Il Grigio er lavet fra druer fra marker omkring Castelnuovo Berardenga, og ifølge huset selv på 100% Sangiovese. Fermentering sker på skind ved 28-30 grader i 18-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i stål. Herefter lagrer 80 % af vinen i 24 måneder i enten 60 eller 90 hektorliter store slovenske fade, men de sidste 20% lagrer i 225 liters franske barriques. Herefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i flasken. Der laves årligt 240.000 flasker af denne vin.

De bistre, gråskæggede og middelalderlig mand på etiketten er i øvrigt ridderen Il Grigio … en legendarisk ridder fra renæssancen og kæmpede sammen med Sienas tropper, her flot portrætteret på maleriet “L’uomo in armatura” … mand i rustning … af den italienske maler Tiziano. Il Grigio betyder da også meget passende “den grå”.

Grå er vinen imidlertid ikke, for det er en mørk fætter … i hvert fald noget mørkere, end vi normalt finder en Chianti. Duftmæssigt godt med kælder, mørke bær, svedsker, lakrids, violer og generelt meget animalsk i næsen. Dejligt. Smagen er dejlig tør, krydderbuske, tør jord, grønne noter og fortsat godt med tannin i vinen. Langt kraftigere end andre Chianti’er, men jeg kan faktisk godt li’ vinen.

Købt i Føtex, hvor prisen var 169 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, Italien

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, ItalienWeekenden bød også på denne lille Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva fra et vinhus, som hedder Società Agricola Fondo Cà Vecja. Vinhuset ligger syd for byen Ponticelli, få kilometersyd for Imola … I ved, der hvor Ferrari har deres hjemmebane Autodromo Enzo e Dino Ferrari, og hvor San Marinos Formel 1 løb køres hvert år.

Nå, men vi er vinmæssigt i området Colli d’Imola, et underområde til Emilia Romagna. Colli d’Imola er normalt ikke kendt for fantastiske vine, nærmere tværtimod, da området normalt laver ganske uinteressant vin.

Området Emilia Romagna er reelt to områder, der ligger i forlængelse. Der er varmt i området, men nogle steder nås højder på over 2.000 meter, hvilket alt i alt gør det ganske ideelt til vindyrkning. Vinmæssigt er der meget stor forskel på de to regioner, både hvad angør druesorter og deraf også vinene.

Desværre behandles vinplanterne alt for ofte som var de afgrøder, der blot skal producere så meget som muligt. Mange af DOC’erne tillader meget høje høstudbytter, så der stilles altså ingen garanti for kvalitet på den front. Mange steder er udbyttet endda over 100 hl/hektar.

Vingården Fondo Cà Vecja har reelt eksisteret som et landbrug siden starten af 1920’erne, men blev først grundlagt som en vingård i 1971. Før det var der alene frugttræer med produktion af bl.a. abrikoser og i mindre omfang druer, som dog primært var spisedruer, som blev solgt til de lokale markeder.

Løbende er markerne dog også tilplantet med druer til vin, bl.a. de for området klassiske druer som Sangiovese Romagna, Trebbiano og Albana di Romagna.

I løbet af 1970’erne laver gården dog vin fra egne druer, ledet af ejeren Giancarlo Cenni. Vinen sælges lokalt i områderne omkring Imola og Bologna, men langsomt udvides produktionen, og under ledelse af den nye generation – i form af Gian Paolo Padovani – plantes der også nye sorter, bl.a. Barbera, Merlot, Pignoletto , Chardonnay , Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc. Der foretages flere investeringer til forbedring af vinproduktionen, bl.a. temperaturstyring, rustfrie ståltanke m.v.

I dag er det den nye generation som driver vingården, nemlig Giancarlos nevø Simone Padovani, og han var også medvirkende til, at den nye oprindelsesbetegnelse  “Colli d’ Imola” blev indført. Siden 1997 har han været ansvarlig for gårdens årlige produktion på omkring 35.000 flasker vin af forskellige typer. Herudover har familien også – på normal italiensk vis – lidt “bed and breakfirst” med ulejlighed af 3 ferielejligheder B&B di Marchesi Patrizia.

Denne Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva er lavet med druer fra marken Vigna del Pellicano, maceration ved 28 grader i 15 dage, lagret på rustfri ståltank i 6 måneder efterfulgt af lagring på eg i 12 måneder.

