Tag-arkiv: 5½

2020 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Bio, Veneto, Italien

2020 Società Agricola il Sasso, Valpolicella Classico Bio, Veneto, ItalienPå Località Montericco i de smukke bakker nord for Verona driver Stefano Bellamoli et lille autonomt vinhus kaldet Società Agricola il Sasso. Han laver kun 3 vine og dem smager Houlberg alle … startende med denne Valpolicella Classico Bio.

Sjovt nok kommer Bellamolis Valpolicella Classico Bio i en helt klar vinflaske og virker farvemæssigt næsten som en rosé … spændende.

Stefano Bellamoli startede sit vinhus Società Agricola il Sasso i 2008, hvor han købte 10 hektar udyrket jord i et bakkeområde syd for Negrar. Vinmarkerne ligger i 300 meters højde og Stefano gik i gang med at plantet  Corvina, Corvinone og Rondinella druer.

Stefano Bellamoli er selv født i og opvokset i Valpantena, men er egentlig uddannet i industrielt design i Milano og arbejder faktisk i dag også som professionel fotograf. Han har tidligere arbejdet med at fotografere vinhuse … måske er interessen for vin opstået der.

Allerede fra starten arbejdede Bellamoli økologisk og arbejdede med målrettet at øge biodiversiteten i markerne og forbedre jordens vitalitet. Stefano har også plantet vilde planter i markerne og brugen af grøn gødning har skabt et frugtbart miljø.

I kælderen arbejder Stefano også så naturligt som muligt. Han anvender slet ikke egefade, men gærer vinene i rustfrie ståltanke og lagrer dem også i tankene og store lerfade. I vinifikationen afstilkes alle druer gærer ved tilsætning af en pied-de-cuve fra en lille høst 1-2 uger inden selve høsten. Ved aftapning på flaske sker der ingen filtrering og der tilføjes også minimalt svovl.

De 3 vine … Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore og Amarone della Valpolicella Classico laves efter Stefanos fortolkning af Valpolicella via 3 grader af rød … fra denne næsten roséfarvede vin til den mørke Amarone.

Valpolicella Classico Bio 2020 er lavet på 45% Corvina, 35% Corvinone og 20% Rondinella. Efter den manuelle høst er druerne delvis afstilket og druerne let knust. Derefter er gæring sket med en spontangæret pied-de-cuve og vinen får så lov at gære helt ud. Der anvendes derefter kun saften fra presset, da den fritløbende saft bruges til husets Valpolicella Classico Superiore.

Derefter er vinen så blot lagret på ståltanke frem til foråret, hvor vinen så tappes på flaske uden filtrering, kemikalier og kun med en smule svovl.

Hvor er il Sassos Valpolicella Classico Bio også helt vildt lys i vinglasset. Vi snakker et niveau, som er transparent og næsten på roséniveau. Stefano Bellamoli kalder den også for en ny fortolkning af Valpolicella Classico. Sådan har jeg sgu heller aldrig før set en Valpolicella Classico.

Det dufter heller ikke af klassisk Valpolicella Classico, for den har en frisk, let og blomsterrig næse … helt juicy med en energisk nerve. Det er lyse jordbær, hindbær og rabarber suppleret ganske mildt med et drys krydderier, små Nebbiolo gener med læder og lidt violer. Hold da hel kæft !!!

I munden er det samme lyserøde smag … stilmæssigt minder det mere om Jura end Valpolicella. Vinen er slank, spinkel og med lyse, lette og småbitre bær, lette, småfine og tørre tanniner, hvid peber samt en forførende syre. Det smager sgu da totalt overraskende, freaking fabelagtigt godt … til prisen rent tyveri.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Massimo Rivetti, Barolo, Piemonte, Italien

2017 Massimo Rivetti, Barolo, Piemonte, ItalienMassimo Rivetti ligger lidt øst for den lille by Neive … faktisk midt på husets topmark Froi, som familien købte i 1947. Det er derfra, at jeg nu smager næste vin, som er deres Barolo i en ung årgang 2017.

Druerne til vinen kommer fra en mindre mark i La Morra med 30 år gamle vinstokke i 450 meters højde og med en sydvestvendt eksponering og en stor andel ler og kalksten.

.Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke ved 28 grader over 12-15 dage, hvilket så er efterfulgt af eftermaceration et par uger mere, hvorefter vinen har lagret 24 måneder på store 25-30 hektoliter slavonske egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske.

