Tag-arkiv: 5½

2010 J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2010 J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, ItalienFra Pinot i Frankrig til Pinot i Italien … og endda fra et af de største og bedste vinhuse i Alto Adige området, nemlig Tenuta J. Hofstätter, som jeg har smagt vine fra mange gange. Men det er ved at være et stykke tid siden. Det bliver der rådet bod på med denne Riserva Mazon Pinot Nero.

J. Hofstätter ligger i den centrale plads midt i den lille by Termeno, under en kilometer fra floden Aldige og omkring 15-20 kilometer syd for den større by Bolzano.

Vinhuset er grundlagt i 1907 af Josef Hofstätter. Han var oprindelig smed, så han måtte lave vinen i fritiden. Det skete i kælderen på hustruens kro Schwarzer Adler og så kunne han jo meget passende også sælge vinen på kroen. På dette tidspunkt var Hofstätters vinmarker placeret på den vestlige side af floden Adige.

Det blev Josefs nevø Konrad Oberhofer, som sammen med hustruen Luise overtog vingården i 1942. Det var specielt Konrad Oberhofer, som udviklede vingården. Han var den første i Sydtyrol at separere druerne fra de forskellige marker, både i vinficeringen og ved i produktionen at lave enkeltmarksvine.

Konrad Oberhofer datter Sieglinde giftede sig i 1959 med Paolo Foradori, hvis familie i årtier havde produceret kvalitetsvin fra marker på østsiden af Adige. Dette ægteskab har betydet at Hofstätter i dag råder omkring 50 hektar af de bedste vinmarker i området fordelt på en del ejendomme, nemlig Kolbenhof, Barthenau, Yngram, Steinraffler, Rechtenthaler Schlossleiten og Cereseto Superiore.

I dag er det 4. generation i form af Martin Foradori Hofstätter, som driver vinhuset. Han er af den overbevisning, at det er i vinmarken, at det store arbejde skal ligge for at sikre en høj kvalitet af vinen. Ydermere benytter man sig af biologisk skadedyrsbekæmpelse. I det hele taget sigter man på i fremtiden udelukkende at fremstille vin på økologisk dyrkede druer.

Martin er udover de normale druer Gewürztraminer, Pinot Blanc, Lagrein, Schiava og Pinot Noir vild med Riesling. Det har betydet, at han har investeret i en række Riesling vinmarker ved Saar i Tyskland. Dermed er han den første italienske vinmager, som ejer marker der. Vinene i det tyske bliver produceret hos Weingut Fischer i Bocksteinhof, som nu drives af Martin Foradori Hofstätter, Johannes Fischer og Nik Weis fra St. Urbans-Hof i fælles samarbejde.

Nå, men på Tenuta J. Hofstätter laver de bl.a. denne Riserva Mazon Pinot Nero, hvor druerne kommer fra marken Mazon. Maceration i 11 dage, og lagret 12 måneder i små egetræsfade efterfulgt af yderligere 6 måneder på almindelige egetræsfade og 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Og hvilken herlig næse med bacon, mørk frugt, meget ren frugt, hindbær, lidt syltetøj samt stål, jern og lidt våde fade. Der er en let ulden og mulle note, meget rustik og sødme i duften efter lidt varme i glasset. I smagen er der peber, bitterhed, fade, syrlige kirsebær og en dejlig intensitet. Syren er ganske dominerende, men smelter sammen med den friske frugt og ender med at smelte sammen med en fin lang bitterhed i eftersmagen.

Forhandles herhjemme af Taatrup Ny Vinhandel, hvor prisen er 240 kr.

Rating 5,5/7  

2013 Domaine Weinbach, Pinot Noir Réserve, Alsace, Frankrig

2013 Domaine Weinbach, Pinot Noir Réserve, Alsace, FrankrigÉn af de store producenter i Alsace er Domaine Weinbach … et vinhus, som jeg faktisk aldrig tidligere har smagt vine fra. Her har vi imidlertid en Pinot Noir Réserve fra dette klassiske vinhus, som har rødder langt tilbage i historien.

Domaine Weinbach ligger i Kaysersberg og er grundlagt helt tilbage i 1612 af kapuciner-munkene, som holdt til på det kloster, som lå ved den berømte 5 hektar store vinmark Clos des Capucins. Ja faktisk kan ejendommen dateres helt tilbage til før 800-tallet.

Under den franske revolution overgik ejerskabet af vinhuset og de tilhørende jorder til staten, men en del år efter – nemlig i 1898 – blev vinhuset overtaget af Faller brødrene, som overlod det til sønnen/nevøen Théo Faller.

Théo blev en fremtrædende figur i Alsace, og han arbejdede målrettet på at forbedre kvaliteten af vinene fra Domaine Weinbach og anerkendelsen af området som Appellation d’Origine Contrôlée. Han viede sig liv til Domaine Weinbach, som han også løbende udvidede og forbedrede.

