Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2007 Paul Jaboulet Aîné, Cornas Les Grandes Terasses, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Paul Jaboulet Aîné, Cornas Les Grandes Terasses, Rhône, FrankrigJeg fik lov af vælge vinen på Slinger, og da Paul var til Châteauneuf-du-Pape tænkte jeg, at en Cornas måske kunne falde i god jord. Samtidig var prisen på Slinger ganske fornuftig, så vinen blev denne Cornas Les Grandes Terasses fra Domaine Paul Jaboulet Aîné. Og endda årgang 2007 … et fantastisk år i Rhône.

Sidst vi var i Århus var jeg også stødt på Jaboulet familien, nemlig via en Crozes-Hermitage fra Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, som blev etableret i 2006 efter frasalget af netop Domaine Paul Jaboulet Aîné.

Det var sket efter den daværende ejer Gérard Jaboulets pludselige død i 1997 og en lang periode, hvor familien havde svært ved at få vinhuset til at løbe rundt og en overtagelse i familien praktisk talt var umuligt  på grund af de skrappe franske arveafgifter.

Nå, men Paul Jaboulet Aîné er grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine.

Det blev dog hans søn Paul, som lagde navn til vinhuset, som herefter var i familiens eje i 6 generationer. Og igennem årene opkøbte familien også yderligere vinmarker i det nordlige Rhône i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray, bl.a. parceller på berømte marker som La Chapelle, Le Chevalier de Sterimberg, Domaine de Thalabert og Domaine Mule Blanche.

På et tidspunkt blev der desuden knyttet et negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.

Som nævnt havde Gérard Jaboulets familie svært ved at få vinhuset til at løbe rundt efter Gérards død, hvorfor det i 2006 blev solgt til den schweiziske finansmand Jean-Jacques Frey, som også ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og en del af Champagnehuset Billecart-Salmon samt en del af cognachuset Léopold Gourmel.

Det er familiens ældste datter Caroline Frey, som har fået ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og startede sin karriere som kældermester på Château la Lagune, hvor hun i samarbejde med professor Denis Dubourdieu var med til at bringe slottets standard op til dets oprindelige niveau.

Caroline Frey er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle Jaboulets eksisterende marker er blevet grundigt renoveret og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt. Caroline har også indført en kontrolleret dyrkning efter principperne i integreret landbrug – agriculture raisonnée – og samtidigt iværksat et kæmpe program med overgang til biodynamisk dyrkning på alle firmaets vinmarker i det nordlige Rhône og i Châteauneuf-du-Pape.

I dag har vinhuset samlet 114 hektar vinmarker, men alene to parceller i Cornas, nemlig Domaine de Saint-Pierre på 4,75 hektar og Les Grandes Terrasses på 1,35 hektar. Les Grandes Terrasses er en stejl mark, hvor vinstokkene er mellem 10 og 60 år gamle og giver mellem 30-35 hektoliter pr. hektar.

Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Efter afstilkningen og en skånsom masning bliver vinen gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfade, hvoraf de 20% er nye.

Og i glasset en mørk fætter … let brun i kanten. Alderen fornemmes også lidt i næsen … eller i hvert fald en modenhed sammen med godt mørke bær, blommer, figner, engelsk lakrids, hvid peber, jord, violer, sorte trøfler, røg og lidt vanilje. Smagen er utrolig blød, blid og tæmmet … ikke stringente, stramme og direkte Cornas muskler, men ældre hvalpefedt …  fyldig, cremet, blød med en letkrydret note.

Forhandles i Vinoble butikker, pris 349 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2011 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, ItalienFredag stod primært på bajere, snaps og kogt torsk … så ingen Spätburgunder til Houlberg. Suk. Men der er nu imidlertid ikke grund til ha’ ondt af Houlberg, for før humle- og kartoffelvandet bød et lille kundemøde på lidt rigtigt vand … nemlig druevand i form af en gammel kending … Barolo fra Pio Cesare og i en frisk og stram årgang.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og nuancerne minder sgu ærlig talt om tidligere årgang, hvor der er lyserøde bær, ribs, tranebær, lidt mentol, tobak, blæk, violer, cigaræsker, blomster og en åbenlys syre. Trods den unge alder virker vinen – som 2010’eren – imødekommende, let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, granatæbler, æblesyre, faste tanniner, røg … lækker, skarp og præcis. Kongevin, som fortsat er i dens spæde ungdom, men bestemt ikke total snerpet og uimødekommende, som Nebbiolo også kan være i de helt unge år.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Bodegas Puiggròs, Signes, Catalonien, Spanien

