Hvor går tiden hurtigt, og man synes ikke, at 2006 er ret lang tid siden, men denne 2006 Pinot Noir Present fra Weingut Solveigs har alligevel 13 år på bagen, hvilket den dog på ingen måder bærer præg af.
Næsen er voldsomt elegant, lys, feminin, aggressiv og blomsterrig. Det er vilde bær, ribs, hindbær og meget mere svævende i sine aromaer, hvilket jeg bare knuselsker. Der er også klart nogle fadnoter, som er med til at få tingene til at passe skide godt sammen. Der er røg, burgundiske grønne noter, bio kant og lidt mælkechokolade … dufter vildt godt.
Og nøj hvor den også smager godt, blid, blød, lækker og forførisk, men fortsat med den karakteristiske grønne og lette friskhed, lyse og modne bær, lidt fennikel og lakrids. Yammy.
Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.