Han døde i 1979 og derefter blev driften overtaget af hans hustru Colette og døtrene Cathrine og Laurence. I 2014 døde Laurence imidlertid pludselig og tragisk af et hjertestop, mens moderne Colette døde i 2015, så i dag er det Cathrine, som står for driften af vinhuset.

Det gør hun sammen med sønnen Théo, som er opkaldt efter hans morfar. Sammen driver de 23,5 hektar vinmarker, som omfatter de 3 Grand Cru marker Schlossberg, Furstentum og Mambourg. Derudover er det Lieu-dit Altenbourg og den historiske 5 hektar store Clos des Capucins, som vinhuset er eneejer af og engang var en del af det gamle munkekloster.

De sidstnævnte 2 vinmarker er ikke Grand Cru klassificerede, men alle eksperter er enige i, at det burde de være. Siden 2010 har alle marker været certificeret biodynamiske.

Vinene fra Weinach står stilmæssigt i stor kontrast til alle andre vine, man finder i Alsace. Frem for at fokusere på power og frugtsødme er domænets vine utroligt intense og elegante. Desuden er de ekstremt lagringsværdige, og med alderen opnår de tydelige mineralske smagselementer.

Selvom Domaine Weinbach mest er kendt for deres fremragende hvidvine, så laves der også rødvin på domænet, bl.a. denne Pinot Noir Réserve, som er lavet af druerne fra Clos des Capucins marken og Grand Cru marken Schlossberg.

Og i næsen byder den franske dame på lidt af hvert … lidt flæsket, røget fedt, støvet, morbær, rustik … samt en lidt krydret note? Derudover er der en smule mynte, syre, cigaræsker, røg, mineralitet, ligusterhæk … og der hænger en ganske lille sødme, sådan næsten gemt sammen med lidt kostald.

I munden er der lidt peber, syre, lyserøde bær, dejlig frisk og frugtrig … frugten meget lækker, der hænger en smule peber i eftersmagen, som – sammen med syrlige tanniner – sidder godt på fortænderne. Der er sten, jern … og eftersmagen er lang, syrlig og mineralsk. Flot vin.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 249,95 kr. ved køb af 12 flasker, men 304,95 kr., hvis du kun skal ha’ en enkelt.

Rating 5,5/7  

2014 Clos du Tue-Bœuf, Rouillon, Loire, Frankrig

2014 Clos du Tue-Bœuf, Rouillon, Loire, FrankrigDe røde vine fra Loire er ofte underrepræsenteret på de danske vinforhandlers hylder, men flere og flere er ved at få øjene op for disse flotte, rene og ofte friske vine. Og hér har vi netop fat i en af slagsen, nemlig vinen Rouillon fra vinhuset Clos du Tue-Bœuf.

Vinhuset ligger ved byen Les Montils i Cheverny regionen i Loire-dalen, og drives af brødrene Jean-Marie og Thierry Puzelat. Familien har været vinbønder i Les Montils gennem generationer, og begge brødre er uddannede vinmagere. I 1990 overtog Jean-Marie driften på Clos du Tue-Bœuf efter faderen og i 1994 tilsluttede Thierry sig også familieforetagendet.

Indtil Thierry tilsluttede sig havde vingården altid solgt druerne til store producenter, men det ændrede Thierry. Man begyndte at lave og flaske egne vine, og driften blev også i 1996 omlagt til økologisk drift. Thierry Puzelat havde nemlig året forinden mødt både François Dutheil fra Chateau Sainte-Anne i Bandol samt Marcel Lapierre, som lavede flotte, flotte vine uden sprøjtning eller tilsætningsstoffer, og det havde overbevist Thierry, at dette også var vejen for Clos du Tue-Bœuf.

I 1993 var Cheverny også blevet en officiel appellation AOC. Det betød, at vinene – for at bære navnet AOC Cheverny på etiketten – skulle være lavet på druerne Gamay, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec eller Pineau d’Aunis for de rødes vedkommende og Sauvignon Blanc, Chenin Blanc eller Chardonnay for de hvides vedkommende.

Imidlertid havde brødrene på Clos du Tue-Bœuf også andre gamle og lokale sorter som fx Grolleau, Menu Pineau eller Pinot Meunier, som faderen havde passet og plejet hele hans liv. Det er druesorter, der sammen med andre druer som fx Meslier and Romorantin bare er typiske for Loire, men som med AOC statussen i 1993 nu blev nægtet i de officielle vine fra området og derfor faldt i efterspørgsel. For mange vinavlere betød det, at disse sorter blev opgivet.