Duftmæssigt synes dens italienske ophav tydeligt, godt med grønne noter, hindbær, svag animalsk, syre … men også lidt sprittet i næsen. I smagen er der godt med tanniner og syre … det er godt. Meget frugtren og vedvarende i smagen, og igen godt med grønne noter. Måske en anelse skarp, men alt i alt en dejlig vin … specielt hvis man er til italienske vine med godt med syre og tannin.

Købt i SuperBest, pris 129,95 kr. på tilbud, og på bedste supermarkedsmanér en normalpris på 200 kr., som vinen bestemt ikke er værd. De 129,95 kr. synes absolut rigeligt for vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 F.lli Moscone, Barolo, Piemonte, Italien

2008 F.lli Moscone, Barolo, Piemonte, ItalienEn lille og prisbillig Barolo fra det lille vinhus Cantina F.lli Moscone. De ejer en smuk vingård i Monforte d’Alba, og samlet 18 hektar vinmarker.

Vingården Cantina F.lli Moscone ligger i Monforte d’Alba – faktisk kun 1-2 kilometer syd for det mere kendte vinhus Elio Grasso – og drives af de to brødre Giacinto og Livio Moscone aka brødrene Moscone aka F.lli Moscone, som det jo rettelig hedder på italiensk.

Vingården er dog grundlagt tilbage i 1877 af Fratelli Moscone, og Giacinto og Livio Moscone overtog driften efter deres far Angelo, som var en respekteret vinproducent, som bl.a. i 1958 var blandt de stiftende medlemmer af kooperativet Terre del Barolo sammen med Arnaldo Rivera.

Giacinto Moscone er leder og vinmager på gården, mens Livio tager sig af strategi, salg og markedsføring. De har samlet omkring 18 hektar vinmarker, som giver basis for en årlig produktion på omkring 90.000 flasker vin.

Der produceres bl.a. Barolo, Barbaresco, Nebbiolo d’Alba, Barbera  d’Alba Superiore, Dolcetto d’Alba, Nocciolino, Langhe Chardonnay, Langhe Arneis og Moscato d’Asti. Og vinene laves under to brands, nemlig det klassiske Moscone samt det nye og moderne brand Moscone Brothers.

Til hjælp med vinfremstillingen får Moscone hjælp fra den ansatte ønolog Dr. Donato Lanati, som til daglig underviser i vinfremstilling på Universitet i Torino og også er grundlægger af det fornemme forskningscenter kaldet Enosis Meraviglia.

Vinen her kommer fra den klassiske serie, lavet med 20-25 dages maceration, lagret 24 måneder på eg efterfulgt af ét års lagring på ståltanke.

Duftmæssigt lidt en sjov fætter, jeg har noteret syrlig mødding, frisk frugthave, hindbær, sødme … lidt svært at finde den stramme Nebbiolo næse i vinen. Smagsmæssigt er vinen også lidt fra “normale” Barolo’er”, idet der ganske enkelt mangler lidt syre. Der er sødme, og en stor lethed og friskhed. Smager sådan set godt, men havde nok ikke gættet på Barolo, hvis jeg havde smagt den blindt.

Købt privat, pris 130 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, Italien

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, ItalienDen anden vin fra Tenuta Giustini var denne Vecchio Sogno Negroamaro IGT.

Vecchio Sogno betyder gammel drøm, og vinen er lavet på den lokale drue Negroamaro, som betyder sort og bitter.

Det er en klassisk drue i Puglien, og den står bag de første store vine som viste mulighederne for regionen. Den er sort, men ikke længere bitter – nye teknikker og lagring har reduceret det bitre element til nærmest ingenting.

Puglien er sammen med Sicilien det mest produktive vinområde i Italien, i hvert fald når det kommer til mængden af vin produceret pr. år. På de mere end 85.000 hektar er udbyttet nogle steder oppe på mere end 40 tons druer pr. hektar. Dette faktum giver med rette mindelser om Languedoc/Rousillon’s ry i Frankrig, kvantitet frem for kvalitet.

Hos Maria Grazia Longo ligger udbytte til produktionen af denne vin dog på mere beskedne 9 til 12 tons druer pr. hektar, og som med den forrige vin, så kommer druerne fra et markstykke på omkring 5 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Vingården har deres vinmarker placeret lidt rundt om i området, bl.a. i Faggiano, Manduria, Pulsano og ikke mindst Giustini … som jo også har givet navn til vingården.

Ellers er vinen – som med Patù Primitivo’en produceret på ren stål. Gæringen foregår nemlig også på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer.

