Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2020 Tenuta Tascante, Buonora Etna Bianca, Sicilien, Italien

2020 Tenuta Tascante, Buonora Etna Bianca, Sicilien, ItalienI mit indlæg om vinbogen Italiens fantastiske hvidvine skrev jeg bl.a. at jeg da skulle smage flere vine på Carricante druen og sjovt nok havde jeg allerede et par stykker klar, hvor den første er denne Buonora Etna Bianca fra vinhuset Tenuta Tascante.

Det er et vinhus er jeg stødt på før. Det ligger på nordsiden af den iltre vulkan Etna på Sicilien. Er man i tvivl, så kan man bare læse husets navn bagfra … eller i hvert fald de sidste 4 bogstaver.

Det er blot én af fire vingårde på Sicilien ejet af Conte Tasca d’Almerita Societá Agricola. Hele foretagendet er i dag ledet af Alberto Tasca, men familien Tasca d’Almerita har været vinproducenter på Sicilien siden 1830, hvor de købte Tenuta Regaleali … en grøn oase med næsten 550 hektar jord i centrum af øen.

Alberto Tasca er 8. generation og det er ham, som siden 2010 har stået for driften og allerede inden var idémanden bag familiens store satsning på vin efter i over 150 år at have drevet deres store almindelige landbrug, som dog også omfattede vinproduktion.

Det blev gjort ved udvidelse af vinmarkerne på Tenuta Regaleali samt købet af 3 yderligere vingårde Capofaro, Tascante, Whitaker og Sallier de La Tour … alle med helt forskellige undergrund og endda ligger Capofaro på den lille ø Salina på de De Æoliske Øer lige nord for Sicilien.

Conte Tasca d’Almerita er i dag en af de store og betydningsfulde vinproducenter på Scilien … bare på Regaleali har de i dag over 600 hektar vinmarker, mens de ikke oplyser, hvor mange vinmarker, som de har på de øvrige vingårde.

Ideen om deres vingård Tenuta Tascante startede i 2004, hvor de startede med at studere området på den nordlige side af Etna og det udmøntede sig i 2007  i købet af de allerførste vinmarker Contrada Sciaranuova og Pianodario og derefter i 2015 Contrada Rampante, men senere er der også kommet yderligere marker til … primært med Nerello Mascalese, men derudover lidt Carricante samt Chardonnay.

Denne 2020 Buonora Etna Bianca er som nævnt lavet på ren Carricante, der er hentet fra 2 vinmarker med køligt klima på nord- og østsiden af vulkanens skråninger i 600 meters højde og markerne er Contrada Feudo ved Castiglione di Sicilia og  Contrada Salice i Milo og alle vinstokke er plantet i år 2000.

Vinen er lavet med gæring i rustfri ståltanke ved 16-18 grader over omkring 12 dage. Der er ikke sket malolaktisk gæring og efter endt fermentering er vinen blot lagret i ståltankene 4 måneder inden aftapning på flaske og frigivelse.

Vild lækker duft … eksotisk frugt, honningmelo, cantalupe melon, fersken, mango, grønne bananer, våde blomster, meget intens og fyldig. Den besidder nærmest en tung urkraft, der giver styrke, fylde, linolie, lidt nektar

I munden er det holdt mere stramt, men fortsat med saftighed og en vis fylde. Der er modne æbler, grønne æbler, æblesaft, lidt citronsyre og en maskulin og saltet mineralitet med en mørk – men afdæmpet – bitterhed. Selvom vinen har krop, så virker den alligevel sprød og frisk i smagen. 91 point.

Forhandles herhjemme af VildMedVin, hvor en årgang 2021 koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2013 Maison Moillard-Grivot, Meursault 1er Cru Les Genevrières, Bourgogne, Frankrig

2013 Maison Moillard-Grivot, Meursault 1er Cru Les Genevrières, Bourgogne, FrankrigMaison Moillard-Grivot er et lille burgundisk négociantfirma, der ligger ved byen Nuits-Saint-Georges og derfra smager vi nu en næsten 10 år gammel hvidvin 2013 Meursault 1er Cru Les Genevrières.

Vinhuset er grundlagt i 1850 af Symphorien Moillard, der ejede let par vinmarker i Nuits-Saint-Georges, men samme år giftede sig med Marguerite Grivot, hvis familie også ejede marker og dermed opstod Maison Moillard-Grivot.