Vinen er dejlig lys og transparent i glasset, mens duften er rig på læder, violer, roser, røg og lys frugt som jordbær kirsebær, tranebær, tør træ med lidt mælkede noter, let sur kærnemælk samt lidt grønne blade.

I munden har vinen samme dejlige og friske lethed, godt med bid, ribs, hindbær og rabarber, masser af blomster, tørhed og en lille sød samt bitter note. Det er virkelig en ung, viril og tør vin, tanninerne er også knastørre og utilgivende, så de river i både tandkød og tandsæt med insisterende iver. Jeg elsker det. Som sidst er det en knøs, en snothvalp eller barnerumpe, men frisk og spændstig Barolo.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 289 kr. mens prisen er 245 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Gian Luca Colombo, Verduno Pelaverga, Piemonte, Italien

2020 Gian Luca Colombo, Verduno Pelaverga, Piemonte, ItalienDet er kun få måneder siden, at jeg her på vinbloggen stødte på endnu en vin fra dygtige Gian Luca Colombo. Dengang var det hans 2014 Langhe Pinot Nero, men nu er det en frisk 2020 Verduno Pelaverga.

Pelaverga druen er ukendt for de fleste, men den findes også kun ved den lille by Verduno 8 kilometer sydvest for Alba i Piemonte.

De lokale hævder, at vinen er et elskovsmiddel, måske mest pga. navnet, idet verga betyder stang og er det lokale slang for mandens beplatningsorgan. Der findes også kun 12 producenter, som laver vine på Pelaverga, selvom den endda har sin egen DOC appellation kaldet Verduno Pelaverga.

Men Gian Luca laver skam nu også vin på den sjældne druesort, nemlig fra 2 marker ved Roccabella i Roddi kommunen blot 228 meter fra MGA’en Monvigliero i Verduno i 220 meters højde.

Vinen er lavet med gæring og maceration over 22-30 dage og efter endt fermentering er vinen lagret i store amfora lerkrukker i 7-10 måneder for at bevare den sarte, florale primærfrugt og flasket så uden filtrering eller klaring.

Det er sgu en vild lille vin … lækker, lækker duft med piemontisk frækhed, dejligt blomstret og parfumeret med rosenblade, roser i vand, violer, læder, søde hindbær og jordbær … måske lidt mere fyldig i næsen end Nebbiolo, men meget æterisk, let og luftig.

Smagen er også dejlig let med en frisk, luftig og sød smag, igen frugt med jordbær, hindbær og rabarber, meget elegant, svævende med lys og dejlig syre, stor friskhed og samtidig erotisk parfumeret.

Importør er Adriat Vinimport og vinen kan findes hos flere butikker til en pris mellem 209-219 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Weingut Wöhrle, Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, Baden, Tyskland

2019 Weingut Wöhrle, Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, Baden, TysklandOoh, you make me live, Oh, you’re my Bestes Fass sang Queen på albummet A Night at the Opera i 1975 … eller noget i den retning. Denne Lahrer Spätburgunder Bestes Fass kunne også blive min best friend … også i denne årgang 2019.

Jeg har smagt vinen før, bl.a. i årgang 2018 og forkortelsen BF på etiketten betyder selvfølgelig Bestes Fass, altså de bedste fade af Weingut Wöhrles vin fra husets sydvendte marker ved Lahr.

Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade.

Duftmæssigt bliver du glad … alt er sådan meget velordnet … der er både stald, sødme, røgede elementer, en koket lille fadpræg med røg, nelliker, kanel, svag vanilje, lys og rund frugt med jordbær, hindbær, ribs og lidt tranebær, let gærede noter og samlet føles den klart mere let og lys end 2018’eren.

I munden er vinen også lige friseret, vandkæmmet og pæn … først dukker syren op og tager dirigentpinden, hvorved vi starter den lille ouverture med en frisk og letbitter frugt, tranebær, ribs og kirsebær, peber, jern og grønne noter. 2019’eren står fuldstændig ren, stram og stringent … masser af smag, vedkommenhed og trimmet til fitnesscenteret.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 249 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Houlberg besøgte Restaurant HOS i Odense … afslappet stemning i mørket

En miniweekend i Odense bød – selvfølgelig – på et lille restaurantbesøg med gode vine. Jeg havde endda i god tid lavet en reservation af et bord på Restaurant HOS, der ligger centralt på Kongensgade i midtbyen.

