Lørdag gæster, så jeg bringer lige et par indslag om vinene fra denne aften.
Vi starter med en enkelt hvid fra Franken i Tyskland, nemlig Weingut Juliusspital , der er en af de store og gamle vinproducenter i Würzburg. Ligesom Bürgerspital er Juliusspital egentligt et hospital, hvor vindriften og den tilhørende skov- og landbrugsdrift giver et fundament til at drive hospitalet. Firmaet, der blev grundlagt af fyrstebiskop Julius Echter von Mespelbrunn i 1576, er i dag med sine 163 hektar vinmarker en af Tysklands største og vigtigste vinmarksejere med bl.a. jorde på samtlige de bedste parceller i Franken, f.eks. Würzburger Stein og Iphöfer Julius Echterberg (med navn efter firmaets stifter).
Juliusspital Weingut tager ansvar for miljøet, og derfor bliver alle vinmarker dyrket så naturligt som muligt: 10 ha dyrkes biodynamisk, men hele estaten dyrkes efter Sustainable Winegrowing metoderne.
Der produceres primært hvide vine på et særdeles højt niveau. Stilen er knastør, kraftig og mineralsk med en anelse røg – meget klassisk Frankenvin, men markernes forskellige jordbundsforhold og mikroklimaer giver hver enkelt vin en helt speciel personlighed.
Vinen her er én af husets topvine, heraf GG = Großes Gewächs, er lavet på Riesling og kommer netop fra den legendariske vinmark Würzburger Stein. Vinmarken, der ligger på en sydvendt skråning, er afskærmet for de kolde vinde og kan dermed præstere et unikt mikroklima, og står man på marken, så har man samtidig en fantastisk panoramaudsigt over floden Main.
Vinificering sker helt traditionelt. Druerne gæres ud i rustfrie ståltanke ved lave temperaturer. Mosten lægges på træfade, hvor den modner 2-3 måneder, inden den tappes på de traditionelle bocksbeutels og frigives til salg.
Vinen har en fabelagtig duft af modne æbler, fersken. Meget fyldig og med en markant sødme, som om vinen var en spätlese eller en auslese. Mærkelig nok er der imidlertid ingen noter af petroleum, men det kan måske hænge sammen med, at vinen er forholdsvis ung endnu.
Smagsmæssig synes jeg imidlertid, at vinen skuffer en smule, i hvert fald i forhold til prisen. Der er æbler, hyld og en meget fin syre, men jeg savner en smule sødme og dybde som modspil til syren. Specielt savner jeg den sødme, som duften ellers lagde op til. Bevares, det smager godt, men blot ikke så godt, som jeg havde forventet.
Købt i Tyskland til ca. 27,50 € og herhjemme kan vinen fåes hos Vinspecialisten til 335 kr.
Tirsdag bød på 2 spændende vine, begge fra vingården/-producenten SenZanome, som er ejet af en flok vininteresserede danskere. Vingården Senzanome er beliggende i byen Monforte d´Alba, og der ejes 2,5 hektar vinmarker med 80% Nebbiolo og 20% Barbera. Halvdelen af vinstokkene har en alder fra 25 – 60 år og disse står på ”Bricco San Pietro”, der har status som enkeltmark.
Nå, men den fabelagtige PlumpJack skulle da også lige ha’ følge af en amerikaner mere, dog blot en sydamerikaner i form af denne Viña Cobos, Bramare Malbec Lujan De Cuyo, som er lillesøster til den vin, som jeg skrev om for en uge siden, nemlig storesøsteren 
Uventet besøg af bedste ven og “vinbuddy” Gert med “følge”. Følget er hans kone Merete, som jo egentlig også er det bedste ved Gert. Gert havde netop overstået en måneds “vin-ramadan”, og havde behov for lidt nørdet vinsnak. En rigtig dejlig overraskelse, netop som jeg sad og kedede mig. Ihhh, hvor jeg altså elsker at ha’ gæster, som også sætter pris på et godt glas vin. Gert havde endda medbragt en rigtig spændende vin, som er smulet ind i Danmark fra USA af et familiemedlem, idet vinen næsten er umulig at opdrive og ikke tilgængelig på det danske marked.
Far er glad … meget glad, for der er igen Spätburgunder i glasset og fra et vinhus, der hedder Weingut Bæder.
Smagte lige fredag en dejlig hvidvin på en restaurant. Vi er hos det historiske Barolohus Cordero di Montezemolo i La Morra, et hus jeg tidligere har smagt vin fra. Dengang var det deres 
Lidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?
Lidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.
Næste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.
Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.