Så er vi atter hos én af Juan Gil Bodegas Familiares mange vingårde og det er Bodegas Ateca, der ligger appellationen DO Calatayud og det er med 3 årgange af topvinen Atteca Armas Old Vines Garnacha fra 120 år gamle vinstokke.
Juan Gil Bodegas Familiares har vi jo stødt på en del gange her på Houlbergs Vinblog, men de ejer efterhånden også pænt mange vinhuse i Spanien.
I dag ejer Juan Gil Bodegas Familiares ikke mindre end 11 vinerier, som er
- Lagar Da Condesa i Rías Baixas
- Bodegas Shaya i Rueda
- Cellers Can Blau i Montsant
- Bodegas Tridente i Castilla y León
- Bodegas Atalaya i Almansa
- Bodegas Morca i Campo de Borja
- Bodegas Llicorella i Priorat
- Bodegas Rosario Vera i Rioja
- Bodegas Juan Gil i Jumilla
- Bodegas El Nino i Jumilla
- Bodegas Ateca i Calatayud
Familien har lavet vin siden 1916, hvor Juan Gil Jiménez selv grundlagde Bodegas Juan Gil. Siden 2002 har familien med den 4. generation ved roret i form af brødrede brothers, Miguel og Ángel Gil.udvidet deres aktiviteter betydeligt.
De ejer eller kontrollerer i dag 1.766 hektar vinmarker … de fleste beliggende i 700 og 850 meters højde på sand- og kalkstensrig jord, meget næringsfattig uden kunstvanding. Det betyder en produktion på ikke mindre end 10 millioner liter vin om året.
Men alt forsøges gjort med hensyn til miljøet. Således har de fx bygget et forsøgsanlæg til fremstilling af humus med det affald, der genereres i selve vingården. Målet er at opnå en frugtbar gødning, mens de håndterer alt deres eget affald med de laveste bioøkonomiske omkostninger.
På denne måde vil vingården være i stand til at reducere mængden af affald ved at genanvende det gennem komposteringsprocesser og som gødning i markerne.
De har også iværksat en investeringsplan for installation af vedvarende energi og har bygget den største energibæredygtige vingård i Europa med et 160 kWp solcellesystem, hvilket betyder, at det skal dække 85% af vingårdens energibehov.
Bodegas Ateca ligger i landsbyen Ateca i Zaragoza provinsen omkring 14 kilometer fra Calatayud. Der har Juan Gil Bodegas Familiares selv en række tussegamle vinstokke med Garnacha på bjergskråningerne i 900 meter højde og med en jordbund bestående af fed ler. Garnacha druerne kommer fra særlig udvalgt enkeltmark på 13 hektar, hvis vinstokke er op til 120 år gamle. Disse vinstokke leverer et stærkt begrænset høstudbytte,
Vinen har gæret og macereret i rustfrie ståltanke, hvorefter den har gennemgået en malolaktisk gæring. Derefter er vinen lagret på nye franske egefade i 18 måneder. Den trækker en højoktan på 15,5% har i årgang 2019.
Jeg skal smage vinen i 3 årgang, nemlig 2019, 2018 og sluttelig 2017. Der er kun lavet 5.400 flasker af denne årgang 2019, mens der er lavet 6.600 flasker af årgang 2018 og 8.900 af 2017’eren.
Duftmæssigt er det kraftig, fyldig samt også tør vin, hvor frugten klart er sorte kirsebær suppleret med masser af tranebær, brombær, tørrede blommer, nogle varme krydderier, tørrede blomster, tobak, kakaopulver, grafit, blæk, engelsk lakrids og røg. Der er måske en svag note af tørret kød og man fornemmer virkelig en stor samt kødfuld kraft.
Smagsmæssigt er det en vin, som fra første sekund bare breder sig i munden, hvor man slet ikke mærker de 15,5% alkohol. I stedet er der en vis sødme med en moden og sød frugt, søde brombær og jordbær, syltede blommer, masser er frugtintensitet, som fælges undervejs af lidt peber, søde krydderier, tørrede blomster, sød finsk lakrids og en diskret mineralitet. Flot, kraftfuld, muskuløs vis med en vis frugtsødme, men voldsom lang eftersmag.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 299 kr. ved køb af 6 flasker.