Først flaske fra Weingut Tesch smagekassen blev denne 2020 Riesling Unplugged lavet med druer fra de yngste vinstokke på de 5 marker Karthäuser, Königsschild, Krone, Löhrer Berg samt St. Remigiusberg.
Martin Tesch betegner selv Unplugged som en demokratisk vin, der gør sig lige godt, hvad enten den bliver serveret på Reeperbahn eller på Restaurant Tantris i München, der betegnes som én af Tysklands bedste. Vinen er fremstillet med spontangæring og kort modning på ståltank, men den må også – efter at ha’ smagt samtlige 6 vine – betegnes som den svageste patron i seksløberen.
Det er dog Riesling på et rigtigt fint niveau … meget overraskende allerede en snert af petroleum aka TDN, grønne æbler, citroner og lemon … meget krisp og ren i udtrykket suppleret med lidt våde sten og salte mineraler,
I munden er Unplugged mineralsk, frisk og sprød … virkelig grøn med umodne æbler, citroner og bitter grapefrugt. Det er virkelig frisk, har godt med mundspidsende citronsyre og får dig op på tæerne.
Forhandles af Supervin … enten i smagekassen til 349,95 for 6 små flasker eller på flaske i normal størrelse, som koster 149,95 kr., men pt fås på tilbud til 94,95 kr. ved køb af 6 flasker.