Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, Argentina

2003 Domaine Jacques & François Lurton, Chacayes, Mendoza, ArgentinaLidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.

François Lurton er søn af den kendte vinmager André Lurton, som bl.a. ejede Chateau Bonnel, La Louviere, Dauzac 5. Cru Margaux og mange andre slotte. En fætter leder Yquem og Cheval-Blanc, en anden Brane-Cantenac, 2. Cru. François er derfor helt bogstaveligt født ind i vinbranchen, ja nærmest en ætling af et af Bordeaux’ mest celebre vindynastier, som har produceret Bordeaux vine mange, mange år.

Efter at ha’ arbejdet for hans far i mange år, så etablerede Francois og hans bror deres eget firma, Jacques & François Lurton SA. Over en periode på 8 år købte de to brødre en række vingårde i både Languedoc, Spanien, Chile, Portugal og Argentina. I hvert land ansatte de så et team af ønologer og indgik også købsaftaler for druer fra nabogårde i de respektive lande. I 2007 overtog François hans brors andel i virksomheden, og den skiftede navn til Domaine François Lurton.

I Argentina har François arbejdet sammen med CATENA siden 1992, i første omgang for at producere en vin til salg lokalt i landet, men i 1996 købte man to vingårde med det mål, at lave vin for det internationale marked. Den ene vingård Chacayes, ligger i Vista Flores i Uco Valley i Mendoza, mens den anden Finca Barrancas ligger i Maipu Valley. François Burton har således i dag mere end 250 hektar jord i Argentina, hvoraf de 200 hektar er vinmarker. Af de 200 ligger 136 hektar ved Chacayes vingården, mens der ligger 65 hektar ved Finca Barrancas vingården. Sammenlagt lidt af en stor historie.

Markudbyttet holdes lavt, typisk omkring 30 hl/ha. Udover Malbec er der 20% Cabernet Sauvignon. Vinmarkerne drives organisk og ligger højt, 1200 meter over havet, som nabo til Tupungato, med 6.550 meter det højeste bjerg i Sydamerika. Han har slået sig ned for alvor – kælderen er endog sikret mod jordskælv! Vinene laves efter de mest avancerede metoder. Målet er at forene kvalitet med indbydende smag.

Chacayes vinen … deres ikonvin, som bærer bodegaens navn, er et blend med primært Malbec, lagret 18 måneder på franske egetræsfade. En interessant sag, her fra årgang 2003, hvor Jacques stadig var med i foretagendet … lad os se nærmere på den.

I glasset også en mærk fætter. Duftmæssigt læder, mørke bær, blåbær, tobak, blommer, ko, egetræ, peber. Meget kopulent og intens. Smagen overrasker … som på Cobos ved at være elegant, stram tannin og en lidt grøn smag. Man fornemmer klart anerne fra Bordeaux. Fin afslutning på en forrygende aften.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Erik Sørensen Vin til 284,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, Argentina

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, ArgentinaNæste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.

Paul Hobbs er kendt som pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion, og er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker. Paul Hobbs’ far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket sønnen for at lave vin.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80’erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. bare for at nævne nogle få.

Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina inden han senere startede sin egne vingård i Californien. Hobbs har altid bevaret kærligheden til Argentina, bl.a. via sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Ud over sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina, pt. har han konsulentopgaver for 14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.

Lige en sjov historie, som jeg har fundet om Hobbs tid hos Catena. Det var nemlig hos Catena, at Hobbs lærte at lave Malbec, men det var slet ikke meningen. Catena havde slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolás Catena, om de ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.

Året efter gjorde Hobbs det alligevel i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin vinmager kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, som Nicolás Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.

Marchiori – hvorfra denne vin kommer fra – er en af Mendozas bedste vinmarker, er på 52 hektar og beplantet med vinstokke op til 90 år gamle, primært med Malbec, men også Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot.

