Tag-arkiv: Italien

Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 3 – Camilla Rossi Chauvenet fra Massimago

Endnu en torsdag aften til online webinar med Distinto under overskriften Meet the winemaker og denne gang skulle vi møde Camilla Rossi Chauvenet fra vinhuset Massimago … et hus jeg faktisk ikke tidligere er stødt, hvilket jeg omgående ærgrede mig over, da jeg smagte den indkøbte vin fra Meet the winemaker boxen, nemlig hendes fabelagtige Profasio Valpolicella Superiore.

Camilla Rossi Chauvenet

Det er Camilla Rossi Chauvenet, som ejer og driver vinhuset Massimago, men det stod slet ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle blive vinbonde … nærmest tværtimod.

Hun kommer nemlig ud af en familie, hvor begge hendes forældre er advokater, så det skulle hun selvfølgelig også være. Forældrene drak endda ikke engang vin, men Camillas møde med vin blev starten på en passion og et vendepunkt i hendes liv.

Så i stedet for at læse jura, så tog hun i stedet en uddannelse som agronom på universitetet i Padova, hvilket på det tidspunkt var en smule sjældent for kvinder. Hun færdiggjorde sin uddannelse i 2003 og overtog samme år en gammel ejendom, som familien ejede i dalen ved Mezzane di Sotto i Valpolicella Orientale … den østligste og måske nok mest ukendte del af Valpolicella.

Cracco familien – Camillas mor familie – havde ejet ejendommen siden 1883 og den havde sidst været beboet af Camillas mormor, som dog var flyttet til en mere seniorvenlig bolig. På den tilhørende jord var der også vinmarker, men markerne havde indtil da været bortforpagtet til det lokale kooperativ.

Camilla Rossi Chauvenet besluttede sig for at udnytte den unikke mulighed, så hun tog springet kun 20 år gammel. Hun overtog både bygninger, marker og så startede hun med at lave vin. I 2003 blev det til beskedne 2.000 flasker … og selvom starten var fyldt med masser af begynderfejl. så fik hun stædigt opbygget et spændende vinhus.

Hun har også siden suppleret sin agronom uddannelse med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid og en uddannelse som ønolog på universitetet i Montpellier.

Camilla er et nysgerrigt og kreativt væsen, der søger det ultimative i alt hvad hun laver. Det gælder både i vinmarkerne, i vinkælderen og markedsføringsmæssigt. Selvom hun har været i gang i start 20 år, så søger hun stadig perfektionen. Den lille detalje som kan gøre hendes vin endnu bedre. Det er ikke en fast nedskrevet opskrift, der følges år efter år.

Massimago

Vinhuset Massimago i dalen ved Mezzane di Sotto har samlet 32 hektar jord, men heraf er alene 12 hektar vinmarker, som endda er spredt på 14 forskellige parceller i 150-300 meters højde med en undergrund rig på fosiler, hvide kalksten, kridt, ler og småsten.

Siden Camillas overtagelse af vingården har driften været total bæredygtig … og der er heller ingen naboer tæt på til at ødelægge det arbejde. Siden 2008 har driften også været økologisk, hvilket blev officielt certificeret i 2014.

I dag producerer Camilla 750 hektoliter vin, hvilket bliver til 80.000 flasker vin, som er fordelt på 8 forskellige vin … en række klassiske Valpolicella vine som Ripasso og Amarone, såvel som den hvide Garganega og en mousserende rosé på Corvina.

Stilen i vinene fra Massimago er frisk, elegant og imødekommende, tydeligt funderet i typiciteten i Valpolicella. Camilla arbejder – som nævnt – 100% økologisk i mark, men også i kælderen benyttes ingen mikrofiltrering eller anden manipulation.

Navnet Massimago stammer fra latinske frase Maximum Agium, der betyder det højeste niveau af velbefindende … og det passer godt med Camillas ønske om at formidle velvære gennem vinene til vinelskere verden over.

I dag er driften også udvidet til lidt agriturismo med 3 vinhoteller, nemlig Wine Relais både på ejendommen i Mezzane di Sotto, men derudover også Wine Suites med lejligheder i Verona samt et smuk gammelt tårn Wine Tower fra 1300-tallet i Padova med 3 værelser. Derudover drives også en restaurant på vinejendommen … så den søde Camilla Rossi Chauvenet er en foretagsom kvinde.

Webinaret den 18. februar

Aftenens webinar var det tredje af slagsen fra Distinto, men denne gang var det Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer af Camilla Rossi Chauvenet.

Efter den obligatoriske velkomst, så dukkede Camillas søde ansigt op på skærmen, hvor hun startede med at fortælle lidt om hendes start af vinhuset, som ligger isoleret … men alligevel med forholdsvis kort afstand til fx Dal Forno, Corte Canello og faktisk også Le Guaite di Noemi, som vi tidligere har smagt her på vinbloggen, og også drives af en ung kvinde.

Camilla Rossi Chauvenet snakkede en del om tendenser i Valpolicella, hendes egen stil, som hun selv kalder vertikal og hvad hun mener de moderne forbrugere efterspørger. Hun er fx ikke selv til tunge Amaroner, men foretrækker Valpolicella Superiore vinene, som også har en lettere og lysere stil, hvilket Profasio Valpolicella Superiore også understregede med en stor fed streg under.

Hun nævner også Ripasso som værende svære vine, for dels er produktionen besværlig, men metoden betyder også, at Ripasso vinene ikke rigtigt reflekterer det lokale terroir.

