Tag-arkiv: bobal

Bobal er rød druesort, som er meget udbredt i Spanien, men ikke kendes så meget herhjemme. Den stammer fra den spanske Utiel-Requena region i  Valencia og var kendt allerede tilbage i det 15. århundrede og har dens navn fra det latinske ord bovale med  henvisning til formen på et tyrehoved.

Der er hele 61.524 hektar med Bobal i Spanien, hvilket gør druen til den næstmest plantede rødvinsdrue i hele landet foran fx Grenache, men selvfølgelig langt efter Tempranillo. Den findes dog primært i Valencia regionen og specielt under appellationen DO Utiel-Requena.

Derudover findes Bobal også i områder som La Manchuela i Castilla La Mancha, i Ribera del Guadiana i Alicante, Murcia, Campo de Borja, Calatayud, Cariñena og Valdejalón.

Bobal er traditionelt blevet brugt til produktion af billige bulkvine, men en flok seriøse vinmagere har set et potentiale i Bobal,  og laver kvalitetsvine, som kan lagres i lang tid.

Bobal er en meget udbytterig drue, som har stor fylde og er meget kraftig. Den har masser af farvestoffer og tanniner, hvorved den egner sig til lagring eller blends med andre vine. Det kraftige skind og høje tanninindhold gør også, at Bobal har et højt indhold af resveratrol.

2020 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2020 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, SpanienNæste vin er også en gammel kending og har altid været et vildt godt køb, for det er nemlig den næsten ikoniske og populære Picaro del Àguila fra vinhuset Dominio del Àguila.

Som med forrige vin, så er det også en vin, som jeg har smagt i de to foregående årgange 2018 og 2019 og hver gang været ganske imponeret af. Jeg elsker nu også bare vinene fra Ribera del Duero området.

Picaro del Àguila er lavet på Tempranillo tilsat en smule Albillo, Garnacha og Bobal fra 75 år gamle vinstokke på nogle nordvendte marker i 860 meters højde  med en kalkholdig undergrund.

Druerne fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Næsen er landlig og animalsk … virkelig skrald på, har mælkede noter, våde fade, sort og sødlig tobak, en mørk frugt med solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakaopulver, mælkechokolade, blomster, skolekridt … hvor dufter vinen dog bare freaking f….. godt. Det bliver aldrig helt for tungt, for vinen har også en tør og balsamisk syre.

I munden minder vinen om 2019’eren … opulent, ødsel samt overdådig. Den nærmest smelter i munden, virkelig cremet, fyldig med en stilfærdig godmodig, tonstung og mørk frugt samt et tydeligt fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Der kommer også en let, tør bitterhed, som skaber lidt struktur, hvilket sammen med en lille syre skaber friskhed på et let måde. Hvor er det bare en vild lækker vin og atter lader jeg med rive med, så dermed ligger jeg som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 319,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 239,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2019 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2019 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, SpanienJeg har lige været oppe at flyve over den vilde Højtflyvende Vin Gran Reserva fra Dominio del Àguila og hvorfor så ikke fortsætte med endnu en vin fra vinhuset … den populære Picaro del Àguila, hvor man virkelig får lækker vin for pengene.

Picaro del Àguila er lavet på Tempranillo tilsat en smule Albillo, Garnacha og Bobal fra 75 år gamle vinstokke på nogle nordvendte marker i 860 meters højde  med en kalkholdig undergrund.

Druerne fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Som 2018’eren har vinen en vild og dyb duft … der er sgu skrald på med fed, mørk frugt, solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakao, mælkechokolade, blomster, skolekridt, søde krydderier og en lille kølig og frisk mørk balsamisk syre.

I munden er vinen igen så satans lækker …  opulent, ødsel og overdådig, men freaking blød, cremet og stilfærdig godmodig med tonstung og mørk frugt, fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Men alligevel har vinen også et let tråd, et lag af friskhed og livlig om end lav syre og god sødmeniveau. Hvor smager det dog godt og der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed. Lækkerhed og atter lader jeg med rive med og ligger som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 319,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2018 Bodegas Mustiguillo, Mestizaje, Valencia, Spanien

2018 Bodegas Mustiguillo, Mestizaje, Valencia, SpanienNår vi nu er ved Antonio Sarrión, så skal vi da næsten også smage en vin fra hans primære vinhus Bodegas Mustiguillo og den appellation, som han var fader til … Vino de Pago El Terrerazo og det er den røde Mestizaje i årgang 2018.