Vinmarken ligger ved byen Pedriel i Luján de Cuyo regionen i Mendoza, der er Argentinas vinøse centrum. Normalt er argentinske vinhuses besiddelser spredt meget ud rent geografisk, men Cobos laver fortrinsvis vin fra Marchiori i Lujan de Cuyo, men også i Valle de Uco på marker op til 1.400 m over havets overflade. Vinstokkene er upodede, og der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker til at holde druerne kølige og intakte.

Efterspørgslen på de unikke dråber Cobos laver og som Robert Parker har vurderet op til 98 point er meget stor, så vinene fra Viña Cobos er ikke blot de bedste (sammen med Catenas), men samtidig nogle af de mest sjældne, feterede og eksklusive fra Sydamerika.

Vingården har sit navn Cobos efter navnet på de lokale dværgugler, som bygger rede i jorden omkring Viña Cobos. Andre siger, at navnet Cobos er valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet Mendoza én stor ørken!

Bramare er et italiensk ord, der betyder “længes” … som i længes efter at drikke god vin. Så godt som alle andre vinproducenter i Argentina ville være stolte af at have en vin som Bramare Malbec Machiori som deres topvin. Det er også en topvin, men hos Viña Cobos er der en serie over denne Bramare og det kan ikke engang en rating på 95 point af Robert Parker for denne årgang 2008 ændre på. Det siger meget om Viña Cobos Bramare Malbec.

I glasset en sort bandit. Har taget dette foto, hvor man måske kan skelne forskellen mellem Baroloen og denne sorte forfører.

Duften er læder, bulderbasse marmelade, blommer, bær, tobak, men smagen er langt fra bulderbasse. Den er meget elegant med pæn sødme, og der er ligesom en slags balance mellem fed og tynd på én gang. Der er fint tannin fastholdelse, og vinen fylder munden massivt, men igen på en meget elegant måde. Der er lidt vanilje og lys chokolade, og det er sgu egentlig ret godt. Jeg er normalt ikke til de helt fede vine, men dette er altså ret elegant … på den fede måde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Vinen kan købes hos Philipson til 579,95 kr. for én flaske, 449,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. Jeg købte min i Tyskland i forbindelse med en Cobos smagning til ca. 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Elio Grasso, Barolo Runcot Riserva, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Runcot Riserva, Piemonte, ItalienAftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.

Vi er med Elio Grasso i Barolo distriktet. Tæt ved Monforte d’Alba finder vi Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980’erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent

Barolo Riserva Rüncot er en meget stor, struktureret vin bristefærdig med frugt. Den er i modsætning til Elio Grassos andre Baroloer lagret på 100% nye franske egefade, og fadene er smukt integreret i vinen.

Og det med bristefærdig er en god betegnelse for denne vin. Duften er overflod af lys frugt, en smule kant og skarphed, læder, blomster og en form for indelukket gazebind. Det hele meget intens. Smagsmæssigt er der tyggegummi, I ved denne Hubba Bubba slags, der er læder, lyserøde bær, stikkelsbær … meget Nebbiolo med en meget stram tannin. En vin, der fortsat virker meget ung, og som kræver tonsvis luft. Det er sgu elegant … men kræver også sit af nyderen. Jeg synes, at det er voldsomt godt.

Med medbragte vinen: Steffen

Købt hos Jysk Vin til 775 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 Vidal-Fleury, Vieille Fontaine Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2010 Vidal-Fleury, Vieille Fontaine Côtes-du-Rhône Villages, Rhône, FrankrigNæste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.

Vinhuset Vidal-Fleury har jeg tidligere skrevet om i anmeldelsen af deres 2010 Vidal-Fleury, GSM, Rhône, Frankrig, så det vil jeg ikke trætte jer med. Lad os i stedet kigge nærmere på denne vin.

Vi har fat i en Côtes-du-Rhône Villages og Vidal-Fleury har lavet den siden 1974 og det er en af husets største successer. Vinen er år efter år af samme, høje kvalitetsniveau.

Druerne fra Domaine de la Vieille Fontaine blev allerede tidligt anset for at være så gode og specielle at man besluttede at lave en egentlig Domainevin og ikke en blandingsvin. Vinen er lavet på 65% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Carignan. 70% af vinen er lagret på ståltanke og 30% på “foudres” store, franske egefade.