Men et møde med en belgisk notar gjorde, at Symphorien startede på at sælge vine til Belgien og det blev starten på, at huset Maison Moillard-Grivot blev mere end blot producent, men også et handelsfirma med et udvalg af bourgognevine.

Denne nye aktivitet krævede stor ekspertise for at kunne forudse vinenes lagringspotentiale i tre, fem eller ti år. Siden da har Moillard videreført dette omhyggelige arbejde med vinificering og lagring for at bringe alle vinene til deres fulde potentiale.

Vinhuset blev en af de helt store spillere i Bourgogne med et imponerende bagkatalog af vine skabt både på druer fra egne vinmarker og druer, der blev købt fra vinavlere med interessante parceller rundt omkring på de berømte skråninger.

I 2004 tvang en arvestrid imidlertid Moillard familien til at frasælge mange af deres bedste marker og det ledte i 2009 frem til, at firmaet blev opkøbt af La Société Béjot Vins et Terroirs i Meursault, Det er et ganske stort foretagende, som jeg tidligere er stødt på her på vinbloggen.

Maison Béjot Vins & Terroirs omsatte i 2015 for ikke mindre end 50,7 millioner euro, svarende til 378 millioner kroner. De havde på det tidspunkt omkring 200 ansatte og samlet 530 hektar vinmarker, 260 hektar i Bourgogne samt 270 hektar i den sydlige del af Frankrig. Med andre ord en stor historie.

Imidlertid frasolgt de i 2016 Maison Moillard-Grivot til familien Helfrich. Nu ringer der måske en klokke, for den familie står bag et af Frankrig meget store industrielle producenter … Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF.

Det er en koncern, som vi  herhjemme nok mest kender som vinhuset bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud. Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og mange flere.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og deres vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

Men Le Groupe GCF har med købet af Moillard-Grivot satset på at bringe det navnkundige négociantfirma Maison Moillard-Grivot på kurs tilbage til tidligere storhed. Det har man gjort med ansættelse af  Serge de Bucy, som ansvarlig leder og han har hyret den unge vinmager Baptiste Corrot for at komme i mål med projektet.

De har fået lov til bruge adskillige millioner på moderniseringer i kælderen i Nuits-Saint-Georges og samtidig har flyttet al produktion af hvidvinene til gruppens allerede toptunede faciliteter i Meursault, men fortsætter ellers den gamle kurs.

De har i på Maison Moillard-Grivot kun 11,5 hektar egne marker, der ligger i Nuits-Saint-Georges, så resten af vinene laves på druer opkøbt af vinavlere rundt om i Bourgogne,

Denne 2013 Meursault 1er Cru Les Genevrières er lavet i tiden med Maison Béjot Vins & Terroirs som ejere.  Chardonnay druerne er fra 1er Cru marken Les Genevrières, der ligger perfekt placeret med en sydøstvendt orientering mod solen med en unik jordbund, der er rig på både mineraler, kalksten og mergel.

Den mest delikate most af de håndplukkkedes druer frigives ved skånsom pneumatisk presning, inden vinen gærer på egefade. Efter endt fermentering er vinen laget 18 måneder på de klassiske 228 liter burgundiske barriques, heraf 50% nye fade,

WAUW for pokker … æterisk, dampende, småfed og virkelig aromatisk næse, hvor der både er fadnoter, noget saltet eller syltet, tertiære noter af linolie, brunet smør og lakridskonfekt. Der er frugt med fersken, ældre småbrune æbler, let tropisk frugt af mango samt ananas, syltede citroner, nødder, vanilje, saltede sten og mineraler, men mest af alt en dragende dekadence af smuk modenhed. Det er lidt som at se en ældre Sophia Loren … fortsat smuk og elegant.

Hvor smager den godt … har både det lidt fede med en vatteret smørblød morgenkåbe af lækre smage og alligevel en kontrolleret, fast, dyb og frisk frugt, der ganske vist har noget modenhed, men da fortsat bare virker spillevende, rund og imponerende. Det giver rank struktur samt pirrende friskhed, hvorved vinen næsten danser på tungen … kærtegnende, lokkende og let saftig. Hold nu kaje. hvor smager denne vin bare godt. 96 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 999,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 429,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2021 Scheid Family Wines, Sur Canyon Chardonnay, Californien, USA

2021 Scheid Family Wines, Sur Canyon Chardonnay, Californien, USAPå etiketten af denne fransklingende Sur Canyon Chardonnay står der egentlig, at vinen er lavet af Second Story Wine Company, men det er blot et af mange brands under det store Scheid Family Wines, der ligger i Greenfield  i Monterey County lidt over 100 kilometer syd for San Francisco.