Mestizaje er fremstillet på et blend af 73% Bobal, 15% Garnacha og 12% Syrah fra det kuperede terroir Pago El Terrerazo i 800 meters højde og velsignet med veldrænede kalkstensmarker, der jo dyrkes økologisk og uden kunstvanding.

Hver druesort og hver parcel vinificeres separat … først sker den en kold maceration af druerne i 3 døgn ved 8-10 grader, hvorefter den alkoholiske gæring sker spontant med druerne naturlige gærceller i både rustfrie ståltanke og egetræskar over 11-13 dage med løbende overpumpninger og manuelle punch downs.

Efter endt fermentering får vinen en yderligere maceration i 5-8 dage inden presning og lagring på både rustfrie ståltanke og 500 liters franske egetræsfade i 10 måneder.

I glasset er vinen sådan medium rød … duften er klart anderledes end foregående rene Bobal vin, for her er det en anelse lettere med en blanding af røde bær, jordbær, hindbær, kirsebær, blommer og så pænt med chokolade. nogle brændte noter, tørret appelsinskal samt en lidt støvet mineralitet samt en kæk lille og svag sødme.

Smagsmæssigt er vinen let, saftig og frisk med masser af frugtsaft, mens tanninerne slet ikke er så tydelige og stramme som den rene Bobal vin. Her er hjørnerne afpudset og poleret lidt mere. Der er dog fortsat en vis tørhed i tanninerne og de suppleres med krydderier, grønne urter, lidt tørt træ, peber og salte mineraler. Jeg ligger nok sådan lige mellem 4,5 og 5 tomler … nok mest 5.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Risky Grapes Wine Co, Atance Bobal, Valencia, Spanien

2019 Risky Grapes Wine Co, Atance Bobal, Valencia, SpanienNår vi lige har smagt en af Antonio Sarrións Merseguera baserede vine i Risky Grapes Wine Co projeket, hvad er så mere naturligt end så også at smage en vin på hans anden elskede lokale druesort Bobal og det blev en 2019 Atance Bobal.

Vine på Bobal har vi da smagt tidligere, men det er næsten oss’ umuligt at undgå, da Bobal jo med  61.524 hektar vinmarker er Spaniens næstmest plantede rødvinsdrue. Imidlertid har jeg vist kun smagt druen i blends med andre druesorter og vistnok aldrig som enkeltdruevin som her.

For Bobal er traditionelt blevet brugt til produktion af billige bulkvine, men en flok seriøse vinmagere har i dag set et potentiale i Bobal og laver kvalitetsvine, som kan lagres i lang tid.

Bobal er en meget udbytterig drue, som har stor fylde og er meget kraftig. Den har masser af farvestoffer og tanniner, hvorved den egner sig til lagring eller blends med andre vine. Det kraftige skind og høje tanninindhold gør også, at Bobal har et højt indhold af resveratrol.

Antonio Sarrión har lavet sin Atance Bobal fra gamle Bobal buskvinstokke på huset egen monopolmark Casa Segura beliggende i Venta del Moro i 800 meters højde. Efter høst er druerne afstilket, hvorefter de spontangærer med de naturlige gærceller på ståltanke og efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på et mix af ståltanke, betontanke og store egetræsfade.

Det dufter sgu godt … meget flæsket, landlig, animalsk, støvet, har klart friskhed kombineret med lidt opulent frugt, kirsebær, blåbær og jordbær, virker samtidig saftig og tilgængelig med en kvist af lidt grønne urter og helt sikkert også salte mineralske elementer.

