Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2010 E. Guigal, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

Videre med Nord-Rhône … og igen Guigal, men et step op, nemlig med en Crozes-Hermitage, som vel populært kan betegnes som en billigere og lettere version af Hermitage.

Crozes-Hermitage er den største enkeltappellation i den nordlige Rhône, og omfatter omkring 1.200 hektar vinmarker og en årlig produktion på omkring 44.000 hektoliter vin.

Crozes-Hermitage ligger på den østlige del af Rhône-floden og omslutter Hermitage-bjerget. Men bortset fra at navnet Hermitage går igen i begge distrikter, kan de to områder ikke sammenlignes. Crozes-Hermitage vine når ikke Hermitages højder. Det bedste område i Crozes-Hermitage er det område, som ligger nord for Hermitage.

Historisk er Crozes-Hermitage ikke synderligt velbeskrevet. En reference fra 1846 fremhæver vinene for deres lighed med Hermitage-vinene. Det er værd at holde for øje, for på det tidspunkt brugtes Hermitage-mosten til at give rygrad, syre og frugt til Bordeaux-vinene i svage år. Appellationen stammer fra 1937, og den blev udvidet i 1947.

De røde vine, der står for 90% af produktionen, fremstilles på Syrah, mens de hvide fremstilles på Marsanne og Roussanne.

Guigals Crozes-Hermitage er lavet på ren Syrah fra stokke med en gennemsnitsalder på 35 år – hovedsageligt fra stejle skråninger i Crozes-Hermitage. Lagret 18 måneder på brugte barriques og foudres af fransk eg. Der produceres årligt 300.000 flasker af denne vin.

Bichel skriver selv om vinen; 2010 er en topårgang i Nord-Rhône hvor selv Crozes-Hermitage kan give store oplevelser – slankere end 2009, men med en flottere balance. Denne vintype kan have aromaer, der minder om velhængt kød, og passer faktisk fint til mad, hvor kødsmagen er fremtrædende, som i vildt eller rødt oksekød. Klassisk vin til “Steak Frites” med Bearnaise eller kryddersmør.

Duftmæssigt er vi ovre i sorte bær, godt med blæk, rustik, peber, mejeri, engelsk lakrids, jordagtige toner og bacon. Smagsmæssigt langt mere frugtagtig end Côtes du Rhône vinen fra Guigal. Der er tanniner, syrebid, kraft og power … men ikke kantet, nærmere nænsomt og elegant. Blød råpower … kan man måske udtrykke det.

Købt hos Bichel Vine, pris 169,75 kr.

Rating 5/7  

2008 Marchesi di Barolo, Barolo Sarmassa, Piemonte, Italien

Sidste Barolo fra Marchesi di Barolo blev denne Barolo Sarmassa, som er en tak mørkere, kraftigere og varmere i udtrykket end både Coste di Rose og Cannubi.

Det er producenter som Marchesi di Barolo, Federico Scarzello og Giacomo Brezza, som har gjort marken Sarmassa så berømt, at den rangerer lige under Cannubi. Vinmarken ligger nord for Barolo, tæt ved Cerequio og næsten i den sydlige del af La Morra.

Sarmassa skråningen ligger med en sydøstlig eksponering og en yderst stejl hældning. Netop på grund af denne stejle hældning er størstedelen af den løse jord over tid skyllet af skråningen, så den tilbageværende jordbund er yderst kompakt og hovedsagligt bestående af kalk og ler.

Dette giver dels en næringsfattig jord, hvor udbyttet naturligt holdes nede, og dels en jordbund med tilstrækkelig vandressourcer til, at vinstokken har grokraft nok til at opnå den phenoliske modning. De fleste af vinstokke på Sarmassa er plantet omkring 1985.

Alvise Lunardi nævnte under foredraget, at vi endelig skulle kigge ind, hvis vi kom forbi Barolo området. Og der er meget at se hos Marchesi di Barolo bl.a. kan besøgende se vinkældrene, et stort smagelokale samt Foresteria Marchesi di Barolo, som omfatter en restaurant, hvor man kan smage lokale specialiteter.