Restaurant HOS er en hyggelig frokost- og aftenrestaurant, som drives af Michelle Hemme og Jakob Spolum. HOS er da også en sammentrækning af forbogstaverne af ejernes efternavne Hemme og Spolum.

Restauranten har specialiseret sig i smørrebrød til frokost … måske endda med en hjemmelavet snaps til, men har derudover åben fredag og lørdag aften med spændende menuer på højt niveau med fortolkning af årstidens råvarer. På den vinøse side har de en kraftig, udpræget burgundiske slagside med et rigtigt fint vinkort.

Vi ankom næsten præcis til det reserverede tidspunkt og fik anvist et bord. Restaurant HOS er ganske lille og utrolig hyggelig. Der emmede af god stemning, så vi følte os omgående godt tilpas. Vi fik et menukort i hænderne, men havde faktisk allerede besluttet os for både mad og vin inden besøget.

Det var vist meget heldigt, for den hyggelige atmosfære i restauranten betød også, at der var noget mørkt … endda så mørkt, at jeg næsten ikke kunne læse menukortet, hvor tilvalgsretterne stod med så små bogstaver, at de nærmest var ulæselige … selv med de medbragte læsebriller.

Nå, men vi valgte at springe på HOS’ 4-retters middag, som bestod af

  • Saltede kammuslinger med havesyre, peberrodscreme & syrnet fløde
  • Ristet helleflynder, sprød kål & kærnemælkssauce med brunet smør & ørredrogn
  • Andebryst med knoldselleri, stegte blommer & madeirasauce med langpeber
  • Æbler, crème anglaise, hasselnøddekiks, marcipan & æblesorbet

Vinmæssigt blev det en kombi-løsning … til fruen en hel flaske hvidvin, som jeg selvfølgelig fik lov at vælge og samtidig også lige kunne smage.

Jeg sprang selv på en prestige vinmenu med 4 forskellige vine tilpasset de 4 retter … eller med andre ord en løsning helt perfekt for vinbloggeren.

Da fruen – og dermed indirekte mig selv – skulle forkæles, så blev hvidvinen en 2018 Riesling Scharzhof fra Weingut Egon Müller og selvom det er en simpel Gutsriesling, så er det bare på et out-standing højt niveau, for Egon er jo konge.

Maden

Men lad os da endelig lige kigge nærmere på maden og vinene fra vinmenuen.

Saltede kammuslinger med havesyre, peberrodscreme & syrnet fløde

Vi startede de 4 retter med kammuslinger, som var saltet eller rimmede … derefter skåret i skiver og serveret noget grønt og let bittert … det var lidt havesyre, der jo er lidt større og grovere end skovsyre.

Kammuslingernes sødme blev komplimenteret af den syrnede fløde … fin lille ret, som HOS vinmæssigt matchede op med en 2017 Riesling Grand Cru Schlossberg fra F.E. Trimbach i Alsace.

Ristet helleflynder, sprød kål & kærnemælkssauce med brunet smør & ørredrogn

Næste ret var også fisk … og niveauer over retten med kammuslinger. Jeg elsker fisk, der er sprødstegt på skindet og denne helleflynder var SÅ PERFEKT med palmekål med bid i under fisken suppleret med en syrlig kærnemælkssauce til at give lidt spændende syre … og så ørredrogn til at poppe lidt i munden. Det er sådan en ret, som jeg bare knuselsker.

Den tilhørende vin var nok også aftenens bedste … en lækker hvid 2018 Saint-Aubin 1er Cru en Remilly fra Domaine Bader-Mimeur … hvor der både var fad og en sprød, vibrerende syre. Sammen var det et match made in heaven … eller hvor man nu laver sådanne oplevelser bedst.

Andebryst med knoldselleri, stegte blommer & madeirasauce med langpeber

Hovedretten var i årstidens ånd selvfølgelig præget af den kommende højtid … andebryst med knoldselleri, stegte blommer og hertil madeirasauce med langpeber.

Hvad fanden er langpeber? Det er tilsyneladende en anden pebersort, der primært dyrkes i Malaysia, Indien og Singapore. Det er en lille 2 centimeter lang peber – også kaldet Piper Longum – der er høstes som umodne og soltørrede fra en lille busk og har en meget mere krydret, mere aromatisk og stærkere smag end almindelig sort peber.

