Så stod den næst på vin fra det sydlige Rhône … her fra vinhuset Château la Croix des Pins, som er beliggende i Mazan i Vaucluse mellem Mont Ventoux og Les Dentelles de Montmirail. Derfra smagte jeg deres 2020 Les 3 Villages Ventoux.
Château la Croix des Pins har en historie, der går tilbage til det 16. århundrede, hvor det blev bygget ejendommen i toskansk stil af den pavelige regering i Carpentras og bl.a. indeholdt et kapel.
De seneste mange år har der været dyrket vin på gården og markerne er endda også økologisk certificerede og faktisk var ejendommen en af de første i området til at opnå BIO-mærket i 1998.
Men i 2010 blev Château la Croix des Pins overtaget af Jean-Pierre Valade og Eric Petitjean, som siden har investeret og skabt nyt liv på Château la Croix des Pins. De har renoveret vineriet, vinmarkerne og plantet nye druesorter. De har bygget ny fadkælder og ombygget ejendommen, så der nu er Bed & Breakfirst med to store lejligheder og swimmingpool.
De har også søgt hjælp fra ekstern vinkonsulent og lavet et nyt smagelokale og laver nu en række rød-, rose- og hvidvine fra de 3 appellationer Ventoux, Gigondas og Beaumes de Venise fra deres i alt 37 hektar vinmarker.
Her smager vi så deres 2020 Les 3 Villages Ventoux, der er lavet på 55% Grenache,, 35% Syrah og 10% Mourvèdre, men hver druesort er vinificeret separat. Hver sort har gæret på rustfrie ståltanke med en efterfølgende 14 dages præmaceration for at udtrække mest mulig frugt og kraft.
Derefter er vinen lagret 13 måneder i ståltankene … og først derefter er den endelig vin sammenstukket, aftappet på flaske og frigivet.
Det dufter sgu da meget godt … brombær, sorte kirsebær, jordbær samt lidt babybræk – på den landlige og gode måde – garrigue, peber, krydderier, en smule eukalyptus og blomster … alt på en rustik samt bondsk facon.
Smagen er kraftig og fyldig … brombær, blåbær og har godt med peber, mens tanninerne virkelig kan mærkes og sætter sig på dine forreste tænder dominerende og insisterende. Der kommer også en smule sødme, som midt i det rustikke bidrager til balance. Dermed liggerjeg på 89 point.
Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, hvor en flaske koster 105 kr.
Georges Descombes kaldes af flere det uofficielle 5. medlem af Morgon banden Gang of Four, som jo består af Marcel Lapierre, Jean Foillard, Guy Breton og Jean-Paul Thévenet.
Så stod den derefter på rødvine og den første er fra området Irancy i Bourgogne lidt syd for Auxerre. Der finder vi nemlig på adressen Rue Soufflot det lille familiedrevne vinhus Domaine Richoux, der står bag denne 2018 Irancy.
Aftenens anden hvidvin blev denne 2017 Pouilly Fuisse Vers Cras fra det burgundiske vinhus Château de Beauregard aka Joseph Burrier.
Legendariske Trimbach er nærmest synonym med god alsacevin og holder til i den idylliske 800 år gamle by Ribeauvillé, mens huset selv er grundlagt i 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang.
Vi skal nu til Toscana og det er med en vaskeægte Chianti Classico, som kommer fra Villa Pomona aka Fattoria Pomona og det er en vin, som jeg har smagt før blot i årgang 
Lidt træt … men en smule Spätburgunder i glasset kan altid få én vågen igen … og her er det med en tør Gutswein i en årgang 2017 fra Weingut Graf von Kanitz.
Med næste vin – en 2015 Riserva Q – er vi ved Dicomano nord for Firenze, hvor vi i den grønne Mugello dal afgrænset af Appeninerne mod nord og Monte Giove mod syd og med floden Sieve løbende på kryds og tværs i dalen, finder vinhuset Voltumna.
Vi fortsætter med tyk og monstertung flaske. Det er vinen Viola fra det chilenske vinhus Viña Maquis, der ligger ved Palmilla mellem de to floder Tinguiririca og Chimbarongo i Colchagua regionen.
Azienda Agricola Elio Grasso er bare et godt piemontisk vinhus, der altid laver gode vine, som nu fx denne Barbera d’Alba Vigna Martina, som jeg da også har smagt tidligere.