I det hele taget var Alvise Lunardi meget optaget af mad … og fortalte begejstret, hvilke retter han mente de forskellige vine vil passe sammen med. Det var lige så mundvandet løb hos de 28 deltagere, som var mødt op til denne smagning. Stor respekt … det giver en dimension mere, klasse.

Sarmassa
Alvise Lunardi fortæller om mad og Barolo Sarmasse

Nå, men tilbage til denne Barolo Sarmassa, som er lavet på samme måde som de to tidligere Barolo’er … det skal jeg ikke trætte jer med igen. Lagring 2 år … et år på flaske inden frigivelse og så videre.

I næsen er der mere kraft end hos de forrige … bærrene dufter mørkere, mere i stil med solbær kombineret med eg, tobak, flintesten, teblade, blomster, lakrids, krydderier og skovbund. I munden er vinen meget tør, god intensitet, tanninerne er godt integreret i syren og bestemt ikke ubehagelige. Godt med frugtsyre … og niveaumæssigt meget tæt på Cannubi vinen … måske svagt under.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 450 kr.

Rating 5/7  

2008 Marchesi di Barolo, Barolo del Comune di Barolo, Piemonte, Italien

Efter Marchesi di Barolos Barbera vine, så blev det tid til Nebbiolo … først med deres 2010 Barbaresco – men den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen – og derefter selvfølgelig Barolo vinene, hvor denne Barolo del Comune di Barolo var den første i rækken … en fin række med samlet 4 x Barolo’er.

Husets Barbaresco var jeg ikke synderligt begejstret for første gang jeg smagte den, og det gentog sig ved denne smagning. Selvom der alene er 25 kilometer mellem Barbaresco og Barolo, så er der store forskellige i vinene.

Måske er det vejret, som spiller ind … for i Barolo ligger markerne en anelse koldere, og jordforholdene er også anderledes. Det betyder, at rødderne i Barolo typisk går en del dybere end i Barbaresco.

Barbaresco modnes tidligere end Barolo, og har typisk et lavere indhold af tanniner. Dette betyder, at Barbaresco kræver mindre tid til at modne, ligesom Barbaresco er drikkeklar tidligere end de noget hårdere Barolo. Man siger også, at Barolo er kongen, mens Barbaresco er dronningen.

På denne Barolo del Comune di Barolo kan man i øvrigt se de to slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som tidligere – sammen med Palazzo Barolo – var ejet af vinhuset. I dag er Palazzo Barolo åbent for offentligheden og huser forskellige arrangementer, fx kunstudstillinger og klassiske koncenter. Herudover er Palazzo Barolo også hjemsted for Opera Pia Barolo, en godgørende organisation i Barolo.

Castello Falletti kaldes også Castello di Barolo ejes af kommunen i Barolo og huser i dag blandt andet WiMu … hvilket er en forkortelse af Museo del Vino a Barolo eller med andre ord et museum om vinene i Barolo. Castello di Serralunga er ligeledes åbent for offentligheden og én af områdets turistattraktioner.

Nå, men tilbage til vinen, denne Barolo del Comune di Barolo, der – som navnet indikerer – er lavet med druerne fra flere steder i Barolo. Faktisk er vinen et blend af Nebbiolo druer fra Marchesi di Barolo markerne Cannubi, Sarmassa, Coste di Rose, Castellero, Boschetti, Preda, Vignane og Ravera.

Macerationstiden er kort … omkring 8 dage, og derefter har vinen lagret på slovensk og fransk eg … herunder også på de gamle, store fade, som stammer tilbage fra 1864. Kan ikke helt se, hvor lang tid vinen lagrer på egetræsfadene … Vinspecialisten skriver selv 5 år, mens andre forhandlere skriver 2 år. Den hviler på flaske et par måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt har jeg lidt syrlige kirsebær, balsamico, trøfler, grønne buske, kælder, champignon og krydderier. Meget mere kompleks end husets Barbaresco og langt mere tyngde. Smagsmæssigt meget ren frugt, godt med tanniner og syre. Meget præcis i udtrykket, og vinen åbner godt op i glasset. Hovedoverskriften må være dybde, præcision og stram syre.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 375 kr.

