Tag-arkiv: cabernet franc

Cabernet Franc er en fransk rød druesort, som i dag er udbredt i hele verdenen. Den er helt klassisk oprindelig dyrket i Bordeaux og Loire, men findes i dag fx også i stort omfang i det nordlige Italien samt i Californien.

I Loire findes Cabernet Franc oftest som enkeltdruevin som fx i Loires Chinon vine, men den i Bordeaux indgår som den tredje drue i mange af verdens bedste Bordeaux vine.

De første fortegnelser af Cabernet Franc i Bordeaux går tilbage til slutningen af ​​det 18. århundrede, men druen har været plantet i Loire længe før den tid. DNA-analyser viser, at Cabernet Franc er en af ​​to forældre til de også helt store druesorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Carménère.

Cabernet Franc er lettere end Cabernet Sauvignon og giver alene en forholdsvis lys bleg rødvin, mens den i blends bidrager med finesse og giver en pebret og lidt parfumeagtigt bidrag til vinene. Noterne fra Cabernet Franc er oftest tobak, røg, blæk, blyanter, hindbær, paprika og violer.

Vinanmeldelser

2007 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi hopper et år længere tilbage i tiden med næste Saint-Émilion Grand Cru fra vinslottet Château Fombrauge.

2007 var som 2008 ikke en stor årgang, men smagsmæssigt adskiller den sig dog ved at være mere varm og solrig i udtrykket, men det vender jeg lige fluks tilbage til.

Château Fombrauges 2007 Saint-Émilion Grand Cru er lavet på nøjagtigt samme blend som 2008’eren, dvs. 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon.

Merlot og Cabernet er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Duftmæssigt er muldjorden og cigaræskerne her ikke så tydelige, idet næsen mere er præget af varme og solrige bær, solbær, ribs, lidt gazebind, læder, modenhed og lakrids,

I smagen er der godt med eg, men også stor saftighed, tavlekridt, kul, men samtidig fint og ganske blødt. Den har måske en lille tendens til at blive lidt flad i smagen, og der mangler lidt syre, strenghed  …. samtidig bliver slutningen en kende kort. Men det er god Bordeaux.

Tidligere kunne sådan en flaske købes i Føtex til omkring 200 kr., men i dag er sådan en ældre fætter svær at skaffe.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSpænd sikkerhedshjelmen, for nu kommer der sgu da lige en lille vertikalsmagning af 6 x Saint-Émilion fra Château Fombrauge … et vinslot, som faktisk tidligere har været danskejet.

Château Fombrauge er i dag det største Grand Cru Classé vinslot i Saint-Emilion med samlet 58,6 hektar vinmarker. Det ligger i Saint-Christophe-des-Bardes og har siden 1999 været ejet af den store rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om her på bloggen en del gange. Han har siden – siger alle – forvandlet stedet fra skrot til slot via massive investeringer.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier.

Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet. Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981, hvilket dog alene påførte de håbfulde aktionærer tab.

Og derudover var Karberg god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved sætte kendte og kongelige på etiketten. Det vil I se i nogle af de kommende blogindlæg. Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig … i hvert fald i den tid, som slottet var danskejet.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det så købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen. Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Nå, men lad os starte vertikalsmagningen af de 6 vine fra Château Fombrauge med årgang 2008, altså fra perioden før 2012, hvor slottet blev ophævet til Grand Cru Classé.

Blendet varierer lidt år for år, men i denne årgang 2008 består det af 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon, som alle er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

I den seneste årgang 2015 er blendet i øvrigt 89% Merlot, 8% Cabernet Franc, 2% Malbec og 1% Cabernet Sauvignon, så det må give nogle forskelle.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er klassisk Bordeaux aroma med mørk muldjord, mørke bær, solbær, svag duft af cigaræsker og lidt vaskepulver. Frugten er dejlig frisk … nærmest med den gærede syrlighed, som ofte findes i Bordeaux.

Smagsmæssigt er det virkelig elegant, blødt og med en vis modenhed. Der er tæmmede tanniner og en saftig, rig og intens frugt, men samtidig er vinen meget lettilgængelig på en god måde … noget som Saint-Émilion virkelig kan.