Nå, men her indgik den altså i det kompakte, smagfulde ret … andebrysterne bare så totalt møre, at fruen og jeg drøftede, hvorvidt de måske var lavet sous vide?

Anyway en god ret og selvom jeg måske i mit stille sind havde håbet på en lækker rød bourgogne i vinmenuen, så blev anden selvfølgelig mere korrekt understøttet af en moden 2012 Châteauneuf-du-Pape Les Chapouins fra Perrin brødrene.

Det var dog ikke en Château de Beaucastel vin, men fra deres Famille Perrin serie. Et stort og kraftigt glas vin … et totalt wake-up efter den hvide bourgogne, men et godt match.

Æbler, crème anglaise, hasselnøddekiks, marcipan & æblesorbet

Aftenen sluttede med lidt sødt … marcipan & æblesorbet med en hasselnøddekiks ovenpå og så serveret med lidt af den allestedsværende crème anglaise.

Det var fint uden at være prangende, men vinen fejlede sgu ikke noget, for det var en moden 2001 Sauternes 1. Cru Classé fra Château Suduiraut, der ligger i Preignac ved siden af ​​Château d’Yquem i Graves. Uha … det var sgu også lækker.

Vinmenuen

Dermed kom prestigemenuen af vine samlet til at se sådan her ud:

Jeg har as usual linket til mine eskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi fik undervejs i middagen god information om vinene fra HOS’ flinke vintjener … og da han opdagede, at jeg nok var lidt mere end normalt vininteresseret og stod bag Houlbergs Vinblog, så blev der også tid til lidt mere vinsnak end normalt.

Vi fik også en snak om vinkortet, som er meget frankofilt … specielt Bourgogne er Restaurant HOS rigtig stærke på, men underligt nok, var der ikke en eneste rød fra Tyskland. Men vintjenere kom da fluks med en Spätburgunder fra Mosel, som jeg kunne smage et glas af … og dagen efter købte jeg faktisk en flaske af vinen hos en nærliggende vinforretning.

Samlet en rigtig fin aften … god mad og lækre vine, så bestemt en stor anbefaling herfra.

Samlet anmeldelse 5,5/7

2014 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, Frankrig

2014 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, FrankrigFalken havde flere kaliber magnum kugler tilbage i sit vinøse skydetelt, for næste vin var et gensyn med Hermitage Farconnet fra Jean-Louis Chave Selection. Sidst jeg drak vinen var i årgang 2008, men det var sgu også helt tilbage i 2012. Her er det en årgang 2014.

Jeg har smagt og skrevet om Chave før her på bloggen, for det var nemlig da jeg smagte Jean-Louis Chaves Hermitage i årgang 2011 tilbage i juni 2017 og senere årgang 2010 i januar 2019.

Modsat de to rigtige Hermitage vine, så er denne Hermitage Farconnet fra hans Chaves selection-program, dvs. hans negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra vinavlere i området og her et det fra opkøbte druer fra 60 år gamle vinstokke på markerne Diognières, Péleat og Greffieux.

Størstedelen af Syrah druerne kommer dog fra Diognières, hvor jordbunden består af alluviale sten og grus, der giver vinen kant og mineralitet. Péleat er beliggende over Diognières og indeholder en større andel af kalksten, mens Greffieux ligger på Le Méal, der med sit store indhold af større sten giver vinen struktur.

Farconnet er opkaldt efter manden, som Jean Louis Chaves farfar købte Hermitage-parcellen Bessards fra og vinen vinificeres på en kombination af brugte tonneaux og stål, hvorefter den lagres på barriques i 18-24 måneder.

Det er ikke jernholdig kugler, som der skydes med, men i stedet i næsen en mørk og frisk frugt, brombær og sorte kirsebær, godt med lakrids, oksefond, godt med tæt struktur, lidt tjære, tørre fade, blæk, mentol, fennikel og stenede mineraler.

