Ved walk-around smagningen af Rueda vinene, så smagte jeg først denne Verdejo Cuvée Especial fra Bodegas José Pariente, der ligger ved La Seca i Rueda.
Vinhuset er grundlagt i 1960 af José Pariente, som var en energisk vinbonde, der begyndte at fremstille sine hvide vine på Verdejo fra sine vinmarker. Han solgte dog de fleste af druerne til andre vinhuse.
Han blev dog gradvis mere og mere ambitiøs i forhold til kvaliteten på sine vine og hans omhyggelige arbejde i markerne, vinstokkenes og de enkelte parcellers beskaffenhed og hans glæde ved at lave vin dannede grundlaget vinhusets fremgang.
Efter hans død i 1998 overtog hans datter Maria Victoria Pariente driften og har siden drevet vinhuset med stor dygtighed. I dag er det dog med hjælp fra hendes børn Martina og Ignacio Prieto Pariente som 3. generation.
Sønnen Prieto klarer det forretningsmæssige, mens datteren Martina står for produktionen. De har også i 2008 bygget et nyt og topmoderne vineri for at udvikle deres vine endnu mere og dette omfatter bl.a. store betonæg som delvis erstatning for de træfade, man tidligere havde anvendt under vinifikationen.
Vinhuset har samlet 92 hektar vinmarker, der ligger på adskillige marker omkring byerne Rueda og La Seca. De er fortrinsvis plantet med verdejo, men på udvalgte parceller dyrkes også Sauvignon Blanc. Vinstokkene er i gennemsnit 40 år gamle og vokser i ca. 750 meters højde.
Druerne herfra indgår i de fem forskellige cuvéer, som vingården producerer og det er fire tørre hvide vine og en enkelt sød vin … her smager vi husets Verdejo Cuvée Especial i årgang 2021.
Verdejo druer kommer fra 35 år gamle vinstokke på to marker i omegnen af La Seca og høstes med et meget lavt udbytte. Efter høsten sorteres frugten omhyggeligt både i marken og på vineriet, hvor vinen modnes på gærresterne i æggeformede betonbeholdere efter 12 timers udblødning.
De æggeformede betonbeholdere skulle givr en større påvirkning fra bundfaldet og dermed større kompleksitet i vinen, der også er lagret i beholderne i omkring 10 måneder. Vinen er lavet i 7.642 eksemplarer.
Hvor dufter den indbydende … har en smørlækker fylde samt et fabelagtigt mix mellem lime, citroner, grønne æbler og noget mere tropisk frugt ala fersken, ananas, kvæde, melon … godt med fennikel og løvstikke, vanilje, lidt saltet og stenet mineralitet … alt på én gang, hvilket gør duften ganske imponerende.
Smagen er også smørfed, cremet og monster lækker … der er grape, lime samtidig med kraft og krop. Syren virker også cremet, markant og ganske frisk, men samtidig er vinen også både saftig, intens samt ganske intens … dragende, så 93 point.
Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 369,95 kr., mens prisen er 329,95 kr. ved køb af 6 flasker.