Vinhuset har vi mødt nogle gange her på Houlbergs Vinblog og det er grundlagt i 1972 af Al Scheid og drives i dag mest af sønnen Scott og datteren Heidi, mens Kurt Gollnick er ansvarlig for det meste af produktionen.

Kurt har tidligere arbejdet hos legendariske Bien Nacido Vineyard, men laver i dag vine fra Scheid under en række brands, som fx Scheid Vineyards, Sunny with a Chance of Flowers, District 7, Ryder Estate, Metz Road, VDR samt Stokes’ Ghost.

Samlet står Scheid familien og Kurt Gollnick for en kæmpemæssig produktion og laver vine fra over 2.200 hektar vinmarker, hvilket er både egne marker, leasede og lejede marker. Som i Amerika er det bare BIG business.

Vinmarkerne ligger på en 115 km strækning af Salinas Valley … en lang dal, der ligger i smørhullet mellem Gabilan bjergene mod øst og Santa Lucia Mountains mod vest. De omfatter 39 forskellige sorter og endda under 4 klimazoner fra nord mod syd.

I den nordligste del, nær den meget dybe og kolde Monterey Bay, har Chardonnay og Pinot Noir perfekte dyrkningsbetingelser. Med morgentåge og eftermiddagsvind fra bugten nyder dette område Californiens længste modningssæson, og druernes ekstra lange modning på vinstokkene giver vin med aromatiske kvaliteter.

Lidt længere mod syd excellerer Scheid i vine på Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon, mens Hames Valley i det sydligste af Salinas
Valley kendes på powervine som hos naboen Paso Robles.

Denne Sur Canyon Chardonnay er lavet med Chardonnay druer fra marker ved Monterey bugten, der også har tilnavnet The Blue Grand Canyon, da den godt 100 kilometer lange og 3 kilometer dybe bugt fyldes med kølig vand, der blæses hele vejen ned af den californiske
kyst og ind over vinmarkerne. Derfor har vinen også fået den franskklingende navn Sur Canyon.

Efter høsten er de hele drueklaser presset nænsomt, hvorefter den fine most er gæret køligt på ståltanke, men derefter komplimenteret af nøje afstemt egetræskrydning, som skal give kompleksitet og smagsdybde.

Vinen dufter arketypisk amerikansk … der er bucks for the money med masser af sødme, saftig eksotisk frugt, mango. ananas, papaya, dåsepærer og overmodne ferskner, honningmelon, lidt smørstegte arme riddere, Basset vingummi, vanilje og noget blommetræsmuld til koldrøgning samt mælkechokolade.

I munden er er nærmest voksenslik … meget sød, meget blød og absolut også en kende for sød for mig, men virkelig så amerikansk, cremet og saftig med dåsepærer, saftige ferskner og abrikos. Det er næsten som tropisk frugtjuice med alkohol, så dermed bliver det en crowdpleaser af dimensioner og læskende nem at drikke. 87 point.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 119,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2018 Fattoria I Veroni, Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona, Toscana, Italien

2018 Fattoria I Veroni, Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona, Toscana, ItalienAzienda Vitivinicola del Chianti Rùfina I Veroni aka Fattoria I Veroni ligger i Pontassieve i Arno-dalen i Toscana lige overfor kirken San Martino a Quona. Jeg smager nu en 2018 Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona fra vinhuset.

Vinhuset er grundlagt tilbage til 1582, men har en historie, der går tilbage til middelalderen, hvor I Veronis vinmarker var en del af Conti Guidi-familiens omfattende feudale godser. Den nuværende vingård Pianottolo er da også bygget på rester af århundrede år gamle bygninger, hvor bl.a. et vagttårn dengang dominerede gården.

Det findes dog ikke længere, men man kan fortsat finde de gamle kældre, som nu anvendes til at lagre vinene og der finder man også de gamle gæringstanke af sten bygget helt tilbage i 1809.

I begyndelse af det 19. århundrede blev ejendommen købt af Modigliani di Rufina familien, som drev stedet i knap 100 år indtil 1895, hvor det blev det købt af Carlo Malesci familien, men imidlertid døde vinproduktionen døde langsomt ud.

Det var først mange år senere i 1990’erne, at der igen kom rigtigt liv i vinproduktionen. Det skete da Lorenzo Mariani og hans mor Laura Malesci efter mange år med en begrænset produktion, besluttede at give gården et nyt liv.