Generelt ser Camilla to tendenser … dels nogle, som holder fat i de gamle traditioner, men også nye producenter, så forsøger at lave lidt renere og mere elegante vine som hende selv. Selv hendes Amarone er lavet i en lettere stil, hvilket også ofte har fået folk til at spørge hende, om det nu også er Amarone?

En spurgte Camilla om, hvorvidt man i fremtiden vil se Amarone vine med lavere alkoholprocenter? Hun fortalte, at det næsten er umuligt ud fra de nuværende måder vinene bliver lavet på. For det første, så er lav alkohol næsten umuligt med de tørrede druer og derudover har klimaforandringer også betydet, at druerne i dag opnår meget stor modning. Derfor ser vi også, at mange rigtigt Amarone vine ligger på 17-18% alkohol.

Tørring af druerne til Amarone

Camille fortalte, at en af hemmelighederne ved hendes lyse stil i Amarone vinene er, at de som den eneste vinproducenter tørrer deres druer i en fruttaio … hvilket er et slags let bygning, som de har bygget helt ude i vinmarker. Hos Massimago er det en konstruktion, der er lavet af genbrugstræ med mellemrum mellem brædderne, således luften kan trænge igennem.

Fruttaio’en har så nogle lette skydedøre, der som i en japansk bolig kan skyldes frem eller tilbage afhængig af behovet for beskyttelse mod fx regn. Det sikrer druerne en lettere og mere konstant luftning under tørringen … helt anderledes end den gamle traditionelle, der ofte sker på et monstervarmt tørringsloft under tagstenene.

Som Camilla også fortalte, så betyder det også, at man slet ikke får de normale transportskader, som de modne druer ellers normalt er så overfølsom for. På nuværende tidspunkt er Massimago eneste producent, som tørrer druerne på denne måde.

Hendes produktion af Amarone vinene er nu heller ikke voldsom stor … mener hun sagde, at hun kun laver 5-6.000 flaske af husets top Amarone og nu i fremtiden endda vil dele den på i 3 forskellige topvine, som vil adskille sig fra hinanden. Jonas spurgt hende om man vil kunne smage forskel, hvor Camilla var meget klar i spyttet med et rungende; ja, vent og se.

Guyot eller Pergola?

Camilla fortalte også lidt om hendes 12 hektar marker, der jo ligger spredt over 14 parceller med forskellig undergrund. På de fleste af hendes vinmarker er vinstokkene bundet op efter Pergola metoden, som nok også har været den mest traditionelle metode i det østlige Valpolicella og også er meget udbredt i nærliggende Soave.

For en del år siden sagde eksperterne ellers, at man anbefalede Guyot … altså princippet, hvor man hvert år udtager en eller to af førsteårsgrenene fra hovedplanten og opbinder den/dem til en vandret tråd.

Med de stigende klimaforandringer, så synes Camilla, at hendes vinstokke efter Pergola princippet giver de bedste druer, da det i specielt i de varmere år giver en bedre beskyttelse af druerne, hvilket igen kan holde alkoholprocenten lidt ned.

Studier har da også vist, at Pergola giver lavere bærtemperaturer, da der simpelthen er et større lag af blade ved Pergola end ved Guyot … og det er godt – hvis man som Camilla Rossi Chauvenet – godt vil lave kølige og vertikale vine 🙂

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Camillas Profasio Valpolicella Superiore i årgang 2015 … og sikke da en vin, som vitterlig overrumplede mig totalt … noget nær det mest perfekte jeg nogensinde har smagt fra Valpolicella.

Jeg er ellers ikke vild fan af Valpolicella, men denne lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og 15% Rondinella har en så let, lys og feminin side, at man forbavses.

Det smager monstergodt, men det kan du jo læse mere om i mit indlæg, hvor jeg anmelder vinen. Du finder link ovenover.

Tak til Distinto og Camilla Rossi Chauvenet for en hyggelig time i torsdags, hvor vinmageren i den grad fik spredt lidt god karma med hendes søde og imødekommende væsen … og ikke mindst hendes fantastiske vin.

Skål !

Vinanmeldelser

2015 Podere la Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2015 Podere La Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienAzienda Agricola Podere la Vigna ligger ved den lille by Torrenieri omkring 5 kilometer nordøst for Montalcino og det er derfra, at jeg nu smager en skøn 2015 Brunello di Montalcino.

Vinhuset Podere la Vigna drives af familien Rubegni, som i flere generationer har lavet vin fra deres 4 hektar vinmarker i 320-240 meters højde i bakkerne ved Montalcino området.

Det er i dag Andriano Rubegni og hans hustru Sonia, der laver 4 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie. Det er selvfølgelig en Rosso di Montalcino, IGT vinen Maritato og så 2 Brunello’er … denne samt en Riserva,

Denne 2015 Brunello di Montalcino er lavet med Sangiovese druer, der typisk høstes i slutningen af september. Vinen er lavet i store 50 hektoliter ståltanke med daglige punchdown over 18-20 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret mindst 2 år på store 20-30 hektoliter egefade og 6 måneder på flaske efter aftapning.

Hovsa da for en dejlig aroma, er virkelig mælket med yoghurt, jordbær, brombær, hengemte blommer, tranebær, svesker, tobak, skovbund, champignon, kakao og en café-latte. Der er modenhed over frugten og syren virker også rund, luftig moden og klar … og samtidig alligevel med nogen friskhed.

