Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

Vinanmeldelser

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir Hare’s Breath, Waipara, New Zealand

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir Hare's Breath, Waipara, New ZealandAftenens første rødvin blev denne Pinot Noir Hare’s Breath fra vinhuset Muddy Water Wines … et vinhus, som vi før har stiftet bekendtskab med her på Houlbergs Vinblog.

Vinhuset er ikke opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men Muddy Water er derimod en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder. Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker.

De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker Muddy Water Wines Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water mindre serier og vine med soul, som de selv siger.

Denne Pinot Noir Hare’s Breath er selvfølgelig lavet med druer fra marken Hare’s Breath, hvor der er forskellige kloner af Pinot Noir plantet tilbage i 2000-2002. Druerne plukkes med håndkraft, hvorefter de sorteret og afstilkes også manuelt  inden de kommer i gæringsanlægget med gæring på druernes naturlige gærceller.

De forskellige kloner af Pinot Noir vinificeres ikke separat, men gærer sammen, da dette giver en mere kompleks stil i den endelige vin, som forinden er lagret 16 måneder på egefade. Vinen er hverken klaret eller filtreret inden flaskning.

Det er en lidt mørkere Pinot Noir, som duftmæssigt er dyb animalsk med snuden godt nede i plovfugen, parfumeret og har godt med blæk, kul, nelliker, peber, blåbær, enebær, mentol, rustikke jernbanesveller, gazebind, sødme samt urter og krydderier.

I munden er vinen saftig med peber og mørke bær, godt med tanniner og er generelt en rustik og frugtrig vin. Vinen har da også 14% alkohol. Der mangler måske en smule lethed og Pinot Noir elegance, men til gengæld er der godt med kraft og saftighed i vinen.

Forhandles af Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Hatt et Söner, Grande Cuvée Les Matines, Champagne, Frankrig

2009 Hatt et Söner, Grande Cuvée Les Matines, Champagne, FrankrigHold på hat og briller, for Grande Cuvée Les Matines er en extra brut blanc de blanc champagne fra Hatt et Söner, et lille champagnehus med en svensk forbindelse. Navnet er således også svensk … hat og sønner.

Hatt et Söner er grundlagt i 2011 i et samarbejde mellem to familier, nemlig den franske familie Vallois og den svenske Ruscon. Vallois familien havde været vinavlere i Champagne siden 1865, hvor Leon Vallois plantede sine første vinstokke i  Côte de Blancs, men vinen blev solgt til andre producenter i Champagne. Det var først sidst i 1970’erne, hvor François Vallois overtog driften, at familien startede med at lave champagner selv.

Ruscon familien kom oprindeligt fra Italien, men i 1825 flyttede Francois-Marie Ruscon sammen med familien til Annecy i Frankrig. hvor han åbnede en vinforretning.  Senere købte han også et bryggeri i byen og via ægteskab i familien kom forretningen også til at omfatte et hatteri med levering af  hatte til de store modehuse i Paris.

Det første møde mellem de to familier skete i slutningen af 1970’erne, hvor Joseph Ruscon deltog i en blindsmagning af champagner og smagte en champagne fra François Vallois. Joseph var fascineret af champagnen fra Vallois og bestilte et par tusinde flasker … til eget forbrug. Det blev starten til et langt venskab mellem de to familier.

Senere flyttede Ruscon familien til Sverige, idet Francois-Marie Ruscons barnebarn Michel Ruscon i 1970 mødte den svenske Christina, som han forelskede sig i og senere gift med, Men selvom afstanden var blevet større, så holdt venskabet med Vallois familien.

I 2006 ringede François Vallois til Michel Ruscon og fortalte, at ingen af hans to døtre ikke ville være vinbønder og dermed overtage champagnehuset. Michel Ruscon og sønnen Kristofer Ruscon besluttede, at de ville hjælpe deres gamle ven og det blev således grundlaget for Hatt et Söner … et champagnehus med base i Stockholm i Sverige men produktion i hjertet af Champagne-distriktet.

Med hjælp fra venturekapital – investorer som Rönngren og Hjerpe familierne – fik man finansieringen på plads i 2011, således man kunne overtage aktiemajoriteten. Det tidligere franske navn La Maison de Champagne François Vallois på champagnethuset blev udskiftet til Hatt et Söner med inspiration fra Ruscon familiens historie og produktserierne i champagnehuset også mere strømlinet.