I glasset duft af Rhöne … røget kød, krydderier, lidt lakrids, fin duft. Smagen meget ren Rhône også, der er lidt kant, der er masser af mørk frugt, peber, chokolade, lavendel. Uhmmm, super vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Philipson Wine til 79,95 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2009 Adega Do Cantor, Onda Nova Syrah, Algarve, Portugal

2009 Adega Do Cantor, Onda Nova Syrah, Algarve, PortugalNæste vin i rækken var fra Portugal, hvilket ingen gættede. Heller ingen kunne smage, at denne vin fra Adega Do Cantor var lavet på Syrah.

Bag Adega Do Cantor står ingen ringere end den gode, gamle Sir Cliff Richard, som driver denne lille vingård sammen med forretningspartneren/landsmanden Nigel Birch, der har boet i Algarve i over 30 år. De købte egentlig kun vingården for at dække deres eget og et par venners vinbehov. “Men pludselig stod vi med 18.000 flasker årligt, og hvad så?”.

Tanken om en professionel vingård var født, men ingen af de to havde forstand på vinproduktion. “Alt, hvad vi vidste om vin, var, hvilke vine der smagte os, og hvilke der ikke gjorde,” fortæller Nigel.

Derfor blev et samarbejde etableret med David Baverstock, kendt for sine præmierede Alentejo-vine… Gennembruddet kom i 2005, hvor Vida Nova Tinto 2004 vandt bronze ved den prestigefyldte International Wine Challenge Competition i London. Og siden er det kun gået fremad!

Daglig leder og winemaker af Adega do Cantor er Nigels søn, Max, der også ejer Vale do Sobreiro. Efter studier i London kastede han sig over vinavlen på gården, og med en kombination af egne gode mavefornemmelser og Baverstocks råd om dyrkning og vinproduktion, har han en stor del af æren for husets succes.

Sidste del af æren må tilskrives de for området perfekte druesorter som Shiraz, Aragonez (Tempranillo), Trincadeira fra Sydportugal og Mourvèdre fra Sydfrankrig, som trives i det perfekte mix af et mildt klima og en kalkholdig jord, som lagrer sydens varme optimalt.

Cliff Richard, som i 1995 blev slået til ridder af den engelske dronning som første popstjerne nogensinde, har siden 2006 også kunnet kalde sig “Knight of Portugal”.

Sir Cliff er naturligvis meget på farten, men han tager sig ivrigt af vingårdens salg og marketing og kan også ses i markerne iført gummistøvler. Der gøres nu heller ikke meget postyr af stjernen i den lille by Guia på 500 indbyggere. Selvom Sir Cliff er kendt af alle, kan han uforstyrret gå til bageren eller ud at spise på en af de mange lokale restauranter…

Duften er blomme, brombær, kælder og lidt uldent får! Vi drøftede også duften af gazebind … en ganske indtagende næse på denne vin. Smagsmæssigt også meget blødhed, der er krydderier, blommer og meget blid i det hele taget. Svært at forestille sig, at denne vin er lavet på ren Syrah, for der er ingen kant eller peber. Den smager faktisk ret godt, selvom tannin/syre er ret beskeden. Et rigtigt godt glas vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten til 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2009 Bouchard Père et Fils, Volnay 1er Cru Clos des Chênes, Bourgogne, Frankrig

2009 Bouchard Père et Fils, Volnay 1er Cru Clos des Chênes, Bourgogne, FrankrigSå blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.

Vinhuset Bouchard Père & Fils er startet af Michel Bouchard, som var tekstilhandler fra Dauphiné (en region i de franske alper). Han slog sig ned i Volnay efter salg af sine besiddelser i Dauphiné. Han startede i vinbranchen med sin søn Joseph. Joseph Bouchard erhvervede den første vinmark for Bouchard Père & Fils ved købet af en ejendom i Volnay og et hus i Beaune. De vinmarker, der blev købt i Volnay, ejes fortsat og er nogle af de mest berømte marker i dag, såsom Les Caillerets, Les Chanlins og Les Taillepieds.