Det var Thierry ikke tilfreds med, og for at modvirke denne triste udvikling og redde de “dømte” druesorter besluttede Thierry i 1999 at oprette et negociantfirma, hvor han opkøbte disse druer fra Clos du Tue-Bœuf og andre økologiske og biodynamiske vinavlere, og så vinificere vinene under eget navn Thierry Puzelat. Dermed havde de lokale avlere et alternativ til de lokale kooperativer eller at opgive de gamle druesorter.

Senere tilsluttede venen Pierre-Oliver Bonhomme Thierrys negociantfirma, hvorved firmaet egne tilhørende vinmarker blev udvidet fra 3 til 6 hektar. Negociantfirmaet ændrede samtidig navn til Puzelat-Bonhomme, og de laver sammen en lang række at små og meget spændende mikro-cuvéer. Puzelat-Bonhomme køber druerne fra yderligere 10 hektar vinmarker, som enten er økologiske eller biodynamiske.

I det hele taget er Thierry lidt af en ildsjæl. Han har også grundlagt en none-profit organisation kaldet Association Amitié Argonne, som hjælper deltid vinavlere med beholde deres lokale druersorter fra at blice udryddet, og nogle af Thierrys vine kommer således fra marker, som vedligeholdes af foreningen Amitié Argonne.

Derudover har Thierry også åbnet en vinbar kaldet Les Becs à Vin i Orléans, hvor han har samme filosofi. Baren har et udvalg på 100 til 120 forskellige vine, som alle er lavet uden tilsætningsstoffer og fra organiske vinmarker. Og alle flaskerne kan selvfølgelig også købes med hjem.

Nå, men på Clos du Tue-Bœuf har brødrene samlet 14 hektar vinmarker. Og på gården laver de vine under appellationerne AOC Cheverny, AOC Touraine samt nogle almindelige Vin de France vine. Og alle med spændende og kunstneristiske etiketter, som er designet af Thierrys ex-kone Céline Despretz, som er en kendt fransk kunstner. Motiverne er primært inspireret af gamle kilder grotte tegninger og ting fra jernalderen.

Denne Rouillon er en AOC Cheverny vin, som er lavet på 50% Pinot Noir samt 50% Gamay. Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke og med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar. Vinen har efter vinfikation lagret 6 måneder på store demi-muids.

I glasset er vinen ganske let, meget klar og transparent i glasset. Næsen har en virkelig syrlig og ædel note … hmmmm lover godt. Der er skovbund, champignon, bacon, kød, kul, mineralitet, røg og med lidt yderligere luft i glasset kommer der en smule animalske elementer.

Smagen er frisk frugt direkte i fjæset, bitterhed, godt med syre og tanniner, sidder totalt fast på tænderne med den charmerende bitterhed, Det er virkelig godt. Jeg er sgu glad for denne vin.

Forhandles af gladvin.dk, hvor prisen er 138 kr.

Rating 5,5/7 

2003 Tenute Loacker, Corte Pavone Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2003 Tenute Loacker, Corte Pavone Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienTilbage til vinhuset Tenute Loacker og deres vingård Corte Pavone, som ligger en kilometers penge vest for selve Montalcino by. Denne gang med deres Brunello di Montalcino, en vin jeg tidligere har smagt i årgang 2005 og var kåret af Wine Enthusiast som verdens 3. bedste Brunello.

Her har vi imidlertid vinen to år ældre, nemlig i årgang 2003, som har fået 1 glas i Gambero Rosso samt 90 point af henholdsvis Parker samt Wine Spectator. Dermed selvfølgelig lidt mere beskedne ratings, men fortsat en spændende vin.

Selve årgangen 2003 i appellationen Brunello di Montalcino vurderer samme Wine Spectator i øvrigt til 88 … mens fx det efterfølgende år 2004 opnår hele 97 point.

Nå, men denne Brunello di Montalcino kommer fra huset egne marker, kommer fra forskellige marker og dyrkes 100% økologisk. På markerne gror vinstokkene ved siden af andre planter og urter, fx rosmarin, lavendel og timian. Disse er med til at give en komplekse aroma og en dyb smag af Brunello di Montalcino.

Vinen modnes i 36 måneder på egetræsfade af forskellig størrelse og oprindelse. Endelig vinen modnet i flasken i seks måneder før frigivelse.

Lad os smage vinen, som i næsen er mørk som en sort nat, animalsk med svampe, gamle fade, overmodne kirsebær, figner, dadler, tobak, nødder, kastanjer, skovbund og våd jord, læder, chokolade samt lidt muskatnød eller allehånde. Smagen er fyldig, kraftig, intens med kul, kridt, mørk frugt, lakrids, kaffe … men også en harmonisk syre og en afslutning med god frugt, kirsebær og fylde.

Smagte jeg denne blindt havde jeg nok ikke gættet Brunello, men godt smager den. Saftig, intens og kompleks.

Forhandles af Toscavini, pris 499 kr.