Hvor smager det også godt … moden, lys frugt, som har en æterisk, smuk og balanceret syre, masser af tanniner, som dog bukker, takker og bøjer sig, så de ikke gør nogen fortræd, men alligevel i høj grad er tilstede med nærvær, fin kant og nerve. Det er lige før, at vinen helt smelter i munden, men syren giver friskhed, tanninerne stor nærvær i munden og frugten bærer samtidig svag bitterhed. Jeg er aldeles imponeret af denne Brunello di Montalcino, som er kompleks og komplet umulig at slippe.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2018 Nativ, Segreti Irpinia Rosso, Campanien, Italien

2018 Nativ, Segreti Irpinia Rosso, Campanien, ItalienJeg læste et sted, at halvdelen af alle danskerne indrømmer, at de gemmer på noget, som de aldrig har fortalt nogen. Hos vinhuset Nativ, der ligger i det frugtbare Irpinia i provinsen Avellino i den sydlige del af Campanien, kan de slet ikke holde på deres største hemmelighed … nemlig vinen Segreti.

Vini Nativ er et nyere vinhus grundlagt i 2008 af ønologen Dr. Mario Ercolino. Han havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne havde grundlagt vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde arbejdet på Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, da han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien.

Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Det er i et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Der vokser gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … nogle af stokkene har endda overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. en Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco, den hypede Eremo San Quirico og Bicento Irpinia Campi Taurasini. En del af disse vine har jeg tidligere smagt … men så laver de altså også denne lille hemmelighed, som selvfølgelig hedder Segreti.

Det er husets topvin … deres eksklusive vin, der er lavet på ren Aglianico Nero fra de vulkanske marker på bakkerne mellem Valle del Ceraso og Fontana Marena i Paternopoli, Druerne blev høstet i november, hvor de gode druer fik lov til at hænge længe og tørre lidt ind på vinstokkene. Det sikre en høj koncentration, men et meget mindre udbytte.

Alle druerne er høstet i hånden og vinen er lavet … først med blød presning, kold maceration samt spontangæring over 10 dage alene med druernes egne gærceller sammen med kvaset for at udtrække mest mulig farve og smag. Vinen har lagret 18 måneder i små franske egetræsfade og herefter 5 måneder i flasken inden frigivelse. Der er kun lavet en begrænset mængde,

Hold da kæft … sikke afgrundsdyb og bundløs aroma, der smider et atomar bombardement af brunstige handyrdufte op af glasset med maskulin, fed, fyldig og tygge tyk svulstig frugt med solbær, blåbær, brombær og nogle lysere, friske mellemrøde frugter med masser af lakrids … og lad os bare tage finsk, engelsk og saltlakrids med i den ligning. Der er solbærpastiller, kaktuspiller, mentol, lidt eukalyptus og en plade mørk chokolade, vanilje, kanel, egetræ og et læderbælte.

I munden er det på alle måder også en vild vin … og det første, som rammer min tunge er finsk lakrids overtrukket med lys chokolade og så ellers kaskader af mørkesort frugt. Selvom det nærmest er Dame Edna på epo, så bliver det kun en lille bitte smule vulgært, for vinen har absolut også balance, idet der er syre – om end også til den gode og fyldige side – sødme og bitterhed, hvilket også betyder, at man faktisk ikke bliver mæt af ét glas.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen er 499 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Tenuta di Aglaea, Etna Rosso Contrada Santo Spirito, Sicilien, Italien

2016 Tenuta di Aglaea, Etna Rosso Contrada Santo Spirito, Sicilien, ItalienFra Distintos Meet the winemaker box smagte jeg under webinaret med Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea denne topvin, en 2016 Etna Rosso Contrada Santo Spirito.

Det er Anne-Louises første officielle enkeltmarksvin, der er lavet på ren Nerello Mascalese fra Santo Spirito marken i 750 meters højde. Marken ligger på gamle terrasser holdt oppe af håndbyggede  stenmure og har sort jord, en nærmest dyb porøs vulkansk askejord med spor af sand og meget rig på mineraler.

Anne-Louise har lavet vinen på rustfrie ståltanke, både den alkoholske gæring samt den efterfølgende malolaktiske gæring, men derefter er vinen så lagret 13 måneder på 300 liter franske egefade.

Under webinaret kom Anne-Louise lidt ind på fadlagring, hvor hun mener at ha’ fundet det rigtige forhold med de 300 liter store fade og hun foretrækker de franske fade, som giver vinen er lidt rundere udtryk. Hun havde forsøgt med fade fra andre lande, men de gav vinene et mere koldt og upersonligt udtryk.

I glasset er vinen smuk transparent med lidt teglfarve samt lyse småbrunlige kanter. Duftmæssigt er vinen let, lys med rød frugt, hindbær, jordbær, lidt moden i frugten, pænt  blomsterrig, frisk og småparfumeret med en æterisk luftighed, lyse urter, lidt balsamiske noter, bolsjer, læderfedt, små lakridsale elementer, meget kompleks, stringent og har en mineralsk, småsaltet og elegance. Det er så fint, sart og næsten feminint i udtrykket.

I munden har Santo Spirito en meget ren, meget lækker syre, let, præcis og stringent med lys frugt … fuck det smager godt, stramt og elegant. virkelig mineralsk, stenet og bare lige i sylten. Der er nogle lyse og pivskarpe tanniner, der som en højesteretsdommer straffer, masserer og stoisk gnubber dine gummer. Samtidig har vinen denne friske, meget frugtrige og bitterranke side. Nam. 6 kæmpestore houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 2 – Anne-Louise Mikkelsen på Tenuta di Aglaea

For anden torsdag i streg havde jeg i torsdags sat mig hen foran PC’en til endnu et online webinar arrangeret af Distinto under den gode overskrift Meet the winemaker. Dette var 2. gang ud af samlet 6 online webinarer med forskellige italienske producenter i lige så mange områder.

