Andover Estate Wines er en del af det store vinhus Scheid Family Wines, der holder til på Highway 101 i Greenfield  i Monterey County syd for San Francisco. Derfra smager jeg nu deres 2019 Pinot Noir Arroyo Seco.

Scheid Family Wines er grundlagt i 1972 af Al Scheid og drives i dag af sønnen Scott og datteren Heidi, mens Kurt Gollnick er ansvarlig for det meste af produktionen og har tidligere arbejdet hos legendariske Bien Nacido Vineyard.-

I dag laver Scheid Family Wines vine under en række brands selvfølgelig Scheid Vineyards, men også  Sunny with a Chance of Flowers, District 7, Ryder Estate, Metz Road, VDR, Tassajara, Stokes’ Ghost, Kitchen Step, Aristotle, Obvious Wines, Buttery Barrel og Andover Estate.

Samlet står Scheid familien og Kurt Gollnick for en kæmpemæssig produktion og laver vine fra over 2.200 hektar vinmarker, hvilket er både egne marker, leasede og lejede marker. Som i Amerika er det bare BIG business.

Vinmarkerne ligger på en 115 km strækning af Salinas Valley … en lang dal, der ligger i smørhullet mellem Gabilan bjergene mod øst og Santa Lucia Mountains mod vest. De omfatter 39 forskellige sorter og endda under 4 klimazoner fra nord mod syd.

I den nordligste del, nær den meget dybe og kolde Monterey Bay, har Chardonnay og Pinot Noir perfekte dyrkningsbetingelser. Med morgentåge og eftermiddagsvind fra bugten nyder dette område Californiens længste modningssæson, og druernes ekstra lange modning på vinstokkene giver vin med aromatiske kvaliteter.

Lidt længere mod syd excellerer Scheid i vine på Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon, mens Hames Valley i det sydligste af Salinas
Valley kendes på powervine som hos naboen Paso Robles.

Under Andover Estate navnet laves der også Chardonnay og Pinot Noir vine fra appellationen Arroyo Seco i Monterey-regionen og det er netop en Pinot Noir Arroyo Seco 2019, som jeg nu har fået i mit vinglas.

I Arroyo Seco området driver kold havluft fra Monterey Bay hver morgen ned gennem dalen i form af en tyk tåge, der forsvinder hen ad dagen. Disse unikke forhold tillader druerne at modne langsomt. Efter høsten er druerne knust og gæring er sket i egefade og efter fermentering er vi lagret 12 måneder på franske fade, hvoraf omkring 40% er nye fade.

I næsen er det faktisk rigtig god Pinot Noir med jordbær, søde kirsebær og så nogle tydelige urtede noter af timian, kaktus, hyben, mynte, vanilje, mørk bitter chokolade, grønne blade, skovbund og rå champignon samt en lille sødme.

Smagsmæssigt er det en saftig og næsten læskende Pinot Noir med lidt oversøisk varme i frugten. Det er vilde jordbær og tranebær, lidt blæk, peber, blød syre, bløde tanniner og dermed klart et pleasende væsen med denne store saftighed. 90 point

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Jeg har ventet, ventet og ventet efter et køb på forsalg af vinene fra Aux Mages. Men det har sgu været ventetiden værd, for Emil Skytte Pedersens Abscirrus fra hans Aux Mages projekt står bare knivskarp som et Razor Head barberblad og jeg bliver snittet til plukfisk og må atter bøje mig i støvet, tabe både min underkæbe og besindelse, for en stund at blive paf. Shit det er good stuff.

Abscirrus rammer bulls-eye med akkuratesse, akribi og højpræcision. Bang. Den får mig omgående til at tænke på Pinot Noix Dhroner vinene fra Daniel Twardowski, for Abscirrus har lidt samme energiske, levende, luftige, spændstige og overjordiske syrlighed som bedste bryg fra en fortryllet troldkvinde.

Det er en vin lavet på ren Pinot Noir fra nogle højtliggende marker i Santa Rita Hills i Californien og næsten lavet efter Lars von Triers og Thomas Vinterbergs dogme-manifest fra 1995 uden ret megen indgriben.

Emil Skytte Pedersen siger selv, at vinifikationen har handlet om infusion snarere end ektraktion og Abscirrus er således vinificeret ekstremt blidt. Druerne er håndplukket for dernæst at blive gæret delvist i hele klaser samt en del som håndafstilkede druer. Ingen pumper, punchdowns eller tilsvarende.

Vinen er nærmere blevet behandlet som var den te og efter endt fermentering er den blevet flyttet på gamle fade, for at få vinen til at fremstå så rent som muligt.

Allerede i glasset ved du, at du får syrlig og let forkælelse, for en transparent og lys farve afslører en let og lys vin, som har aromaer af syrlige blomster, krudt, vildskab, malerspand, gazebind og alt med en fin, skarp, luftig, æterisk og nærmest overjordisk note.

