Så stod den derefter på rødvine og den første er fra området Irancy i Bourgogne lidt syd for Auxerre. Der finder vi nemlig på adressen Rue Soufflot det lille familiedrevne vinhus Domaine Richoux, der står bag denne 2018 Irancy.
Rojot-Richoux familien har dyrket vin i adskillige generationer, men har siden 1979 været drevet af Thierry og Corine Richoux … og siden 2013 også med hjælp fra deres sønner Felix og Gabin.
Det var dog Thierrys forældre Genevieve og Jean-Claude Richoux, der egentlig startede med at lave vin på den vingård, som de overtog i 1960. Men da deres ældste søn Thierry i 1979 blev færdig med sit ønologi-studie, så tilsluttede han sig familiefirmaet … og udbyggede det arbejde, som hans far havde startet.
Han foretog flere investeringer for at sikre terroir og kvalitet i endnu højere grad, men først i 1998 overtog han driften fuldt ud, da Jean-Claude trak sig tilbage.
I dag har familien 18 hektar vinmarker plantet med Pinot Noir og 0,5 hektar med Gamay. I 2010 begyndte arbejdet med at konvertere alle vinmarkerne til økologi og de blev fuldt certificeret i 2022. Siden 2011 har man også brugt biodynamiske præparater som horngødning, kisel og padderokke-ekstrakt.
Stilmæssigt er Domaine Richoux’ vine runde, fine, rene og friske i udtrykket. Thierry er af den faste overbevisning, at Pinot Noir ikke behøver en dybere farve for at opnå enestående kvalitet og dermed lader han ikke sine vine macerere længere for at opnå farve.
I næsen er det en dejlig landlig, rustik og ganske bondsk vin, hvor frugten klart er noget mørkere end forventet. Der er blæk, grafit, grønne stilke, fennikel, gran, tyk kirsebærsauce og hindbær … alle med en vis syrlighed.
Smagen er egentlig meget rund, blød og mørk med en saftig frugt, kirsebær og brombær … men fornemmer faktisk slet ikke, at det er Pinot Noir i glasset. Der er let fad og et skud peber … men samlet virker den meget rustik og mangler klart Pinot Noir elegance, så dermed får du her noget helt andet. 88 point.
Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, hvor en flaske koster 195 kr.
Aftenens anden hvidvin blev denne 2017 Pouilly Fuisse Vers Cras fra det burgundiske vinhus Château de Beauregard aka Joseph Burrier.
Legendariske Trimbach er nærmest synonym med god alsacevin og holder til i den idylliske 800 år gamle by Ribeauvillé, mens huset selv er grundlagt i 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang.
Vi skal nu til Toscana og det er med en vaskeægte Chianti Classico, som kommer fra Villa Pomona aka Fattoria Pomona og det er en vin, som jeg har smagt før blot i årgang 
Lidt træt … men en smule Spätburgunder i glasset kan altid få én vågen igen … og her er det med en tør Gutswein i en årgang 2017 fra Weingut Graf von Kanitz.
Med næste vin – en 2015 Riserva Q – er vi ved Dicomano nord for Firenze, hvor vi i den grønne Mugello dal afgrænset af Appeninerne mod nord og Monte Giove mod syd og med floden Sieve løbende på kryds og tværs i dalen, finder vinhuset Voltumna.
Vi fortsætter med tyk og monstertung flaske. Det er vinen Viola fra det chilenske vinhus Viña Maquis, der ligger ved Palmilla mellem de to floder Tinguiririca og Chimbarongo i Colchagua regionen.
Azienda Agricola Elio Grasso er bare et godt piemontisk vinhus, der altid laver gode vine, som nu fx denne Barbera d’Alba Vigna Martina, som jeg da også har smagt tidligere.
Efter Chardonnay’en fra Pico & Vine forleden, så skal vi smage endnu en vin fra Purple Wine Company aka Purple Brands, der står bag masser af brands i USA. Her smager vi deres Napa Valley Cabernet Sauvignon 2019.
Jeg smagte tidligere i år en fin