En 2008’er kan efterhånden være svær at finde, men kan fås hos Felixvine til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienVi sluttede nytårsaften med maner … nemlig med Sassicaia fra Tenuta San Guido. Keeper havde taget vinen med i stedet for en rigtig fed nytårsraket og meget fornuftigt, da den vel er knap så farlig.

Sassicaia er den første italienske vin, som fik 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er Sassicaia et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som I også kan se på billedet ovenover. Han leder stedet med fuld respekt for traditionerne og har endda skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto.

Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lavet på rustfrie ståltanke med maceration 9-12 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Og det er på mange måder en powerfuld vin, som dog bærer vægten med en vis elegance. Duften er som sidst gamle tjærefyldte togsveller, mørke bær, brombær, kul, virkelig tæt og mørk i aromaen. Der er eg, våde fade, gæret og frisk, mørk frugt, syrlig stald samt læder. Paw.

Smagsmæssigt er der også godt med frisk og mørk frugt … power og syre. Der er igen de gærede og syrlige bær, og turbo på syren, slam in your face. Tanninerne er stramme og syrlige, der er let bitterhed, mineraler, sten. Tanninerne breder sig ikke i munden, men sætter sig nærmest på din tunge.

Er meget rank, meget præcis og stadig meget ung, så det er sikkert alt for tidligt at drikke sådan en vin … men godt smager det. Vi ligger vurderingsmæssigt sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske – ganske vist 2014 – koster 1.559,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Château Nénin, Fugue de Nénin Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Nénin, Fugue de Nénin Pomerol, Bordeaux, FrankrigNu er vi sgu da vist rykket indenfor og væk fra terrassen … for nu er der Bordeaux i glasset i form af denne Fugue de Nénin, som er 2. vinen på Château Nénin i Pomerol.

Slottet stammer tilbage fra 1800-tallet og har faktisk været ejet af Despujol familien siden 1847. Det blev imidlertid i 1997 solgt til fætteren Jean-Hubert Delon, som i forvejen ejer de andre vinslotte Château Léoville-Las Cases og Château Potensac. I dag er slottet således en del af Domaines Delon.

Efter købet er der investeret massivt i slottet. Alle processer i produktionen er gennemgået og ændret. Man har drænet markerne, en del vinstokke er genplantet eller revet op, vinkælder og udstyr er moderniseret, kældrene udvidet og forsynet med aircondition og smagelokalet har også gennemgået en større renovering.

Og til at hjælpe med vinproduktionen har Delon familien også hyret den velkendte flyvende vinmager og ønolog Michel Rolland.

Château Nénin har samlet 32 hektar vinmarker og er dermed én af de største ejendomme i Pomerol. Vinstokkene er op mod 40 år gamle, og der dyrkes omkring 70% Merlot, mens 20% er Cabernet Franc og de sidste 10% Cabernet Sauvignon. Den årlige produktion er på 12.000 kasser.

Der laves to vine på Château Nénin … 1. vinen selvfølgelig og så denne Fugue de Nénin, som vel betyder noget i retning af Nénins fuga … en musikalsk satstype i musikken, som er specielt kendt i musikken fra baroktiden. Noget med en gentagelse af hovedtemaet, hvilket vel er et passende navn til en 2. vin.

Fugue de Nénin er første gang produceret i 1997, og en flaske fra den årgang har jeg tidligere smagt og skrevet om her på vinbloggen. Den er lavet af druer fra nogle sandede og lerholdige marker øst for slottet samt fra druer fra de yngste vinstokke af slottets marker.

Vinen er primært lavet på Merlot … omkring 82% Merlot samt 18% Cabernet Franc i denne årgang 2012. Denne 2. vin siges at være blødere end 1. vinen og kan også nydes tidligere. Vinen er lagret 18 måneder på egetræsfade inden den tappes på flasker.

Duftmæssigt fornægter Bordeaux sig ikke … jeg fik noteret solbær, blommer, røg, tørhed, sten, cigaræsker, blyant og en smule muldjord, men egentligt ganske beskedent. Jeg havde dog troet, at det var Bordeaux fra venstre bred, men det var altså højre.