1 kommentar

2010 Bodegas Puiggròs, Signes, Cataluña, SpanienVin er livets vand … og fruen med følge (det er mig) var åbenbart tørstige på livet, så den spanske Bierzo vin fik lørdag følgeskab af endnu en spanioler, nemlig vinen Signes fra vinhuset Bodegas Puiggròs. Importøren kalder selv vinen for en spansk Barolo … og det skal vi selvfølgelig undersøge nærmere.

Bodegas Puiggròs ligger i den lille by Òdena, vel omkring 30 kilometer nordvest for Barcelona. Det er i Katalonien, men ikke i en af de mere kendte appellationer som fx Montsant, Penedès eller Priorat, men derimod under appellationen DO Cataluña eller DO Catalunya, som man kalder det lokalt på catalansk.

Appellationen er forholdsvis ny, etableret i 1999 og de første vine under DO Cataluña kom omkring år 2000. Man kan betragte DO Cataluña som den regionale DO, der dækker alle allerede eksisterende DO-områder (uden at dette medfører, at disse DO’er forsvinder) og tilhørende kommuner i Katalonien.

Appellationen er skabt for at støtte de over 200 vingårde, som producerer kvalitetsvine, men ikke er omfattet af de eksisterende DO’er.

Det er således et stort område, og der dyrkes også mange forskellige druer, typisk røde druer som Ull de Llebre, Aragonés, Monastrell, Mazuelo, Bobal, Garró, Sumoll, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Cabernet Sauvignon og Samsó samt de hvide sorter Parellada, Pansá Blanca, Viura, Subirat Parent, Chardonnay, Picapoll, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc, Moscatel, Garnacha og Müller Thurgau.

Bodegas Puiggròs er grundlagt tilbage i 1843, hvor familien Puiggròs producerede vin på deres vingård Cal Pau Palomas i Òdena, men vinene blev aldrig solgt videre. Det skete først i 2008, hvor vinmarkerne blev genoprettet og vingården restaureret. Det blev den reelle start på vingården, som man samtidig kaldte Bodegas Puiggròs.

Og de var de to fætre Josep og Vicens Puiggròs, som fik vingården op at køre og i dag driver bodegaen med dens omkring 18 hektar vinmarker, som ligger i 450-650 meters højde. Der dyrker de sorterne Carignan, Grenache Blanc, Grenache og Sumoll. Og mange af vinstokkene er over 60 år gamle og giver basis for virkelig spændende vine. Jordbunden i dette område er primært ler og kalksten. Fætrene producerer omkring 20.000 flasker vin hvert år.

Hos Bodegas Puiggròs er kvalitet i højsædet og hele fremstillingsprocessen overvåges nøje. Druer høstes i hånden og transporteres i kasser a 20 kg til sorteringsbordet hvor der sorteres manuelt for at sikre, at kun de allerbedste druer bliver anvendt til fremstillingen af vin. Druerne fra hver enkelt mark behandles seperat og vinene lagres 12 -18 måneder på franske 300 liters egefade. Vingårdens rustfrie ståltanke har en kapacitet mellem 1.400-3.000 liter og er udstyret med moderne temperaturkontrol, kølings- og varmeanlæg.

Og denne vin Signes fra Bodegas Puiggròs er en Grenache baseret fætter, lavet på Grenache og Sumoll, men fordelingen kender jeg ikke. Sumoll er jeg ikke tidligere stødt på, så den skal vi også lige kigge nærmere på. Sumoll er en sort druesort, selv om der også findes en hvid udgave. Den er en forholdsvis lang og stor drue, som stammer fra Penedès området i Katalonien.

Navnet Sumoll er relateret til det lokale slang af ordet sumollar, som betyder modning. Druen har tidligere været meget udbredt i området, men er efter 1986 massivt blevet erstattet af mere internationale druer, og der er i dag alene omkring 100 hektar tilbage med Sumoll, som giver vine med let ruhed, som dog forsvinder med alder.