Rating 5/7  

2011 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Peiragal, Piemonte, Italien

Næste vin var også en Barbera d’Alba, men enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Peiragal. Marken Peiragal er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker, og tidligere var der faktisk plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Alvise Lunardi fortalte om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Alvise Lunardi
Eksportchef Alvise Lunardi hos Marchesi di Barolo

Og det er sgu rigtig god vin dette her. Meget anderledes … og bedre … end forrige vin. Næsen er langt større, rustik, landlig med fylde, solbær, modne kirsebær, mynte og stor frugtrigdom. Smagen har en klar syre, tæt frugt … sådan meget direkte. Der er godt med tanniner, mineralitet og våde sten. Flot og frugtrig eftersmag … og faktisk én af aftenens bedste vine. Meget charmerende. Der er lidt power samtidig med klar og stringent syre.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7    

2012 Torbreck Vintners, Cuvée Juveniles, Barossa Valley, Australien

Det er vist måneder siden, at jeg sidste havde australsk vin i glasset, men på denne tirsdag smagte jeg denne Cuvée Juveniles fra det klassiske australske vinhus Torbreck Vintners, som ligger ved byen Marananga i Barossa Valley, faktisk ikke langt fra andre store australske vinhuse som Penfolds og Peter Lehmann Wines.

Torbreck Vintners er  grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han egentligt for Rockford Wines, men han fik plejet vinstokkene på de fundne, gamle marker og indgik en aftale med jordejerne om, at druerne skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården … og han mener fortsat, at man endnu ikke har set de bedste vine fra Torbreck Vintners.

Nå, men denne vin Cuvée Juveniles er opkaldt efter en kult vinbar i Paris. Vinbaren Juveniles drives af englænderen Tim Johnston. Han har drevet baren i Paris i mere end 20 år og er – som Powell – en passioneret fortaler for Rhône vine. De to blev venner tilbage i slutningen af 1990’erne, og det var Tim som foreslog Powell at lave en vin specielt til baren. Det blev denne Cuvée Juveniles, som blev produceret første gang i 1999.

Etiketten er i øvrigt designet af Tims datter Carolyn … og hendes malerier kan også findes i hendes fars bar.

Cuvée Juveniles er lavet på 62% Grenache, 23% Shiraz (Syrah) og 15% Mataro (Mourvèdre), altså et Rhône blend. Druerne til vinen kommer fra regionerne Gomersal, Seppeltsfield, Marananga, Moppa, Koonunga Hill og Ebenezer i Barossa … og fra stokke med en alder på mellem 40 – 150 år. Det helt specielle ved Juveniles er, at den slet ikke fadlagres, men udelukkende vinificeres på rustfri stål for ikke at forstyrre den fine frugt og karakteren fra jordbunden.

Og hvilken dejlig duft … jeg er positivt overrasket. Næsen er ganske rustik og landlig. Der er solbær, yoghurt eller A38 … sammen med mulle kælder, let peber … dufter ret fantastisk. Der fornemmes muskler, men det er sgu meget godt. Forstår allerede inden jeg har smagt vinen, hvorfor sammenligningen med Rhône ikke er helt ved siden af. I munden er vinen saftig med mørke bær, peber, engelsk lakrids, vanilje … der er et letsødt strejf … virkelig saft og kraft. Flot, flot vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 245 kr.

Rating 5/7  

2012 Weingut Kirsten, Herzstück Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

Hjemme lørdag efter Riesling ræset hos Gert … hvad er så bedre end … endnu en Riesling? Det blev denne Herzstück Riesling Trocken fra Weingut Kirsten,  som holder til i  den lille Moselby Klüsserath i Bernkastel området.