Og indtil videre er der fortsat François Vallois, som står for produktionen af champagnerne … men det bliver ændret i 2021, for François’ datter Céline Vallois har fortrudt sin beslutning om ikke at blive vinbonde og er i dag i gang med at uddanne sig til ønolog. Så hun overtager sin faders rolle, når hun er færdig med skolen i 2021.

Hatt et Söner ligger i byen Bergères-les-Vertus i den sydlige del af Côte des Blancs. Deres marker er fordelt på 40 parceller ved 4 byer, nemlig Granc Cru marker ved Oger og Le Mesnil-sur-Oger samt Premier Cru marker ved Vertus og Bergères-les-Vertus. Hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer ved jeg dog ikke.

Siden overtagelsen har Hatt et Söner fået en del kritik, bl.a. i den svenske vinpresse, idet priserne efter købet i 2011 har fået en gevaldig stigning uden tilsvarende kvalitetsløft og enkelte svenske vinbloggere er kommet med advarsler om, at champagnerne er prissat alt for højt og endda advaret mod køb.

Nå, men her er det en 2009 Grande Cuvée Les Matines, en extra brut blanc de blanc champagne, som udelukkende er lavet på Chardonnay fra marken Les Matines … en lille Premier Cru mark i Bergéres-les-Vertus og med vinstokke fra 1974. Kun det første pres har været anvendt, og ingen malolaktisk gæring er blevet udført. Der er under 1 gram restsukker pr. liter.

Lys farve, fine små bobler, Duften er landlig, stinker næsten af bonderøv og utrolig lækkert. Der er gule æbler, pærer, fersken og tropisk frugt, gærede noter, lidt søde krydderier, blomstereng, havvand og salt.

Boblerne er små og medium i styrke, mens smagen er grønne æbler, grape, god koncentration … masser af citronsyre og bitterhed. Der er klart mineralske elementer og samlet virker vinen frugtagtig og lettilgængelig med en klar blanc de blanc stil.

Forhandles af Kokkens Vinhus, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2014 Weingut Salwey, Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

2014 Weingut Salwey, Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder, Baden, TysklandSidste aften i Berlin bød på sidste store wienerschnitzel hos restaurant og weinhandlung Lutter & Wegner, og vinmæssigt en gammel kending, nemlig Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder fra Weingut Salwey … en vin, som jeg har smagt i flere årgange og her i en årgang 2014.

Weingut Salwey har jeg jo også skrevet om tidligere, bl.a. da jeg besøgte vinhuset tilbage i efteråret 2016. Det har jeg beskrevet i blogindlægget Besøg hos Weingut Salwey i Oberrotweil … der kan du også læse mere om vinhuset.

Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder er en af Salweys basisvine, en Gutswein, er fra marken Käsleberg og lige et niveau over hans almindelige Spätburgunder, der på vingården koster 2-3 euro mindre.

Hos Salwey høster de altid en kende før andre producenter, hvilket er med til at gøre vinene lidt syrligere og grønne i deres yngste år. Derudover bruges der godt med eg, hvorfor vinene normalt er ganske tanninrige.

Denne Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder er alene lavet med druernes naturlige gær, maceration i 23 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på brugte barriques. Ved flaskning sker der ingen filtrering og som altid med Salweys vine, så er der meget begrænset restsukker, oplyst til 1,9 gram pr. liter.

I glasset er vinen virkelig smuk transparent teglfarve, men en kende for varm i glasset, hvorfor jeg bad tjeneren om en isspand til vinen. Det hjalp bestemt … Spätburgunder må som bekendt ikke serveret for varmt, hvilket en weinhandlung burde være skarpere på.

Duftmæssigt er det lyse, syrlige kirsebær, hindbær og ribs, meget let og lys med røg, en smuk kølig og mælket aroma, egetræ, svag sødme, blomster og et strejf af grønne blade. Lækker klar og lys aroma.

Som med 2013’eren er der god nerve, lys, ren, fin og klar frugt med ribs og tranebær, syrerig som altid med Salwey, grønne blade, en smule peber, mineraler og fint balanceret. Igen må man bare lægge sig fladt ned og indrømme, at det er sindssygt højt niveau for en basisvin.