Smagsmæssigt er vinen også småsaftig, men samtidig så er tanninerne pænt tørre, stramme og sætter sig provokerende i hele mundhulen, hvor de dog fader forholdsvis hurtigt. Frugten er klart mere lys og stringent end duftmæssigt, masser af hindbær, rabarber, ribs og vild god friskhed. Der er igen godt med grønne urter. Jeg er ret fascineret over, at du både får lethed, skarpt tanninbid, friskhed fra frugten og en vis saftighed på én gang … totalt hjernelammende lækker vin, så klart 5 store tomler med stor pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Dominio del Àguila, Højtflyvende Vin Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Højtflyvende Vin Gran Reserva, Ribera del Duero, SpanienDer er kun lavet ét fad, altså 300 flasker af vinen med det dansk-/spanskklingende navn Højtflyvende Vin Gran Reserva, som kommer fra Dominio del Àguila … lige præcis det vinhus, som jeg flere gange har været ved at falde i svime over.

Dominio del Àguila er nok det vinhus, som altid har imponeret mig ved hver eneste vin. Alle de smagte vine fra vinhuset har i den grad nærmest efterladt mig med underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har, som jeg skrev i min seneste anmeldelse af husets 2016 Reserva.

Jeg har smagt en del vine fra huset, bl.a. deres 2014 Albillo Viñas Viejas, 2018 Picaro del Àguila, 2017 Picaro Clarete Ecológico og altså 2016 Reserva, men den topper vi altså her med denne 2016 Højtflyvende Vin Gran Reserva, hvor druerne kommer fra ét fad, som vinmageren Jorge Monzón har udvalgt og tapper specielt til Supervin i Hjørring.

Men inden vi kigger nærmere på den historie, så lad os se lidt nærmere på Dominio del Águila, som er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille landsby i Ribera del Duero. Det er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero.

Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne. Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. På Dominio del Águila har parret i dag samlet 30 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes økologisk.

Denne hybrid af en vin med det mærkelige navn Højtflyvende Vin Gran Reserva har en helt særlig historie, som startede, da Supervin besøgte vingården i efteråret 2018. Hjemme hos Jorge Monzón og Isabel Rodero smagte de en masser vine, som stemningen blev god og så opstod idéen om et fad specielt til Supervin.

Jorge ville læsse bilen med et fad af sin bedste vin og personligt fragte det til Danmark. Isabel – der er arkitektuddannet – ville så sørge for, at vinen og etiketten fik det helt rigtige navn og design, hvilket selvfølgelig skulle være med dansk islæt.

Og i foråret 2019 gjorde de pludselig den vidtløftige idé til virkelighed og ved en stort anlagt Winemaker’s Dinner med Jorge Monzón hos Supervin med 5 lækre retter fra Vendia sluttede de aftenen af, ved at tappe en glas vin til gæsterne direkte fra fadet, hvor resten så blev tappet på flasker. Vinen fik navnet Højtflyvende Vin Gran Reserva og det var i årgangen 2015.

Nu har Supervin og Jorge Monzón gjort det igen … fragtet et af vinhusets bedste fade til Hjørring, hvor vinen så er aftappet på flaske i Supervins kælder … en single barrel cuvée. Men da vinen er tappet på flaske i Hjørring, så man der ikke stå Ribera del Duero på den danskinspirerede etiket.

Men vinen er selvfølgelig fra Ribera del Duero … helt præcis er druerne fra husets monopolmark Viña Pozo Morado, der er blandt de ældste marker i La Aguilera i 885 meters højde og med rødt ler og kalksten i jorden. Det er mest Tempranillo med en lille andel Albillo, Garnacha, Bobal og Tempranillo Gris.

Alle druerne er lavet med gæring på druernes naturlige gærceller og der anvendes kun hele drueklaser, som fodtrædes på traditionel vis inden gæringen. Efter endt fermentering med lang udblødning på alle drueskallerne er lagret 3,5 år på primært franske egetræsfade fra samme leverandører som hos Domaine de la Romanée Conti … hvorefter vinen så er aftappet i Hjørring uden hverken klaring eller filtrering.

Duftmæssigt minder vinen en del om Reserva’en, hvor duften ikke bliver anmassende og fuldfed, men har denne intense, friske og atter paralyserende aroma med frisk mellemrød frugt, blomster, mælkede noter, kærnemælk, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele og grønne grene, violer og sagte røg. Syren virker sart, luftig med nogle krydderier anført af estragon. Aftrykket fra fadene er ikke særligt stort, men giver lige en smule sødme, sød tobak, chokolade samt vanilje og lys kaffe.