Denne gang var det vor egen danske Anne-Louise Mikkelsen, der jo laver fremragende  vine på hendes vingård Tenuta di Aglaea på den iltre Etnas sorte og vulkanske skråninger. Og jeg havde selvfølgelig også forsynet mig med den anbefalede vin fra Meet the winemaker boxen fra Distinto og det var intet mindre end Anne-Louises topvin Etna Rosso Contrada Santo Spirito i årgang 2016.

Dermed var jeg bevæbnet, ready to go … og havde selvfølgelig allerede knappet vinen og taget første tår. Det øgede da kun mine allerede store forventninger, men det kom ikke som en overraskelse, for jeg har tidligere smagt vin fra Anne-Louise og skrevet om dem her på Houlbergs Vinblog,

Jeg har endda ved mine min første anmeldelse af én af hendes tidligere vine haft en mailkorrespondance med Anne-Louise for at  kunne fortælle historien om hende og hendes vinhus så korrekt som muligt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt billederne i dette indlæg.

Og måske er det – inden referatet fra webinaret – et godt sted at starte … altså fortælle lidt om Anne-Louise Mikkelsen, historien om starten samt vingården på Sicilien.

Anne-Louise Mikkelsen

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også besøgte mange forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev i Frankrig, hvor hun så færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management med et speciale indenfor Master of Science i International Business, altså om handel med vin … og lavede en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut i USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Den italienske forbindelse

Hun tog bl.a. kontakt til Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli – en kendt italiensk greve og vinkonsulent – for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab.

Gelasio læste Anne-Louises afhandling, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Den sicilianske forbindelse & Paolo

Gelasio sendte Anne-Louise – kort tid efter hun kom til Italien – til en større vinsmagning på Sicilien og hun blev omgående totalt forelsket i området. Under opholdet mødte hun Paolo Caciorgna.

Han var ønolog og havde gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var også allerede i 2002 startet med selv at lave vin fra sine forældres vingård Azienda Agricola Pietro Caciorgna i Toscana og havde så derudover i 2006 startet et lille projekt på Sicilien.

Projektet på Sicilien startede efter et besøg hos hans gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen. Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo.

Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med nogle knap 100 år gamle prephylloxera Nerello Mascalese vinstokke.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo tønderne til en god pris … Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – under navnet på sine  forældres landejendom Azienda Agricola Pietro Caciorgna på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Så da Anne-Louise Mikkelsen i 2008 mødte Paolo Caciorgna, så var han allerede godt i gang med at lave vin. Deres mødte endte med, at Anne-Louise på konsulentbasis skulle samarbejde med Paolo om den lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden Anne-Louise i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Anne-Louise går all-in på Sicilien

Projektet på Sicilien var begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien hos den gode Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen. Det år blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos fars marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-1.050 meters højde.

Produktionen er naturlig og med den største respekt for miljøet. Der vil være opnået fuld økologisk certificering i 2020.

Anne-Louise laver i dag 6 forskellige vin på Tenuta di Aglaea, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia, en rosévin Rosato Etna og så 4 rødvine, som er Aglaea, Thalia, Annacare og topvinen Santo Spirito. Den samlede produktion ligger på omkring 20.000 flasker årligt.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af alle vinene fra Tenuta di Aglaea siden 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun fik derfor i starten hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterede Anne-Louise efter behov for det, men om han fortsat er tilknyttet Tenuta di Aglaea ved jeg faktisk ikke.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna.

Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

Anne-Louise dyrker sine marker fuldstændig økologisk, men det er der sådan set ikke noget nyt i, for det har man altid gjort, men i dag er det hele certificeret … hvilket selvfølgelig har kostet noget, men slet ikke kan hentes hjem på stigende priser på vinene.

Webinaret den 11. februar

Som sidst var dirigentstokken til webinaret overladt til Phillip Nordstrand fra Distinto og han måtte i starten træde lidt vande pga. lidt bøvl med teknikken, men intet hastværk fra alle deltagerne online, da de fleste lød til at have vin i glasset.

Med et akademisk kvarters forsinkelse faldt teknikken i hak og vi kom vi dog i gang med Philip i rollen som interviewer. Der kom ikke så megen info om historien om vinhuset, men den del har jeg jo også afdækket i dette indlæg.

I stedet fortalte Anne-Louise lidt om vingården og beliggenheden på nordsiden af vulkanen Etna, hvor hendes marker ligger i 750-1.050 meters højde. Men omkring højdemeter, så er de højest beliggende marker ikke de bedste, da de får relativt få lystimer, hvilket giver problemer i det sene efterår, hvor druerne er udsat for dug og dermed også nemmere får råd eller sygdomme.

Der løbende mange spørgsmål om mangt og meget … både fra Philip og chatten i Zoom i én pærevælling. Der var spørgsmål om dyrkning på nordsiden i forhold til sydsiden af Etna, hvorfor vinene fra Etna er blevet så populære, lidt om hendes inspirationskilder, om årgangene og selvfølgelig aftenens vin 2016 Santo Spirito.

Anne-Louise fortalte, at man i mange generationer har lavet vin på nordsiden af Etna, selvom det langtfra er et nemt område. Men folk har altid lavet egne vine fra deres ganske små marker og det er nok også den afsides beliggenhed, som medførte at området ikke blev hærdet af phylloxeras hærgen i Sydeuropa af flere omgange.

