Tag-arkiv: 4½

2013 Bodegas del Palacio de Fefiñanes, Albariño D’Fefiñanes, Rias Baixas, Spanien

Nå, pigernes vin fredag blev denne Albariño D’Fefiñanes fra vinhuset Bodegas del Palacio de Fefiñanes, som ligger i den  billedskønne by Cambados lige i hjertet af Salnés dalen i det virkelig interessante vinområde Rias Baixas i Spanien. Galicien kaldes området også. En vin … specially valgt af mig … til pigerne.

Bodegas Palacio de Fefiñanes er grundlagt i 1904 af professor Don Miguel Gil Casaras. Don Miguel var en pioner, som har bidraget til nutidens vines store succes. I 1928 registrerede han navnet Bodegas Palacio de Fefiñanes og designet hos patentkontoret og etiketten er næsten den samme nu som dengang. Året efter vandt Don Miguels vin en pris som den bedste vin i Galicien på den Internationale Vinudstilling i Barcelona.

Bodegas Fefiñanes har således siden starten været pioner i området Rías Baixas og har altid sat alt ind på at skabe vine af højeste kvalitet. Vinhuset er et lille familieejet foretagende med stor prestige. Husets vine findes ikke kun i de bedste restauranter i Spanien, men også hos de førende vinhandlere.

Don Miguels efterkommere, i dag i form af familien Marqués de Figueroa med en ansat direktør Juan Gil de Araujo González de Careaga, har formået at investere tid og penge i moderne teknologi til fremstilling af vin efter de nyeste metoder, men samtidig holdes de gamle traditioner i hævd.

Albariño de Fefiñanes er en hvidvin lavet af 100% Albariño druer. Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien.

Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

En del af druerne kommer fra Bodegas de Fefiñanes egne marker, og resten fra uafhængige vinavlere i lokalområdet. Høsten foregår først, når druerne er helt modne, hvilket afhænger af vinmarkernes placering og eksponering. Druerne bliver øjeblikkeligt transporteret til vinkælderen. Vinen fremstilles under stadig temperaturkontrol og med stor omhu. Før den fyldes på flaske filtreres den og lagres på flaske et stykke tid før den sælges.

I glasset har vinen en flot grønlig/gul farve … måske lidt over i stil med en Vinho Verde fra Portugal. Duftmæssigt er vi ovre i florale noter, æblejuice, grapefrugt, citrus, græs, våde sten … meget aromatisk og frisk. Elsker sgu den duft her. Lige et niveau over sidste uges Albariño vin The Cup and Rings fra El Escocés Volante.

Smagsmæssigt krisp, knasende og lækker, dejlig og fin frugtsyre, og dernæst pærer, nelliker, blomsterflor, god mineralitet og lidt fersken. Der er også lidt mineralske islæt. Flot vin, er sgu ganske begejstret. Trækker nemt 4½ Thumbs Up … næsten på vej til 5 Thumbs Up.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris vistnok omkring 130 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Weingut Uli Metzger, Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Fredag … travl arbejdsuge ligger bagud. Pyhhhh. Hvad trænger man så til? Svaret er selvfølgelig Spätburgunder, og som måske ventet er denne fredags Spätburgunder fra den frække slagterhund Uli Metzger, som jeg skrev om forleden … ja, ham med koen på etiketten.

Jeg vil ikke skrive et helt masse om Uli Metzger, men blot henvise til blogindlægget fra et par dage siden.

Vi bevæger os fortsat på bugen på koen … det område, som Uli kalder for Flanken, dvs. huset Gutsweine, som er basisvine på et meget højt niveau. Det er Spätburgunder tykbryst, som vi bedst kan li’ det.

Og det med de specielle etiketter og den specielle markedsføring er forholdsvis nyt for Metzger. Som jeg skrev om tidligere, så har Uli Metzger de seneste år har investeret en del i vinproduktionen, bl.a. er hele kælderen nybygget, og der er købt nye tanke og tønder, ligesom der er indhentet rådgivning udefra.

Alt dette startede reelt i 2011, hvor Uli også ændrede markedsføringsstrategien … og så i et land, som hvor de gamle traditioner eller ligger klippefaste. Specielt på etiketterne, har tyskerne virkelig holdt fast i fast … se blot på etiketter fra huse som Schloss Johannisberger. Her er vi i en helt anden boldgade … men jeg kan nu godt li’ begge dele.