De genopbyggede og restaurerede ejendommen i 1996 og fik samtidig deres ven ønologen Emilio Monechi til at hjælpe dem med at klargøre gården til vinproduktion.

Lorenzo Mariani kommer dog på faderens side af en familie af vinproducenter og er egentlig 4. generation til at lave vin. Hans far havde lavet lidt vin, men Lorenzo var inspireret af vinmagere som Vittorio Frescobaldi of Castello Nipozzano and Francesco Giuntini of Fattoria Selvapiana og besluttede derfor at satse på en større produktion på Fattoria I Veroni med hjælp fra vennen og ønologen Emilio Monechi.

Undervejs har han også haft hjælp af fabelagtige ønologer som fx Andrea Paoletti, der mest er kendt fra Ornellaia i Bolgheri og måske en af Italiens dygtigste ønologer.

I dag er det dog Luca Innocenti, der hjælper med produktionen fra huset med lidt råd engang imellem fra konsulenten Paola De Blasi. Huset har samlet 50 hektar jord, men heraf er 15 hektar vinmarker og 20 hektar olivenlunde. Der drives også i bedste italienske stil et lille agriturismo med udlejning af ferielejligheder.

Her smager vi husets 2018 Chianti Rufina Riserva Vigneto Quona, der er lavet på 100% Sangiovese, der kommer fra en vinmark på 2,79 hektar i 250-280 meters højde tæt ved San Martino a Quona kirken i Chianti Rufina området.

Straks efter høst starter en temperatur kontrolleret gæring med skind i cirka 20 dage, efterfulgt af modning  18 måneder på franske egetræsfade på 5 hektoliter og heraf 50% nye fade. Derefter er vinen lagret yderligere 10 måneder på flasken før frigivelse.

Dejlig duft … masser af Sangiovese karaktertræk med lidt rå champignon, modne kirsebær, hindbær, svesker og friske ribs, violer, noget ædeltræ, ædelgran og blæk. Der er noget bedaget over duften og den virker lidt hengemt, støvet og tør … suppleret med en smule røg samt dybt nede en svag og uundseelig sød note.

Hvor smager den godt … det er lidt som et puslespil, hvor de mange brikkere er samlet i et samlet og smukt billede. Vi er niveauer over de fleste Chianti og selvom vinen har en umiddelbar mørk, kraftig samt intens side, så er det ultra tørt og proppet med tanniner som ind i helvede. Tanninerne sætter sig solidt overalt i munden med et insisterende tørt, pebret og bittert punch, hvor de vræler med en urkraft udelukkende set i Barolo vine.  Man mærker så samtidig i slutfasen et lille varmt alkoholkick, men vinen har da også 15% højoktan … det forstyrrer dog ikke for meget. 92 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 249 kr., mens prisen er 200 kr. ved køb af 6 flasker og 180 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Casa E. di Mirafiore, Barolo, Piemonte, Italien

2017 Casa E. di Mirafiore, Barolo, Piemonte, ItalienHvem elsker ikke Barolo? Nærmest alle, synes svaret at være og her smager jeg så en Barolo fra et af de første huse til producere Barolo, nemlig Casa E. di Mirafiore.

Vinhuset der helt korrekt hedder Casa di E.Mirafiore & Fontanafredda holder til på adressen Via Alba i Villaggio Narrante i Serralunga d’Alba tæt på Cantina La Biòca.

Vingården er grundlagt i 1878 af Emanuele Alberto Guerrier, der var greve af Mirafiore og søn af Italiens første konge Vittorio Emanuele II og Rosa Vercellana, der grundet hendes skønhed blev kaldt La Bella Rosina.

Rosa Vercellana var egentlig kongens elskerinde og da hans hustru døde, så endte han med at gifte sig med La Bella Rosina, selvom det egentlig var ugleset, da hun slet ikke – som forskrifterne krævede – var adelig.

Allerede i 1858 havde kongen Vittorio Emanuele II købt Tenuta Fontanafredda som et jagtslot, men i 1870 lavet den første Barolo sammen med sin søn og det var Emanuele Alberto Guerrier, der siden overtog driften af vingården, da kongen døde i 1878.

Emanuele Alberto Guerrier var en driftig herre og udover at drive godserne i både Barolo og Fontanafredda, så var han også en stor adelig landmand og iværksætter. Han dedikerede sit liv til at lave vine med en moderne tilgang og brugte meget energi og mange penge for det lokale samfund.