Smagen er tør, blød og ganske kraftig. Merlot’en giver en stor blød- og blidhed, ligesom tanninerne heller ikke er særligt vilde i denne vin. Frugt er mørk, kombineres med mørk chokolade … elegant og alligevel med power.

Forhandles af SuperVin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 239,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigBrix’s første vin gættede vi alle … både at det var Cabernet Sauvignon og at det var en Bordeaux. Bingo. Vinen er nemlig en ældre 25 år gammel 4. Cru Classé vin fra Château Talbot i Saint-Julien.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 1997 og været ganske begejstret for, så derfor også spændende at smage den 5 år ældre, selvom 1992 vistnok ikke var det bedste år i Bordeaux og vinen jf. Wine Spectator burde være past peak. Men det er jo egentlig blot en generalisering.

Château Talbot er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet.  Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Men her er det altså 1. vinen i årgang 1992, men den præcise druesammensætning kan jeg ikke for denne ældre årgang, men det er primært Cabernet Sauvignon tilsat lidt Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc.

Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor omkring halvdelen er nye fade. Denne årgang 1992 har fået 86 point af Parker og 75 af Wine Spectator.

Næsen siger Bordeaux … jord, muld, lethed, duften er god moden og måske lidt tilbageholden og blid med lakrids, fennikel, hyben, kirsebær, solbær og virker derudover let støvet og tør.

I munden virker den en smule træt, hvorved syren – som ganske vist fortsat er stram – virker lidt udover det hele. Der er lakrids, kirsebær og ikke så megen tyngde. Det er nærmest en let og spinkel Bordeaux … langt mere end normalt. Skuffende vil nogle sikkert sige, men jeg kan godt li’ det spinkle udtryk. Dermed læner den sig også opad samme indtryk, som jeg fik, da jeg smagte vinen i årgang 1997.

Brix havde købt sit eksemplar på auktion. Nyere årgange forhandles af Philipson Wine, hvor de koster 444,95 kr. for en flaske, mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Château des Annereaux, Lalande-de-Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Des Annereaux, Lalande-de-Pomerol, Bordeaux, FrankrigVi fortsætter i Bordeaux, men hopper nu over floden til højre bred ved Lalande-de-Pomerol, hvorfra vi smager denne fra Château des Annereaux.

Vinslottet ejes i dag af Dominique og Marie-Helene Hessel 50/50 med forretningsmanden og vinmageren Jean Milhade, der købte halvdelen i 1969.

Dominique Hessel stammer fra Annereau familien, hvis rødder i Lalande-de-Pomerol går helt tilbage til 1390. Lalande da Poumeyrou hed det dengang, men dokumentation af vinproduktion på stedet er dog først dokumenteret til omkring 1490.

Dengang blev vinslottet drevet af fætrene Louis og Jean Annereau, mens selve vinslottet dog først er bygget omkring 1598, men er moderniseret flere gang i det 20. århundrede. Men 1598 regnes egentlig som det år, som vinhuset officielt er grundlagt.

På slottets mure står der fortsat Malescot, Soehnne og Ponsot … efternavene på ejerne gennem tiden, når kvindelige efterkommere fra Annereau giftede sig og selvfølgelig fik ægtemandens efternavn.

Og siden starten har det således været Annereau, Malescot, Soehnne, Ponsot og Hessel. I dag deltager Dominique Hessels søn Benjamin også i driften.

Slottet var i 1956 i økonomiske vanskeligheder, hvor den daværende ejer Armand Ponsots svigersøn Charles Rulleau forsøgte at omplante vinmarkerne til produktion af majs, men det lykkedes heldigvis kun i begrænset omfang.

De økonomiske problemer fortsatte dog ind i 1960’erne, hvor borgmesteren Robert Boulin i Libourne forsøgte at overtage vinslottet for at lave en landbrugsskole på stedet, men det mislykkede også.

I stedet kom vinmageren Jean Milhade med i ejerskabet og siden har man satset 100% på vinproduktion. I 2007 startede man oplægning til økologisk produktion og fik i 2010 certificering.