På restauranten kostede den 32€, men prisen på vingården ligger på 12€ … eller beskedne 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2010 Vino Budimir, Triada Prokupac, Župa, Serbien

2010 Vino Budimir, Triada Prokupac, Župa, SerbienDenne røde Triada Prokupac fra det serbiske vinhus Vino Budimir blev følgesvend til nok mit bedste måltid nogensinde … et dampet maltbrød med mørk øl, chokolade, smør og krydderurter, serveret med hvidfisk kaviar ovenpå, kold kartoffelcreme og hvidløg, flødeskum samt et let parfumeret sprøjt med Müritz enebærduft.

Det var anden gang på Horváth, at vinen var fra Vino Budimir og denne gang på deres nok mest karakterisktiske drue Prokupac, som stammer fra vinhusets 100 år gamle vinstokke.

Prokupac er en serbisk drue, som har været kendt siden middelalderen, er rig på alkohol, sukker og har en krydret frugtsmag. Den stammer oprindeligt fra byen Prokuplje i Toplička, hvorfra den også har sit navn. Den anvendes mest til produktion af mørke rosévine, som drikkes til hverdage.

Imidlertid mener mange, at druen har et stort potentiale, hvorfor den efterhånden også er plantet af mange producenter og begyndt at være en grundpille i serbisk vin.

Jeg kan ikke finde mange oplysninger om Triada Prokupac og produktionen, men umiddelbart ser det ud til, at vinen er lavet og lagret en periode på store 3.000 liters egefade. Der findes også en udgave, hvor der er lidt Merlot tilsat, men det skulle vist ikke være tilfældet med denne vin, som også er ganske lys, let og ganske syrerig i udtrykket.

Næsen har godt med syrlige bær, let biodynamisk aroma og egentlig ganske lys og let i frugten, som er sure kirsebær, tranebær, lyse blommer og derudover byder på en smule nelliker, vanilje, grønne blade, læder, nogle syrlige drops med en meget svag sødme og virker samlet set også en smule parfumeret.

Smagen er streng, ren og mineralsk. Syren spiller helt klart førsteviolin og der er bitter frugt, kirsebær, ribs, tranebær … virkelig en ren og syredrevet vin. Det hviner mellem tænderne, men den smager faktisk rigtigt godt uden at blive hverken kompleks eller for simpel.

Ingen forhandlere i Danmark, men i Tyskland kan en flaske findes til omkring 12,50€ … svarende til omkring 93 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2011 Conrad Fürst & Söhne, Šipon Furmint, Štajerska, Slovenien

2011 Conrad Fürst & Söhne, Šipon Furmint, Štajerska, SlovenienŠipon er den slovenske betegnelse for druen Furmint, så når jeg skriver Šipon Furmint om denne lille lækre flaske hvidvin fra Conrad Fürst & Söhne, så er det egentlig dobbeltkonfekt … men så må du bare tage et større glas.

Vinhuset med det tyske navn Conrad Fürst & Söhne ligger i Ptuj i Slovenien … og det er i vinregionen Štajerska. Husets rødder går helt tilbage til 1752, hvor den bayerske familie Fürst bosatte sig i byen Ptuj, som i dag er en del af Slovenien.

I 1821 grundlagde Ernst Fürst så vinhuset, som gennem de næste mange år – med sønnen Conrad Fürst som ejer – voksede sig til et af de største vinhuse i regionen, hvor de sammenlagt ejede 11 ejendomme i Ptuj.

Imidlertid blev familien med de tyske gener udvist i 1945 efter ophøret af 2. verdenskrig, hvor det jugoslaviske og kommunistiske diktatur ikke ønskede det slagne tyske folk i landet og derfor inddrog deres ejendomme.

Det var således først i 1991, efter Jugoslaviens opløsning, at familien anført af Walter Fürst kunne starte et arbejde med at få forsøge at få familiens ejendom tilbage.

Det lykkedes i 2004 efter en 13 års lang og administrativ tung procedure. Walter Fürst overtog den gamle vingård samt 15 hektar vinmarker på nogle af de bedste placeringer, bl.a. parceller på marken Jeruzalems i Ljutomer-Ormož.

Walter havde dog ikke selv interesse for vinproduktion, så det blev sønnen Gerhart Conrad, som overtog markerne og driften af vingården i Ptuj.