Han opførte bl.a. landsbyen Villaggio Narrante  – med Fontanafredda godset som det centrale midtpunkt – til alle gårdens medarbejdere med bondehuse, kældre, stalde og kirke samt F.A.O aka Fratellanza Agricola Operaia … en rekreativ klub for alle de ansatte. Dengang var der 200 ansatte og 50 familier bosat i Villaggio Narrante.

Under hans ledelse tog produktionen straks en innovativ drejning med konstant opmærksomhed på produktionen af kvalitetsvine og især Barolo. Han var også den første til at bygge store betontanke i vinkælderen efter et patent fra det schweiziske firma Borsari og den innovative tilgang gjorde vinene bedre, for de vandt hurtigt priser ved flere internationale konkurrencer.

Desværre døde Emanuele Alberto Guerrier allerede i 1894. hvorefter driften blev overtaget af Emanuele Albertos søn Gastone, der dog ikke havde faderens lidenskab eller talent, så selvom vinene var berømte, så begyndte tingene langsomt at forværres. Måske skyldes det også, at Gastone mere gik op i kvinder og andre fornøjelser.

Ovenpå den store økonomiske depression, som spredte sig til Europa fra USA, og phylloxera, så endte det hele i 1929 med forfald og til sidst konkurs. Godset var vurderet til over 1 mio. lire, mens Mirafiore brandet blev solgt for kun 100.000 lire … men senere glemt og ude af markedet.

Under ledelsen af Monte dei Paschi startede man dog med at lave på godset, men det var svært uden et navn, så man valgte at lave vinene under det mere anonyme navn Fontanafredda. Imidlertid var det ret svært, bl.a. på grund af 2. verdenskrig, men i løbet af 1950’erne blev der produceret Fontanafredda Barolo på gården med stigende succes.

Vingården var således også en af pionererne, da Barolo senere blev officiel appellation og i 2008 blev vingården solgt til Oscat Farinetti og Luca Baffigo. De forstod virkelig gården og markernes potentiale, men gen-introducerede også det gamle Mirafiore navn, således vinene i dag sælges under både Casa E. di Mirafiore og Fontanafredda.

I dag har Fontanafredda og Casa E. di Mirafiore sammenlagt 120 hektar vinmarker i Serralunga d’Alba. Vi smager her den almindelige Barolo lavet på Nebbiolo druer fra nogle af markerne og høstet med et udbytte på gennemsnitlig 45 hektoliter pr. hektar.

Gæringen er sket i rustfrie ståltanke ved 30-31 grader over 12-15 dage efterfulgt af yderligere maceration på skindet i 30-40 dage for at hjælpe en malolaktisk gæring i gang. Efter endt fermentering er vinen så lagret 2 år på 2.000-14.000 liter egefade og derefter så lagret på flaske en periode inden frigivelse.

Duftmæssigt en lys Nebbiolo vin … ganske parfumeret, klar, frisk med både grønne noter, rosenblade, violer, let mentol, laurbærblade samt en frugt af jordbær, ribs, hindbær samt fennikel, masser af træ  og bare vildt tiltrækkende.

I munden er det er ren og meget frugtrig vin … masser af syrlig og stram frugt med ribs, rabarber, hindbær og tranebær, lidt bitterhed af grape, masser af lys syre … så fin, stram, frisk, tæt, let med nogle frugtrige tanniner, der ganske vist bærer på masser af garvesyre, men på ingen måder mundudtørrende. Det er en meget straight Barolo, der har denne nærmest lyse energi på en gammeldags og lækker måde. 93 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 369 kr. ved køb af 6 flasker og 349 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Château Treytins, Montagne Saint-Emilion, Bordeaux, Frankrig

2013 Château Treytins, Montagne Saint-Emilion, Bordeaux, FrankrigJeg smagte også Montagne Saint-Emilion fra vinslottet Château Treytins i årgang 2013. Den første havde prop, men det havde den anden heldigvis ikke.

Som 2014’eren er 2013 Château Treytins Montagne Saint-Emilion er lavet på 90% Merlot, 8% Cabernet Franc og 2% Cabernet Sauvignon, hvor alle druerne først er sorteret omhyggeligt for beskadigede druer og udblødt i rustfrit stål.

Vinificering er sket i temperaturkontrolleret i rustfri ståltanke og efterfølges af en lang maceration. Vinen er lagret 18 måneder på franske barriques.