Samlet har Château des Annereaux 25 hektar vinmarker, hvoraf 22,7 hektar ligger i Lalande-de-Pomerol appellationen, mens de sidste 2,3 hektar blot er i Bordeaux appellationen. Der dyrkes alene Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon

Her er det slottet vin i årgang 2012, lavet på 85% Merlot, 11% Cabernet Franc og 4% Cabernet Sauvignon. Vinen lagres 12 måneder på franske barriques, som løbende udskiftes med 25% nye hvert år.

Næsen er virkelig klassisk Bordeaux med muldjord, solbær og cigaræsker. Vinen har god tørhed, er rund, blød med blyant og god ren frugtduft med en anelse syre.

Smagen er ren solbær, blød, rund og – som duften – meget klar i frugten med blæk, tørhed samt lidt jern i eftersmagen. Det er ærketypisk Bordeaux uden så mange svinkeærinder. Ganske fornuftig vin.

Forhandles bl.a. af Emilie Vin, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2009 Château Chantemerle, Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Chantemerle, Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigChâteau Chantemerle er en uanseelig lille familiedreven Cru Bourgeois vingård og må ikke sammenlignes med 5. Cru vinslottet Château Cantemerle, selvom det umiddelbart alene adskilles af et lille h.

Men det betyder, at vinhuset ikke har en lang gloværdig historie og ejer et stort og flot vinslot, men blot er en mere simpel vingård, som ligger ved byen Gaillan-en-Médoc i Bégadan området på Médoc halvøen. Vinhuset drives af Fréderic Cruchon og resten af hans familie, som samlet har knap 50 hektar vinmarker med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot.

Fréderic Cruchon laver to vine på gården, denne Château Chantemerle Cru Bourgeois Médoc samt en Les Trois Manoirs Cru Bourgeois Médoc og årsproduktionen ligger sammenlagt på 132.500 flasker vin.

Denne Château Chantemerle Cru Bourgeois er lavet på 60% Cabernet Saugvignon, 35% Merlot, 2% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Druerne kommer fra stokke, der gennemsnitlig er omkring 30 år, men ellers har jeg heller ingen oplysninger om produktionen udover lagring på barriques i 12 måneder.

Der står flere steder, at vinen skulle være vinificeret på et lokalt kooperativ, men det kan jeg sgu ikke bekræfte. Men formentlig og forhåbentlig er den lavet på vingården.

Og det er lækker Bordeaux fra en 2009 årgang, som jo også sammen med 2010 er en kanon årgange på venstre bred. Det er engelsk lakrids, dyb, fed og mørk frugt, solbær, flæsk, blæk, vanilje og et drys kakao. Klart en powermæssig Bordeaux med mørk slagside og dufter nærmest oversøisk.

I munden er det også en fed, mørk vin med blæk, godt med tanniner, tørhed og lidt barsk i smagen. Der er dog en vis syre … også lidt rustik, men samlet kraft, power og lækker vin. Så Chantemerle er bestemt godkendt … også med et ekstra h.

Forhandles af Ludv. Bjørns Vinhandel, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigCrashed and burned i fredags på en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru … men nu begiver jeg mig frygtløst ud i endnu en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru fra vinkøleskabets uendelige dyb. Denne gang er det ikke fra Château Fleur Lartigue men derimod Château Lafleur Vachon.

Château Lafleur Vachon ligger i Saint-Émilion og er i dag også kendt som Château Raymond Tapon. Vinhuset ejes og drives nemlig af Raymond Tapon sammen med datteren Nicole.

Tapon familien har ejet vinhuset siden 1904, hvor det blev grundlagt af forfaderen Chaumet Tapon. Det har også tidligere heddet Domaine de Bord-Madeleine, men i 2012 skiftede det altså navn igen fra Château Lafleur Vachon til Château Raymond Tapon.

På etiketten på denne 2006’er står der da også, at vinen er produceret af E.A.R.L. Des Vignobles Raymond Tapon og familien Tapon har samlet 30-32 hektar vinmarker, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc, 5% Cabernet Sauvignon og 5% Malbec. Jeg har slet ingen oplysninger om produktionen eller hvor lang tid vinen er lagret på eg. Vi springer derfor direkte i mine smagsnoter.