Generelt er vinene på nordsiden langt mere elegante, men man høster fx også langt senere end på sydsiden. Generelt er man færdig med høsten på sydsiden, når man starter på den nordlige side.

Af nogle af mest interessante ting, som jeg selv fik noteret, så snakkede Anne-Louise også lidt om contradaerne … et begreb, som jeg slet er særlig fortrolig med. Men en contrada er vel nærmest en underafdeling eller en zone til fx en kommune. Og vinmæssigt er der på Sicilien – som jeg forstod på Anne-Louise – regler for, hvor meget udbytte en vinmark må give indenfor en given contrada.

Anne-Louise fortalte, at det slet ikke er et problem for hende, da hendes høstudbytte i forvejen ligge langt under disse grænser. Nu er det imidlertid også Nerello Mascalese, som hun dyrker, som hun også betegner som den mest komplekse og sværeste at dyrke.

Hun snakkede lidt om søsterdruen Nerello Cappuccio, som jeg selv egentlig ville ha’ spurgt hende om. Jeg har nogle få gange smagt vine på druen og været begejstret over letheden … men har også helt ærligt meget lidt kendskab til forskellene.

Anne-Louise sagde, at Nerello Cappuccio er langt lettere at dyrke, men at den slet ikke giver samme finesse og struktur som Nerello Mascalese. Med Nerello Mascalese får man også langt flere tanniner og en langt bedre syre. Hun sammenligner selv Nerello Mascalese som lidt en mellemting mellem Borgogne og Barolo … to områder, som Anne-Louise også selv elsker.

Anne-Louise fortalte også om, at lave vin i skyggen af Etna, som jo fortsat er en aktiv vulkan. Anne-Louise viste et kort, hvor man kan se hendes marker, der er markeret med grønne firkanter. De lange gule områder i både venstre og højde side af kortet er lavastrømme … og du kan se foto af sådan en fætter på det midterste foto ude til venstre på billedet ovenover.

Måske kan I bedre se Tenuta di Aglaeas marker her nedenunder.

Tenuta di Aglaea er også medlem af de lokale konsortium, der hedder Consorzia Tutela Vini Etna DOC, men det dækker jo ikke kun den nordlige del af Etna, men hele vejen ned langs østsiden til hele sydsiden af vulkanen.

Anne-Louise snakkede lidt om konsortiet, men da området er stort og forholdene meget forskellige fra den sydlige del til den nordlige del, så er der ingen indsats på en fælles linje. Derudover mangler der en ordentlig kortlægning af alle markerne i området og den eneste, der har skrevet om området og producenter er Xiaowen Huang i bogen Etna Wine Library.

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Anne-Louises topvin Etna Rosso Contrada Santo Spirito i årgang 2016. Vinen kan I også lige skimte i magnum bag Anne-Louise på webcam’et.

Jeg har selvfølgelig anmeldt vinen i et særskilt indlæg og linket til anmeldelsen ovenover. Det er vin, som Anne-Louise ikke laver hvert år og således ikke har lavet i hverken årgang 2017 eller 2018.

Der er i denne årgang 2016 alene lavet beskedne 2.600 flasker af vinen og så vistnok – som jeg lige husker det 200 magnum. Årgang 2016 var et godt år, mens druerne til gengæld i 2017 og 2018 blev deklassificeret og anvendt til vinen Thalia.

Anne-Louise fortalte, at seneste årgang 2020 var et fantastisk år, hvor alt bare flaskede sig med helt perfekte druer. Men 2016 smager altså bare freaking f….. godt, men denne torsdag drak jeg slet ikke hele flasken, men kun omkring 1/3-del, så dermed har jeg lidt at glæde mig til de kommende dage.

Tak til Distinto og Anne-Louise for en hyggelig time i torsdags.

Vinanmeldelser

2016 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, Italien

2016 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, ItalienNår vi nu er ved Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico i La Morra, så lad os da også smage hans 2016 Barolo Giachini.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2010 og som selvfølgelig er enkeltmarks Barolo med druer fra vinmarken Vigna Giachini, hvor grasso har en parcel på omkring 1 hektar med stokke plantet i 1975.

Vigna Giachini har stort set samme jordbund som nabomarken Rocche dell’Annunziata. Producenter som fx Fratelli Revello og Giovanni Corino har også parceller på Giachini.

Barolo Giachini er vinificeret på samme måde som den normale Barolo, altså på rustfrie ståltanke med fermentering og maceration over 15 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i franske barriques og heraf er op til 80% nye barriques afhængig af årgang. Derefter er vinen lagret 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her ny- og hårdtgarvet læder, knuste sten og stenmel, violer, jern, rust og kul, blæk, rosenblade, syrlige kirsebær, tranebær og moreller … ganske moden i udtrykket. Der er en hel og fin  buket tørrede blomster, som er knust, lidt lakrids, røg, lejrbål samt en strenghed, som med balsamisk præcision truer med at afstraffe dig med knastørre tæsk.

I munden er vinen lidt tættere og en tand mørkere end den almindelige Barolo. Dermed virker frugten mere som kirsebær, tranebær og lyse blommer, men syren og tanninerne er unge, friske og knastørre. Vi bliver holdt på dydens smalle spor med stor tørhed, markant syre, blomster, streng og svag sødlig bærfrugt og masser af tanniner, som sætter sig i mundhulen og masserer gummerne. Det er pinedød fortsat vildt skarpt og ungt … smertefuld og fantastisk.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 296 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2016 Silvio Grasso, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Silvio Grasso, Barolo, Piemonte, ItalienPå samme måde som med Brunello, så er 2016 et rigtigt godt år i Barolo. Allerede nu viser de første ratings, at 2016 årgangen bare er rigtig god. Nok en af de længste sæsoner fra knopperne blev sat til den endelige høst. Så hvorfor ikke smage en god 2016 Barolo og fra altid fremragende Silvio Grasso?