Imidlertid havde Gerhart ikke selv den store erfaring, så han gik på jagt efter en forretningspartner og erfaren vinproducent, og det blev den anerkendte producent Alois Gross fra Steiermark i Østrig … en familie, der har lavet vin siden 1907.

De grundlagde i 2007 i fællesskab Conrad Fürst & Söhne samt firmaet Vinogradnistvo med det fælles mål at fremstille vine fra de typiske druer i Slovenien. Og det er jo netop en af disse vine, som vi nu har fået i glasset på Šipon aka Furmint.

Druerne til vinen kommer både fra husets marker i Jerusalem og Haloze, hvori undergrunden består af sandet og leret jord. Omkring 2/3-dele af drueklaserne presses uden afstilkning og 1/3-del afstilkes dermed.

Vinen laves på rustfrie ståltanke og spontangærer med druernes naturlige gærceller, men har delvis lagret på egefade. Vinen indeholder 3,8 gram restsukker pr. liter.

Duften er – VAUW – ganske indbydende. Sikke en aroma med parfumeret blomsterhav, hvor man samtidig fornemmer en vis fedme og let cremethed. Der er lidt stikkelsbær, pærer og virker umiddelbart moden i frugten samtidig med, lidt grønne elementer, fad og vanilje.

I munden er vinen også cremet, men alligevel klart mere syre end foregående vin. Der er citrus og virker meget rank i smagen med jern samt en anelse grape i eftersmagen. Superlækker vin.

Ingen forhandler i Danmark, men i Tyskland koster vinen 12€, hvilket svarer til 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7  thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2015 Weingut Andreas Gsellmann, Blaufränkisch, Burgenland, Østrig

2015 Weingut Andreas Gsellmann, Blaufränkisch, Burgenland, ØstrigBerlins bedste wienerschnitzel fås efter sigende og helt passende på den østrigske restaurant Austria i Bergmannstrasse. Den påstand skulle jeres flittige vinblogger selvfølgelig teste … og schnitzel’en blev selvfølgelig fulgt til dørs af østrigsk vin i form af en Blaufränkisch fra Weingut Andreas Gsellmann.

Den østrigske vingut ligger på hovedgaden i den lille by Gols. Det er lige øst for toppen af den store Neusiedler See. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1800 af Thamas Gsöllmann, men drives i dag altså af seneste generation i form af den unge Andreas Gsellmann.

Andreas har samlet 21 hektar vinmarker nord for Neusiedler See, og de er fordelt på markerne Altenberg, Gabarinza, Goldberg, Rosenberg, Salzburg, Spiegel og Ungerberg.

Omkring 74% af markerne er tilplantet med de røde sorter Blauer Zweigelt, Blaufränkisch, St. Laurent og ganske lidt Merlot, mens de hvide sorter er Weisburgunder, Neuburger, Chardonnay, Grauburgunder, Traminer og så en mark med blandede sorter … et field blend eller gemischter satz, som de siger i Østrig.

Siden 2010 har driften været 100% biodynamisk, og Andreas Gsellmann er også medlem af respekt-BIODYN sammen med 21 andre østrigske vinproducenter, som alle arbejder biodynamisk efter elementer som jorden, vandet, luften, lyset, ilden og med respekt for planter, dyr og mennesker.

Derudover har Andreas også siden 1994 været medlem af Pannobile, hvor han sammen med 8 andre vinproducenter i Gols udveksler erfaringer omkring vinproduktion.

Vinene fra Weingut Andreas Gsellmann er håndlavede og derfor er dette også symboliseret ved, at etiketterne på Gsellmanns vine viser Andreas’ hænder.

Zweigelt og Blaufränkisch er de vigtigste druer for Gsellmann, og her smager vi altså hans almindelige Blaufränkisch. Vinen er lavet med spontangæring i rustfrie ståltanke alene med druernes naturlige gærceller, 18 dages maceration og er efter endt fermentering lagret 4 måneder sur lie … altså med bærmen og derefter 7 måneder på egefade.

Næsen er en herlig urtet bionæse … her er krudt, kirsebær, solbær, blæk, en smuk landlig syre og samtidig virker vinen frisk med en vis lethed. Der er blomster, røg, nelliker og en fantastisk mælket kølighed, som den biodynamiske produktion virkelig får flot frem og som bare – efter min ydmyge mening – er helt fantastisk.