Den i dag 52-årige Bernhard Kirsten overtog i slutningen af 1980’erne det lille familiebrug, som dengang var et traditionelt landbrug, kvæg, vin og frugthave. Landbruget er nu væk, og i dag har familien 12 hektar vinmarker og 6 hektar med frugthave. Der ejes følgende vinmarker; Köwericher Laurentiuslay, Pölicher Held, Longuicher Maximiner Herrenberg og Klüsserather Bruderschaft.

Ud over vinfremstillingen har de derfor også en anseelig produktion af spiritus og har specialiseret sig i sekt til glæde for andre småbønder, der ikke selv har faciliteterne hertil.

Allerede i 1993 nedsatte han udbyttet til 30hl/ha, hvilket blev anset for galmandsværk, da det var meget normalt at høste mindst 80 hl/ha. Endnu tidligere eksperimenterede han med brugen af eg, hvor han sværger til træ fra Vogeserne. Han traf sin kone Inge, da han studerede i Californien, og hun arbejder i dag med samme iver og gode humør i deres fælles projekt.

Man dyrker hovedsageligt Riesling, men har desuden 5% beplantet med Weißburgunder og Spätburgunder, men sidstnævnte bruges alene til de mousserende vine. Siden 2011 har Weingut Kirsten været et biodynamisk vinbrug.

Her har vi husets Herzstück Riesling Trocken, hvor druerne kommer fra den stejle, sydvendte mark Klüsserather Bruderschaft … ja faktisk fra det bedste stykke af denne marken … kernen eller hjertet … heraf også navnet Herzstück på denne vin.

I glasset er vin markant mere gul end de øvrige Riesling vine denne dag … meget spøjs … næsten pisgul fristet man til at sige, men det vil nu være synd. I næsen er vinen dog ganske indbydende med hyben, frisk frugt, modne æbler og en smule våde sten/mineralitet. Vinen er også lidt varmere i smagen med modne æbler og et krydret element, som sammen med fin syre/sødme balance gør vinen ganske skøn.

Forhandles af Jysk Vin, pris 159 kr.

Rating 5/7  

2011 Weingut Reinhold Haart, Riesling Goldtröpfchen Kabinett, Mosel, Tyskland

Med næste vin røg vi fra Rheingau til Mosel, og fra en tør vin til en Kabinett, dvs. en vin fremstillet af fuldt modne druer fra den primære høst, og oftest sødere end de tørre vine. Her er det en Riesling Goldtröpfchen Kabinett fra Weingut Reinhold Haart, som holder til i byen Piesport i Mosel.

Jeg har tidligere skrevet om Reinhold Haart, nemlig da jeg sidste år smagte hans 2011 Goldtröpfchen Riesling Großes Gewächs. Den nuværende ejer Theo Haart er i øvrigt også i familie med Julian Haart, hvis 2013 Piesporter Riesling jeg smagte for en måneds tid siden hos Gert. Theo er nemlig onkel til den unge Julian.

Familien Haart er den ældste vinavlerfamilie i Piesport. Allerede i 1337 blev Haart nævnt som ejer af vinmarker i Piesport. Den ultimative forudsætning for at fremstille vine af høj klasse, er besiddelsen af de bedste vinmarker, kombineret med vinsamhørighed og tradition, som findes i deres 650 år gamle familieejede vingård.

I dag leder ægteparret Edith og Theo Haart den traditionsrige vingård. ”Vores passion og profession tilhører vinene” siger begge samstemmende. Vinskribenter anser vingården for at være en af de bedste i Mosel. Således har også Robert Parker opdaget ”Reinhold Haart”.

Alle vingårdens vine er ratet meget højt af Parker. Weingut Reinhold Haart blev i 2007 i “Weinguide Deutschland″ kåret som “årets vinmager” (Winzer des Jahres). Samtidig har vingården fået prædikatet “Weltklasse”, som betyder, at vingården tilhører den absolutte elite i Tyskland.