I munden er vinen også tør, mørk og bitter som en vinøs guinness, masser af solbær, stringent, hård og frisk, masser af tørre tanniner og så alligevel føles vinen blød og lettere cremet. Der er dog godt med syre, friskhed og lette krydderier.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 439 kr., mens prisen er pt er 339 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Castelfeder, Pinot Nero Buzhholz, Alto Adige, Italien

2019 Castelfeder, Pinot Nero Buzhholz, Alto Adige, ItalienDen sidste Pinot Nero fra Castelfeder var ligeledes en enkeltmarksvin, nemlig deres Pinot Nero Buzhholz og dermed søstervin til Glen.

Buzhholz er en anden af Castelfeders marker og ligger stejlt i 440-500 meters højde i den sydlige del af Sydtyrol lige ovenover den lille by Salorno. Markten ligger perfekt placeret med optimal soleksponering og med vinstokke 25-60 år gamle.

Vinen er lavet præcis som Glen, altså med gæring og maceration i rustfrie ståltanke over 10-14 dage, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på barriques før aftapning og yderligere 3 måneders lagring på flaske.

På den vin viser etiketten et billede af hofnaren og mundskænken Perkeo, som arbejde for Kurfürst Philip von der Pfalz og samtidig var ansvarlig for den fyrstelige vinbeholdning.

Ifølge legenden var Perkeo i stand til at drikke indholdet af et 200.000 liter egefad, men blev derefter syg, hvorfor lægen rådede ham til at drikke et glas vand … og efter den første tår, så faldt han død om.

Castelfeders Pinot Nero Buzhholz 2019 er lidt lysere i glasset end Glen, mens duften har lidt af den samme animalske og landlige side, men her blot mere grøn, mens frugten fortsat er jordbær, kirsebær, mens fadpræget ikke mindre og knap så tungt. Det gør umiddelbart aromaerne mere renfrugtet og man dufter nærmest også pressede grønne blade, hvilket giver mere kant.

I munden er Buzhholz også lige en tand mere syrlig og grøn, men atter er det med en frisk, lys frugt med tranebær, rabarber, hindbær og jordbær, syrlige drops, grapebitterhed, bitre druekerner, peber, stringent syre. afdæmpede tanniner … og absolut bare godkendt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2019 Castelfeder, Pinot Nero Glen, Alto Adige, Italien

2019 Castelfeder, Pinot Nero Glen, Alto Adige, ItalienJeg havde gemt det bedste til sidst … 2 Pinot Nero vine fra Castelfeder og begge endda enkeltmarksvine, hvor den første er denne 2019 Pinot Nero Glen.

Glen er Castelfeders historisk vigtigste vinmark og huset grundlægger Alfons Giovanett har siden 1969 investeret i marken  med dens specielle kombination af undergrund med ler og kalksten og et særligt godt mikroklima. Marken ligger i 450-750 meters højde, hvilket skaber ideelle betingelser for at dyrke Pinot Nero. Vinstokkene er 10-30 år gamle og druerne er høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten er gæring og maceration sket i rustfrie ståltanke over 10-14 dage, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på barriques før aftapning og yderligere 3 måneders lagring på flaske. På flasken kan man i øvrigt se jernbanebroen over Val di Fiemme, som ikke længere anvendes. Fra broen kan man se 85% af alle vinmarker i Sydtyrol.

I glasset er vinen herlig transparent … lækker mellemlys teglfarvet og samtidig strømmer der liftlige noter op af glasset målrettet mod din næse med landlig, animalsk, blød, lys og rund frugt, jordbær og kirsebær, egentlig ganske frisk i duften suppleret med marcipan, mælkechokolade, sødme samt en fin, æterisk luftighed. Elegant.

Smagsmæssigt er det også fin, luftig og frisk Pinot Nero, hindbær, tranebær, rabarber og jordbær, let, saftig og med en småbitter syre, virkelig slank, fin … tanninerne er også fine, slanke og lette, mens der kommer lette krydderier og lidt peber frem i eftersmagen. Det er sgu da en lækker vin.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 144 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Delaforce, Late Bottled Vintage Port, Douro, Portugal

2017 Delaforce, Late Bottled Vintage Port, Douro, PortugalPortvinshuset Delaforce er grundlagt af Delaforce familien, der har en over 400 år gammel historie, der stammer helt tilbage fra huguenotterne. Vi er tidligere på Houlberg Vinblog stødt på huset, hvorfra jeg nu igen smager en portvin, nemlig denne 2017 Late Bottled Vintage Port.