Det er en saftig og læskende vin uden en komplet kompleksitet, men det er let, godt balanceret og virkelig flot Blaufränkisch. Frugten er klart kirsebær og der er pænt med tanniner, en blød syre, lidt jern, lidt sødme og vinen er letløbende … som en let piste i alpelandet. Spænd hjelmen og køøørrrrrrr.

Og ja … wienerschnitzel’erne på Austria er gode. Vi bringer da også fluks et foto af den store schnitzel med den dejlige Weingut Andreas Gsellmann Blaufränkisch vin i baggrunden.

På Austria kostede en flaske 27€, men det er jo restaurationspris. Herhjemme er bl.a. Wine.dk forhandler, men der har jeg ikke fundet vinen. På vingården koster den 8€ … svarende til 60 kr. og det er sgu billigt for denne vin.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2016 Weinhaus Bettina Schumann, Grauer Burgunder Dit is der Clou von’t Janze, Baden, Tyskland

Weinhaus Bettina SchumannSom en dragqueen i dansesko … rosagylden og volumiøs forførende. Vi snakker om denne Grauer Burgunder Dit is der Clou von’t Janze, som kommer fra Weinhaus Bettina Schumann i Bahlingen i det smukke Kaiserstuhl i Baden.

Bettina Schumann er ikke vokset op i en vinfamilie, men kommer fra Berlin. Da hun var 12 år gammel smagte hun – på ferie med forældrene i Italien – en Vin Santo fra 1905 og blev begejstret over, at en så gammel vin kunne indeholde så megen friskhed … og det blev starten for den unge piges interesse for vin.

I stedet for neglelak eller teenageblade, så brugte Bettina sine lommepenge på vin eller litteratur om vin, så da hun senere skulle vælge uddannelse, så tog hun selvfølgelig – uden betænkning – til Geisenheim, hvor hun uddannede sig til ønolog. Så læste hun efterfølgende videre på universitetet i Udine, hvorefter hun i 2009 blev vinmager på Weingut Zimmerlin i Kaiserstuhl.

Men Bettina ville lave vine selv, så allerede i 2010 grundlagde hun sammen med Ralph M. Ropohl vinhuset Weingut Rabe i Freiburg, en lille garageproducent med burgundervine fra gamle stokke. Det projekt deltager Bettina fortsat i sideløbende med et job som vinkonsulent for andre vinproducenter.

I 2015 grundlagde Bettina så sit eget vinhus Weinhaus Bettina Schumann med base i Bahlingen am Kaiserstuhl. Hun ejer dog ingen vinmarker selv, men opkøber druerne fra en række udvalgte vinavlere og har nu en årlig produktion på 60.000 flasker.

Indtil videre har Bettina koncentreret produktionen på burgunder druerne, altså Grauer Burgunder, Weisser Burgunder samt Blauer Spätburgunder. Vinene producerer den unge vinmager i Endingen-Königschaffhausen i det tidligere St. Katharinen-Kellerei, som indstillede deres produktion og lukkede tilbage i 2012.

Og så har hun kombineret vinproduktionen med en anden af hendes passioner … sko og gerne røde sko. Etiketterne på alle hendes vine er nemlig forskellige sko med en sko til hver vin. Bettina siger selv, at de røde sko er hendes families våbenskjold. De røde sko er basisvinene og de brune sko er topserien.

Denne Grauer Burgunder Dit is der Clou von’t Janze er fra topserien med de brune sko hos Weinhaus Bettina Schumann. Navnet på vinene skulle være inspireret fra hendes opvækst i Berlin.

Bettina skriver om denne vin; Die Königin vom Kaiserstuhl is der Clou von´t Janze, så det er noget med, at dronningen af Kaiserstuhl er sit eget højdepunkt.  Von’t Janze betyder nemlig egen eller eget og kendes specielt fra den berlinske betegnelse Chef von’t Janze, som betyder noget i retning af sin egen chef. Det er i hvert fald mit bedste bud … og det står jeg ved.

Nå, men det er selvfølgelig 100% Grauer Burgunder, som er spontangæret i egetræsfade alene med druernes egne gærceller, 48 timers maceration og efter endt fermentering har vinen også været lagret på barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I glasset er farven på vinen nærmest rosagylden … måske påvirket af den længere maceration. Næsen har en dyb og intens aroma, virkelig fadbåret med modne æbler, kvæde, ananas, honning og en lækker smørfedme samt søde krydderier. Det er en ganske omfavnende og venlig aroma.