Duftmæssigt lidt eg, røg, hindbær, sød stald … og den ka’ vi jo li’. Der er også lidt kalk eller mineralske noter … med et let syrlighed … hmmm. De ting spiller meget godt sammen. Smagsmæssigt en let syrlighed, lyserøde frugter … sådan lidt klon mellem kirsebær og jordbær. Meget saftig og frisk, let sødme og lakrids i eftersmagen. Hvor er livet dog godt.

Nå, men har lovet konen, at jeg vil hjælpe med maden til lidt fruentimmer-kom-sammen, så nu farer jeg sgu lige i køkkenet. Lidt godt brød er i ovnen, lidt appetizers skal laves. Det er bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven. Og lidt fiskelasagne som forret, mens hovedretten står på mexicanske pandekager og salat … derefter trækker jeg mig sgu ovenpå.

Ja, har selvfølgelig sørget for lidt godt hvidvin til pigerne (de vil helst ha’ hvidvin) … en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i Rias Baixas i Spanien … fabelagtig hvidvin, den vender jeg selvfølgelig tilbage til. Ja, jeg har tidligere anmeldt den i en årgang 2011, men i aften er det årgang 2013, som kommer på bordet.

Forhandles af Smalle Vine, pris 89 kr., og det er billigt.

Rating 4,5/7  

2012 Weingut Rudolf Fürst, Parzival, Franken, Tyskland

Fredagens Spätburgunder blev ikke en Spätburgunder … men ak, sådan kan det gå. Vinen blev denne cuvée Parzival fra Weingut Rudolf Fürst, og var beskrevet som et blend af Spätburgunder, Domina og Cabernet Dorsa. Det er imidlertid ikke korrekt, for der er ikke Spätburgunder i vinen.

Blendet består i stedet af druerne Domina, Cabernet Dorsa og Merlot. Domina er ganske vist skabt ved at krydse sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder, så det lugter af fisk. Men kun lidt. Ganske lidt.

Domina druen er skabt af den tyske vindyrker Peter Morio på Geilweilerhof Institutet i Pfalz i 1927. Arbejdet med sorten blev fortsat af Bernhard Husfeld på samme institut i 1950’erne. Sorten fik beskyttelse og blev frigivet til almindelig dyrkning i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Domina vine er fyldige og har en dyb farve, men anses ikke så elegante som tysk-dyrkede Spätburgundere.

Og skal vi også tage Cabernet Dorsa, nu når vi er i gang med druerne? Cabernet Dorsa er en krydsning af sorterne Blaufränkisch og Dornfelder. Tidligere troede man egentligt, at den var en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon, men det har nyere DNA analyser imidlertid afvist.

Nok druesnak, lad os i stedet kigge lidt på denne Weingut Rudolf Fürst, som holder til i byen Bürgstadt am Main, som ligger i dalen mellem Spessart og Odenwald omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1638 og har været i familien Fürsts eje i alle årene. Paul Fürst overtog selv driften i 1975 som 21-årig, da han far Rudolf Fürst pludselig døde i en tidlig alder. I dag driver Paul vingården sammen med hustruen Monika … og siden 2007 i fællesskab med parrets søn Sebastian Fürst.

Familien har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på Großes Gewächs markerne Centgrafenberg og Hundsrück i Bürgstadt, Schlossberg i Klingenberg samt den “almindelige” mark Karthäuser i Volkach.

Hos Weingut Rudolf Fürst har man specialiseret sig i Spätburgunder og Frühburgunder, men dyrker også en del Riesling samt en række andre druer, bl.a. Silvaner, Weiße Burgunder, Chardonnay, Gewurztraminer, Domina, Merlot og Cabernet Dorsa.

Og for at virkelig perfektionere de røde vine på Spätburgunder og Frühburgunder har den unge Sebastian Fürst også arbejdet en del år i Bourgogne inden han i 2007 vendte hjem og fik ansvaret for produktionen i kælderen.

Nå, men tilbage til denne cuvée Parzival lavet på Domina, Cabernet Dorsa og Merlot, som efter traditionel gæring lagrer på små egetræsfade i 15 måneder.