Som med 2014’eren har vinen en moden duft og den er så her bestemt ikke mindre. Det er måske endda mere rundt og de små noter fra skov, røg og lejrbål mere afdæmpede. Man kan dog fortsat dufte en gammel og støvet kommode, mens frugten også stadigvæk er  solbær, jordbær, sorte kirsebær suppleret med fadnoter af kaffe, vanilje og mørk chokolade.

Smagsmæssigt låner 2013’eren sig også op af 2014’eren … eller rettere beset er det vel omvendt, da 2013’eren blev lavet først, men det er en lettere og meget klassisk Bordeaux med tørhed, masser af træ, moden frugt af kirsebær, lys solbær, tranebær, en smule bitter Campari, godt med kantet syre, spinkle og klare tanniner og frisk bid. 90 point.

Forhandles af Bichel Vine, men prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Château Treytins, Montagne Saint-Emilion, Bordeaux, Frankrig

2014 Château Treytins, Montagne Saint-Emilion, Bordeaux, FrankrigFik lidt flasker af denne vin fra min arbejdsgiver til jul … Montagne Saint-Emilion i to årgange fra vinslottet Château Treytins, der er ejet eller blot er en del af Château Garraud, og hvor begge slotte egentlig mest er kendt for deres Lalande de Pomerol vine.

Château Garraud ligger i Néac ved siden af landbrugsskolen General Education School Agricultural Technology de Libourne Montagne i Lalande de Pomerol og er grundlagt i midten af det ­19. århundrede af Grev af Kermartin, men i slutningen af 1930’erne købte Leon Nony slottet.

Han både renoverede og udvidede Château Garraud … og skabte også Château Treytins i 1950’erne som et sekundært brand … og ændrede da også navnet til Château Garraud-Treytins.

Efter hans død i ­1959 fortsatte hans søn Michel Nony og hans barnebarn Jean-Marc Nony med at udvikle og forfine vinmarkerne og i ­1990 blev vineriet ­100% renoveret og alle nye teknikker integreret med respekt for ældgamle traditioner omkring vinificering og lagring.

I ­1997 tilkøbte familien en vinmark i Montagne Saint Emilion, og mere til i 2007 De drev vingården indtil 2019, hvor hele Château Garraud-Treytins blev solgt til Marie Laure og Pierre Esnee, som havde tjent deres formue indenfor hotelbranchen, men nu altså udvidede med et vinslot.

I dag ledes slottet af Marie Laure og Pierre Esnee med støtte af to ønologer Stéphane Beuret og Stéphane Derenoncourt. De har samlet 45 hektar med 29 år gamle vinstokke på Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Til selve Château Treytins er der dog kun 6 hektar vinmarker, der hovedsageligt bestående af kalksten og grus. Markerne er tilplantet med 5.500 vinstokke pr. hektar og de er bundet op i Guyot double og giver et udbytte på 42 hektoliter pr. hektar.

Denne 2014 Château Treytins Montagne Saint-Emilion er lavet på 90% Merlot, 8% Cabernet Franc og 2% Cabernet Sauvignon, hvor alle druerne er sorteret omhyggeligt for beskadigede eller støvede druer og udblødt i rustfrit stål.

Vinificering er sket i temperaturkontrolleret i rustfri ståltanke og efterfølges af en lang maceration. Vinen er lagret 18 måneder på franske barriques.

Dejlig og moden duft … masser af skov, underskov, skovbund og fugtig jord, lejrbål og røg, teaktræ, en gammel og støvet kommode, solbær, en lille snas jordbær, sorte kirsebær og kirsebærsten, lidt bagepulver, kanel og endda en smule mørk chokolade.

I munden er det ikke en tung vin, men heller ikke ultra let … lidt tør med masser af træ og en frugt, der er moden og mest er kirsebær, lys solbær, tranebær … en anelse Campari og sort te bitterhed, en ren og stringent syre, som sammen med pebrede tanniner giver en stramt bid, hvorved vinen lidt skriget på mad samtidig. 90 point.

Forhandles af Bichel Vine, men prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2020 Bodegas Rectoral de Amandi, Matilda Nieves, Galicien, Spanien

2020 Bodegas Rectoral de Amandi, Matilda Nieves, Galicien, SpanienDenne 2020 Matilda Nieves på Menzia fra Bodegas Rectoral de Amandi under appellationen Ribeira Sacra DO i Galicien er blevet overøst med lovord og guldmedaljer … og nu smager Houlberg så også vinen.