Jeg har tidligere smagt deres 2017 Vintage Port og dengang skrev jeg også en masse om det gamle portvinshus. Denne gang nøjes vi derfor blot med at kigge lidt nærmere på denne 2017 LBV Port.

Portvinen er lavet på et mix af druerne Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Amarela og Tinta Roriz aka Tempranillo fra gamle vinstokke. Alle druerneer håndhøstet midt i september, hvorefter druerne er fodtrampet i traditionelle lagares.

Dernæst er vinen gæret og så efterfølgende lagret 4 år på egefade og først derefter er vinen flasket og har dermed fået tid til at udvikle sig i fadene. Den har 105 gram restsukker pr. liter.

LBV … lækker bandit vin kunne det stå for. Det dufter sgu ret godt, men 2017 var altså også en kongeårgang i Douro Port. Det dufter af fed, moden frugt, brombærmarmelade, kogte blommer, hindbær og sorte kirsebær, godt med både tør engelsk og sød finsk lakrids, våde fade, lidt røg, krydderier og alligevel med et svagt syrekick. Det dufter sgu ganske godt.

Men Delaforce 2017 LBV Ports store styrke kommer i smagen, hvor der både er et lille og kontrolleret alkoholisk spark og koncentreret, mørk, fyldig og sød frugt. Det er en lille mega atombombe, der bare lige detonerer i munden med atomar julefryd og englesang, så man bare ønsker at blive portvinsdranker bare i vinterhalvåret.

LBV 2017 har bare lige denne fine balancerede smag, hvor den mørke frugt med brombær og solbær nærmest er kandiseret, blevet tyk og flydende nektar med fede fadnoter, lakrids, mælkechokolade, vanilje og saftighed. Der er flydende velvære.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker. Den burde man sgu købe læssevis af. Mums.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Domaine Potinet-Ampeau, Meursault, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Potinet-Ampeau, Meursault, Bourgogne, FrankrigDomaine Potinet-Ampeau ligger i Monthélie i den sydlige del af Côte de Beaune nær Meursault, Volnay og Auxey-Duresses. Og det er netop en hvid Meursault i årgang 2018, som jeg smager fra vinhuset.

Domaine Potinet-Ampeau drives i dag af 5. generation i form af Vincent Durrieu, men hans mor Chantal Durrieu er fortsat med i driften.

Familien har samlet 10 hektar vinmarker spredt ud over landsbyerne Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Volnay, Pommard og Monthélie. Vinstokkene er i gennemsnit 35 år gamle og alle dyrket efter økologiske principper.

Domænet producerer 18 Côte-de-Beaune appellationer mellem Pommard og Puligny-Montrachet, halvt hvidt og halvt rødt. Det er et hus, som med laver store Meursault vine … og Ampeau navnet har da også stolte traditioner, fx via sin afdøde slægtning Robert Ampeau, der havde et særligt ry som specialist i kældermodnet bourgogne.

Denne Meursault er lavet på Chardonnay druer, som Vincent Durrieu høster fra over 40 år gamle vinstokke på de højt anerkendte enkeltmarker, Pré de Manche og Clos des Luchets. De friskhøstede durer presses direkte i en mekanisk vinpresse, inden nedkøling og 24 timers bundfældning af urenheder.

Mosten omstikkes herefter til en langsom og kølig gæring, der bevarer alle frugtens fine nuancer. Meursault’en fuldendes ved en malolaktisk gæring samt 18 måneders lagring på 228 liter Allier barriques, heraf 20% nye fade.

Lækker smørfed Chardonnay brise … og når jeg skriver brise, så er det fordi, at vinen har en meget let aroma, hvor fadfedmen slet ikke er tung eller dominerende. Der er smør, let ristede nødder, toast og en smule røg. Frugtmæssig er det mest pærer, men de suppleres fra en eksotisk orkester, hvor der spilles lidt abrikos og mango. Dosering er her nøgleordet, for alt er velafbalanceret så fint, let og elegant.

Sådan er smagen også … på inden måder fed eller svulstig, men er rank, fin, sart, feminin og elegant. Det er en franske femme fatale med graciøs, slank og yndefuld krop. Syren er afdæmpet, men har som madame selv styr på alle led i kroppen. Der kommer både lidt citrus, ultrasvagt lidt lemon og dæmpet kalket mineralitet. Man bliver omgående i godt humør og Houlberg giver 5,5 med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 499,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7