Rating 5,5/7 

2012 Domaine de Saumarez, Aalenien, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine de Saumarez, Aalenien, Languedoc, FrankrigI det sydfranske spor var næste vin også fra Languedoc, nemlig fra den lille, fremragende producent Domaine de Saumarez, som ligger ved den lille historiske landsby Murviel-Lès-Montpellier. Og vinen er husets topvin, som kaldes Aalenien.

Vinhuset drives af den herlige og friske Robin Williamson sammen med fruen Liz. Robin Williamson er englænder, og hans frue Liz er fra New Zealand. Robin havde selv tidligere været bankmand, men parret ønskede noget andet i livet og de etablerede Domaine de Saumarez i 2004 ud fra en drøm om at blive vinbønder og lave kvalitetsvine.

Og de har fundet et godt lille sted ved Murviel-les-Montpellier i de lave bakker 15 minutters kørsel vest for Montpellier. De omkringliggende bjerge er dækket af olivenlunde og vinmarker og udsigten strækker sig helt til Middelhavet.

Da de søgte efter en vingård, var deres vigtigste kriterie at finde kvalitetsterroir, altså jordbund med potentiale til at give frugt af absolut topkvalitet. De lægger megen omhu i at lave vine, der repræsenterer kompleksiteten af deres terroir og samtidig bringer det bedste frem i hver druesort.

De kiggede sammenlagt på 30 vingårde mellem den spanske grænse og Nimes inden de købte vingården i Murviel-les-Montpellier. Det var faktisk den 30. og sidste vingård de besøgte. Den var forfalden … men med potentiale.

Vingården består af 11 hektar vinmarker med vinstokke plantet på skråninger mellem 80 og 150 meter over havets overflade. Jordbundstypen, som opstod i Jurassic perioden, kaldes Aalenien og er unik for Languedoc og består af kvarts, skifer, granit og mergel.

Vinstokkene behandles med stor omhu. Det tørre og blæsende middelhavsklima betyder, at det ikke er nødvendigt at sprøjtebehandle, så her bruges ingen herbicider eller pesticider. Ukrudtet bliver pløjet eller hakket væk, og om vinteren græsser flokke af lokale får mellem vinstokkene. Denne filosofi bidrager til at fremme den levende jord, hvor alle organismer lever i symbiose med hinanden. Fra årgang 2012 er vingården certificeret som økologisk.

Robin fortæller, at Domaine de Saumarez er en del af “the Outsiders” … en lille gruppe af 12 ligesindede vinbønder i Languedoc-Roussillon, som alle er enige om, hvordan de laver spændende vine, som udnytter regionens meget forskellige jordtyper, druesorter og de klimatiske forhold.

Aalenien er som nævnte husets topvin, lavet på 80% Syrah og 20% Grenache. Druerne kommer fra husets bedste parceller, nogle stenede skråninger med undergrund præget af kvarts, skifer, granit og mergel dannet under juratiden. Druerne er plukket ved håndkraft, 25 hektoliter pr. hektar og afstilkes inden vinfikation i cementtanke. Maceration på 4-5 uger og sluttelig lagring i 1 år på unge, franske barriques.

Og i næsen er der gamle stalde, mødding … næsten nature wine i duften. Der er mørk frugt, blommer, hindbær, læder, røg, våde fade, kanel, kakao samt lidt mintpastiler. Herlig næse. I munden er det en mørk, kraftig og fyldig vin, men meget rund med mørke bær, svedsker, lakrids, tobak, peber og tydelige tanniner, men herlig balance mellem syre og lidt sødme. Et lille kraftværk.

Købt hos Jysk Vin, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5,5/7  

2009 Domaine Nicolas Réau, L’Enfant Terrible, Loire, Frankrig

2009 Domaine Nicolas Réau, L'Enfant Terrible, Loire, FrankrigNicolas Réau er født og opvokset i Anjou regionen, er en habil jazz- og bluespianist og var en anset lokal rugbyspiller inden han lagde støvlerne på hylden og gik ind i forretningsverdenen.

Stadig ung … midt i 30’erne fortrød han imidlertid dén beslutning. Hans venner Lise og Bertrand Jousse havde uden forudgående uddannelse eller kendskab til vinproduktion sprunget ud som vinbønder og havde startet Domaine LB i Montlouis. Den vej ville Nocolas også.

Lige efter årtusindeskiftet købte han så vingården Clos de la Treille på knap 5 hektar udenfor byen Sainte-Radegonde omkring 25-30 kilometer syd for Saumur i Loire. Navnet blev ændret til Domaine Nicolas Réau og målet var at opnå et omdømme på samme niveau, som da han var rugbyspiller.