Bouchard Père et Fils er i familiens eje gennem mange generationer, men i 1995 blev huset overtaget af Joseph Henriot med fortid som skaber af luksuskoncernen LVMH inkl. Vve Clicquot og Moët. Han købte huset for sin pension fra luksuskoncernen – men gik bestemt ikke på pension!

Et utroligt arbejde blev sat igang – nye domæner blev føjet til Bourgognes i forvejen mest imponerende, produktionen blev skåret ned og nye kældre blev bygget. I dag nægter få, at vinene fra Bouchard Père & Fils er i den absolutte topklasse.

Bouchard Père et Fils en samtidig en af Bourgognes tungeste jordejere og porteføljen tæller 74 vinmarker, eller i alt 130 hektarer vinmarker i hjertet af Côte d’Or – 12 af dem er klassificeret som Grand Cru og 74 som Premier Cru.

Huset har også med topkarakteren 7 stjerner og prædikatet “Production Mythique” opnået den højest mulige anderkendelse i den respekterede vinguide Gault-Millau 2011.

Vinhuset befinder sig dermed i den absolutte inderkreds af verdens allerbedste vinproducenter. Bourgognes største  domæne og fremragende nye kældre. Ansvarlig vinmager er Phillippe Prost.

Volnay dækker knap 230 hektar, hvoraf godt halvdelen er fordelt mellem ikke mindre end 35 1.Crus. Clos des Chênes er en af de bedste af disse, og på 15 hektar, hvoraf Bouchard Père et Fils ejer 0,85 hektar midt på skråningen, som har det bedste mikroklima.

Lad os se nærmere på vinen. Der er kostald, kirsebær … typisk Pinot Noir. Der er lidt smør, laurbær og røg også. Smagen er ultra blød med en vis sødme, som i første omgang fik mine tanker hen på USA, men den er også meget læskende og har en meget fast og grøn eftersmag, som helt klart siger Bourgogne. Det smager altså bare godt. Fin balance mellem sødme og tanninen, som bare fastholder smagen i lang tid.

Med medbragte vinen: Jan

Købt hos Erik Sørensen Vin for 434,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, Sydafrika

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, SydafrikaMed næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.

AnWilkas vinmarker ligger 7 km fra havet i det bedste vindyrkningsområde i Stellenbosch og består af omkring 40 hektar, der blev gen-plantet i 1998 med Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot druer.

Fra 2005 til 2008 blev kun en meget lille del af druerne vinificeret på AnWilka; nogle blev brugt til AnWilka, andre blev brugt til 2.vinen Ugaba og de sidste druer blev solgt til Klein Constantia for vinserierne KC og High Gables.

Her i 2012 er AnWilka imidlertid solgt til Klein Constantia, men fortsætter som individuel vin.

Og allerede med første årgang 2005 blev målet nået. Robert Parker kaldte AnWilka 2005 for Sydafrikas bedste vin. Her i årgang 2006 er vinen lavet på 66% Cabernet Sauvignon, 29% Syrah og 5% Merlot og en produktion på på 3.500 kasser, hvilket er ca. halvdelen af produktionen i årgang 2005.

Anwilka er lavet af den unge sydafrikanske vinmager Trizanne Pansegrouw under nøje ledelse af de erfarne ønologers Prats og de Boüard, som også er involveret i blandingsprocessen.

Trizanne Pansegrouw er en kvalificeret ønolog med masser af erfaring. Hun er uddannet ønolog fra universitetet i Stellenbosch. Hun har arbejdet rundt omkring i verden, i det vestlige Australien, Alsace, Rhône og Bordeaux, og i Klein Constantia før hun flyttede til AnWilka i december 2004.

Duftmæssigt er der bestemt klare referencer til Bordeaux, der er lidt jord … men ikke den typiske “mulle” jord, som tit findes i Bordeaux vinene. Der er også læder, kaffe, peber, røg og lidt krydderi. Dufter af en meget rank vin, og det kan ikke på nogen måder duftes, at vinen har 6 år på bagen.