I næsen er denne imidlertid mere neutral end søstervinen … lidt mørke kirsebær og krydderurter er mine eneste noter, og det er på ingen måde meget dominerende. Smagen er krydret med noter af nelliker, blomster, frugtsten, blommer … men også lidt kantet i udtrykket. Det er en vin med masser af varme, og der er egentlig også mere syre end hos søsteren, men mangler i min optik lidt balance i udtrykkene.

Købt hos Jysk Vin, pris 75 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 3/7 

2011 Tenuta Giustini, Patù Primitivo IGT, Puglien, Italien

2011 Tenuta Giustini, Patù Primitivo IGT, Puglien, ItalienLige update fra i tirsdags, hvor vi smagte to vine fra Tenuta Giustini, en lille vingård som ligger ved byen Pulsano i hælen på støvlelandet, nemlig Puglien.

Tenuta Giustini er ejet af Maria Grazia Longo. Hun har produceret vin og olivenolie siden 2005. Hun er fjerde generation ud af en familie af vinavlere, så hun har arvet sin passion for vin sammen med de erfaringerne familien har indsamlet i generationer.

I  begyndelsen af ​​1900-tallet, da produktionen af kvalitetsdruer i Puglien var i sin vorden, var Longo familien blandt de første til at vælge den bedste jord. Dikteret af sin stærke følelse af uafhængighed, har Maria Grazia aldrig rettet sig efter diverse trends, men har holdt fast i sin filosofi om de høje standarder i hele produktionsprocessen, som er hjørnestenen i Tenuta Giustini’s omdømme.

Druerne til vinene kommer udelukkende fra hendes egne 15 hektar vinmarker, og alt er høstet med håndkraft for at sikre det høje niveau og vine med charmerende duft og harmonisk karakter. Dette har gjort det muligt for virksomheden at få fodfæste på både det nationale og internationale vinmarked.

Druerne til denne Patù Primitivo IGT kommer fra marker på omkring 4 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Alle druer er høstet manuelt, indsamlet i trækasser og hurtigt bragt til vineriet. Gæringen foregår på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer. Selvfølgelig 100% Primitivo.

Duftmæssigt godt med krydderier og søde, røde frugter. Der er også lidt eg eller ristet eg … hvilket ikke helt kan passe med, at vinen ikke har lagret på eg, men duften er i hvert fald “noget der hen af”. Smagen er fyldig, krydret, varm med nelliker, peber, blommer og sødme. Mangler klart noget syre … der er meget sol i vinen, men det bliver lidt voldsomt og kantet.

Købt hos Jysk Vin, pris 64,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2008 Vinicola Valenti, Puritani IGT, Sicilien, Italien

2008 Vinicola Valenti, Puritani IGT, Sicilien, ItalienSmagte lørdag denne Puritani IGT fra et lille vinhus Vinicola Valenti eller Cantine Valenti, som er det officielle navn. Vi er på Siclien i et lille familiebrug, grundlagt i 2004 og drevet af Francesca Valenti, sønnen Giovanni og hans søn Alessandro. Helt præcis er vi tæt på byen Catania og dermed i området ved vulkanen Etna.

Dette område var i 1800-tallet et betydningsfuldt vinområde, siden gik det dog af forskellige verdensøkonomiske årsager ned ad bakke og vulkanskråninger, men nu oplever vinen fra Etna-egnen en opblomstring, en renæssance, der nærmest bringer den på niveau med Bourgognes grand cru’er. Nogle af de senere års mest spændende italienske vine kommer fra Etna, hvor det især er druen Nerello Mascaslese – druen, som sammenlignes med Nebbiolo-druen – der dyrkes.

I skyggen af den stadig meget aktive vulkan har Valenti familien 20 hektar rig, vulkansk jord. De nordvendte skråninger og markernes placering i 500-1.000 meters højde medfører et for området unikt køligt klima, og refleksionerne fra havet og de modsatliggende kalkholdige bjerge giver et meget intenst og særligt lys. Perfekte forhold for elegante, aromatiske vine. Ud af familiens 20 hektar er 16 hektar da også vinmarker, mens de resterende jorder beplantet med oliventræer for produktion af god olivenolie.

Familien dyrker primært de lokale druer Nerello Mascalese, Nerello Cappuccio, Carricante og Grecanico. Den ældre Francesco Valenti mener nemlig, at området omkring Etna er ét af ​​Italiens store vinområder, og at man skal lave vine efter området, dvs. med de lokale druers unikke aroma og smag samt jordens specielle mineralitet.