De købte marker hører under appellationen i AOC Anjou, men Nicolas udvidede sit sortiment ved at indgå en lejeaftale på 12 hektar jord i AOC Chinon fra Domaine Champs de Vignons i Chinon. Dermed kunne han lave vine både fra Anjou og Chinon.

Med årgangen 2002 fangede Nicolas den franske vin presses opmærksomhed, og i 2009 blev han føjet til Revue du Vin de Frances prestigefyldte årlige klassificering af de bedste vine i Frankrig for sin konsekvente kvalitet af hans vine fra 2006.

Alle marker dyrkes økologisk, og er i øjeblikket under konvertering til biodynami. Derudover høstes alle marker ved håndkraft, for som Nicolas selv siger; høst i hånden er ikke en flot omtale på en etiket, men en en måde at forkæle vinen og gøre, hvad der er bedst for vinen. Høst med maskiner ryster druerne, er ikke skånsom, sluger skidt, sure bær, blade, snegle, mariehøns og de fine edderkopper, der broderer dugen på vinstokkene.

Nicolas laver omkring 65.000 flasker vin årligt fordelt på en række vine, som bærer navne som Petit Clos, Pompois, Clos des Treilles, Cuvée Garance, Cuvée Moi un Ange og så denne L’Enfant Terrible. Det er primært vine på druerne Chenin Blanc og Cabernet Franc. Denne lille uvorne unge er lavet på 100% Cabernet Franc fra 80 år gamle vinstokke, hvor udbyttet udgør 25 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 12 måneder på fad, 25% nye, resten 2 år gamle og ingen anvendelse af svovl overhovedet.

Og en herlig fætter, som i glasset udsender noter af blæk, grafit, mellemrøde frugter, tranebær samt en fantastisk dyb, animalsk duft, stor kølighed, eg og egefade, svag vanilje, kaffe, grønne blade, lakrids og en anelse chokolade . Virker langt mørkere i glasset end den forrige vin fra Loire.

I munden er der fortsat stram Loire syre … syrlig, frisk med god, ren frugt, tanninerne meget markante og der er en lang og stor syrlighed i eftersmagen. Dejlig kompleksitet, både med den rene syre og så noget “mørkere”, som virker meget koncentreret og som også virker til at udvikle sig med mere og mere luft i glasset. Herligt.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 229 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Patrick Corbineau, Touraine Milles Feuilles, Loire, Frankrig

2011 Patrick Corbineau, Touraine Milles Feuilles, Loire, FrankrigI den utroligt smukke landsby Candes-Saint-Martin i Loire finder vi en stor og excentrisk vinmager, som hedder Patrick Corbineau. Han siger selv, at han er rig … ikke i penge, men økologisk rig, går rundt i gamle gummistøvler og bearbejder sine vinmarker med sin hest.

Og det er netop dérfra, at næste vin kommer … en Touraine Milles Feuilles. Årgangen er 2011, hvilket Patrick har skrevet med guld-tusch øverst på flasken. Så kan han nøjes med at lave én etikette, som kan bruges på alle hans vine. Milles Feuilles har han også tilføjet med kuglepen på bagetiketten.

Patrick Corbineau var oprindelig svejser på det lokale kraftværk, kraftværket, hvor han havde ry for at være en af de bedste svejsere i Frankrig. Men en dag blev han på vej hjem fra arbejde stoppet af sin bedstefar, som han ikke havde snakket med i 18 år.

Du skal overtage familiens gamle vinmarker, sagde bedstefaren, som ellers for mange år siden havde givet sine vinmarker til Patricks onkel. Det havde åbenbart ikke været en succes. Patrick sprang på uden større omtanke … og det blev starten på det lille domæne.

Samlet driver Corbineau 6 hektar vinmarker … 1 hektar i Chinon og 5 hektar i appellationen AOC Touraine. Hans jord i Touraine ligger spredt på en del parceller, og er lidt en torn i øjet på de mange kornproducenter. De har flere gange forsøgt at købe Patricks jord, men uden held, for Patrick elsker livet som vinbonde … både i marken og vinkælderen.

De bedste marker er Cumelles, Croix Fouchet samt Conquete, hvor vinstokkene er mellem 50 og 70 år gamle. Jordbunden er godt stenet med kalksten, knust kalksten, ler samt den tunge ler, som man på fransk kalder “polyes aux pieds”, hvilket vel kan oversættes til noget i retning af “holder dine fødder”.

Patrick bearbejder – som nævnt – sine vinmarker med sin hest. Han er aldrig bange for at få beskidte hænder. Selvom mange siger, at det ikke er produktivt, synes han tværtimod, at hans måde ikke handler om produktivitet, men om kvalitet. Han samler druerne manuelt i vævede kurve. Macerationen af druerne er langsommelig og presningen nænsom. Vinen er selvfølgelig ufiltreret.