Smagen er tilsvarende fyldig med et snert af citron og grape. Det er smørblomster, blomsterstøv samt en kalkholdig mineralitet. Vinen er blød, cremet, har lidt salt og godt med frugtsødme, pærer samt en blød syre. En kraftig og alligevel adræt danser … iført brune damesko i god kvalitet.

Købt i Tyskland, hvor en flaske koster 19,50€ … svarende til 145 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2013 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Fundament, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Fundament, Pfalz, TysklandEt fundament er basalt, en bærende del, nødvendigt, en forudsætning og grundlaget i mange henseender … og hos Weingut Wageck Pfaffmann er fundamentet med denne Spätburgunder Fundament totalt skridsikkert, knivskarpt, krystalklart, signifikant, udtalt, udtrykkelig og åbenlys.

Wagecks Spätburgunder Fundament er fra den nye serie af vine, som de to unge brødre Frank og Thomas Pfaffmann står bag og som i dag virkelig definerer vinhuset. Fundament er deres basisserie, som laves ved siden af de øvrige vine, som ellers er opdelt i Gutsweine, Ortsweine,  Lagenweine og Réserve vine.

I Fundament serien findes der 5 vine, de to af-arter Hero og Heroine samt en rosé, en Riesling og så denne Spätburgunder Fundament, hvor druerne kommer fra husets marker i både Bissersheim og Großkarlbach, høstet med et udbytte på 59 hektoliter pr, hektar.

Druerne afstilkes, når de kommer fra marken til vineriet, hvorefter de sorteret igen og knuses. Så følger en 3 uger lang gæring med skallerne efterfulgt af en malolaktisk spontangæring.

Derefter lagres vinen 15 måneder på en kombination af barriques og store egefade … de såkaldte doppelstückfässern. Spätburgunder Fundament har omkring 0,7 gram restsukker pr. liter.

Woaw ,,, sikke en herlig næse, landlig med en lille sødme, masser af frugt, kirsebær, hindbær, nelliker, vanilje, kalk, lidt blomstersæbe og sammenlagt en meget fin og pirrende duft, Der er god friskhed i duften og det dufter sgu ærlig talt ret lækkert.

Smagsmæssigt er vinen dejlig rund, venlig og imødekommende. Selvom det er huset basisvin og dermed i den billigere ende, så er niveauet virkelig højt. Der er god lethed, blødhed, lidt peber, vanilje, fin og poleret syre, sødme, blomsterstøv og saftighed. Igen et WOAW for et solidt fundament for en vin … er endda lige på nippet til at give den en halv ekstra tommelfinger. Det er godt.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 95 kr. Det er en no-brainer … virkelig god vin til prisen.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2016 Marie-Bernard Gillioz, Cornalin, Valais, Schweiz

2016 Marie-Bernard Gillioz, Cornalin, Valais, SchweizVores vinøse rundtur i Schweiz har sikkert været hullet som en schweizerost og måske primært koncentreret i Valais. Men det er nu også der, at vi slutter rundturen, nemlig med vinen Cornalin fra Marie-Bernard Gillioz, som holder til lidt nord for byen Grimisuat.

Marie-Bernard Gillioz – som I kan se på billedet ovenover – startede sit lille vinhus i 1992 og har samlet  4 hektar vinmarker fordelt på de to appellationer Sion og St-Léonard, som begge ligger på højre bred af Rhône floden. De 4 hektar er fordelt på flere parceller, hvilket i Sion er markerne Les Bayard, Le Mont, Molignon, Corbassières, Mont d’Orge, Les Balettes og Bramois.

I St. Léonard er det parceller på Au-Dessus du Lac Souterrai, Pintzette og Plan l’Oggier. Markerne er anlagt på terrasser og har godt med grå skifer i undergrunden.

På markerne dyrker Marie-Bernard druesorterne Chasselas, Pinot Noir, Gamay, Petite Arvine, Humagne Rouge, Cornalin, Marsanne, Syrah, Muscat, Diolinoir samt Galotta.