Theo Haarts vigtigste vinmark er Goldtröpfchen og midt i den fandt han for nogle år siden resterne af en romersk vinpresse og kælder. De tilkaldte arkæologer fandt det største romerske vineri nord for Alperne. Vineriet er i dag restaureret og kan beses af nysgerrige turister og vininteresserede.

Og det er bestemt et besøg værd, for Piesport er et fantastisk smukt sted … så meget, at det næsten er ufatteligt. Mosel slår en stor bue, nederst ligger de smukke huse, bag dem rejser stejle bjergsider sig med sirligt holdte vinmarker, over vinmarkerne på toppen breder skoven sig.

Goldtropfchen ligger på sydvendte skråninger med en jordbund dækket af skifer, hvilket dels giver vinen sin mineralitet, dels holder på varmen, som afgives til druerne og rødderne om natten. Dette øger vinstokkens vækst, hvilket igen – når udbyttet holdes nede – giver vinen en større koncentration. En anden af Goldtropfchens store fordele er, at skovene, som ligger ovenfor vinmarken, sikrer, at der altid er tilstrækkelige mængder vand til rådighed, så vinstokken ikke stresses og lukker ned for fotosyntesen.

Vinen er lavet ved, at mosten gæres ud på rustfrie ståltanke ved ca. 16 grader, hvilket forlænger gæringen og øger vinens kompleksitet. Efterfølgende filtreres vinen let og tappes på flaske.

Duften er let parfumeret med æbler, let petroleum samt lidt lemon. Ikke en voldsom næse … lidt neutral i starten, men åbner langsomt op. I smagen er vinen præget af sødme, nødder, muskat … meget saftig, frugtrig og fin balance med lidt citrus og mineralitet i eftersmagen. Dejlig vin, og bestemt én af dagens bedste Riesling’er … men når efter min vurdering ikke helt samme niveau som den tørre udgave samme år. Men det er helt sikkert en smagssag.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 155 kr.

Rating 5/7 

2012 Weingut Robert Weil, Riesling Kiedricher Trocken, Rheingau, Tyskland

Lørdag eftermiddag … vinbuddy Gert havde inviteret til Riesling på terrassen, og på én af sensommerens fantastiske dage stod den således på 4 x kølige Riesling’er, som Gert havde hjembragt fra hans sidste tur til Mosel.

Og vi lagde ud med en gammel kending, nemlig Weingut Robert Weil, som forhandles af den lokale vinpusher Jysk Vin. Vinen var husets 2012 Riesling Kiedricher Trocken, som jeg har smagt tidligere, blot i årgang 2009.

Vingården blev grundlagt i 1867 af Dr. Robert Weil, der på dette tidspunkt var professor på Sorbonne Universitet i Paris. På grund af den fransk-tyske krig blev han nødt til at forlade Frankrig, og han købte de første vinmarker i Kiedrich, hvor han ernærede sig som journalist og med tiden erhvervede de bedste marker på Kiedricher Berg.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt vilje til at investere blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse, og hans vine vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde Bordeaux-vine. I dag ledes vingården af William Weil, der er 4. generation af familien.

Godset er på 90 hektar, fordelt på vinmarkerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg, som udelukkende er tilplantet med Riesling, som altid siden starten har været den primære drue på vingården. Kiedrich Gräfenberg er husets Grosse Lage vinmark.

Der satses på kvalitet, bl.a  med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktionen af vine på et højt kvalitetsniveau.

Denne Riesling Kiedricher Trocken er én af Weils Ortsweine, dvs. lavet med druer fra forskellige marker … og faktisk fra både Erste Lage og Grosse Lage vinmarkerne, hvoraf nogle af markerne endda ligger på stejle bakker med op til 60% stigning. Selvfølgelig 100% Riesling.