Hans metoder og teknikker er meget gammeldags, og det er faktisk hans største fordel i en verden med masser af omvæltninger. Det er ren naturvin … i bedste og totalt gammeldags stil. Måske producerer han ikke så meget som andre, der arbejder med det nyeste udstyr. Måske er processen for langsom. Men resultatet er alt, der betyder noget for monsieur Corbineau.

Patrick ejer ganske vist en traktor … en gammel Massey Fergusson fra 1957, men han synes ikke om den. Han har engang udtalt, at han for pengene til et par brugte dæk kunne få et par gode støvler … endda af krokodilleskind. Og Patrick Corbineau har der virkelig bedst i sine gummistøvler og forlader sjældent Candes-Saint-Martin og har kun været i Paris én enkelt gang.

Han er ikke den rejsende type, han har for travlt i sin kælder i Candes-Saint-Martin. Hans far bebrejdede ham ofte for at bruge for meget tid i kælderen, og han troede faktisk, at Patrick havde et alkoholproblem. Men som Patrick også skriver på hans hjemmeside – som dog har sparsomme oplysninger – I finder mig enten i vinkælderen, i markerne eller på min hest.

Faren ønskede også, at Patrick moderniserede sin vingård, så han kunne komme frem i verdenen … men i stedet gik han den modsatte vej og laver i dag vinene som i helt gamle dage.

Her har vi netop én af Patrick Corbineaus vine, Touraine Milles Feuilles fra årgang 2011, lavet på 100% Cabernet Franc fra 30, 50 og 70 år gamle stokke, ren naturvin uden nogen form for tilsætning.

Druerne er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar og vinen er vinificeret i lag med 50% égrappé – altså hvor stilkene er fjernet – og 50% hele klaser, maceration i 19 dage på tank og lagrer herefter 2 år på gamle egetræsfade.

I næsen er her stald, blæk, grafit, stald … kold frugt … frisk og frugtagtig, dejlig surhedsgrad, plaster, blomster … Ribes (den der lugter lidt af kattetis), lakrids og en snert af karamel. Vinimperiet siger selv, at den har en utæmmet bondsk charme, og det giver fuldstændig mening. Den dufter faktisk sindssygt godt.

I munden er vinen blød, god frisk og ren frugt, lidt kirsebær måske, jern, tørhed og fine tanniner samt et let peberbid i finalen. Tænker, at vinen måske fortsat er en anelse ung, og den kunne være sjov at smage om 4-5 år.

Købt hos Vinimperiet, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

Har nu smagt vinen igen 4 måneder efter første gang … og den er bestemt ikke blevet ringere … nærmest tværtimod, og synes nok, at de 4½ Thumbs Up måske endda er en kende for lidt, så vi smider med det samme en ekstra tommel efter vinen, således vi havner på 5½ Thumbs Up. Kan virkelig anbefales.

Rating 5,5/7 

2011 Giuseppe Quintarelli, Primofiore, Veneto, Italien

Giuseppe Quintarelli blev kaldt mange ting. Kongen af Amarone. Mesteren fra Veneto. Valpolicellas grand old man. Blot for at nævne nogle få.

Og Quintarellis vine har fået prædikater som Italiens d’Yquem” og Veronas Romanée Conti. Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli er en legende med nogle af Italiens … ja verdens mest eftertragtede vine. Ægte kult.

Her har vi netop en vin fra den gamle og nu afdøde mester, vinen Primofiore … en IGT vin lavet af saft fra første pres til de frygtindgydende Amaroner fra Quintarelli tilsat andre druer. Det betyder, at vinen er sammensat med en halvdel af Corvina og Corvinone samt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar. Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen. Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat, ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Guiseppe Quintarelli døde i januar 2012 i en alder af 84 år, og hans kone Franka et år senere, men vinhuset føres i dag videre af datteren Fiorenza, svigersønnen Giampaolo samt deres børn Francesco og Lorenzo. Derudover er Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924. Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone koster typisk omkring 2.500 kr.

Her har vi vinen Primofiore, hvilket betyder den første blomst. Druerne til vinen kommer fra Ca’ del Merlo skråningen, høstes fuldt modne og tørrer i trækasser indtil gæring. Som nævnt et blend på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Corvina og Corvinone. Derefter er vinen lagret på slavonsk eg … omkring 2-3 år efter hvad jeg kan se.

I næsen er her champignon, bolsjer … Kongen af Danmark, lakridsbolsjer, fennikel, sure tæer, blyanter, grønne oliven, lyserøde kirsebær, hindbær, urter samt en fin blødhed og lethed. Smagen er præget af meget ren frugt, lethed … friske lyserøde bær, hindbær, violer, blomster, mineraler, jern, bløde … men mærkbare tanniner, lidt grønt og fin syrlighed i eftersmagen. Hvor er det elegant.