Smagsmæssigt stram tannin som hos dens franske fætter, og vinen nærmest hænger fast rundt i munden, der er mørke bær, lidt … bare en anelse blommer og så igen lidt krydderi, som måske er atypisk for Bordeaux og måske kan indikere, at vinen kommer fra et andet himmelstrøj. Meget elegant … og med god kant.

Vinen udviklede sig i øvrigt fortsat i løbet af aftenen, og mistede en smule af stramheden, hvilket virkelig klædte vinen, så thumbs up.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt … ja, hvor kan jeg ikke huske, men ved jeg har givet 299 kr. Fås i dag til 333 kr. hos Shop & Vin. Brandis har tidligere haft den til 249 kr., men er udsolgt der.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Giovanni Almondo, Bricco delle Ciliegie Roero Arneis, Piemonte, Italien

2011 Giovanni Almondo, Bricco delle Ciliegie Roero Arneis, Piemonte, ItalienSå et lille smut til Italien, nærmere bestemt området Roero i Piemonte, hvor vi i byen Montà d’Alba finder vinhuset Giovanni Almondo, som er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenico far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skal der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, 700 af Arneis og 800 af Nebbiolo, og begrænses af, at der alene drives omkring 2 hektarer vinmarker.

I takt med salget begynder Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker. I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker, 55.000 flasker Arneis, 7.000 Barbera, 20.000 Nebbiolo, 5.000 Brachetto og 1.000 Freisa. Udvidelsen af vinmarkerne har været på i alt 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba.

Og Domenico har siden starten haft succes med hans vine. Vinene fra Giovanni Almondo får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker, og netop denne hvidvin på druen Arneis er rated flere steder som Piemontes bedste Arneis. Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen.

Hos Giovanni Almondo kommer druerne til denne vin fra en enkeltmarks Arneis fra nordvent mark med sandede jorde. Her får Arneis en langsom modning og bevarer friskheden. 80% af vinen gæres og lagres på ståltank, de resterende 20% fadgæres for at give lidt ekstra fylde og kompleksitet.

I glasset en meget lys vin, fuldstændig transparent eller gennemsigtig. Duften ganske overvældende, der er hyld og tonsvis af vingummibamser. Vi diskuterede, om det var de gule eller de hvide vingummibamser, men det spørgsmål må stå hen i det uvisse. Duften er lidt perlende, der er æbler, abrikos, mynte. Smagsmæssigt også en super oplevelse med varme, fylde, friskhed, hyld, fersken og lidt muskatnød. Virkelig en overraskelse, og fabelagtigt valg. Jeg er duperet.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin til 139,75 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Domaine Michèle & Patrice Rion, Nuits-St-Georges 1er Cru Clos Des Argilléres, Bourgogne, Frankrig

2007 Domaine Michèle & Patrice Rion, Nuits-St-Georges 1er Cru Clos Des Argilléres, Bourgogne, FrankrigVi lagde ud med denne vin, en 2007 Domaine Michele & Patrice Rion, Nuits-St-Georges 1er Cru, Clos Des Argilléres. Vi har smagt vinen tidligere, nemlig hos Paul i maj 2011, hvor Jan havde den med, blot i en årgang 2006.

Denne vingård ligger i byen Nuits-Saint-Georges i Bourgogne og blev grundlagt i 1990 af Michèle og Patrice Rion, oprindeligt med kun én hektar vinstokke. I dag er vingården på hele 5,5 hektar, fordelt på 5 forskellige marker. Patrice kommer fra en familie af vinproducenter i Prémeaux og Vosne-Romanée nær Nuits-Saint-Georges.

Patrice var indtil september 2000 sideløbende kældermester på Domaine Daniel Rion & Fils. Patrice har arbejdet med vin siden 1977. Ejendommen drives efter biodynamiske principper og Patrice stiller samme krav til de avlere, der leverer druer til hans negociant label Patrice Rion.