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico i La Morra har jeg skrevet om før, så det skal jeg ikke gentage. Her er det atter Alsessio Frederico Grasso, der sammen med sønnerne Silvio og Paolo har lavet en virkelig lækker 2016 årgang af deres basis Barolo.

Druerne til Grassos almindelige Barolo stammer fra 1,5 hektar af marker beliggende i La Morra med sydvestlig eksponering. Stokkene blev alle plantet tilbage i 1984 og høstet med håndkraft. Vinen er så lavet med gæring i rustfrie  på ståltank i 10 dage, hvorefter den er lagret 24 måneder på franske barriques og 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er smuk, lys i glasset … nærmest transparent med svage småbrunlige nuancer.  Og sikke lækker aroma … smuk lys med violer, roser, læder samt en lys, moden frugt, der vitterlig får dine næsehår til at vibrere  resolut og halsløs ved hver snif. Det er syrlige kirsebær, tyttebær og moreller, masser af våd eg, røg, lidt brændte noter, tobak, jern, kalk samt en smule vanilje.

Men det bedste er sgu smagen, virkelig så smuk balanceret. Der er herlig, ung og frisk syre. Selvom det fortsat en spædbarn ung Barolo, så smager den allerede nu fortryllende med strenge, vilde tanniner, der sætter sig i din mund, men på en rund, frisk, frugtrig facon og med en lille diskret sødme. Intens og frydefuld. Syren er bare så bedårende, sprød og elegant.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 198 kr., hvilket må siges at være vildt billigt for sådan en 2016 Barolo.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 1 – Katia Nussbaum fra San Polino

De gode folk hos Distinto har her under COVID-19 pandemien lanceret en lille serie af små 1 times online webinarer med 6 af deres italienske producenter, hvor vi kommer forbi områderne Barolo, Chianti, Brunello, Valpolicella, Friuli og Sicilien.

Webinarerne – som de har givet overskriften Meet the winemaker – afvikles over 6 på hinanden følgende torsdage, hvor første seance fandt sted i torsdags. Der kunne man så møde Katia Nussbaum fra Brunello huset Azienda Agricola San Polino di Fabbro Luigi … eller bare kaldt San Polino.

Sammen med Meet the winemaker webinarerne kan man selvfølgelig også købe en Meet the winemaker box med 6 forskellige vine … en til hvert webinar. Til denne introaften med San Polino var det deres topvin Brunello di Montalcino Helichrysum i årgang 2014 og selvom jeg havde smagt den tidligere, så havde jeg alligevel indkøbt den i smagekassen, da den bare smager monstergodt.

Dermed var der lagt op til en torsdag i godt selskab med mig selv, Katia Nussbaum fra San Polino, en række vininteresserede samt Philip Nordstrand fra Distinto som online dirigent.

Men lad os inden webinaret lige se lidt nærmere på vinhuset.

Lidt om San Polino

San Polino holder til i en gammel vingård, der oprindelig stammer tilbage fra 1581, men den har siden 1991 været ejet og drevet af Luigi Fabbro og Katia Nussbaum. Vingården ligger i 400-450 meters højde, sydøst for Montalcino nær Castelnuovo dell’Abate i Val d’Orcia

Luigi – som vennerne kalder Gigi – har en broget fortid. Han har både været softwareudvikler, undervist i sanskrit, deltaget i en stor kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Amazonas, skrevet om fremstilling den traditionelle burmesiske harpe og skrevet om økologisk landbrug.

Katia stammer derimod fra London og har rejst jorden rundt. Hun mødte Luigi på en rejse til Katmandu og Nepal, og da hun efter sine studier i socialantropologi hørte, at Luigi var ved at slå sig ned ved San Polino sydøst for Montalcino, så joinede hun ham.

Ejendommen – der bl.a. tidligere havde været ejet af hospitalet Santa Maria Della Croce – var i en sølle forfatning, da Luigi og Katie overtog stedet. På markerne var der ikke flere vinstokke tilbage og i en lille olivenlund alene 6 oliventræer tilbage. De renoverede derfor den gamle gård i 7 år og plantede samtidig 2,5 hektar marker med Sangiovese vinstokke.

Første i 2001 frigav de deres første vin og har lige siden har stor succes med deres vine. Det skyldes måske, at parret har en naturlig tilgang til vinproduktionen, hvor de anvender nogle af de erfaringer, som Luigi har fået fra hans mange studier.

I dag har de 8 hektar vinmarker, som alle drives efter biodynamiske principper. Der dyrker parret udelukkende Sangiovese Grosso, som tilses, beskæres og høstes ved håndkraft.

San Polino kan betegnes som et oldschool funderet vinhus, hvor håndværket kommer i forreste række. Produktionsmetoderne er kendetegnet ved manuelle processer, alt laves med håndkraft og med vægt på bæredygtighed og biodiversitet. Således har parret flere marker, hvor der ikke er vinstokke … blot vild natur.

I kælderen benyttes en naturlig gæringsproces sat i gang af de naturligt forekommende gærkulturer på druer og i det lokale miljø. Vinene lagres mest på store, gamle egetræsfade af slavonsk eg på 2.600 og 3.800 liter. Der anvendes heller ikke megen svovl … og langt under grænserne indenfor den biodynamiske drift.