I de senere år er flere mindre vinproducenter fået øjnene op for druen, bl.a. netop Josep Puiggròs, som endda har skrevet en lang afhandling til Institució Catalana d’Estudis Agraris (ICEA) om druen. Den har titlen Docomentació Històrica deæ Sumoll-Sumoi. Og Sumoll er derfor én af de druer, som Bodegas Puiggròs virkelig forsøger at bevare og anvende i deres vine.

Men en form for en spansk Barolo? Hmmm, det må vi vist kigge nærmere på. Første overraskelse er, at vinen i glasset slet ikke er mørk, kraftig og tæt … som man måske kunne forvente af en Grenache baseret vin. Farven er derimod sådan nærmest medium transparent, bestemt til den lysere side.

Næsen starter med lidt mentol, krydderier efterfulgt af lidt ribs, hindbær, egetræ, toastbrød, svag vanilje og en lidt svagt peberet syre, som pirrer dine alt for lange næsehår. Det er også lidt grønne blade, som giver lidt aroma med let bitterhed.

I munden rammes du af en voldsom tørhed, syrlige bær og grønne blade … og jeg forstår øjeblikkeligt, hvorfor importøren sammenligner med Barolo. Tanninerne er så stramme, at du laver trutmund aka kysmund, så advarsel … drik ikke denne vin foran en pige, som du ikke vil i lag med … kysmunden kan nemt misforstås. Der er lethed, syre … ribs, balsamico, let bitterhed og lang eftersmag med syrlige, frisk frugt. Og dine tænder nyder fortsat vinen lang tid efter.

Hold da op … endnu en overraskende vin. Thumbs Up. Spanioler med italienske gener. Seat med Ferrari motor. Julio Iglesias parret med Eros Ramazotti.

Købt hos Glud Vin, hvor prisen er 179 kr. Det er nok bedste vin, som har jeg smagt fra Glud Vins sortiment.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, TysklandFredagens Spätburgunder – druernes konge – var i går udskiftet med en Riesling – druernes dronning, da hustruen havde bestået en uddannelse. Hun elsker Riesling, og for at please hende, så havde Houlberg således brudt både normer, regler og god etikette og åbnet en flaske sødere Riesling.

Det var denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese fra Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, som fruen min har specielle gode minder om. Det var nemlig hos Bergweiler, at den charmerende ældre Monika Schmitt sidste sommer roste fruen for at ha’ taget turen over bjerget til Traben-Trarbach.

Det gav plusser i karakterbogen hos min hustru og disse plusser forsøgte jeg så på bedste vis også at udnytte, men ikke helt med det ønskede resultat. Tror fruen fandt vinen en anelse for sød … hmmm respekt, nu vil hun sgu ha’ sine Riesling’er Trocken. Sådan hustru.

Vinhuset Dr. Pauly-Bergweilers historie går helt tilbage til 1500-tallet, men driften blev i 2006 overtaget af seneste generation i form af Stefan Pauly. Han overtog driften efter faderen Dr. Peter Pauly og moderen Helga og de havde mange år forinden overtaget driften efter farfaren Zacharias Bergweiler. Stefans forældre hjælper dog fortsat på vingården.

Weingut Dr. Pauly-Bergweiler holder til i en gammel bygning i Bernkastel lige opad Mosel floden og ikke langt fra centrum i byen. Ja, det er næsten et lille slot, hvor smagelokalet ligger i bunden af bygningen … med hvælvede lofter og så selvfølgelig Monika bag disken.

Vinhuset har i alt 17 hektar vinmarker, og endda parceller på nogle af de allerbedste marker i området, både i Bernkastel, Graach, Wehlen, Zeltingen, Brauneberg, Ürzig og Erden.

Det er nemlig markerne Bernkasteler Badstube, alte Badstube am Doctorberg, Schlossberg, Lay og Johannisbrünnchen, Graacher Himmelreich og Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Klosterberg, Zeltinger Himmelreich, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og Juffer, Ürziger Goldwingert og Würzgarten, Erdener Treppchen og Prälat.

Vinhuset laver omkring 130.000 flasker vin årligt, og selve vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmageren Edmund Licht.

Denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Spätlese er selvfølgelig lavet af druer fra marken Wehlener Sonnenuhr, som ligger overfor vinlandsbyen Wehlen på den anden side af Mosel floden. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på den gråskifer, kvarsit og det tyskerne kalder löß … en jordtype bestående af fint ler, som er aflejret af vinden.

Wehlener Sonnenuhr
Her lige et foto fra sidste sommer af marken Wehlener Sonnenuhr, hvor man i midten netop kan se soluret. Man finder sådanne solure på flere marker. Dette her er bygget af én af Prüm forfædrene, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var.

Druerne er høstet sent … derfor selvfølgelig også en Spätlese, og denne en sødere en af slagsen, trækker således også beskedne 9% alkohol, og giver dig i næsen herlig petroleum, pærer, fersken, krydret sødme, abrikossten og fra min test af duftsættet i december finder jeg sgu også denne her litchi samt en let parfumeret note med hvide blomster. Meget lækker og ja – bevares – sød duft.

Smagen er også ren slik – sugarcandy – for voksne, nektar med blomster, mango, fersken … meget tæt i strukturen, har blid syre, en svag mineralitet og hænger egentlig meget fint sammen. Det er cremet, lækkert og sødt. Jeg kan sgu godt li’ den og elsker sgu dieselmotoren i næsen.

Købt på vingården, hvor prisen er 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, FrankrigNæste vin måtte Sibina fra S’vinbar ud at finde på fjernlageret … snak om dedikation, passion og ultimativ service på Jyllands bedste vinbar. Vi havde sporadisk nævnt Jura og selvfølgelig havde Sabina spændende vin derfra, nemlig denne udfordrende flaske Pinot Noir fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Og ja, det er netop i dén by, hvor vi også finder den skingrende skøre og energiske Julien Labet fra Domaine Labet, hvis Pinot Noir jeg smagte sidste år og var helt oppe at ringe over.

I byen finder vi også en tilsvarende anerkendt vinmager Jean-François Ganevat, der – som Labet – også er kendt som én af de mest spændende vinmagere i Jura i øjeblikket. Ham skal vi vist lige ha’ skrevet op i huskeren, som én vi skal ha’ smagt noget vin fra. Nå, men det var vist et sidespring.

Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins. I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar. Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt. Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir … alene 11% alkohol, og med en etikette, som er malet af Jean-Pascals svoger. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke. Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 lieter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

I glasset kan det ses … herlig lys og grumset og en næse med landlig mødding, lidt krudt, næsten en slags jordslået note, virker helt biodynamisk i næsen og samtidig med lidt flint, kul … meget let og utrolig frugtrig. I munden er det vildt syrligt, let, frisk, stramt … nærmest snerpende stramt med vilde og ustyrlige tanniner. Hvor er det herligt med sådan en let syrebasse.

Købt på S’vinbar by-the-glass, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, Italien

Skriv en kommentar

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, ItalienPå S’vinbar gav vi indehaveren og sommelier Sabina udfordringen at finde en let vin med lidt kant … og det blev denne Südtiroler Lagrein Furggl fra vinhuset Franz Gojer … fremragende valg. Respekt.

Franz Gojer driver vinhuset, som også er kendt under navnet Weingut Glögglhof … eller Azienda Vinicola Glögglhof nu da vi jo er i Italien, eller helt præcis i St. Maddalena området nordøst for Bolzano i Alto Aldige i det nordlige Italien.

Vingården Glögglhof stammer tilbage til 1400-tallet og har været i familien Gojers eje i generationer. I dag er det Franz og hustruen Marie Luise Gojer, som driver gården sammen med deres søn Florian. Franz overtog driften tilbage i 1982 efter faderen Anton Gojer.

Florian har tilsluttet sig faderen efter endt uddannelse som ønolog og uddannelsesophold hos Jim Clendenen i Santa Barbara. Og i dag er det Florian, som er den ansvarlige vinmager på vingården.

Glögglhof har selv 5 hektar vinmarker og har derudover forpagtet yderligere 2,5 hektar marker, bl.a. markerne Furggl, Karneid og Rondell. På markerne dyrker familien druesorterne Vernatsch … også kaldet Schiava, Lagrein, Weissburgunder, Kerner og Sauvignon Blanc. Alt dyrkes uden brug af kemikalier, pesticider og mineralsk gødning, ligesom der i kælderen kun anvendes den naturlige gær fra druerne.

