Die Spätburgunder dieses Freitag … ja, selvfølgelig er ordet Spätburgunder hunkøn, og dermed hedder det ingenlunde das Spätburgunder … var fra Weingut Hofmann. Og egentligt giver det perfekt mening, at feminine og elegante vine skal være af hunkøn.
Nå, men vingutter med navnet Hofmann findes der mange af i vores broderland hinter, men denne vin kommer fra Weingut Jürgen Hofmann, som holder til i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.
Vingården er grundlagt i 1971 af Jürgens forældre Klaus og Irene Hofmann, som på det tidspunkt ændrede driften fra et blandet landbrug til en decideret vingård med produktion af vine under eget navn. I starten var sønnen Jürgen ikke specielt interesseret i gården, men som tiden gik, så modnedes idéen. Efter en uddannelse til ønolog i 1997/98 overtog Jürgen driften efter forældrene.
Han investerede i den nyeste teknologi til kælderen, reducerede udbyttet i markerne, plantede flere af de traditionelle sorter i de bedste områder på markerne omkring vingården i Appenheim. Hofmann har i alt 10,8 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Eselspfad, Laurenzikapelle og Niersteiner Oelberg.
I dag hjælper forældrene fortsat til i driften, og ellers får den gode Jürgen hjælp af hans hustru Carolin Hofmann, som er også er født i en vinfamilie, nemlig familien Willems.
Og derfra ejer hun også en vingård, nemlig Weingut Willems-Willems, som ligger i Konz-Oberemmel i Saar, som er en del af Mosel. På den vingård er Carolin 5. generation. Carolin overtog driften af vingården i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.
Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.
I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har en rund, grøn cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden.
Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.
Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.
Nå, men lad os komme til vinen med den sjove etikette … som nævnt med grøn cirkel samt en stol. Hvorfor stolen? Ja, Hofmann siger selv, at vinen bliver hængende i munden, som en polstret barok-stol. Det må vist være tysk humor. Vinen er husets “mindste” Spätburgunder, men de laver altså kun 2 forskellige. Druerne kommer fra marken Daubhaus i Appenheim, og den har lagret på eg … hvor lang tid melder historien ikke noget om.
I glasset er vinen feminin, lys teglfarvet … hvis tegl kan være af hunkøn. Duftmæssigt er vinen landlig … svag kostald, men ikke voldsomt … blot et strejf. Der er rust, jern og jod sammen med efterårsbrune egetræsblade, skovbund og bitre kirsebær.
I munden er der eg, krydderier, røde bær, let hindbær, bitre kirsebær, grønne noter og fast stramhed, men nedenunder lurer en anelse sødme sammen med lidt kommen. Trods en lethed, så bider tanninerne lidt af dig … ikke ubehageligt, men heller ikke helt blidt. Med lidt luft og tid i glasset åbner vinen dog mere op, og bliver et ganske charmerende bekendtskab.
Købt i Tyskland på weine.de til 7,40€ … eller omkring 55 kr.
Rating 4,5/7 
Fra de smalle hylder i vinbutikken 
Cowboy vin … og endda officiel vin for det professionelle Rodeo Cowboy’s Association. Yupiii Kayay Mother Fucker, som Bruce Willis ville ha’ sagt. Vinen hedder Trail Boss Cabernet Sauvignon og kommer fra vinhuset Purple Cowboy Wines.
Torsdag stod på spansk sellection smagning i den nærliggende Vinspecialist, og første vin blev en herlig hvidvin, nemlig denne Massis fra vinhuset Vins del Massis, et lille sideprojekt for Benjamin Romeo, som til dagligt driver Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador.
Nå, pigernes vin fredag blev denne Albariño D’Fefiñanes fra vinhuset Bodegas del Palacio de Fefiñanes, som ligger i den billedskønne by Cambados lige i hjertet af Salnés dalen i det virkelig interessante vinområde Rias Baixas i Spanien. Galicien kaldes området også. En vin … specially valgt af mig … til pigerne.
Fredag … travl arbejdsuge ligger bagud. Pyhhhh. Hvad trænger man så til? Svaret er selvfølgelig Spätburgunder, og som måske ventet er denne fredags Spätburgunder fra den frække slagterhund Uli Metzger, som jeg skrev om forleden … ja, ham med koen på etiketten.
Fredagens Spätburgunder blev ikke en Spätburgunder … men ak, sådan kan det gå. Vinen blev denne cuvée Parzival fra Weingut Rudolf Fürst, og var beskrevet som et blend af Spätburgunder, Domina og Cabernet Dorsa. Det er imidlertid ikke korrekt, for der er ikke Spätburgunder i vinen.
Videre med vinen Venta Mazarrón, som kommer fra Bodegas Viñas del Cenit … et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro. Appellationen (DO) er forholdsvis ukendt … men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León.
Torsdag var der spansk vinsmagning i Randers Vinlaugh med Kristian Ishøy, som er ejer af vinfirmaet og vinbaren D’Wine i Ålborg. Temaet var det anderledes Spanien, og første vin var denne The Cup and Rings Albariño fra vinhuset El Escocés Volante.
Byggemødets næstesidste vin blev en Rhônevin … nemlig denne Rasteau La Ponce fra vinhuset Domaine des Escaravailles, som netop ligger i byen Rasteau.