Duftmæssigt meget svag petroleum, hyld, fersken og hvide blomster. Der er en god frisk syre, et varmt udtryk i vinen, som er blid med et svag mineralsk pust. Smager bare rigtigt godt.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, pris 195 kr.

Rating 5/7  

2009 Weingut Philipp Kuhn, Rotweincuvée Philipp’s Zwei, Pfalz, Tyskland

Noch ein wein … denne gang fra den netop overståede weekend … og igen en tysker, nemlig denne Rotweincuvée Philipp’s Zwei fra Weingut Philipp Kuhn, som ligger i byen Laumersheim, sjovt nok ca. 10 km. nordøst for en by ved navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.

Kuhn familie har boet i Laumersheim siden 1600-tallet, og det er også i Laumersheim samt i de omkringliggende landsbyer Großkarlbach og Dirmstein, at Kuhn har sine vinmarker. Samlet har huset 21 hektar vinmarker, hvor de dyrker 25% Riesling, 25% Spätburgunder og Cabernet Sauvignon, 25% hvide burgundersorter, 25% Dornfelder og andre røde sorter.

De bedste marker er Kirschgarten og Mandelberg. Gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 65 hl/hektar.

Siden 1992 har det været Philipp Kuhn Junior, som har stået for driften. Ja, faktisk var Philipp kun 20 år gammel, da han i 1992 overtog tøjlerne på vingården.

Lokalt kaldes han “Der Philipp”, og han er en venlig mand, som har fået adskillige priser. Efter at have været et “ungt talent” i en årrække opnåede han i en alder af 36 år fuld optagelse i den prestigefyldte sammenslutning af Tysklands bedste vinproducenter VDP … Die Prädikatsweigüter og ved at modtage Deutschen Rotweinpreis 2008, så sikrede han sig for 5 år i streg én af det store tyske vinpriser.

Kuhn hører i dag til nogle af de allerbedste i Pfalz og er hastigt på vej til den tyske top. Kuhn har lært vindyrkningens kunst af naboen Knipser, hvilket jo forklarer en del. Knipser ligger alene 200 meters penge fra Kuhn.

Og det var faktisk lidt af et tilfælde, at Volker Knipser og Philipp Kuhn blev venner. Som 16-årig var den unge Philipp nemlig til en håndboldafslutning, som blev fejret hos Weingut Knipser. Han faldt i snak med Knipser, som rådede Kuhn til, at hans familie burde plante Spätburgunder på en mark, hvor Kuhn familien havde vinstokke den lokale drue Huxelrebe, men som Knipser mente var ideel til den røde drue. Philipp Kuhn lyttede opmærksomt, og overtalte sin far til at også dyrke Spätburgunder.

Fire år senere lavede Kuhn herefter en smule Spätburgunder, men det var først efter 1992 – da Philipp selv overtog roret – at han gik i gang med en større omstrukturering af marker og sorter. Ud røg mange af de gamle planter … dog undtagen de gamle Riesling stokke. Og i stedet plantede han maser af røde sorter som Dornfelder, Spätburgunder, Saint Laurent, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot og endda Sangiovese.

I dag er alle vinene kendetegnet ved meget høj kvalitet og et udsøgt druemateriale, der får det bedste frem i den enkelte druesort. Gault Millau har tildelt Kuhn 4 drueklaser og  Eichelmann 4½ stjerner. Hos Philipp Kuhn produceres der omkring 180.000 flasker årligt.

Denne Rotweincuvée Philipp’s Zwei er lavet som et blend på Cabernet Sauvignon og Blaufränkisch, men fordelingen kender jeg ikke. Maceration er på mellem 10-21 dage, hvilket er efterfulgt af lagring på 2 år gamle barriques i 20 måneder. Lidt spændende.