Det er altså en lille producent, som alene laver omkring 55-60.000 flasker vin hvert år, og én af disse flasker er så denne Südtiroler Lagrein Furggl, som Sabina anbefalede og lovede langt mere elegant end typiske vine på Lagrein.

Vinen er lavet med druer fra marken Furggl, som ligger i Auer og har en god stenet undergrund og næres af floden Etsch. Det giver meget mineralske vine, som også typisk har godt med tanniner. Alle druerne er høstet manuelt. Fermentering er sket i store, letbrændte egetræsfade og derefter har vinen også lagret på store egetræstønder, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Og hvilken herlig lille perle, som i næsen er ganske rustik, landlig med noter af kul, egetræ, træspåner, violer, granit samt en smule spice … lette og ristede krydderier. I munden er vinen syrlig, mineralsk, let og meget frisk. Syren er meget direkte med grønt græs, jern … stramt og lækkert.

Drukket på S’vinbar, pris kender jeg ikke. Udenbys koster vinen 12,40€ eller omkring 93 kr. Det er satans billig, så herhjemme kan den sagtens tåle at koste lidt mere … og fortsat være satans billig.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienVores gourmet- and winetour til Århus startede i De Danske Statsbaners majestætiske IC3-tog … og hvad bedre proviant end en flaske 2012 Flor de Pingus …. passer perfekt til papkrus, DSB, bumletog og fredagstrafik. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, men dér stoler jeg mere på den kvindelige, uniformsbeklædte DSB-konduktør, som blot myndigt konstaterede; “I hygger jer nok” … og det var nemlig spot on.

Peter Sisseck har jeg tidligere skrevet om på bloggen … da jeg smagte en tidligere årgang af denne 2. vin fra ham, nemlig Flor de Pingus- Han kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer.

Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio til et mønstervinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt, baseret på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke i Ribera del Duero, ikke langt fra legenden Vega Sicilia.

Projektet fik navnet “Pingus” som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995’er hos Corney & Barrow i London blev en legende født. Til stede var også en vis Robert Parker, som senere udtalte at dette var “den største unge rødvin jeg nogensinde har smagt fra Spanien”, og kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate … et helt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Siden har Parker fortsat sin gavmildhed overfor Pingus, og det gælder også for denne Flor de Pingus, som Parker typisk giver mellem 90 og 94 point, men jeg kan imidlertid ikke se, at denne årgang 2012 er ratet af den gode Parker. Det er vi sgu også totalt bedøvende ligeglad med, for jeg er sgu langtfra enig med den gamle amerikanske vingut.

I et DSB-tog … ganske vist ikke af papkrus, men af plastik-vinglas – fik jeg rystende noteret følgende noter: Næsen er engelsk lakrids, mørke men syrlige bær, brombær, champignon, kaffe … virker fortsat ung og stram i betrækket. I munden er vinen også ganske stram endnu … syrlig, fyldig, sindssyg frisk frugt og tanninerne bider dig i haserne. Eftersmagen er sindssyg lang … men virker – og det var vi alle enige om – en kende for ung endnu. Men godt smager det sgu, selvom jeg på ingen måde er blown away.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Løgismose Vin, hvor en flaske i dag koster 695 kr.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, TysklandHvis der er ét vinhus, som har været gennemgående her på bloggen i det forgangne 2015, så må det være Weingut Georg Gustav Huff. Derfor havde jeg – nærmest helt symbolsk – nappet en flaske med tidlig Huff-væske med til vores nytårsaften. Tribute. Frohes neues Jahr.

Som tidligere skal jeg nok undlade at skrive en helt masse om vinhuset igen, men blot henvise til tidligere blogindlæg, fx indlægget fra da jeg smagte husets 2012 Tres Vites, og hvor jeg også skrev lidt om sommerens besøg på vingården. Et fantastisk hus og en virkelig sød familie.

Denne Frühburgunder med de 3 stjerner har jeg smagt før … blot i årgang 2011. Dér var jeg særdeles solgt … og det er jeg såmænd fortsat. De 3 stjerner indikerer, at det er én af vingårdens bedste vine.