Vinen her er lavet på netop Nerello Mascalese, eller i hvert fald 95%, mens de sidste 5% er Nerello Cappuccio. Det er med DNA-analyser fastslået, at Nerello Mascalese er en krydsning mellem Sangiovese og den lidet kendte grønne mantonico bianco. Navnet kommer formentlig af Nero (italiensk for sort) og byen Mascali på Etnas østlige skråning mod kysten. Nerello Mascalese modner sent og giver ved lavere udbytter relativt højalkoholiske vine (14-15% er ikke unormalt), hvilket dog sjældent præger dem i udstrakt grad. Efter de seneste års markant øgede interesse for sorten har nærmere undersøgelser vist, at der i markerne findes en del andre ukendte druesorter, som givetvis også ryger i en del af vinene.

Vinen er lavet med meget lang maceration, og den er lagret 18 måneder på slovensk eg, efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt røg, tobak, brændte toner, krydderurter, brombær, læder, nødder … dufter faktisk rigtig lækker. Smagen har … hold da op, godt med syre og blommer … det er mine første indtryk. Derudover er der i smagen godt med tannin, forstår måske godt, at nogle kan sammenligne druen med Nebbiolo, selvom denne er mere fyldig og har fået langt mere sol. Den er sgu meget interessant, og det er faktisk en rigtig dejlig vin. Vinen har en lidt specielt og sjov smag … måske lidt mineralitet … måske det er fra den vulkanske undergrund … men det smager altså bare rigtigt godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men pris i Italien ligger på omkring 20€. Kan se, at der på et tidspunkt er solgt 24 flasker på Lauritz til samlet 1.050 kr., hvilket er ren tyveri. Jeg har købt min flaske vin en ven, vistnok en rest fra en konkursbo. Jeg gav 80 kr., og det er også billigt for denne flotte vin.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, Italien

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, ItalienPå Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.

100% italiensk hjertevarme, mamma Ada i køkkenet og børnene som gæstfrie værter mødte fluks én i restauranten, og det er jo egentligt ikke så dårligt et koncept. Læg dertil gode italienske retter med god, hjemmelavet pasta som hovedtemaet samt et fyldigt vinkort med alt fra billigere Chianti til dyre flasker fra Gaja og andre store (dyre) huse, ja så er grundlaget for en god restauration vel egentligt til stede?

Vel placeret ved et bord fik vi straks serveret en lille appetizer i form af store, grove brødterninger stegt i olivenolie, hvidløg og frisk tomat. Klasse. Mere kompliceret behøver tingene ikke at være. Vi bestilte derefter hver især lidt pasta, og jeg valgte en skøn ravioli med ost og svampe, mens mine venner valgte en klassisk pasta bolognese.

Jeg fik lov at vælge vinen, og valgte denne skønne Bolgheri vin Ocra fra Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi, som har en lang, spændende og adelig historie, der kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærfører, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet. Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne.

Strozzis vingård i Bolgheri – hvorfra denne vin Ocra kommer – hedder Tenuta Le Pavoniere. Strozzi købte gården i 1999 og dyrkningen på gården centreres om mere moderne vine på Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og andre eksperimenterende sorter.

I markerne plantes der dog på traditionelt Toskansk vis, dvs. vekslende med olivenlunde. Vineriet er ligeledes nyt – men bygget på de gamle konstruktioner – så også her forenes tradition og innovation.

Ocra er en klassisk Toscana Bolgheri vin. Den forener de internationale druesorter med det fantastiske mikroklima, som området har. Ocra er lavet på et blend af 40% Cabernet Sauvignon, 20% Syrah og 40% Merlot, der vinificeres i det top-moderne vineri. Vinen lagrer 12 måneder på barriques. Ocra er et ord af etruskisk oprindelse, og det betyder “jordens blod”, hvilket vel også er meget passende.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk i udtrykket … og det elsker vi jo. Derudover er der brombær, solbær, læder, champignon, grønne blade … klart italiensk udtryk med syre og god pågåenhed. Smagen er mørk og intens, meget solmoden, men fortsat med stor tørhed og massive tanniner, som dog er fint integreret. God balance og man sidder tilbage med en følelse af en vin med både blødhed, kraft og syre. Synes der findes så meget godt fra Bolgheri, så Thumbs Up.

Pris på restauranten var 41€. Herhjemme forhandles vinen af Brdr, D’s Vinhandel, hvor prisen er 144,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Sluttelig skal I da ikke snydes for et par fotos fra Mizzio’s og min lille ravioli.

Mizzio's udefra

Mizzio's set indefra

Ravioli