Patrice søger elegancen i vinene. Opnås bl.a. gennem en meget streng selektion af druer, både i marken og 2 gange i kælderen inden vinifikationen. Fuld afstilkning af druerne. Maceration uden svovl inden vinifikation bidager til ekstraktion af de frugtrige Pinot Noir elementer. Vinen her kommer fra Rions topmark i Nuits St. Georges med 50 år gamle vinstokke, og den er fadlagret 18 måneder på små fade, heraf 50% nye fade.

Vinen her i årgang 2007 er en smule mere tilknappet end 2006’erne. Næsen er ikke så stor kostald, men der er i stedet en duft af noget grønt, lyse bær, kirsebær, urter, trøfler. Smagsmæssigt en lækker blødhed iført lidt sødme, blide frugter, men fortsat med tannin eller garvesyre til stede. Jamen, det smager jo rigtigt dejligt. Men igen … sikke en forskel på to årgange af samme vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin til 489,75 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Marie Beurrier, Rhône, Frankrig

2006 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Marie Beurrier, Rhône, FrankrigSå kom det øjeblik, som jeg havde ventet på siden jeg så, hvilke vine vi skulle smage denne aften; Châteauneuf-du-Pape fra Henri Bonneau.

Den gamle Henri Bonneau er en mytisk figur i Chateauneuf’. Hans vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen. Det ikke fordi Hr. Bonneau er særlig interesseret i berømmelsen. Han foretrækker at bruge sin tid i vinmarken og i hans tudsegamle kælder.

Henri Bonneau er 74 år og har dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape. Hans familie har haft vinmarker hér igennem generationer og Henri Bonneau er 16. generation.

Familien har aldrig været “slotsejer”, som man kender det i Bordeaux, og også i Châteauneuf-du-Pape. Der er tale om markarbejdere, som lidt efter lidt, generation efter generation har opkøbt bittesmå stykker jord, som de har samlet under en enhed – et domæne – med det formål at give det videre til den næste generation og således sikre dem nogle bedre levevilkår end dem, man selv havde haft.

Her er det hårdt arbejde, tålmodighed og økonomisk ofring, som har gjort sig gældende. Dette kan man forstå allerede blot ved at se Henri Bonneaus hus i centrum af Châteauneuf-du-Pape. Det udvendige er yderst beskedent, det indvendige vil sikkert kaldes miserabelt af de fleste.

Og sådan er det hele vejen i gennem: fra Bonneaus evige grønternede skjorte til hans produktionsudstyr: Han har for eksempel lavet vin i snart 50 år på egefade, som stammer fra hans bedstefar! Men som han siger: “De virker. Man behøver blot lappe dem en gang i mellem når de bliver utætte”.

Det er med ældgammelt værktøj og en kældertilstand, som givetvis ville fremprovokere hjertestop hos en dansk levnedsmiddelinspektør, at Bonneau laver nogle af de største vine i verden i.

Henri Bonneau anser selv de organismer, som eksisterer i disse omgivelser, som en naturlig ting og en nødvendighed for at sikre levende og autentiske vine.

Vinene får lov til at ligge og gære i dette miljø i årevis, op til 6-10 år! Ifølge moderne oenologi, skal gæringsprocessen kun vare ganske få uger (den malolaktiske gæring kan nogle gang trække ud, men skal absolut afsluttes indenfor et år) og vinen bliver sjældent aftappet senere end efter 18-24 mdr. på fade.  Men moderne oenologi og teknologien har ingen plads i Bonneaus verden. Vinen laver sig selv og man skal ikke forhaste ting. Man kan dårligt komme uden om følgende citat:

”Everything done at chez Bonneau makes no sense to modern day oenologists. His cellars are deplorable, and the condition of his barrels (at least the outside of them) is frightful. However, it’s what’s inside that counts. The magic in those barrels represents the essence, the heart and soul of Chateauneuf du Pape.” Robert Parker – Wine Advocate, Februar 2003

Man kunne hævde, at det kan da ikke være så vanskeligt at gære vinen og så lade den ligge på fade i mange år, men så enkelt er tingene jo naturligvis ikke. De lokale vinbønder er altid meget ærbødige, når de taler om Bonneau og kalder ham “Kongen” eller noget lignende, men de fleste undrer sig en smule over hans unikke kunnen og nogle kalder det naturstridigt, det han går og laver.