Den praksis har vi set anvendt før og jeg har her på bloggen har jeg tidligere skrevet om Weingut Alexander Laible og Weingut Holger Koch, som også begge anvender *** som tegn på, at vinen er fra husets bedste marker, oftest Grosse Gewächse marker.

Jeg har ikke de store oplysninger om denne Frühburgunder, udover den er én af husets røde topvine, og har lagret på eg. Måske kommer druerne fra familiens 3 marker Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg på Der Rote Hang, men det bliver alene gætværk.

I glasset er væsken nærmest lys, transparent teglfarvet, mens duften er præget af en voldsom landlig sødme, kostald møder våde fade, kanel, hindbær, kirsebær, bolsjer, let lakrids, grønne noter, eg samt en smule krydderier bl.a. estragon og meget svag mynte. I munden fint tørhed, bitre noter samt god og vedvarende syre med tanniner, som sidder på tænderne. Let og livlig i smagen med et let peberbid i eftersmagen.

Købt på vingården, hvor prisen er sølle 9,50€ … eller små 71 kr. Og FÅÅÅÅK det er billigt.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2013 Gian Piero Marrone, Langhe Chardonnay Memundis, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2013 Gian Piero Marrone, Langhe Chardonnay Memundis, Piemonte, ItalienDen hvide Barolo … kaldes denne Langhe Chardonnay Memundis, som kommer fra vinhuset Agricola Gian Piero Marrone, som ligger i den lille by Annuziata på vej op mod selve La Morra i hjertet af Piemonte. Den er altså ikke på nogle af de lokale grønne druer Arneis eller Cortese, men derimod den internationale Chardonnay.

Agricola Gian Piero Marrone er grundlagt i 1957 af Pietro Marrone, men drives i dag af 3. og 4. generation i form af Pietros nevø Gian Piero Marrone samt hans 3 smukke døtre Denise, Serena og Valentina.

Oprindelig blev vinene alene produceret til personlig brug samt en række faste kunder. Men over tid blev vinmarkerne udvidet og kundebasen voksede stødt. I dag producerer Marrone familien årligt over 200.000 flasker og eksporterer deres vine til 26 lande.

Vingården har samlet 18 hektar vinmarker, som ligger spredt i området og nogle endda helt op til grænsen til Barberesco. De fleste af husets vinstokke er gamle stokke med en gennemsnitsalder på 60 år og giver basis for ikke mindre end 14 forskellige rødvine, 9 hvidvine, en enkelt rosé samt dessertvinen Moscato d’Asti Solaris.

Derudover tilbyder familien også kokkeskole på vingården, hvilket styres med hård hånd af Mama Giovanna. Som deltager får man en opskriftsbog, et forklæde og skal kokkerere et komplet måltid med starter, forret, hovedret og dessert med hjælp og råd af Mama Giovanna. Det lyder sgu meget godt … forestil dig, at måltidet så samtidig skal nydes i de gamle kældre. Jeg er klar.

En af husets vine er denne Langhe Chardonnay Memundis. Det er endda topvinen af de hvide, lavet i beskedent antal … ren Chardonnay og fermentering direkte på eg og har også lagret på barriques i 15 måneder.

I glasset har vinen godt med farve … nærmest mellem-gul, og i næsen er vinen meget aromatisk med våde fade, kvæde, abrikos, eg, vanilje, honning … meget moderne stil med en lidt fed side.

Smagen er intens, dyb med fylde, let citrus og eksotiske frugter. Der er en voldsom lang eftersmag, hvor fedme, fylde og syre bare langsomt breder sig i munden og varer en evighed. Det kan vi lide. Der er også godt med sødme, som dog får kompetent modspil af den bærende syre og en meget ren frugt. En smule opulent og associationer til Barolo – bare i hvid udgave – kan måske være svær at finde, men godt smager den … meget godt endda.