I munden er vinen fabelagtig … cremet med en centrale lille nerve, der giver en fantastisk intensitet, nærmest som en lille klump, der er imploderet og nu med passende intervaller udsender smagsnoter af forskellige slags ud i passende tempo. Det betyder, at vinen nærmest smelter i min mund, rank, slank og elegant og jeg slubrer. Frugten er blommer, kirsebær og jordbær med en frisk syre, mens tanninerne med lidt luft i munden er godt tørre. Det er som at tage den handske på, som man engang har tabt … sidder bare perfekt og man bliver skræmmende glad. Igen er vi helt tæt på the big seven, så far er begejstret, opstemt og herlig fortabt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.799,95 kr., mens prisen er 1.399 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, SpanienHver gang jeg har smagt vin fra Dominio del Àguila har jeg tabt underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har. De laver bare ganske outstanding vine og hvorfor så ikke oss’ bare smage en af deres røde topvine … vinen som de beskedent bare kalder Reserva.

Jeg vil denne gang ikke skrive noget om selve vinhuset … det kan I læse om i mine tidligere anmeldelser af både Dominio del Àguilas 2014 Albillo Viñas Viejas, deres 2018 Picaro del Àguila og rosévinen 2017 Picaro Clarete Ecológico.

Vinen er lavet på 90% Tempranillo, mens det resterende er et skønt mix af Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Alle druerne er fra sindssygt gamle vinstokke … flere over 100 år gamle på marker ved landsbyen La Aguilera i 900 meters højde, hvor jordbunden består af kalk og rødt ler.

Vinifikationen sket totalt gammeldags med i gæringskar med fodtrampning af de hele drueklaser og spontangæring alene med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret 29 måneder på primært franske egefade.

Og så er det en vin, der har fået tonsvis af roser … bl.a. var vinen nummer 2 på Parkers rangliste over bedste Ribera del Duero vine i årgang 2016 foran vine som Aalto PS samt Peter Sissecks Flor de Pingus. Derudover har Falstaff med 98 point rangerer vinen på en 3. plads over Spaniens 100 bedste vine foran Vega Sicilia Valbuena og Aalto. Det tager jeres flittige houlbergske vinblogger normalt meget roligt og tænker … ja ja – rolig nu. Jeg er ikke altid fan af Parker … men her må jeg indrømme, at der sgu er noget om snakken.

Duftmæssigt er det ikke arketypisk rød Ribera del Duero, for vinen har en vild, blomstret og nærmest paralyserende parfumeret aroma, let som en springbuk i løbetid, lettere dyrisk med netop noget, som kan minde om lugten af pelsen på et dyr. Derudover er der så violer, friske, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele, drikkeyoghurt, krydderier, en sart men håndfast syre, mens fadene er integrerede på den smukkeste måde … sådan et lille subtil dask til næseborene med afsmitning af lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte … det er bare kompleks, givende, svævende og elegant.

Nogle gange er det svært at formidle … pin-pointe en duft helt præcis, men det er som den har et ekstra bjerggear eller 7. potens, som løfter duften op over os almindelige dødelige.

I munden er der smeltepotentiale … vinen er cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også smelter. Det er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Der er masser af tanniner, men de føles polerede som den mest skinnede messing lysestage, selvom man bagefter kan mærke, at de fortsat sidder og grovhygger sig i munden. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær og jordbær med tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Den er som at nedsænke sig i en brun, blød velour- eller fløjlssofa og blot glemme resten af verdenen. Det varer lige 0,75 liter … men fuck hvor går de 0,75 liter hurtigt. Det er lidt af et elegant bæst. Det er ganske enkelt fortryllende og jeg er skræmmende tæt på at hive de helt store 7 fingre frem, men 6,5 houlbergske fingre er sikre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 459,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2017 Dominio del Àguila, Picaro Clarete Ecológico, Ribera del Duero, Spanien

2017 Dominio del Àguila, Picaro Clarete Ecológico, Ribera del Duero, SpanienVinene fra Dominio del Àguila er sgu vilde. Kraftige, intense og vilde. Det gælder egentligt også deres rosé … denne Picaro Clarete Ecológico.