Vinen er opkaldt efter titlen på en gammel, høvisk roman af Wolfram von Eschenbach. Teksten stammer tilbage fra 1200-tallet og skulle efter sigende været skrevet af Eschenbach nær Fürsts vingård. Og billedet på etiketten forestiller netop fyrst Parzival, malet af Rogier van der Weyden i renæssancen og i dag udstillet på museet Alten Pinakothek i München. Så fik vi også den del på plads.

Og i glasset er der heller ikke meget Spätburgunder over vinen, som er langt mørkere … sådan vel nogenlunde midt i felten, mellemrød. Duftmæssigt også en kraftigere næse med egeplanker, modne kirsebær, kul, lakrids, kanel, paprika og en smule vanilje. Sender dig lidt rundt i manegen … men det er sgu helt fint med mig.

Smagen er fløjlsagtig og blød, godt med frugt og har samtidig et fint krydret spil. Der er godt med tanniner, men ellers er vinen ganske behagelig og rund. Men Spätburgunder er det sgu ikke.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 18,00€ … eller omkring 134 kr.

Rating 4,5/7   

2012 Viñas del Cenit, Venta Mazarrón, Tierra del Vino de Zamora, Spanien

Videre med vinen Venta Mazarrón, som kommer fra Bodegas Viñas del Cenit … et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro. Appellationen (DO) er forholdsvis ukendt … men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León.

Zamora strækker sig over den sydøstlige del af Zamoraprovinsen samt den nordlige del af Salamancaprovinsen. Området gennemskæres af Duero floden samt den gamle romerske sølvvej Vía de Plata.

Det var romerne, der i sin tid indførte vindyrkning i området og sidenhen har vindyrkning haft stor betydning for området. Især i de landlige zoner har den haft stor betydning for økonomien. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede var vin stort set det eneste, der blev dyrket i området.

Sidenhen ramte vinpesten phylloxera, hvor Zamora dog ikke var blandt de hårdest ramte områder. Bodegas Viñas del Cenit råder da også over nogle af områdets ældste vinstokke, der overlevede vinpesten i slutningen af 1800-tallet.

Mange af stokkene hos vinhuset er derfor mellem 80 og 180 år gamle, hvilket danner grundlag for nogle imponerende vine. Grundet mange nyplantninger de senere år er gennemsnitsalderen på vinstokkene 35 år, hvormed grundlaget for de næste mange års produktion allerede eksisterer.

Vinhuset råder over hundredevis af små vinmarker, der er tilplantet med nye og gamle Tempranillo vinstokke. Samlet råder vinhuset over 44 hektar vinmarker.

Bodegas Viñas del Cenit er grundlagt i 2003 og ejes i dag af det store spanske selskab Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán, som tjente hans formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne. Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Siden 2003 har ønologen Almudena Alberca stået i spidsen for produktionen af vin hos Bodegas Viñas del Cenit. Almudena er uddannet i Palencia, hvorefter hun søgte mod New Zealand for at opnå erfaring inden for fremstilling af vin. Efter nogle år besluttede hun dog at vende tilbage til de spanske rødder og endte hos Viñas del Cenit.

Hun laver samlet 4 vine på Viñas del Cenit … nemlig Cénit VDC, Vía Cénit, topvin Cénit og så denne Venta Mazarrón, som er en ren Tempranillo baseret vin fra 25-30 år gamle stokke. Vinen har lagret 8 måneder på franske egetræsfade og har høstet 93 point i Guía Peñín.

Duftmæssigt virker vinen blød, sød og venlig … der er solbær, kirsebær, lidt peber, brændt eg, chokolade og en anelse vanilje. I smagen er der saft, kraft og balance. Det er i hvert fald det allerførste indtryk. Der er lidt blomster, tørhed, tanniner, lidt krydderier, eg, chokolade, blæk samt lidt engelsk lakrids. God nerve, fin vin.

Forhandles af D’Wine, pris 189 kr.

Rating 4,5/7   

2011 El Escocés Volante, The Cup and Rings Albariño, Rías Baixas, Spanien

Torsdag var der spansk vinsmagning i Randers Vinlaugh med Kristian Ishøy, som er ejer af vinfirmaet og vinbaren D’Wine i Ålborg. Temaet var det anderledes Spanien, og første vin var denne The Cup and Rings Albariño fra vinhuset El Escocés Volante.