Aftenens vin … og lidt om blomster

På webinaret startede Katia med at fortælle lidt om aftenens vin, der hedder Helichrysum efter den blomst, som findes rundt omkring vingården og det er præcis derfra, at druerne til topvinen kommer fra … marken tættest på vingården, hvor jorden er langt mere vulkansk end på deres øvrige marker.

Katia er meget begejstret for blomsten – som vi på dansk i øvrigt kalder for evighedsblomst – da den har en meget specielt duft , som  får en til at slappe af. Hun fortalte, at blomsten også meget ofte anvendes i aromaterapi sammenhænge.

I det hele taget er Katia meget optaget af naturen  og historien, hvilket også er årsagen til, at de har valgt det etruskiske solsymbol som logo for deres vingård. Deres symbol er en kopi af symbolet fra ornamenterne på et bronze-spænde fra år 800 før vor tidsregning og de valgte symbolet, da det var skabt for næsten 3.000 år siden og samtidig meget godt illustrerer, at solen er vigtig for en vingård som San Polino.

Phlilp fra Distinto spurgte lidt til forskellen med netop Brunello di Montalcino Helichrysum  og så deres almindelige Brunello? Katia fortalte, at topvinen – som nævnt – kommer fra marken tættest på vingården, hvor jorden er mere vulkansk og det bliver en vin, som dels er skarpere, mere mineralsk og måske også lidt grønnere.

Den almindelige Brunello er nok mere juice og kødfuld, selvom Katia heller ikke synes, at de betegnelser er dækkende. Deres stil er måske lidt til den mørkere side, mere blomsterrige med jordbær, roser, solbær og blommer.

Hun sagde, at de generelt forsøger at lave vinene så traditionelt og naturligt som muligt, bl.a. med lagring på store egefade, selvom de også bruger en smule barriques på nogle vine.

Årgangene

2014 var et svært år for mange Brunello producenter … generelt et virkeligt vådt år, hvorved druerne slet  ikke modnede ordentligt. Det resulterede i, at skindet på druerne blev tyndere end normalt og så blev markerne samtidig angrebet af Suzukii fluen – den vi på dansk kender som pletvingefrugtfluen.

Suzukii fluerne punkterede mange af  druerne, som derved  så rådnede og Katia anslog, at høsten generelt var 30% mindre end normalt. Men det mest bemærkelsesværdige var, at San Polino stort set ikke blev ramt, hvilket hun tilskriver den biodynamiske tilgang.

Katia gennemgik derefter de følgende årgange, hvor 2015 er rigtig god, mens 2016 – og her smilede hun meget bredt – måske nok er en af de bedste årgange nogensinde. Dér kunne man sætte tjek ved alle de ting, som man leder efter i druerne og allerede nu er årgangen også hypet af pressen … specielt vinene fra San Polino.

Årgang 2017 smager de til i øjeblikket på vingården og det år var helt modsat 2014, nemlig meget varmt. Høsten var ekstremt god med mange druer og god kvalitet, Katia fortalte at de som værende biodynamisk producent specielt nød godt af, at der i deres marker nærmest findes mere vand end hos andre … og hvorfor kan ingen komme med en konkret forklaring på. Så nævnte Katia kort 2018 årgangen, som var anstændig og uproblematisk.

Biodynamisk vindrift

Katia Nussbaum fortalte herefter om deres tilgang … den biodynamiske drift, som også vinder mere og mere ind i området, hvor hun skønner at 20-25% nok er enten økologiske eller driver markerne biodynamisk.

Der er et vist overlap mellem de to principper, men Katia ser mere den økologiske tilgang som et sæt regler for, hvad du ikke må, hvor den biodynamiske er mere holistisk.

Grundprincipperne i det biodynamisk landbrug er at få vitalitet tilbage i jorden. Hun tror på, at planterne har et samlet rodnet, som hænger sammen … og nærmest kan helbrede de dårlige planter. Hun er endda gået sammen med bl.a. Københavns Universitet i et projekt omkring dette og hvordan mikroorganismer påvirker vinplanter.

Dermed siger Katia også, at hun står meget på videnskab fremfor blot intuition. En af deltagere spurgte i samme ombæring til deres brug af svovl og Katia indrømmede også, at dette selvfølgelig er et ømt punkt, idet man som udgangspunkt ønsker at lave vinene uden, men de har simpelthen ikke hverken modet eller teknikken.

I deres Rosso di Montalcino vine anvender de næsten ingen svovl og langt under grænserne, mens de anvender mere i deres Brunello’er, der – modsat rosso vinene – ikke skal drikkes nu, men ofte gemmes i lang tid og oftest langt over 10-20 år, anvender mere svovl, dog fortsat under de tilladte grænser.

Phillip rundede webinaret af med et tak til Katia og lytterne, mens Katia fortalte, at alle var velkomne til at besøge vingården, hvis man kommer på de kanter. Og så ellers et skål til alle.

2014 Brunello di Montalcino Helichrysum

Jeg skålede med … havde åbnet flasken og intet skulle gå til spilde. Som jeg nævnte tidligere, så har jeg tidligere anmeldt vinen her på vinbloggen, så hvis du vil læse mine smagsnoter, så kan du finde dem i blogindlægget om 2014 Brunello di Montalcino Helichrysum.

Men jeg kan dog godt afsløre, at jeg allerede første gang gav 6 fede houlbergske tomler med pil op og det havde ikke ændret sig, for det smager outstanding. Selvom 2014 måske ikke var bedste år, så er det en fremragende vin, der kun vil blive bedre ved yderligere lagring i kælderen.