Marie-Bernard Gillioz er kendt for sin passion for botanik og økosystemet. Det præger også arbejdet i marken hos hendes elskede vinstokke, hvor hun sørger for stor biodiversitet. Alt dyrkes økologisk og hun bruger ikke gødning og efterlader græsset mellem vinstokkene, selvom det giver ekstra arbejde.

Denne Cornalin er lavet på druen Cornalin … som findes i to forskellige udgaver; Cornalin du Valais også kendt som Rouge du Pays samt Cornalin d’Aoste også kendt som Humagne Rouge. Men da der alene står Cornalin på etiketten, så er det svært at vide, hvilken af druerne, som vinen er lavet på. Studier har dog vist, at de to druer reelt er i familie med hinanden.

Da Marie-Bernard Gillioz skriver, at hun dyrker både Humagne Rouge og Cornalin, så man vi antage, at denne vin er lavet på sorten Cornalin du Valais, som dog oprindelig stammer fra sorten Cornalin d’Aoste.

Det er under alle omstændigheder en rød druesort, som oprindelig fik sit navn Cornalin d’Aoste efter Aosta dalen i Italien, hvorfra druen stammer. Der eksisterer den imidlertid ikke længere og findes faktisk i dag alene i Valais regionen i Schweiz, hvor der sammenlagt findes omkring 128 hektar marker med druen. Det er en rustik og ganske tanninrig drue.

Denne Cornalin er lavet med druer fra marken Les Balettes i Sion området. På marken er vinstokkene omkring 15 år gamle, men ellers har jeg ingen oplysninger om produktionen af vinen. I stedet springer vi da bare direkte til mine smagsnoter.

Næsen er blåbær, godt med kirsebær, æter og maling, mejeri med en mørk og kølig stil. Det er lidt rustikt og landligt … man tænker straks lidt grillvin, men alligevel er der langt mere i vinen.

Den smager godt ,,, god mørk og alligevel frisk frugt, meget ren og samtidig syrlig i frugten. Derudover er der en intens sødme, som spiller fint sammen med syren, friskheden og de mørke sider. Det er god vin og klart en vin, som kræver en smule fordybelse.

Ingen forhandler herhjemme og en flaske koster omkring 300 kr. i Schweiz.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2016 Domaine de Chèrouche, Les Noces de la Madeleine, Valais, Schweiz

2016 Domaine de Chèrouche, Les Noces de la Madeleine, Valais, SchweizSå er vi igen hos Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche med vinen Les Noces de la Madeleine, som betyder Madeleines  bryllup.

Det skyldes jo nok, at denne vin er lavet på 2 druer i skøn forening, nemlig Pinot Noir og Gamay. Jeg har dog en idé om, at det måske kan være Pinot Madeleine – altså den druesort vi i Tyskland kender som Frühburgunder – som er anvendt sammen med Gamay, så passer navnet på vinen Les Noces de la Madeleine jo også langt bedre.

Modsat den foregående vin fra Domaine de Chèrouche, så er vinen lavet med druer fra husets to små parceller ved Argnou, hvor vinstokkene er henholdsvis 30 og 50 år gamle.

Omkring 50% af druerne er nemlig fra Pinot Noir/Pinot Madeleine stokke fra 1973 og den anden halvdel er både Gamay og Pino fra stokke fra henholdsvis 1967 og 1984.

Druerne afstilkes manuelt og kommer i rustfrie gæringstanke, hvor de ligger med maceration og gæring i 5-6 uger. Mange af druerne er hele, hvilket er med til at give en blødere garvesyre.

Derefter presses mosten og fermenteringen. Jeg kan ikke se noget om lagringen af vinen, men det sker vist alene på ståltanke inden vinen tappes på flaske med så lidt svovl som overhovedet muligt.

Duftmæssigt er det også lidt et ægteskab … blot mellem klare Beaujolais referencer og klare bio landlighed aromaer. Der er god lethed i frugten, hindbær, lyse kirsebær, krudt, peber, en smule eukalyptus, stringent og elegant … samtidig ganske grøn og meget vedkommende.

I munden er der en stram syre, men frisk og lys frugt til at afbalancere syren. Det smager virkelig, virkelig grønt, men også virkelig lækkert. Den meget grønne side letter en smule med luft i glasset og leverer en fin, stram og frisk Pino vin med en landlig, karakterfyldt slagside. Nyder det sgu. Herligt.

Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 190 kr.

Vinanmeldelse 5/7