Købt af nogle gutter, som kalder sig Vinopiemonte, og prisen er 189 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2007 Finca Sandoval, Finca Sandoval, Castilla-La Mancha, Spanien

Skriv en kommentar

2007 Finca Sandoval, Finca Sandoval, Castilla-La Mancha, SpanienEt af de mere ukendte områder i Spanien er appellationen DO Manchuela i vinområdet Castilla-La Mancha. Man siger, at området fortsat er præget af kooperativer og at ingen vinhuse skiller sig ud. Men det er nu ikke rigtigt, for Bodegas Finca Sandoval hører til blandt de mest spændende vinhuse i Spanien i øjeblikket.

Og netop derfra har vi næste vin … også kaldt Finca Sandoval, en blød og cremet Syrah baseret vin, og den vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt.

Lad os først kigge nærmere på Bodegas Finca Sandoval, som ligger ved den lille by Ledaña i DO Manchuela, omkring 400 kilometer syd for Barcelona. Det er et område, som er lidt køligere end resten af La Mancha området. Der falder mere nedbør og markerne ligger i 700-800 meters højde, altså gode forhold for vindyrkning i forhold til regionen generelt.

Vingården ejes af Victor de la Serna, en anerkendt og berømt spansk journalist. Han grundlagde vingården i 1998 med hjælp fra ønologen Rafael Orozco. De startede med at tilplante markerne med Syrah og Touriga Nacional. Derudover købte de nogle marker med gamle vinstokke med nogle af de bedste røde sorter for området, bl.a. Bbobal, Monastrell, Garnacha Tinta, Garnacha Tintorera og Moravia Agria.

Samlet ejer og lejer vinhuset 26 hektar vinmarker, de fleste omkring Ledaña, men også i andre områder af Manchuela, lige fra Landete i nord ved grænsen til Aragón til Pozo Lorente mod syd. De ældste vinstokke er plantet i henholdsvis 1939, 1942 og 1960. Og alle markerne drives 100% certificeret økologisk.

Der laves 7 forskellige vine på vingården, nemlig denne Finca Sandoval, en Salia de Finca Sandoval, Finca Sandoval Signo Bobal, Finca Sandoval Signo Garnacha, Finca Sandoval Cuvée TNS, La Rosa de Finca Sandoval og Finca Sandoval Cuvée Cecilia. Vinene fra Finca Sandoval er – bodegaens korte historie til trods – allerede anmelderroste. Den gode Robert Parker giver stort set altid 90+ til vinene fra Finca Sandoval.

En af tiden mest omtalte vine i Spanien er Finca Sandovals Cuvée TNS, idet den stort set ikke kan skaffes. Den er fremstillet af 66% Torriga Nacional, resten af Syrah. Vinen lagrer på helt nye egefade, og tappes kun på magnumflasker. Det er meget sjældent at finde denne vin udenfor Spanien.

Denne Finca Sandoval er vingårdens primære vin, og den er lavet på 79% Syrah, 13% Mourvedre og 8% Bobal. Druen Bobal er vi vist ikke stødt på tidligere her på bloggen, men det er en sydspansk drue, som primært hører hjemme i regionen Utiel-Requena i Valencia, hvor den udgør omkring 90% af samtlige vinstokke. DO Utiel-Requena er også eneste DO, som druen er tilladt i.

Bobal var oprindeligt en blandingsdrue, der skulle give kraft til bulkvine i Sydspanien, men den findes også i områder som fx La Manchuela samt på marker i Ribera de Guadiana DO, Alicante DO, Murcia, Campo de Borja, Calatayud, Cariñena og Valdejalón.

Hos Finca Sandoval holdes høstudbyttet ekstremt lavt, blot 19 hektoliter pr. hektar til denne vin, som efter vinificering lagrer 11 måneder på 60% nye egefade og 40% brugte fade.

Og hvilken herlig vin, som i næsen giver dig godt md mejeri, bacon, flæsk, eg, trækul, røde bær, mørke bær, læder, vanilje, mælkechokolade og et touch af krydderier. I munden er vinen ekstremt blød og cremet … jeg snakker virkelig cremet. Lækkerbisken. Det er røde bær, brombær, blåbær, nødder, kakao, kaffe, ristede noter og mineralsk bid, mens peberen lige så stille bare kommer rullende og rullende … blidt og cremet. Det er sgu ganske lækkert.

Forhandles i Danmark af Theis Vine, hvor prisen er 319,95 kr., men pt. på bud til 223,95 kr.

Rating 5,5/7