Denne vin var første vin i en række af 8 vine. Ikke at jeg var i underskud efter 14 vine sidste lørdag og 8 vine til bestyrelsesmøde mandag. Enkelte har faktisk kommenteret, at har mange indlæg og dermed smager mange vine. Nu kan man selvfølgelig spørge, om det er sundt med så meget vin? Mit svar er et klart ja.

Jeg mener dog godt, at man kan bevare en god sundhed, selvom man elsker vin og smager en del. Men alt med måde selvfølgelig. Og under forudsætning af, at man ellers har en række sunde vaner. Måske jeg en dag skulle lave et indlæg om vin og sund i kombo med livet som vinblogger. God idé Houlberg!

Nå, men det var nu vinhuset El Escocés Volante, som vi kom fra. El Escocés Volante ligger i byen Calatayud. Navnet El Escocés Volante betyder den flyvende skotte og referer således til ejeren, nemlig skotten Norrel Robertson. Sammen med sin familie flyttede han til Spanien i 2003 for etablere sin egen vinproduktion.

Hele eventyret startede da Norrel gennem sit arbejde rejste verden rundt bl.a. i Spanien for at finde vin til de britiske supermarkeder. I 1990 besluttede han sig for at lære vinverdenen at kende fra kælderarbejdet og op. Det betød at han bl.a. arbejdede i anerkendte vinlande såsom Italien, Portugal, Australien, Frankrig og Chile.

I 1998 startede Norrel på uddannelsen Master of Wine, hvorfra han dimitterede i 2000. Dernæst studerede han i 2002 og 2003 ønologi på Lincoln University i New Zealand, hvormed han fik sin kandidatgrad i ønologi.

Med al sin erfaring i bagagen flyttede Norrel og familien til Spanien i 2003, hvor særligt området omkring Calatayud havde en speciel plads i hans vinhjerte. Potentialet med de mange marker med gamle Garnacha stokke udgør et stort potentiale som Norrel ønskede at udnytte.

I 2004 havde Norrel fået stablet sin egen produktion på benene og sidenhen er projektet kun vokset. Det betyder blandt andet også, at den flyvende skotte også producerer vin i andre områder i Spanien (Calatayud, Bullas og Galicien). Ligesom han også fungerer som rådgiver på flere vinhuse. Dette har givet ham kaldenavnet ”den kørende vindyrker”.

Filosofien bag El Escocés Volante er altid at maksimere udbyttet af de fantastiske råmaterialer, der er tilgængelige i Spanien. Norrel ønsker, at fremstille intense vine, som beholder en bid af Spanien i sig. Han ejer ikke selv vinmarker, men køber druer og lejer sig ind hos forskellige producenter.

Dette har han nu gjort i over 10 år, hvor vinene kun er blevet bedre og bedre. Bl.a. omtales Norrel Robertson som ”quality leader” inden for Calatayud af Robert Parkers Wine Advocate.

Her har vi Norrel Robertsons hvidvin The Cup and Rings Albariño fra området Rías Baixas i det nordvestlige hjørne af Spanien. Vinen er på 100% Albariño, en drue jeg tidligere har smagt og været ganske begejstret for.

Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien.

Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

I Norrel Robertsons hånd har druen fået lov at lagre 17 måneder sammen med sine skaller.

I glasset er vinen klar og til den grønne side. Duftmæssigt en frisk fætter … virker næsten sprudlende med fersken, stikkelsbær, grønne ananas, og blomster. Ganske indbydende. Der er fint syrebid og friskhed i smagen, hvor jeg også har meget grønne æbler, stikkelsbær, natron og godt med grapefrugt. Fint.

Forhandles hos D’Wine, pris 149 kr.

Rating 4,5/7    

2011 Domaine des Escaravailles, Rasteau La Ponce, Rhône, Frankrig

Byggemødets næstesidste vin blev en Rhônevin … nemlig denne Rasteau La Ponce fra vinhuset Domaine des Escaravailles, som netop ligger i byen Rasteau.

Domænet blev etableret i 1953, men har siden 1999 været drevet af Gilles Ferran, som er 3. generation af Ferran familien på stedet.