Vinhuset siger selv, at deres vine helst skal dekanteres et døgn inden de skal drikkes … det blev denne ikke. Der var heller ikke noget tilbage i flasken til dagen efter … men det siger vel bare noget om kvaliteten.

Forhandles bl.a. af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 375 kr. Jeg købte min i Italien, hvor prisen vistnok lå omkring 32€ … eller omkring 238 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Vinos Vernaculares, Pistolero, Quilpue, Chile

Og den gode Christophe Beau er virkelig ved at blive én af mine favorit vinmagere … som vin efter vin leverer solide overraskelser. Derfor glæder jeg mig også afsindigt til midt i november, hvor vinmageren lægger kursen forbi Randers til en lille smagning.

Lige lidt gentagelse omkring Christophe, som har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der en række forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Pinot Chai, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano, Tre Vacas og så dennw Pistolero, som er et blend på Pinot Noir og Merlot.

Druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke fra marker i området omkring vingården i Quilpue, og udbyttet ligger på 50 hektoliter pr. hektar, hvilket vel egentligt er ganske pænt. Vinen er vinificeret 15 dage i betonfade og ligeledes modnet på betonfade i hele 18 måneder … og resultatet hedder Pistolero, som er spansk for revolvermand.

Pinot Noir og Merlot … det lyder som et umuligt ægteskab … men ikke desto mindre fungerer det fint. Ja … ikke bare fint, men faktisk fantastisk godt. Vinen har en dyb, våd og urtet frugt … helt vild, nærmest animalsk og vild. Der er mørke bær, blommer, figner … en meget frisk frugt, selvom den måske lyder lidt mørk. Der er elementer af spidskommen, tobak, våde fade … og en sammenligning med duften fra en god Amarone falder mig også ind. Der er en snert i hvert fald.

I munden er der kraft, tørhed og stramhed … det er mørke bær og elegance i ét. Det er blommer sammen med frisk ren frugt, fuck det er bare lækkert. Den var helt anderledes end forventet, tog virkelig røven på mig, men hvor er det dog godt. Ganske ufiltreret, så der er godt med bundfald i flasken. Og Pinot Noir’en er svær at finde … men en imponerende vin.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 98 kr. Det er røvbilligt.

Rating 5,5/7  

2012 Bodega Noemia de Patagonia, J. Alberto, Patagonien, Argentina

Han skulle egentlig ha’ været teaterinstruktør, men endte med at følge i både faderens og fætterens fodspor. Faderen hedder Peter Vinding-Diers og fætteren Peter Sisseck … så det er netop Hans Vinding-Diers, som jeg snakker om.

Og denne vin J. Alberto kommer netop fra Hans’ pionerprojekt Bodega Noemia de Patagonia.

Faderen laver vin på vingården Montecarrubo på Sicilien, fætteren Peter Sisseck står – som alle ved – bag den spanske monstervin Pingus, broderen Anders laver faktisk også vine i Spanien under navnet Mirabel, mens Hans Vinding-Diers laver vine i Argentina.

Og så er han i øvrigt i familie med Thomas Winding, som jo er far til søde Alberte fra Bamse & Kylling og Shu-bi-duas gamle trommeslager og multimusiker Kasper Winding.

Hans Vinding-Diers er født i Sydafrika, hvor hans far dengang arbejde på vinhuset Rustenberg. Derefter flyttede familien til Bordeaux, hvor Peter havde fået job som ansvarlig vinmager på Château Loudenne i St. Estephe, og derefter på Château Rahoul i Graves syd for Bordeaux by, hvor Peter selv blev medejer sammen med nogle danske investorer.

Da Hans Vinding-Diers var 12 år, blev han sendt på kostskole, og da han blev 17 år på internationalt gymnasium i Oxford. Det gik imidlertid ikke særligt godt, så farmand sendte ham i 1987 i stedet til Tyrell’s Vineyard i Hunter Valley nord for Sydney i Australien. Vingården var berømt for at lave Australiens største klassiske hvidvin Vat 47.

Og det blev startskuddet for Hans Vinding-Diers karriere i vinbranchen. Indtil Hans fik sit første job som ansvarlig ønolog i 1996 på Keerweder i Sydafrika, arbejdede han som assisterende vinmager mere eller mindre overalt på kloden. I løbet af karrieren har han lavet vin i ti lande: Frankrig, Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og Italien.

I 1998 mødte Hans Vinding-Diers den stenrige grevinde Noemi Marone Cinzano, som var arving til Cinzano … I ved, dem der laver den italienske vermouth. Det var til et stort vinshow, som grevindens eksmand – den italienske aristokrat Gelasio Gaetani – havde inviteret Hans, Anders og fætter Peter Sisseck til.