Duften er lidt blæk, kirsebær, svag moden blommer og ellers godt med italiensk syre samt lidt chokolade. Man begynder at fornemme, at der er godt med alder i vinen, men den er langt mere levende end 2006’eren fra i fredags. Den virker tør i næsen … men ellers sådan uden større karakter.

Smagen er let syrlig, lette bær, blæk og frugten er sådan nærmest kirsebær drevet … måske med lidt granatæbler. Syren er sådan lidt rustik, tør og vinen har derudover lette krydderier. Det bliver aldrig helt stort … men omvendt heller ikke helt dårligt. Blot kedeligt og så er det en vin, som skriger på mad.

Købt i SuperBrugsen på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2006 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Fleur Lartigue, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigJeg ville fredag forkæle mig selv en smule med lidt god vin og fandt denne 2006 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue i vinkøleskabet. Mission failed … den skuffer sgu. Endda big time.

Château Fleur Lartigue er et ganske lille og undseelig vinslot, som ligger i Saint-Émilion. Det har gennem 40 år været ejet af samme familie og så vidt jeg kan se, så er det ejet af monsieur Farges og mademoiselle Chantureau. Sammen ejer de beskedne 2,9 hektar vinmarker, som er beliggende i den sydlige del af kommunen Saint-Emilion, i forlængelse af det berømte Château Monbousquet.

På marker dyrkes der 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc fra vinstokke, som er mellem 35-40 år. Det giver basis for en produktion af 135 hektoliter vin hver år eller omkring 18.000 flasker vin.

Vinene fra Château Fleur Lartigue produceres hos Union de Producteurs de Saint Emilion. Det er er kæmpestort kooperativ, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den smukke UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Men smuk og bevaringsværdig kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin under en masse forskellige brands og fra nogle af de mange, små og mere ukendte vinslotte.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer.

Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion.

Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand. En af slotsvinene er denne Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue er lavet på 81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Vinen er lavet med 20-30 timers maceration og efter fermenteringen lagret på barriques i 12-18 måneder med omkring 20-40% nye fade.

I næsen virker vinen faktisk lidt træt og lukket. Der er godt med blæk og blyanter, moden – men syrlig – frugt, som næsten bliver en smule balsamisk. Det er sure kirsebær, røg, tør jord og egetræ. Men mest af alt lukket og træt.

I munden er vinen dog fortsat i live … der er sgu både godt med syre og tanniner. Det er dog ikke helt lykkesagligt, for smagen er også lidt i ubalance, og det er ikke særligt indbydende. Frugten er lidt falmet og det er mest modne blommer. Sådan en Bordeaux burde uden problemer kunne klare en alder på 11 år, men denne halter sgu på den ene ben og det andet ben har også nogle snitsår.

Har ikke fundet en pris for vinen herhjemme.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Le Sot de L’Ange, Caradhras, Loire, Frankrig

Og vi tager endnu et hovedspring med Le Sot de L’Ange og vinmageren Quentin Bourse, nemlig med vinen med navnet Caradhras.

Det er vist efterhånden 6. vin, som jeg smager fra det lille vinhus, der ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire. Og det vinøse højdepunkt fra Le Sot de L’Ange har indtil nu været den næsten kommunist inspirerede Red is Dead Pétillant Naturel … og det laver denne Cabernet Franc baserede Caradhras såmænd heller ikke om på.

Udover Cabernet Franc, så er der tilsat lidt Grolleau og Gamay … selvfølgelig fra Quentins biodynamisk certificerede marker og lavet som nature vin, helt naturligt, totalt ufiltreret og uden brug af tilsætningsstoffer.

Næsen er freaking bio med mørke kirsebær, blyanter, vaskepulver, sprøjtede vinblade – hvilket jo ellers er præcist, hvad de ikke er – grøn ensilage, grannåle, blomster, sort tobak samt en håndfuld krydderurter.

I munden viser vinen muskler, fyldig frugt, jern … ganske rustik med en vis bitterhed og kant. Der var delte meninger om vinen ved bordet af en flok vinnørder, men det er en saftig sag med kant og sin egen karakter.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 120 kr.

Rating 3,5/7   half_thumb