Navnet Escaravaille stammer fra det provencalske ord for “bille”. Logoet for stedet er da også en stor, fed og sort skarnbasse. Navnet har været knyttet til stedet siden 1600-tallet, hvor stedet ejedes af en præst fra Avignon, der altid bar en sort kappe og derfor fik øgenavnet Escaravay.

Gilles Ferran er uddannet ønolog fra Montpellier og havde assisteret faderen Daniel Ferran på domænet i 10 år, før han overtog domænet. Gilles Ferran var studiekammerat med ønologen Philippe Cambie og arbejder tæt sammen med ham i dag.

Blandt andet laver Ferran vinen Domaine de Calendal, Plan de Dieu fra Cambies egne vinmarker. Og den har vi jo tidligere smagt og skrevet om her på bloggen. Og Philippe Cambie har i øvrigt også for et par år siden “liket” min lille blog … så på den måde er det jo en lille verden.

Domaine des Escaravailles har i dag i alt 65 hektar vinmarker, hvoraf de 40 hektar er beliggende i Rasteau, og de resterende 25 hektar er fordelt ud over Cairanne, Villedieu og Saint Roman.

En af de store fordele for dette vinhus er at markerne ligger højt (250 m) med stejle skråninger i slugterne, så vinstokkene er sikret en god eksponering i forhold til solen og en effektiv dræning af jorden, og i højden er druerne grundet det relativt kølige klima i stand til at give en friskere og mere aromatisk most.

Gilles arbejder hårdt for at hæve sig til den absolutte top i området, og derfor har han hyret netop Philippe Cambie, som er meget kendt for sin indsats i Châteauneuf-du-Pape, hvor han i dag konsulterer mange tophuse. Dette samarbejde har – udover tiltag som lavere udbytte, senere høst og strengere selektering – medført, at man hvert år på domainet deklassificerer en stor del af høsten for at sælge den som bulkvin til en del af Rhônedalens mest anerkendte négocianter.

Høsten foregår med håndkraft, og der bliver foretaget både sortering ved høsten og igen i kælderen inden produktionen kan begynde – så kun det bedste er godt nok for Ferran. Druerne afstilkes helt, vinificeres og lagres i kældrene, som ligger halvt under jorden i højderne ved Rasteau.

I dag laver vingården omkring 150.000 flasker, fordelt på en række forskellige appellationer og cuvéer.

Druerne til La Ponce kommer fra vinmarker i 150-200 meters højde i Rasteau. Jordbunden hovedsagligt består af rødt og gult ler. Vinen er lavet med 80% Grenache fra 80 år gamle stokke samt 20% Syrah fra 35 år gamle stokke. Høstudbyttet ligger på omkring 38 hektoliter pr. hektar. Når druerne ankommer til vineriet, gennemgår de en meget streng sortering, hvorefter de afstilkes helt. Gæringen finder sted over 30 dage ved 28 grader, hvorefter vinen lagres separat. En mindre del lagres i barriques i omkring et år.

Duftmæssigt er her klassiske Rhône dyder med Rhône/Provence krydderier, blæk, solbær, mørke kirsebær, chokolade og lidt sødme. Smagen er fyldig, med solbær, peber, blæk og god balance. Virkelig en dejlig vin.

Forhandles af The Wine Company, pris 125 kr., og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

2012 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

Vinen til hovedretten blev en gammel kending, nemlig Petalos del Bierzo fra den fabelagtig dygtige vinmager Alvaro Palacios. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange … sidste gang dog i en årgang 2009. Men her har vi vinen i en årgang 2012.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.

Duftmæssigt er vinen skøn rustik og landlig. Der er mulle kælder, vanilje, blæk … sidstnævnte dog ikke voldsom, enebær, et strejf af rosiner og blommer, lakrids samt en meget kraftig og intens mørk frugt. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig med mørke bær, er rund og blød … måske en anelse flad i udtrykket, men smager sgu bare godt.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 140 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Viña Errazuriz, Arboleda Pinot Noir, Aconcagua Valley, Chile

Næste vin i række blev denne Arboleda Pinot Noir fra Viña Arboleda … et lille sideprojekt for Eduardo Chadwick, og dermed reelt ejet og styret af Viña Errazuriz.

Eduardo Chadwick grundlagde Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda primært Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir og Syrah.

