Onsdag aftens 6. vin … fra Comte Armand, igen en fabelagtig Bourgogne extraordinaire, og samtidig også en vin jeg tidligere har smagt og skrevet om på min blog. Jeg linker straks til blogindlægget.
Druerne til vinen kommer fra marken “Clos des Epeneaux”, en brun mark af pulveriseret kalksten, stenet på overfladen og med et lag af hårde sten nedenunder. Pommard er kendt for en mere ‘maskulin’ stil, som kan tilskrives tilstedeværelsen af jern i jordbunden og den mineralrige ler, der er særligt fremherskende her.
Clos des Epeneaux vinmarken ligger – omkranset af gamle mure – i den nordlige del af Pommard mellem Chateau de Pommard og kommunengrænsen mod Beaune, og er én ud af 3 Pommard 1er Cru Epenots vinmarker, der konsekvent har produceret nogle af de fineste røde vine i Côte de Beaune.
De ældste af vinstokkene er op til 70 år, og den gennemsnitlige alder på vinstokkene er ikke mindre end 55 år. Clos des Epeneaux er samtidig også én af de største Premier Cru vine i Côte de Beaune og Côte de Nuits, og giver vine der har både magt og finesse.
Duftmæssigt er der svovl, flæskesvær, frugt … måske mere mørke bær og en lidt indelukket, “mulle” duft. Smagen meget intens med grønne noter, tannin, bær … og den hele meget intens. En virkelig nydevin … hmmmm, hvor er det godt,
Købt hos Randers Vinhus, pris hele 785 kr.
Uhmmmmm, endnu en Bourgogne, og denne gang ligeledes 1er Cru fra Domaine Jean-Michel Guillon.
Næste vin … er rigtig guf, og lige min stil. Jeg har tidligere anmeldt 2 vine fra Alvaro Palacios, nemlig hans 
Tys tys, meget hemmeligt!!! Vinspecialisten skriver selv om denne vin; “Vi kan pga. specielle omstændigheder ikke oplyse nærmere om, hvilket vinhus der står bag vinen … blot fortælle, at vinen i denne flaske normalt sælges til over 200 kr. pr. flaske”.
Min første vin denne aften var fra Bourgogne, nemlig fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, uddannet på ønologskolen i Beaune. Derefter fik han sin praktiske uddannelse på Château Lafite Rothschild i Pauillac, og derefter et år hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.
Aftenens indkøbte kultvin – valgt af Paul – blev denne Flor de Pingus med det danske islæt. Et godt valg, for der er bestemt tale om en stor vin fra den danske vinguru Peter Sisseck.
Tid til min næste vin, klassisk Brunello … arghhhhh, hvor jeg elsker Sangiovese. Vi er i Toscana (selvfølgelig) og vinhuset hedder Caprili, og blev grundlagt i 1965 af Alfo Bartolommei. Familien Bartolommei bosatte sig i kommunen Montalcino i begyndelsen af sidste århundrede. Familien stammer oprindeligt fra Podere Marzolo i kommunen Marzolo Cinigiano (provinsen Grosseto). I 1911 flyttede familien til Podere Poggio og lejer først en gård på Villa Santa Restituta og arbejder med den jord, de har forpagtet. I 1952 lejer de så gården Caprili, og køber den endelig selv i 1965, hvor de samtidig begynder på at producere vin.
Med næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.
Næste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.
Stress, stress, stress. Jeg skulle “hoste” bestyrelsesmøde, og det var fremrykket fra det normale starttidspunkt kl. 19.00 til nu kl. 18.00, og fluks hjemkommet 16.30, så var der da lige 1½ time til at fabrikere lidt lækkert mad, og finde de vine, som vi skulle smage denne aften. Og jo, det lykkedes at få lavet lidt fornuftigt, nemlig