Man kan altid finde noget at fejre med champagne, så nu har jeg så skudt hatten af denne lille 2013 Cuvée Essentiel Brut fra champagnehuset Marteaux Guillaume.
Champagnehuset ligger i den lille landsby Bonneil i Vallée de la Marne … en lille idyllisk dal omgivet af vinmarker på stejle bakker. Huset er grundlagt for omkring 100 år siden af Marcel Marteaux, som sammen med sin svigerfar Gilbert Renard tilplantede markerne, men de solgte dog blot alle deres druer til de store kooperativer.
Dem praksis fortsatte sønnen Joël Marteaux sammen med hustruen Catherine … i hvert fald indtil 1996, hvor Joël så sammen med sin søn Gillaume Marteaux besluttede selv at blive récoltants manipulants, altså selvstændige producenter,
Ændringen skyldes i høj grad Guillaumes store selvsikkerhed og løbende opmuntring til at blive selvstændige og senere supplerede Guillaume også dette med uddannelse indenfor ønologi og overtog derefter også hele driften af ejendommen.
Guillaume Marteaux har samlet 8 hektar vinmarker, som dyrkes bæredygtigt … ikke fordi det er moderigtigt, men for at respektere jorden og alle levende organismer. Dermed har Guillaume den fine holdning, at jorden tilhører ikke os, vi har bare lånt den af vores børn. Men det giver også nogle fordele, for det har samtidig givet alle vinstokkene en høj naturlig modstandsdygtighed og et godt immunsystem.
Vi smager så her første champagne fra huset … en Cuvée Essentiel Brut. Når jeg skriver, at det er en årgang 2013, så er det en sandhed med modifikationer, for det er kun 80% af vinen, som er fra årgang 2013, da resten består af ældre Reserve vin.
Deres tank med Reserve vin – la perpétuelle – er startet for omkring 20 år siden. Tanken er aldrig helt tømt og fører den gamle vin og den unge vin til at modnes på den bedste og mest unikke måde. Alle deres cuvéer blandes med 20 til 30% af denne reservevin
Men samlet er det 80% Pinot Meunier, 10% Pinot Noir og 10% Chardonnay. Efter den traditionelle gæring … altså af de 80% fra 2013, så er der tilsat 20% Reserve vin og så er vinen flasket og har ligget med selve andengæringen på flaske i 6 år inden degorgering er sket med en dossage på 6,5 gram pr. liter i februar 2019.
Duftmæssigt er det en landlig og gæret aroma … der er lidt osteforretning, en vis syrlighed, pænt bondsk, gæret dej, rugbrød, mirabeller og nedfaldsæbler samt lidt blomsterpollen.
I munden er der et lidt vildt brus, godt med grønne og friske æbler, godt med æblesyre, citroner og lemon, hvilket giver et rigtigt godt bid. Det bliver suppleret med lidt tropisk frugt med fersken samt en smule nødder, mandler og rustikke, brændte noter. Det er bare altid herligt med lidt champagne.
Forhandles af Langli Vin og Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 300 kr.
Tilbage i februar smagte jeg en dejlig rød, fin 
Næste vinhus er jeg da også stødt på tidligere. Det er nemlig Carmel Road Winery, der ligger ved Soledad i Monterey County i Californien og er en del af det store Jackson Family Wines vinimperium. Her smager jeg deres 2019 Pinot Noir.
Jeg knuselsker bare de fine beaujolaisvine fra Domaine de Colette, herunder altså også denne Morgon Tradition, som jeg før har smagt et par gange, men her er det i årgang 2019.
Renato Corino ligger en smule øst for La Morra og fra vinhuset smager jeg nu denne Barbera d’Alba 2020.
Den dygtige, smukke Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen – lige mellem Adriaterhavet og bjergmassivet Majella – i Abruzzo laver frisk og charmerende vin. Nu smager jeg hendes rosévin Cerasuolo d’Abruzzo årgang 2020.
Jeg smagte forleden den spændende hvide 2019 Branco Reserva fra vinhuset Herdade Barranco do Vale, der ligger i São Bartolomeu de Messines i Algarve, så hvad er så mere naturligt end nu at smage den røde Tinto Reserva?
I Ahr er de pjattet med Blanc de Noir vin lavet på Spätburgunder og det kan jeg godt forstå. Her smager jeg nu Julia Bertrams Handwerk Blanc de Noir i en årgang 2019
Vine på druen Bobal kan være ret interessante, som nu fx denne Finca Terrerazo Vino de Pago fra den dygtige Antonio Sarrión på hans primære vinhus Bodegas Mustiguillo.
Den næste vin havde jeg glædet mig til som et lille barn, for den var nemlig fra vinhuset Podere Giodo, som drives Carlo Ferrini, der er en fantastisk vinmager og jeg smager her husets La Quinta Toscana IGT i en årgang 2020.