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Denne Pinot Noir kommer fra lille 1 hektar parcel på marken Chilhué … som på chilensk betyder “et sted for måger”. Vinmarken har en hældning på mellem 5 og 30 % samt en skifferholdig jordbund, hvilket gør det muligt for rødderne at arbejde sig ned i undergrunden i skifferstenens revner i en nærmest trappelignende bevægelse. Det øverste jordlag består af 40-80 cm blandet sand, ler og muldjord, hvori vinstokken kan etablere sig.

Vinen er lavet via en vinifikation, hvor bærene afstilkes, inden de presses i en pnenumatisk presse. Efterfølgende køles mosten ned og lægges med skindkontakt i 4-7 dage, inden den alkoholiske gæring starter som en spontangæring på åbne træfade. Vinen lægges dernæst på franske egetræsfade i 12 måneder. 13% af fadene er helt nye. Vinmager har været Francisco Baettig.

Duftmæssigt lidt rustik, sødme … klart Pinot Noir i næsen, men lidt varmere og mere krydret end dens europæiske slægtninge. Der er jordbær, søde kirsebær, egetræ … og en smule stald … men ligger ganske vist godt skjult. Smagen er lyse bær, hindbær med let bitterhed, lidt syrlighed og god nerve … men mangler måske lidt lethed.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Weingut Duijn, Pinot Noir Buhler Charme, Baden, Tyskland

Efter lørdagens kitschede rejecocktail efterfulgte denne Pinot Noir Buhler Charme fra Weingut Duijn Rieslingen fra Hensel. Weingut Duijn er et hus jeg har smagt flere gange og denne Pinot Noir Buhler Charme har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen, blot i en årgang 2009. Her en frisk årgang 2011.

Weingut Duijn holder til i den lille by Bühl, ca. 20 kilometer nordøst for Strasbourg, nær Bühlertal i Baden-regionen, den sydligste af Tysklands tretten regioner.

Ejeren og manden bag vingården hedder Jacob Duijn, og er oprindeligt fra Holland. Han har fungeret som chefsommelier på flere tyske top-restauranter, og har sidenhen været salgschef for Segnitz, der anerkendes som Tysklands dygtigste vinimportør.

Det, der for Jacob Duijn startede som en sideløbende hobbyproduktion, blev til et fuldtidsarbejde i 1994. ”Når man altid har haft med vin at gøre, tror man naturligvis, at man ved klar besked”. Jacob Duijn erfarede dog hurtigt, at han som vinbonde endnu havde meget at lære, hvorfor hans nære kontakter i Bourgogne skulle komme ham til stor hjælp.

Jacob Duijns Vinmarker er således beplantede med kloner fra tre af hans gode venner i Bourgogne: Jean Grivot, Emmanuel Rouget og Jean Marc Boillot.

Druerne gennemgår en proces i mark såvel som i kælder, der er direkte sammenlignelig med de bedste vingårde i Bourgogne, og der laves tre forskellige kvaliteter, nemlig 1; Laufer Gut Alsenhofen, som er basiskvaliteten. Druerne kommer fra marken af samme navn. 2; Vinen Jannin, som er opkaldt efter Jacob’s datter, kommer fra marken Bühlertaler Engelsfelsen og endelig 3; signaturvinen SD, som kommer fra Engelsfelsen og Sternenberg – to af Badens bedste vinmarker.

Der produceres alene Pinot Noir/Spätburgunder hos Duijn, og selvom der er tale om et forholdsvis nyt vinhus, så har vinstokkene på gårdens i alt 6,5 hektar allerede en gennemsnitlig alder på 30 år. Der produceres omkring 25.000 flasker rødvin årligt, og det gennemsnitlige udbytte er 38 hl / hektar.

Alt dyrkes biodynamisk, og siden 2008 har Duijn også været certificeret biodynamisk vinproducent. Det har også betydet, at Jacob Duijn som konsekvens heraf har opgivet sine lejede vinmarker og nu udelukkende fokuserer på sine 6,5 hektar egne marker.

Udover de tre nævnte kvaliteter, så laver Jacob Duijn også 2 sommervine, en rosé på Pinot Noir og så denne Pinot Noir Bühler Charme. Druerne til Bühler Charme kommer fra de vinstokke, hvor alderen er under 10 år.