Måske skulle man overveje at få indkøbt lidt 2016?

Denne 2014 nåede ikke længere … da aftenen gik på hæld var flasken tom og det var endda uden hjælp fra konen. Nu glæder jeg mig bare til næste torsdag … Meet the winemaker part 2.

Vinanmeldelser

2016 Montecappone, Utopia Verdicchio Classico Riserva, Marche, Italien

2016 Montecappone, Utopia Verdicchio Classico Riserva, Marche, ItalienFor omkring et års tid siden smagte jeg den lille hvidvin Tabano Bianco med den blå etiket fra Societa Agrivinicola Montecappone i både årgang 2018 og 2019. Nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men denne gang den grønne søster Utopia Verdicchio Classico Riserva.

Montecappone ligger lidt sydvest for byen Jesi i Marche området ikke så langt fra den store havneby Ancona ud mod Adriaterhavet. Vinhuset er egentlig startet i slutningen af 1960´erne, men blev i 1997 købt af Mirizzi-familien, som oprindelig drev et lille vinotek i Rom, men havde en drøm om selv at lave vin.

I dag er det Gianluca Mirizzi, som er den drivende kraft i vinhuset, som omfatter to vingårde. Den første vingård er Montecappone, som de købte i 1997 og består af 40 hektar vinmarker samt 17 hektar olivenlunde. Dertil har de også lejet yderligere 6 hektar vinmarker.

Derudover har Gianluca i 2015 også startet vingården L’azienda Mirizzi, hvor han forsøger at lave vine i en helt anden stil end vinene fra Montecappone, selvom de laves i samme vinkældre. Til projektet har Gianluca pt. 6 hektar vinmarker på toppen af ​​en bakke nær slottet Monte Roberto og en olivenlund på 3 hektar tæt på Cupramontana.

Til at hjælpe med vinproduktionen har Mirizzi familien hyret Dr. Lorenzo Landi, der i forvejen samarbejder med andre gode italienske vingårde. Her smager vi husets Utopia Verdicchio Classico Riserva, der er lavet på 100% Verdicchio fra Castelli di Jesi, fra udvalgte marker hvor jorden er meget sandet, og hvor vinstokkene producerer få og små druer med koncentreret saft.

Druerne høstes i slutningen af september og starten af oktober, når de er optimalt modne. Vinen har lagret sur lie i 12 måneder på store betontanke og siden har den lagret 6 måneder i flaske inden frigivelse.

Der er sgu skrald på aromaerne, som fuldfed rammer næsen med fyldig med saftig tropisk frugt og tonstung samt cremet aromatisk nektarsødme. Der er mango, ananas, papaya og cantaloup melon, overmodne æbler, vanilje i rigelige mængder tilsat lidt blomster, pollen. lidt citrus og  halvrøgede elementer.

Smagsmæssigt er det også en fed og cremet vin, hvor der både er fyldig eksotisk frugt, mango, ananas, lemon og grillet grape. Det er stort bundtræk, dybde og kraftige, småfede og halvsøde noter samt lidt blomster. Alt er fint afstemt uden at blive alt for voldsomt. Det er en kraftig og god vin, så 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 224,95 kr,, mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 Chiesa, Nebbiolo d’Alba Manascarda, Piemonte, Italien

2015 Chiesa, Nebbiolo d’Alba Manascarda, Piemonte, ItalienMed den næste Nebbiolo fra Azienda Agricola Chiesa Carlo skruer vi lidt op for altoparlanti aka højttalerne. Vi har lagt 3 år til på alderen og så har Nebbiolo d’Alba Manascarda også været lagret 12 måneder på fade.

Men hos Italux koster vinen alene sølle 6 kr. mere end den foregående søstervin, men den ligning skal jeg skam nok vende tilbage til lige om lidt.

Nebbiolo d’Alba Manascarda er lavet med druer fra lidt ældre vinstokke end søstervinen …. her 50-70 år gamle stokke, som står i endnu stejlere skråninger med 55% stigning i et svært tilgængelig terræn, så druerne kan naturligvis kun høstes manuelt.

Vinen er lavet med gæring og maceration i 20 dage og efter endt fermentering, så er vinen lagret 12 måneder på store egefade. Der er alene lavet sølle 2000 flasker af denne vin om året.

I glasset er det igen en smuk transparent vin … knap så meget som sidste Langhe Nebbiolo og samtidig en kende brunere i nuancerne, mens duften er æterisk, mere sammensat … om end fortsat i den lyse afdeling med gammelt læder, tobak, sød/syrlig frugt, som også virker mere modent med kirsebær, hindbær og ribs, kanel og afsmitning fra fadene med let vanilje, kanel og kardemomme. Der er flere lag, mere kompleksitet, lidt animalsk landlighed … WAUW dufter vildt godt.

Smagsmæssigt er vinen klart på Barolo niveau … den fremstår lys, virkelig tør og skarp. Frugten er lys, syrlig og moden, igen er det mest kirsebær og ribs, der kommer lidt kirch, bitterhed og balsamisk syre, mens der også er skruet en anelse op for tanninerne, der med blid og moden sadomasochistisk kontrol tørrer mundhulen en anelse, mens fadene er godt integrerede i vinen og giver lidt sødme, røgede og ristede elementer med svag vanilje i smagen. Flot vin … og til den vilde pris et totalt røverkøb.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 116 kr. – den bør fandeme hurtig blive udsolgt, hvis der skal være bare en smule retfærdighed i denne verden.

Vinanmeldelse 5,5/7