Med næste vin bliver vi i Pato familien, for vi har nemlig fat i vinen FP Bical & Arinto Vinho Branco fra en af Luís Patos 3 døtre, den unge Filipa Pato, som med hjælp fra faderen har startet sit eget lille vinhus.
Felipa er bogstavelig talt vokset op med vin, idet Pato familien igennem nu fem generationer har været vinavlere … og i tre generationer nu også selvstændige vinproducenter.
Felipa er uddannet indenfor videnskab på Coimbra universitetet, og har derefter rejst rundt til vinbønder i det meste af verdenen. Da hun efter 3 års rejser til det store udland kom retur til Portugal, så rejste hun rundt i Bairrada for bedre at forstå området og diversitet i jorden rundt i regionen.
I 2001 kastede hun sig endelig ud i vinproduktion med hjælp fra Luís, som lånte hende nogle parceller, som hun selv kunne passe og siden vinificere egne vine fra … i starten i faderens vineri.
Det er siden suppleret med køb af yderligere vinmarker, specielt omkring byen Ois do Bairro, hvor Felipa nu også har købt en gammel ejendom, som hun er gået i gang med at ombygge til en funktionsdygtig vingård med plads til lagring på både egetræsfade, amfora krukker og flasker.
Felipa mødte i 2007 hendes mand William Wouters, som er en anerkendt sommelier fra Belgien. Han introducerede Felipa til vine fra utallige regioner og gjorde hende mere åbne for at arbejde med vin og gastronomi. Det har bl.a. betydet, at Felipa – lidt som farmand – satser en del på de lokale druer … specielt Baga, som flere og flere vinbønder udrydder i Bairadda.
Denne FP Bical & Arinto Vinho Branco er dog ikke lavet på Baga, men derimod på 50% Bical og 50% Arinto og er ikke under DOC Bairadda, men derimod regional Beira … helt præcist en IGP Beira Atlântico. Bical er – som nævnt i tidligere blogindlæg – den lokale grønne drue, som primært bruges i mousserende vine, mens Arinto også kaldes Pederna og anvendes flere steder i Portugal. Det er også en grøn drue, som mest anvendes i blends med andre druer.
Efter en blid presning, så fermenteres 80% af vinen på rustfrie ståltanke og 20% på franske egefade. Fermentering stoppes, når der måles 5 gram sukker pr. liter.
Duftmæssigt en lidt indelukket duft med let sødme, røg og nogle grønne elementer. Der er lidt mineralske elementer, mens vinen smagsmæssigt er blød, lidt flad i udtrykket … dog med en vis fedme og fyldighed, Den bliver absolut bedre med lidt luft og lidt varme i glasset … mere fylde og knap så vandet, men den har lidt en skarp kant.
Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 129 kr. for en flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.
Rating 3,5/7 
Frankrig har deres Champagne og Crémant, Spanien deres Cava, Italien deres Asti, Spumante, Lambrusco og Prosecco … og i Portugal hedder mousserende vin Espumante, men er ikke noget, som jeg mindes tidligere at ha’ smagt. Det blev der rådet bod på i torsdags med denne Duet Baga-Bical Vinho Espumante fra Luís Pato.
Når det er sommer og vinen er kold, så er ét glas altid for lidt, så udenfor Bistroteket bestilte jeg også et glas rosé, selvom jeg jo egentligt ikke er specielt meget til rosé … men det var måske fordi, at denne spanske Rosado kom fra Rioja, at jeg blev en kende nysgerrig.
Efter et par dages ro på bloggen kunne nogle måske forledes til at tro, at bjørnen – a.k.a Houlberg … den flittige vinblogger – sover.
Vores lokale kældermester på jobbet forstyrrede mig midt i dybt koncentreret arbejde … men da det var med lidt italiensk vino, så var han hurtigt tilgivet. Vinen i vores tirsdagsvinklub på jobbet var denne Riva Leone Barolo, som – udover at komme fra Piemonte – er produceret af vinhuset MGM Mondo del Vino.
Weekenden bød på mere fransk … her nemlig en flaske 2005 Château Bois Pertuis, som er et af de mange vinslotte, som er ejet af den ældre rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen.
Så er vi atter tilbage hos Le Sot de L´Ange, som ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire. Ja faktisk ligger vinhus under 1 kilometer fra det storslåede Château d’Azay-le-Rideau … et af de tidligste renæssanceslotte, som ligger smukt midt i floden Indre.
Fredag er som bekendt Spätburgunderdag på den houlbergske blog, men jeg fangede tilfældigt denne Irony Monterey Pinot Noir i køleskabet … og hvorfor ikke stifte bekendtskab med denne amerikanske fætter? Det lugter jo lidt af …
Hva’ fanden … dette lille vinhus – Domaine Kumpf et Meyer – bliver sgu ved med at overraske, og sparke benene (to af slagsen) væk under mig. Denne gang er det med denne Riesling Grand Cru Bruderthal … ægte Grand Cru, som endda kan erhverves for menneskepenge.
Paf, overrasket, overrumplet, forbavset og taget med bukserne nede … FÅK en lille perle, og jeg er dermed nu officielt kommet med på den hippe Pét-Nat bølge. Ja, vi snakker om denne lille Restons Nature Pétillant Naturel fra Domaine Kumpf et Meyer, et lille vinhus i Rosheim i Alsace.