Vinen var oprindelig lavet som “et eksperiment”, men ellers fremstillet på samme vis som Duijns almindelige vine, og har også lagret i barriques, men hvor lang tid har jeg dog ikke kunnet finde oplysninger om. Vinen er imidlertid blevet meget populær og laves nu hvert år.

Her i årgang 2011 etiketten anderledes end i 2009 og navnet Bühler Charme fremgår mærkelig nok heller ikke. Det skulle dog være samme vin, og prisen er da også lig den 2009’er, som jeg tidligere har smagt.

I glasset fin bleg, transparent, teglfarvet vin, fin og tynd … og næsen giver dig lidt animalske noter, den lidt søde kostald … ikke så voldsom, men nærmest lidt køligere i udtrykket. Der er lidt syrlige kirsebær, urter, røg, jern og rust samt lidt grønt. Smagsmæssigt meget stringent med mineraler, flintesten, grønne stilke oveni de syrlige kirsebær. Meget ren og mineralsk.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4,5/7 

2005 Weingut Geschwister Schuch, Niersteiner Ölberg Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1817 af Friedrich Schuch, og i dag er det 7. generation i form af Michael Günther, som driver gården. Selve vineriet ligger i en gammel, fredet ejendom, som næsten ligger en keltisk kirke.

Indtil 1939 afholdt man årligt vinauktioner i ejendommen, og i den 400 år gamle kælder med hvælvede lofter har Weingut Geschwister Schuch sine egetræsfade, både nogle som er over 100 år gamle og helt nye fade. Og der ligger også vine helt tilbage fra 1921.

Vinhuset har samlet 12 hektar vinmarker, hvoraf omkring 40% er meget stejle skråninger. Jorden er sandsten, løs lerjord samt den karakteristiske røde lerjord, som man finder på det stykke, som tyskerne kalder Roten Hang. Nogle af familiens marker er bl.a. på de kendte marker Pettenthal, Hipping, Heiligenbaum, Orbel og Ölberg.

Der dyrkes primært Riesling, som udgør omkring 60% af produktionen. De hvide sorter er derudover Silvaner und Burgunder (Grauburgunder, Weißburgunder, Chardonnay) samt Müller-Thurgau, Kerner, Scheurebe og Bacchus. 20% af produktionen er rødvine, som laves på druer som Spätburgunder, Portugieser, Dornfelder og Merlot.

Nå, men lad os komme videre til vinen … denne Premium Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft fra 2005, altså med forholdsvis høj alder. Kan en sådan Spätburgunder klare det? Jeg har ikke fundet meget info om vinen eller hvor lang tid, som vinen har ligget på barriques … som den åbenlys praler med.

I glasset kommer første overraskelse … mørk som natten. Slet ikke den typiske og næsten transparente teglfarve, men nærmest en Amarone sort saft, som virker kraftig og intens. Hold da op.

I næsen er første indskydelse også … WHAT THE FUCK. Dette er da ikke Spätburgunder! Her er der blommer, krydderier, vanilje, våde fade. Dufter fyldig, kraftfuld og mørk. Måske lidt bitre mandler? Jeg kigger igen på etiketten, men den er god nok. Der står sgu Spätburgunder. Måske dette bare er Spätburgundernes Dirty Harry på speed?

Smagsmæssigt snyder vinen bestemt ikke næsen, og vi følger den fastlagte spor med blommer, mørke bær, lakrids, krydderier og en let tørhed. Kan dog smage en lidt finere nerve i vinen, som måske kan give et slags bevis for, at der virkelig er Spätburgunder i flasken. Jeg ville blindsmagt nok aldrig ha’ gættet Spätburgunder … men det er jo det herlige ved vin … nye og spændende oplevelser.

Jeg overvejede på et tidspunkt, om de måske havde sat en forkert etikette på flasken, men på nettet kan jeg se, at flere beskriver vinen som en atypisk Spätburgunder. Det tør svagt antydes, men alligevel smager den faktisk meget godt. Fyldig, mørk vin … love it, som Ole Henriksen nok ville have udtrykt det. Den får en halv Thumbs Up ekstra for overraskelsesmomentet.

Købt i Tyskland på Weine.de, pris 10€ eller omkring 75 kr.

Rating 4,5/7