Bagsiden af etiketten afslører, at det er en “Selection Alexander von Essen”, dvs. at den er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og alene sælges via hans store vinfirma. Det er vi stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. da jeg drak en  2008 Weingut Spiess, Pinot Noir Löwenberg Selection Alexander von Essen fra Rheinhessen samt en 2010 Weingut Wolf Dietrich Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir fra Baden. Det betyder dog ikke, at vinen ikke kan købes andre steder, blot at den formentlig er købt via baronen. Vinen fremgår således heller ikke af Weingut Philipp Kuhns egen hjemmeside.

Duftmæssigt også en spændende vin, hvor der er sød kostald, røg, brænde, kul og tørv sammen med søde, overmodne kirsebær. Smagen er kraftig, powerfuld og præget af stor tørhed, kirsebær, god syre, jern, mineralitet samt lette krydderier og urter. Lidt anderledes og ganske indbydende vin. Hmmmmm.

Købt hos Vinexus, hvor prisen er 15,40€ eller ca. 115 kr.

Rating 5/7  

2009 Weingut Kloster Eberbach, Steinberger Crescentia Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Rieslingsmagningens sidste vin blev denne Steinberger Crescentia Riesling Spätlese fra Weingut Kloster Eberbach … eller helt korrekt Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, som ligger ved byen Eltville, lidt nordøst for Geisenheim og heller ikke langt fra Schloss Johannisberg. Vi er selvfølgelig i Rheingau tæt på Rhinen … smukt område med mange gode vinhuse.

Kloster Eberbach blev grundlagt af augustinermunkene i 1116, men allerede i 1136 overtaget af cistercienserne udsendt af Bernhardt de Claivaux. Klosteret havde et meget enkelt regelsæt: ”Ore et Laborum”, hvilket betød bed og arbejd.

Som resultat af denne levevis blev der i løbet af kun 40 år etableret ikke mindre end 200 mindre klostre langs Rhinen mellem Worms og Köln. Kloster Eberbach blev derfor verdens største vingård, der omkring år 1500 rådede over 10.000 ha. vinmarker fordelt på 200 vingårde.

I dag råder Kloster Eberbach over ca. 220 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 vinerier. Ejendommene med tilhørende marker fordeler sig i byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim i det sydlige Frankfurt.

Kloster Eberbach er således én af Tysklands største vinproducenter med fremragende vinmarker og en bred vifte af forskellige vine gående fra de knastørre tørre hvide til senthøstede botrytiserede søde vine samt elegante rødvine på Pinot Noir. Der produceres årligt omkring 1,9 millioner flasker vin og mousserende vin på Kloster Eberbach.

Det har siden 1866 været statsejet … først af Preußisches Domainenweingut og siden 1945 af den hessiske stat, som i dag driver vinhuset under navnet Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach.

Kloster Eberbach er verdensberømt for ikke mindst den flotte portefølje af vine fra de forskellige byer og parceller, men i høj grad også for den årligt tilbagevendende vinauktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige. I 1985 blev der eksempelvis solgt en Steinberger Trockenbeerenauslese årgang 1893 til den nette sum af 22.000 D-mark, som det hed dengang … eller næsten 90.000 kr. Denne rekord blev dog slået året efter, hvor en Neroberger Riesling Trockenbeerenauslese 1893 gik for hammerslag på ca. 138.000 kr.

Nå, men nok snak … her i glasset en Steinberger Crescentia Riesling Spätlese. Crescentia er latin for Gewächse … altså en Großes Gewächs vin, en vin fra de bedste marker. Betegnelsen Crescentia blev faktisk allerede brugt af Kloster Eberbach i 1400-tallet. Sent høstede druer … altså Spätlese og ovre i den søde afdeling.

Duftmæssigt er her igen god petroleum, kanel, frugtrig med krydrede æbler og modne pærer, nødder, svag mineralitet og fed sødme. Smagen er proppet med sødme, tørret frugt, faktisk godt med frugtintensitet, nødder. Det bliver dog aldrig for fed, for der er også en god syre, som sikrer en flot harmoni i vinen. Skøn sød vin … specielt bare som en godnat-aften-vin eller måske til lidt ost.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 215 kr.

Rating 5/7