Med næste vin bliver vi i Italien, men springer over til et andet berømt vinområde, nemlig i Piemonte. I byen Nieve, ca. 5 km. nordøst for Alba finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano, som er grundlagt i 1975 af Maggiore Sottimano, som købte vingården i Cotta området, en meget velrenommeret sted for dyrkning af Nebbiolo druer.
Siden 1975 er vingården udvidet bl.a. ved køb af 5 “cru” marker i Barberesco, nemlig markerne Cotta, Currá, Fausoni, Pajore og Basarin. I alt ejer Azienda Agricola Sottimano 18 hektar vinmarker, og der produceres årligt omkring 85.000 flasker. I dag drives gården af Rino Sottimano og sønnen Andrea Sottimano, og de har på rekordtid bragt vingården helt frem i feltet af modernister i Barbaresco.
Barbaresco er ofte blevet betegnet som Barolos spinkle lillebror. Men denne grove generalisering er igennem tiderne blevet manet kraftigt til jorden. En af de første til at kaste glans og ære over området, var den legendariske Bruno Giacosa. Siden kom Angelo Gaja efterfulgt af La Spinetta. Senest er turen så kommet til Sottimano, der i såvel nationale som internationale vinmagasiner trækker store overskrifter.
At Sottimano er modernist betyder på ingen måde, at han fremstiller frugtekstraherede vine med appel til et amerikansk sødmehungrende publikum. I Sottimanos tilfælde kommer det modernistiske islæt til udtryk i stringente, barriqueslagrede vine med en tilstedeværende og charmerende kirsebærfrugt. At Andrea har fundet inspiration til sit vinøse udtryk blandt topproducenterne i Bourgogne, træder tydeligt frem i vinene.
Andrea Sottimano mener fuldt og fast, at store vine udelukkende skabes på naturens præmisser, og at udgangspunktet således må være den jordbundssammensætning vinstokken vokser i. Menneskeskabte mirakler i kældrene lader sig ganske enkelt ikke gøre. Ifølge hans mantra anvendes der naturligvis heller ikke hverken kunstgødning, pesticider eller kunstgær for den sags skyld, og vinene svovles absolut minimalt.
Når de færdige vine forlader Sottimanos kældre, er den fornemste opgave at tolke Nebbiolo-druens vækstbetingelser i givne jordbundsforhold i et givent høstår. Denne kunst behersker Sottimano til perfektion.
Vinen her kommer fra Currá marken, som ligger sydvest for Neive i retning mod Barbaresco. Placeringen resulterer i en vin med righoldige tanniner, med den frugtrige elegance, der kendetegner vinene fra Neive. Gæring og maceration sker ved lave temperaturer, normalt over 22-24 dage, og uden brug af kunstgær. Den malolaktiske gæring foregår på egefade, der er specielt fremstillet til Sottimano af Francios Frères i Bourgogne. Vinen lagrer på disse fade i 18-20 måneder – halvdelen af tiden på sit lie. 25% af fadene er nye, og de resterende 75% er anvendt op til fire gange tidligere. Aftapningen sker altid uden filtrering eller klaring.
I glasset er vinen mere “rødbrun” end forrige vin, og duftmæssigt også mere blødhed med kirsebær, salvie og lidt mentol. Smagsmæssigt en fabelagtig renhed og blødhed. Virker lidt tynd, men har fortsat massivt tanninbid, tonsvis af knapt modne kirsebær og vinen sidder bare totalt på alle fortænder. Fortsat meget ung Nebbiolo, men blødheden overrasker og gør dette til en flot og tilgængelig vin.
Med medbragte vinen: Jan
Købt hos Theis Vine for 569,95 kr.
Med næste vin er vi igen hos Podere Ruggeri Corsini. Denne gang er det imidlertid husets Langhe Rosso Autenzio, som er lavet på en meget sjælden piemontesisk sort kaldet Albarossa, som en krydsning mellem Nebbiolo og Barbera.
Gambero Rosso aftenens første rødvin blev en Barbera fra vinhuset Podere Ruggeri Corsini.
Videre til næste vin, en vin fra det dejlige italien, og igen på en mere ukendt drue, nemlig Friesa, som også nogle gange kaldes Fresa. Man mener, at navnet måske kommer fra det franske ord fraise, som betyder jordbær. Der er da også røde søde bær at finde i duften. Fresa/Freisa dyrkes primært i Piemonte, Italien.
Med næste vin røg vi til Italien. Satans lang flaske og lang etikette! Men nu ganske charmerende. Vi er i området Rodello i Langhe i Piemonto, hvor vi finder Azienda Agricola Mario Giribaldi, som driver af Mario Giribaldi.
Først på måneden smagte vi også denne Barolo fra SenZanome, men der havde vinen desværre prop. Leverandøren var dog kvik, og fik hurtigt leveret en ny flaske … og sikke en forskel. Var vi en smule i tvivl, da vi smagte den første vin, så blev tvivlen dog hurtigt udryddet, for her kunne vi virkelig smage, hvordan vinen rigtigt skulle smage.
Tirsdagens næste vin var også fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, nemlig Azienda Agricola G.D. Vajra fra byen Vergne i Barolo-land. Sidst smagte vi deres 
Lige et par vine fra i tirsdags, først denne 2009 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, som jeg imidlertid ikke vil bruge mange spaltemeter på, da jeg netop lige har skrevet om vinen, blot i en årgang 
Tirsdag bød på 2 spændende vine, begge fra vingården/-producenten SenZanome, som er ejet af en flok vininteresserede danskere. Vingården Senzanome er beliggende i byen Monforte d´Alba, og der ejes 2,5 hektar vinmarker med 80% Nebbiolo og 20% Barbera. Halvdelen af vinstokkene har en alder fra 25 – 60 år og disse står på ”Bricco San Pietro”, der har status som enkeltmark.
Smagte lige fredag en dejlig hvidvin på en restaurant. Vi er hos det historiske Barolohus Cordero di Montezemolo i La Morra, et hus jeg tidligere har smagt vin fra. Dengang var det deres