Det endte med, at Peter Sisseck fik et forhold til grevinden, men det varede kun et halvt år. Senere mødte Hans Noemi flere gange, og det endte med, at de blev forelskede. Noemi fik Hans til at blive vinmager på hendes vingård Argiano i Toscana, og der arbejdede Hans i sammenlagt 15 år … selvom Hans ikke synes specielt om Brunello. Han har bl.a. udtalt, at han ikke tror på Brunello og synes, at det er noget selvopfundet image-shit.

Da grevinden i 2013 solgte vingården til nogle nye brasilianske ejere, så stoppede Hans også som vinmager. Han forlod dog stedet med fine anmeldelser i rygsækken, bl.a. havde den amerikanske vinanmelder James Suckling giver Argianos vin Suolo hele 98 point.

I stedet koncentrerer Hans Vinding-Diers i dag sine kræfter på vingården Bodega Noemia de Patagonia i Patagonien i Argentina. Hans ejer vingården sammen med grevinden, og selvom de i dag er skilt, så er de bedste venner … og altså partnere i det argentinske eventyr, som startede i 1998-99, hvor Hans arbejdede som konsulent for Humberto Canale i Rio Negro i Argentina.

En søndag, hvor han kedede sig, fandt han nogle gamle flasker i Canales kælder og trak dem op. Flaskerne var mærket, så han kunne se, at de gik langt tilbage. Det var ikke ligefrem fordi, at vinen var vellavet, men den indikerede, at man kunne lave lagringsværdig kvalitetsvin i Rio Negro.

Derefter fandt Hans frem til markerne … og endte med at købe nogle marker med gamle Malbec vinstokke, plantet helt tilbage i 1932 i Rio Negro Valley – midt i stenørkenen – i det sydlige Argentina. Ejeren sagde, at ordret; “I er gale, hvad vil I med det? Køb en æbleplantage i stedet for”.

Rio Negro Valley microklima påvirkes af to floder, der begge har deres udspring i Andesbjergene; Neuquen og Limay, der munder ud i Rio Negro, som løber ud i Atlanterhavet.

Rio Negro Valley er beliggende ca. 230 meter over havoverfladen og er formet af en gletscher, som i dag har trukket sig tilbage op i Andesbjergene. Gletscheren forsyner stadigvæk Rio Negro Valley med smeltevand – og var det ikke for brugen af kunstvanding med dette smeltevand, ville intet kunne gro på disse golde jorder.

Jorden og druerne bliver behandlet efter alle kunstens regler. Markerne dyrkes biodynamisk, druerne fodtrampes i åbne kar som i de gode gamle dage, og vinen hviler på luksusfade fra bl.a. det lille eksklusive Bordeaux-bødkeri, Darnajou, som også leverer til folk som Hans’ fætter Peter Sisseck og Petrus i Pomerol.

Der laves 5 forskellige vine på vingården, og den bedste og mest hypeede er topvinen Bodega Noemia. The Wine Advocate har sat den vin på listen over årets ti bedste vine, og i dag hører vinen til blandt den lille håndfuld af argentinske vine, som kan sælges for over 600-800 kr.

De øvrige vine på Bodega Noemia de Patagonia er vine Noemia “2”, som kun laves specielle årgange, A Lisa, A Lisa Rosé samt denne J. Alberto, som vel reelt er husets 2. vin, og kommer fra 5 parceller fra en enkelt mark på 4 hektar, hvor vinstokkene er fra 1955. Vinen er på 95% Malbec og 5% Merlot. Druerne bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 7 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller.

Den alkoholiske gæring finder sted over 2½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, tappes 85% af vinen over på en lille tank, som løftes op, så vinen via tyngdekraften kan løbe over i brugte franske egetræsfade.

Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på de ca. 9 måneders lagring. Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring. Der er af denne årgang 2012 lavet 14.451 flasker.

Og det er en virkelig flot vin, som gerne … og helst … skal ha’ godt med luft. Dekanter gerne vinen flere timer i forvejen. Jeg smagte vinen to dage efter, at den var åbnet, hvor den blot havde stået med en prop i, og det gjorde bare vinen endnu bedre. Vær derfor ikke nervøs for, at vinen bliver flad … det gør den ikke.

I næsen en herlig animalsk og mørk stald … mødding, tobak, mælkechokolade, mørk frugt og hindbær … ja, den er nærmest tætproppet med mørk frugt, særdeles frugtrig og intens i næsen kombineret med lidt blomster, violer, lakrids og en anelse kaffe. I munden intens med blæk, masser af frugt … sådan direkte frugt, blød … faktisk særdeles blød og lækker med tydelige tanniner, som dog aldrig snerrer. Også lidt tobak og utrolig cremet fornemmelse. En cremet nat for voksne. Flot, flot vin.

Købt i Vinspecialisten, hvor den var på bud … 200 kr. ved køb af 2 flasker, normalpris 300 kr. Til 200 kr. er det tyveri.

Rating 5,5/7