Céline Oulié er en ung kvinde, som driver vinhuset Clos les Mets d’Ames. Derfra smager vi nu denne Réchauffement du Climax, der er en Tannat baseret vin … men det skal jeg nok vende tilbage til.
Clos les Mets d’Ames ligger ved den lille by Aurions-Idernes omkring 10 kilometer vest for landsbyen Matelln i Gascogne regionen. Céline Oulié var egentlig startet som ingeniør indenfor miljømæssige risici i industrien, men valgte i 2012 at forlade stillingen for som 4. generation at skulle overtage familiens vingård, der siden 1924 havde været drevet af kvinderne i familien.
Inden overtagelse af driften i 2014 skulle Céline imidlertid lære faget, hvilket blandt andet skete hos den biodynamiske producent Sébastien David i Loire.
Der er formentlig også derfor, at Céline allerede kort efter overtagelsen af Clos les Mets d’Ames omlagde produktionen til at være økologisk certificeret i 2015 og derefter også blev biodynamisk certificeret i 2016.
Gården har samlet 20 hektar jord, hvoraf dog alene 5 hektar er vinmarker. Céline har nemlig også lidt æsler og får på sin jord, lidt korn og derudover er der både mose, sø, skov og enge … og på sidstnævnte græsser der 2 hopper.
De 5 hektar vinmarker er opdelt med 3,7 hektar med de røde druer Tannat, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og de 1,3 hektar med de hvide druesorter Petit Manseng, Petit Courbu og Gros Manseng. Det giver basis for en årlig produktion på 7-8.000 flasker vin.
Her er det – som nævnt indledningsvis – vinen Réchauffement du Climax, der er lavet på 90% Tannat og 10% Cabernet Franc fra vinstokke plantet tilbage i 1990.
Druerne er høstet manuelt og nøjsomt sorteret inden en kold forgæring, gæring alene på druerne naturlige gærceller i store kar med en maceration i 15 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret et år i store burgundiske foudres … og nogle gange lidt længere, hvis Céline synes.
Selvom næsen er fyldt med mørk frugt, så er den alligevel let, aromatisk og blomsterrig med lidt mentol, en vis gæret syrlighed i frugten, kul og briketter.
Smagsmæssigt har vinen en god nerve, et vist tanninbid, stramt og fast, men slet ikke som jeg husker Tannat druen. Her er den tæmmet meget bedre. Bevares, den tanninrige saft sætter sig i både hals, på tænderne og i munden, men samtidig er syren faktisk meget levende og eftersmagen sindssyg lang. Der er saft, syre og kraft i den spradebasse fra Clos les Mets d’Ames.
Ingen forhandler herhjemme, men vinen koster 26,50€ i hjemlandet … svarende til 197 kr.
Derefter smagte vi Clos Baquey fra Domaine Elian Da Ros i en ældre årgang … 17 år gammel, nemlig årgang 2001.
Næste vin – Clos Baquey fra Domaine Elian Da Ros – havde Bjarne sørget for, at vi skulle smage i 2 årgang med 12 års forskel. Vi startede med den unge 2013’er.
Første vin til Sydvestfrankrig smagningen blev smagt blindt og var slet ikke fra området, men en ældre Chinon fra Loire og producenten Philippe Alliet, som meget passende kaldes paven af Chinon … en af de fineste producenter i Chinon.
Jeg holder med Kina … Kina skal man ikke grine af. Sådan sang Eddie Skoller for mange år siden, og det gælder skam også vinmæssigt, for der produceres masser af vin i Kina og Changyu er den allerstørste vinproducent, som står bag denne Noble Dragon.
Vi sluttede det australske kænguru ræs af Frankland Estate vinene med at smage Olmo’s Reward igen … blot nogle år ældre, nemlig i årgang 2010.
Vinen Olmo’s Reward er en af topvinene hos Frankland Estate og er selvfølgelig opkaldt efter den gamle californiske professor Dr. Harold Olmo, der tilbage i 1956 første gang så potentialet til vinproduktion i Frankland River området.
Mer’ druesaft fra marken Isolation Ridge Vineyard, nemlig Frankland Estates 2013 Isolation Ridge Vineyard Cabernet Sauvignon.
Bordeaux fra 1997 … 21 år gammel Lalande De Pomerol og ikke fra en stor producent, men fra et negocianthus, der hedder Lucien Deschaux og ligger – eller lå – i Charnay-lès-Mâcon lidt vest for Mâcon i Bourgogne.
Næste vin på Houlbergs Blog er spansk … en Vino de la Tierra de Castilla i form af vinen Selección fra vinhuset Finca Constancia.