Vinene består næsten udelukkende af ren grenache, men da vinmarkerne også indeholder et marginalt antal Mourvedre-, Counoise- og Vaccarèse-vinstokke, indgår disse druer også i blandingen. Grenache druen indeholder kun få farvepigmenter, hvorfor vine lavet på denne drue ofte har en lidt lys, næsten Bourgogneagtig farve.

Mange specialister mener, at det ikke er Bonneaus evner som vinmager, som forklarer vinenes storhed, men nærmere det unikke druemateriale han arbejder med. Alle domænets vinstokke har en meget høj alder. Mange er over 70 år, og nogle over 100 år. De er meget lidt produktive og har meget lange rødder, som går dybt ned i jordbunden.

Herfra suger de de vigtige mineraler op fra 50-80 meters dybde. Domænets parceller på i alt omkring 6 hektar er spredt ud over hele Châteauneuf-du-Pape, men en god andel befinder sig i appellationens fornemmeste område: “La Crau”.

I de senere år er Bonneaus vine blevet temmelig kostbare. Dette skyldes en beslutning om at forebygge den kæmpe spekulation, der finder sted på hans vine. I mange år har Henri Bonneau solgt sine vine til meget lave priser. Nogle husker tider, hvor man kunne købe dem for 50 kr., hvorefter man fandt dem igen på markedet til flere tusind kroner.

Dette har chokeret Bonneau, og det – sammen med det kæmpe pres der opstår når man får 100 Parker points – har fået ham til at lægge distributionen af hans vine i hænderne af en god ven, som også er i vinbranchen.

Deres første beslutning var at hæve priserne drastisk for at komme tættest muligt på den maksimale prisgrænse og dermed forhindre spekulationen og samtidig sikre, at den som tjener mest på en flaske Henri Bonneau er… Henri Bonneau.

Derudover, er distributørerne omhyggeligt udvalgte og de skal forpligte sig til at sælge Bonneaus vine til ægte vinentusiaster i stedet for brokers og andre spekulanter.

Bonneau, som er lidt af en filosof og en humanist, ønsker også at give så mange personer som muligt mulighed for at nyde hans vine. Det er derfor vigtigt, at vinene bliver solgt i små mængder til mange mennesker og ikke på én gang til en rig samler, som vil lade dem ligge i sin kælder.

Alle Bonneaus vine er “Cuvée’r”, det vil sige, at navnet ikke referer til et område eller en bestemt parcel. Det er blot vinens navn. Alle druerne bliver behandlet og vinificeret ens. Det er først ved smagningen under lagringen, at det bliver bestemt hvilke fade, der skal til blive til de forskellige vine.

De bedste fade aftappes under navnet “La Réserve des Célestins”, de næstbedste “Cuvée Marie Beurrier”, og de 3. bedste “Cuvée Henri Bonneau”. I to exceptionelle årgange (1990 og 1998) har Henri Bonneau lavet en “Cuvée Spéciale”.

Her skal vi altså smage en 2006 “Cuvée Marie Beurrier”, og det er med ærefrygt, at vinen bliver hældt op i glasset. Og ingen skuffelse herfra. Det her er simpelthen en oplevelse extraordinaire. Ud vælder intense dufte af fugtig kælder … men på den fede måde, frugtintensitet, jord, lakrids, blommer, tyggegummi, figner … dette er ganske overvældende.

Én nævnte lidt Ribera del Duero duft, og det kan der måske være noget om, blot mere kompleks. Smagen også en mundfuld himmerige, meget spændstig i udtrykket, og en fabelagtig balance, intensitet og finesse. Fomiddabelt … intet mindre.

Fås hos Strobel Vinimport til 1.099 kr.

Vinanmeldelse 7/7