Den har sådan en fin, lys og syrlig frugt af rysteribs og hindbær … eller bare ribs, så du ryster af fryd, meget svævende med lidt grønne elementer, fennikel, klart med en sart og lys saft, men samtidig blød og liflig. Det er som om, at duften løfter sig sekund for sekund og siger, at jeg er brandfarlig med et flammepunkt på ustyrligt.

I munden har vinen nærmest en sitrende nerve … og minder utrolig meget om Twardowski med stor frugtrigdom, saftighed og fin, sart, lys og feminin syre. Der er lyserøde syrlige drops, hindbær, lemon, grape og ribs, let og rund bitterhed … pivfrisk og snorlige på samme måde som en rød gokart på en Scalextric racerbane, hvor de vildeste sving er muligt, uden jeg helt vælter af stolen, selvom jeg absolut nu er ramt så dejligt i solar plexus. 99 point.

Købt hos Bichel Vine til 425 kr.

Vinanmeldelse 7/7  

Fra Peters kælderkort på Bistroteket valgte vi denne lækre 2012 Dierke Sonoma Coast Pinot Noir fra Radio-Coteau Vineyards og det skulle vise sig som en god idé.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af gammeldags teknikker for vinproduktion. Hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac og i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard sdamt Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk.

Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, der er tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, så fik han produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder, forsøger at lægge sig tæt på naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen.

Okay helt naturvin bliver det altså ikke, men han jagter en kølig og elegant stil. Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er alle Radio-Coteau vinene ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Denne 2012 Dierke Sonoma Coast Pinot Noir er lavet med Pinot Noir druer fra den økologisk certificerede vinmark Dierke, der ligger på en bjergskråning lige ved Bodega Highway i et mangfoldigt habitat af frugttræer og køkkenhaver.

Stokkene blev plantet i 2006 … klonerne Mt. Eden og clone 828 … alle druerne blev afstilket inden vinificering og derefter er vinen så lagret 16 måneder på franske fade, heraf35% nye fade.

I næsen er det er dejlig moden frugt tilsat lidt blækagtige noter. Der er blommer, boysenbær, jordbær, kirsebær, grøntsagsfond, vild skov, tørt træ, kakaopulver, mælkechokolade … virker meget moden samt voksen. Der er nogle våde fade, lakridskonfekt, vanilje og er samlet set lidt kødfuld i aromaerne.

Og sådan smager vinen faktisk også … voksen og følsomt … næsten zen og hvor er det godt. Smagen er blød frugt, kirsebær, brombær og jordbær, saftig og samtidig elegant på en smooth, crenmet og moden facon, har runde og bløde tanniner, dybde, god struktur … sidder lige i skabet. 95 point.

Tidligere forhandlet af Husted Vine, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 

Jeg kan simpelthen ikke finde årstal på denne Smoking Loon Pinot Noir fra det store vinhus Don Sebastiani & Sons, men vil mene, at det nok er en årgang 2019, så det har jeg skrevet i stedet for Non Vintage.

For både i 2016, 2017 samt 2018 stod årgangen tydeligt på etiketten … men det gør den ikke på denne. I både årgang 2016 og 2017 lavede Sebastini deres Smoking Loon Pinot Noir med druer fra Chile, men både i årgang 2018 og 2019 er vinen fuldstændig amerikansk med druer fra forskellige marker i Californien.

Der er imidlertid nærmest ingen oplysninger om produktionen af vinen, men det dufter da helt klart som om, at vinen da i hvert fald har været lagret på egefade.

Historien om Don Sebastiani & Sons startede helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation – i form af Augusts to sønner Sam og Don – overtog driften, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er det oprindelige Sebastiani Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg sidst smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Sebastiani familien er dog fortsat med at lave vine, nu i 4. generation i form af Mia, Donny & August Sebastiani med huset Don Sebastiani & Sons samt 3 Badge Beverage. Det er Donny, som står i spidsen for Don Sebastiani & Sons, mens August leder 3 Badge Beverage og den yngste Mia står for Mia’s Kitchen

De ejer ikke selv vinmarker, men opkøber deres druer hos en række udvalgte vinavlere i Californien og ét af deres mange  forskellige brands er netop Smoking Loon, hvor der laves 14 forskellige vine, herunder altså denne Smoking Loon Pinot Noir.

Duftmæssigt har vinen – som 2018’eren – en rigtig grøn slagside, masser af nelliker, eukalyptus, grønne grene, grannåle, blæk, tjære, kul, æter, moreller, syrlige kirsebær, tranebær, rabarber og så lige små fadnoter med vanilje, lakridskonfekt og lidt mørk, bitter chokolade.

Smagen har ganske vist også lidt grønne elementer, men derudover er der godt med Pinot Noir sødme, Der er med andre ord sød og blød frugt af jordbær, blommer og saftige kirsebær. Selvom det er en US Pinot, så er sødmen aldrig for stor, men der er bestemt kraft, power, krydderier, nelliker, gran og måske endda lidt stærk. så dermed er Houlberg sådan lige mellem 4 og 4,5 tomler.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 120 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7