Jeg har tidligere smagt både en 2014 Albillo Viñas Viejas og den røde 2018 Picaro del Àguila og begge gange har jeg været ret imponeret. Og selvom jeg slet ikke er til rosévine, så må jeg også overgive mig med denne Picaro Clarete Ecológico, for vinen er sgu fremragende. Bevares i den fyldige og federe afdeling, men kvaliteten fejler bestemt intet … men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Vinen er lavet på primært Tempranillo og Albillo … resten et skønt field blend med Garnacha, Bobal, Bruñal, Monastrell, Tempranillo Gris, Garnacha Blanca, Pirulés, Jaén, Moscatel og Malvasías. Det er et dejligt mix af både røde og hvide druer, der alle kommer fra økologisk passede marker med vinstokke over 60 år gamle.

Markerne er kalkholdige og ligger i 800-900 meters højde. Efter høst afstilkes druerne ikke, men presses direkte og saften overføres til gamle betontanke, hvor vinen spontangærer langsomt … faktisk i 8-9 måneder efterfulgt af lagring på egefade i samlet 17 måneder.

Vildt rød i glasset … lidt ligesom håret på den storbarmede Angel Strawbridge fra programmet han, hun og drømmeslottet. Og i næsen er vinen næsten også lige så farverig, smæk på aromaerne med lidt røgede jordbær, ribssaft, tranebær, hyben, dåsepærer, sødme, fadnoter med specielt vanilje og lidt svage oxidaktive noter.

Der er også smagsmæssigt skrald på drengen … masser af rød frugt, hindbær, jordbær, kirsebær, ribs, virkelig fyldig, fed rosé med masser af smag, nærmest bløde tanniner … og så er det bare blødt, cremet og totalt uimodståelig … WAUW for en rosé.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 269,95 kr., mens prisen er 239,95 kr. ved køb af 6 flasker

Vinanmeldelse 5/7

2018 Dominio del Àguila, Picaro del Àguila, Ribera del Duero, Spanien

2018 Dominio del Àguila, Picaro, Ribera del Duero, SpanienDa jeg for lidt over et år siden smagte en 2014 Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila – helt uhørt en vin på ren Albillo – røg jeg nærmest ned af stolen. Og nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men nu er det imidlertid den røde Picaro del Àguila.

Dominio del Águila er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille vinby i Ribera del Duero. Vinhuset er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero. Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne.

Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

På Dominio del Águila har parret samlet 30 hektar vinmarker med meget gamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes helt økologisk og vingården har tidligere leveret druer til andre gode vinproducenter i området.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. Det betyder også, at Monzón ikke afstilker eller presser druerne i en vinpresse, men derimod fodtræder sine klaser … naturlig maceration og så efterfølgende gæring, men uden tilsætning af gær og uden kontrolleret temperaturstyring.

Derefter lagrer vinene ekstremt koldt i kalkstenskældre, hvorefter de flaskes uden hverken filtrering eller klaring. Og alle hans vine er reelt field blends med varierende små procentdele Albillo, Bobal, Cariñena, Bruñal og Garnacha.

Det gælder også denne Picaro del Àguila, der er lavet på primært Tempranillo tilsat lidt Albillo, Garnacha og Bobal fra mere end 75 år gamle vinstokke på nordvendte marker i 860 meters højde og med en kalkholdig undergrund. Som sagt, så fodtrædes drueklaserne og efterfølgende alkoholiske gæring sker i ståltanke og malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også er modnet i 11 måneder før aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.

Vinen har en vild duft, masser af kakao, mælkechokolade, varm, korpulent og sødkrydret med tyngde, blomster, mørke bær, mushy Amaretto kirsebær, kanel, nødder, lidt balsamatiske noter, lakrids og så alligevel en vindluftig friskhed med en lille drilsk syre.

Selvom vinen i næsen er opulent, ødsel og overdådig, så er smagen ultrablød, total cremet og rund som den perfekt cirkel, men selvom der er stor tyngde og masser af mørke bær, så har vinen et let tråd, et lag af friskhed og livlig omend lav syre. Hvor smager det dog godt, der er pænt med kirsebær, svage tanniner og en vis tørhed.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker i øjeblikket er på bud til 189,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2007 Finca Sandoval, Finca Sandoval, Castilla-La Mancha, Spanien

2007 Finca Sandoval, Finca Sandoval, Castilla-La Mancha, SpanienEt af de mere ukendte områder i Spanien er appellationen DO Manchuela i vinområdet Castilla-La Mancha. Man siger, at området fortsat er præget af kooperativer og at ingen vinhuse skiller sig ud. Men det er nu ikke rigtigt, for Bodegas Finca Sandoval hører til blandt de mest spændende vinhuse i Spanien i øjeblikket.