Bodegas Rectoral de Amandi ligger ude på landet ved Amandi i Lugo provinsen og er grundlagt i 1989 af Bodegas Gallegas, som er et stort vineri, der samlet ejer 5 vingårde i Galicien, grundlagt for 50 år siden af Manuel Vázquez som Manolo Arnoya og i dag samlet set er den største vinproducent i hele Galicien.

Bodegas Gallegas – og dermed Bodegas Rectoral de Amandi – ejes og drives fortsat af Vázquez, da selskabets CEO er Myriam Vazquez.

Jeg er bl.a. tidligere stødt på en af gruppens vingårde, nemlig Bodegas Alanis, hvorfra jeg smagte en 2021 Ama Vida Treixadura … mens de øvrige vingårde er Bodegas Rectoral do Umia, Milenium og endelig Bodegas Arnoya.

Rectoral de Amandi er ikke et lille foretagende, da vingården selv ejer ikke mindre end 180 hektar vinmarker, men også arbejder med 400 lokale vinavlere og laver 2 millioner flasker vin årligt.

Husets vinmarker ligger på stejle terrasser på skråninger ned mod den nærliggende Miño flod, som gennemløber Galicien for til sidst at udmunde i Atlanterhavet ved Portugals nordlige grænse.

Området er barsk, men giver elegante og letløbende vine, der er langt fra overgjorte marmeladevine. Nogle af vinmarkerne er endda udelukkende tilgængelige fra floden, så arbejdet i markerne kræver masser af håndkraft. På markerne dyrker huset mest Mencia, men selvfølgelig også masser af den hvide Godello drue.

Bodegas Rectoral de Amandi har et mål om at lave terroirtro kvalitetsvine fra de gamle vinstokke og det er ensbetydende med særdeles lave høstudbytter og en usminket tilgang til vinificering.

Denne 2020 Matilda Nieves er en ren Mencia vin, der er lavet på ståltanke med maceration og gæring alene med druernes naturlige gærceller ved 25 grader over 15-20 dage. Derefter er vinen så bare lagret en periode i ståltankene efter kort stablisering.

Duftmæssigt er vinen lidt vamset, røget og varm med grøn peber, grannåle, violer og en frugt af kirsebær, hindbærmarmelade samt brombær, tør engelsk lakrids, bitter campari, grønne krydderurter, bagepulver og et let støvet udtryk.

I munden er vinen let … også pænt sød, saftig og super frugtrig … imponerende saftig faktisk, meget letløbende og alligevel med en vis renhed i frugten af hindbær, blåbær, kirsebær og kirsebærsten. Der er ikke mange tanniner og bitterheden her oss’ mere afdæmpet, men den dukker lige frem sammen med en ukompliceret drikkelyst. 91 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2021 Gini, Soave Classico, Veneto, Italien

2021 Gini, Soave Classico, Veneto, ItalienJeg har tidligere mødt Sandro Gini, der både er talsmand for  Consorzio Tutela Vini Soave og også driver vinhuset Azienda Agricola Gini Sandro e Claudio sammen med sin bror Claudio.

De har begge fortsat familiens tradition indenfor vinavl, som strækker sig helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør familien til en af de ældste vinfamilier i hele Soave.

Jeg mødte  Sandro Gini i 2019 under en Soave Longevità smagning af 10 udvalgte Soave vine. Der var han bl.a. med til at kommentere alle vinene og serverede også selv en ældre 2002 Soave Classico Contrada Salvarenza Vecchie Vigne … voldsom lækker.

Selve vingården kan dateres tilbage til 1852, hvor Giuseppe Gini købte vingården i Contrada Salvarenza med tilhørende vinmarker fra den daværende regent … kongeriget Regno Lombardo og siden da er traditionerne gået i arv fra generation til generation.

Sandro og Claudio Gini er således nærmest vokset op i vinmarkerne, men inden de overtog driften fra deres far – den højt respekterede vinmager Olinto Gini – så blev de begge uddannede vinmagere og var på ophold hos forskellige producenter i Beaune og Côte de Nuits.

Gini har 55 hektar vinmarker, hvoraf 25 hektar ligger indenfor Soave Classico DOC appellationen og beliggende på Froscà skråningen, er er blandt nogle af Soaves bedste skråninger og dér finder man fx marker som Froscà og Contrada Salvarenza med en vulkanske jordbund.

Foruden vinmarkerne i Soave, så investerede Gini i 1987 også i vinmarker i nabodistriktet Valpolicella nær landsbyen Campiano og derfra producerer man i dag bl.a. Valpolicella Superiore samt også Amarone vine.

