Vi skal da igen forbi det vinøse ægtepar Melanie Hickman samt David Sampedro, der driver det lille vinhus Bodegas Bhilar lige øst for Bilar by i Rioja Alavesa.
Sidst smagte jeg orangevinen Phinca Hapa Blanco, men nu er det en 2021 Kha Mé Amphora, der – som navnet siger – er lavet på Amphora lerkrukker.
Vinen er lavet på ren Grenache Blanc og har fået sit navn Kha Mé, som er det japanske ord for Amphora lerkrukker.
Vinstokkene er alle plantet omkring 1960 i San Martin de Unx i Rioja. Druerne er håndplukkede i 10 kg. kasser. Druerne presses og mosten hældes i en 3.000 liter stor Amphora, hvor den gærer på vildgæren. Her opholder vinen sig i et helt år med det fine bundfald, og overføres herefter til tank, indtil vinen så flaskes 6 måneder senere.
I næsen er det en fyldig, mineralsk og saltholdig aroma. Der er abrikos, fersken, saftige pærer og lemon, masser af mandler samt røg, akaciehonning samt en smule vingummibamser, gæret champagne og så lidt karameller.
Smagen er mineralsk og saftet … meget abrikos-, mango- og multijuicesaft, grillede lemon, bitterhed og grøn te. Smagen er lidt tør og syren sidder langt tilbage i munden med denne bitre note, så dermed 92 point.
Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 225 kr., mens prisen er 185 kr. ved køb af 3 flasker.