Og netop derfra har vi næste vin … også kaldt Finca Sandoval, en blød og cremet Syrah baseret vin, og den vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt.

Lad os først kigge nærmere på Bodegas Finca Sandoval, som ligger ved den lille by Ledaña i DO Manchuela, omkring 400 kilometer syd for Barcelona. Det er et område, som er lidt køligere end resten af La Mancha området. Der falder mere nedbør og markerne ligger i 700-800 meters højde, altså gode forhold for vindyrkning i forhold til regionen generelt.

Vingården ejes af Victor de la Serna, en anerkendt og berømt spansk journalist. Han grundlagde vingården i 1998 med hjælp fra ønologen Rafael Orozco. De startede med at tilplante markerne med Syrah og Touriga Nacional. Derudover købte de nogle marker med gamle vinstokke med nogle af de bedste røde sorter for området, bl.a. Bbobal, Monastrell, Garnacha Tinta, Garnacha Tintorera og Moravia Agria.

Samlet ejer og lejer vinhuset 26 hektar vinmarker, de fleste omkring Ledaña, men også i andre områder af Manchuela, lige fra Landete i nord ved grænsen til Aragón til Pozo Lorente mod syd. De ældste vinstokke er plantet i henholdsvis 1939, 1942 og 1960. Og alle markerne drives 100% certificeret økologisk.

Der laves 7 forskellige vine på vingården, nemlig denne Finca Sandoval, en Salia de Finca Sandoval, Finca Sandoval Signo Bobal, Finca Sandoval Signo Garnacha, Finca Sandoval Cuvée TNS, La Rosa de Finca Sandoval og Finca Sandoval Cuvée Cecilia. Vinene fra Finca Sandoval er – bodegaens korte historie til trods – allerede anmelderroste. Den gode Robert Parker giver stort set altid 90+ til vinene fra Finca Sandoval.

En af tiden mest omtalte vine i Spanien er Finca Sandovals Cuvée TNS, idet den stort set ikke kan skaffes. Den er fremstillet af 66% Torriga Nacional, resten af Syrah. Vinen lagrer på helt nye egefade, og tappes kun på magnumflasker. Det er meget sjældent at finde denne vin udenfor Spanien.

Denne Finca Sandoval er vingårdens primære vin, og den er lavet på 79% Syrah, 13% Mourvedre og 8% Bobal. Druen Bobal er vi vist ikke stødt på tidligere her på bloggen, men det er en sydspansk drue, som primært hører hjemme i regionen Utiel-Requena i Valencia, hvor den udgør omkring 90% af samtlige vinstokke. DO Utiel-Requena er også eneste DO, som druen er tilladt i.

Bobal var oprindeligt en blandingsdrue, der skulle give kraft til bulkvine i Sydspanien, men den findes også i områder som fx La Manchuela samt på marker i Ribera de Guadiana DO, Alicante DO, Murcia, Campo de Borja, Calatayud, Cariñena og Valdejalón.

Hos Finca Sandoval holdes høstudbyttet ekstremt lavt, blot 19 hektoliter pr. hektar til denne vin, som efter vinificering lagrer 11 måneder på 60% nye egefade og 40% brugte fade.

Og hvilken herlig vin, som i næsen giver dig godt md mejeri, bacon, flæsk, eg, trækul, røde bær, mørke bær, læder, vanilje, mælkechokolade og et touch af krydderier. I munden er vinen ekstremt blød og cremet … jeg snakker virkelig cremet. Lækkerbisken. Det er røde bær, brombær, blåbær, nødder, kakao, kaffe, ristede noter og mineralsk bid, mens peberen lige så stille bare kommer rullende og rullende … blidt og cremet. Det er sgu ganske lækkert.

Forhandles i Danmark af Theis Vine, hvor prisen er 319,95 kr., men pt. på bud til 223,95 kr.

Rating 5,5/7