Alle vinmarker har siden 1985 været dyrket økologisk og undlod fra samme år også med at bruge svovl ved vinificeringen, så dermed var Gini også en af de allerførste Soave producenter, som drev huset økologisk … selvom det først blev certificeret økologisk i 2015.

Denne 2021 Soave Classico er lavet på ren Garganega, der kommer fra en 12 hektar stor mark i 100-200 meters højde og har vinstokke, der er omkring 80 år gamle. Druerne er høstet med et udbytte på 70 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med blød presning og langsom gæring med vildgær uden tilsætning af SO2. Efter endt fermentering er vinen så lagret 6 måneder sur lie i små ståltanke.

Duftmæssigt er det en lidt nøddet aroma … både ristede mandler samt ristede hasselnødder, kalkede elementer, lidt støvet med en smule tropisk frugt, fersken, mango op og pærer, blomsterpollen, blomster, orkidéer, umani og en anelse citroner.

I munden er det en saftig og elegant vin … stille, koncentreret og alligevel med en rund syre, som midt i et cremet og næsten olieret bid giver friskhed med en sødbitter og mineralsk kant suppleret med lidt citrus. Det smager herregodt allerede … og det bedste er næsten, at det kun forbedres med lidt alder. 92 point.

Forhandles af Sorgenfri Vin, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker og 139 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2019 Weingut Geierslay, Spätburgunder, Mosel, Tyskland

2019 Weingut Geierslay, Spätburgunder, Mosel, TysklandWeingut Geierslay ligger på Moselweinstraße 1 i byen Wintrich i Mosel i et af de vilde sving på Moselfloden lidt efter Piesport … ja afhængig af, hvor du kommer fra. Kommer du den anden vej fra, så er det lige efter Brauneberg. Vi smager her en 2019 Spätburgunder.

Familien Kilburg har lavet vin siden 1465, hvor Johann Von Kilburg overtog sin svigerfar Johann Von Olmscheids forretning og i dag har familien så i 19 generationer drevet Weingut Geierslay, hvilket gør dem til en af de ældste vinavlerfamilier i Mosel.

Weingut Kilburg længere henne af Moselweinstraße udspringer også fra gamle Johann Von Kilburg og drives af en anden del af den gamle familie, nemlig af Bernd og Michael Kilburg.

Vinhuset drives i dag af Max Kilburg og søsteren Sabine Kilburg-Schäfer, men deres sidste bror Stefan ikke deltager i driften. Max og Sabine overtog driften fra deres forældre Rudolf og Brigitte Kilburg.

Max Kilburg er uddannet vinmager fra Geisenheim og har efter uddannelsen arbejdet hos vinhuse i Sydafrika, USA og Australien. Derudover har han i Tyskland arbejdet hos Julian Haart i Mosel, hvor han har lært vinproduktion helt fra bunden. Han er derudover aktivt medlem af Generation Riesling, der omfatter 500 unge tyske vinproducenter, der ikke er ældre end 35 år.

Familien har samlet 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Wintricher Ohligsberg, Wintricher Großer Herrgott, Wintricher Geierslay samt Piesporter Treppchen, hvor de dyrker Riesling, Pinot Noir, Pinot Blanc, Pinot Gris, Müller Thurgau, Kerner og Merlot.

Der laves mange forskellige vine på Weingut Geierslay og de fleste blot med domænenavnet på flaskerne. Men de laver også en serie af vine, som de kalder Max Kilburg Weine. Vi har her dog fat i huset helt almindelige Spätburgunder.

Der er dog ikke så mange oplysninger om selve produktionen, men efter endt fermenteringen skulle vinen være lagret på Gebrauchtes Barrique, altså brugte egefade … hvor lang tid fremgår ikke.

I glasset er det en meget lys, meget transparent vin … virkelig Mosel Spätburgunder og har også en lys, let og sødlig aroma, hvor det mest er vilde jordbær, lyse kirsebær, kirsebærsten med lidt ribsagtig syre, egepræg og et let fadpræg med røg, let malerspand, snert af vanilje, fnuller fra tørretumbler, sødme og en halv plade mælkechokolade.

Smagsmæssigt er det også en let, lys, frisk, rank, feminin og spinkel Spätburgunder, hvor frugten er lyse, smågrønne jordbær, nogle lyse kirsebær, sødbitter ribsmarmelade, hvid peber, rene mineraler samt grønne elementer og så alligevel med flink væskende venlighed, så dermed 90 point.

Købt i en vinforretning i Odense … ellers fundet på nettet hos Cru Vin, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7