Åhhh Julia for helvede. DK’s flittigste vinblogger er sgu blevet blød i knæene … og overgiver mig totalt, for denne Ahrweiler Forstberg Spätburgunder er absolut bedste vin, som jeg endnu har smagt fra den søde og dygtige 64. vindronning, winzerprinsesse, Weinkönigin … og vi er vel nærmest det, som man kan kalde eksalteret … hvilket også lyder en kende mere sobert end ophidset.
Jeg har tidligere skrevet et lang blogindlæg om den smukke og dygtige vinmagerin, så det skal jeg selvfølgelig ikke trætte jer med igen. Men … hvis du vil læse det og vide lidt mere om Julia, så findes det under indlægget om hendes Handwerk Spätburgunder, hvor der i øvrigt også ligger et foto af den vinøse rødhårede kvinde.
Handwerk er Julias entre-level vin, og jeg har også tidligere smagt hendes Ahrweiler Spätburgunder. Handwerk er vel dermed at betegne som en Gutswein, Ahrweiler en Ortswein, men med denne Ahrweiler Forstberg er vi et niveau højere, nemlig enkeltmarksvin eller en Lagenwein, hvis vi skal blive i de tyske betegnelser.
Det er fortsat reelt kun Julias anden årgang, som laves i nogle små ydmyge lokaler i Ahr, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.
Og Ach Mein Lieber August, hvor er dette dog en imponerende vin. Den er en forlængelse af de to andre vine, blot meget mere forfinet, balanceret og raffineret.
I glasset herlig transparent og teglfarvet drueeliksir a.k.a. Spätburgunder! Duften er også sådan typisk tysk Spätburgunder med en animalsk og sød stald, frisk frugt med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs, lidt peber … virkelig herlig aromatisk … og så dukker der lige en lille syrlighed frem blandet med urter, sten, salt samt en kæk og kinky grøn note. Hvor dufter den dog sindssygt godt og kildrer min duftesans på fineste vis.
Smagsmæssigt er min første tanke; hvor er dette dog ramt meget præcist! Det er let, blødt, cremet med lidt peber, lyse bær, hvor frugten er tilpas frisk og syrlig, men med en utrolig balance mellem syre, sødme og frugt. Der er også nogle mineraler, som også giver deres besyv med. Virkelig levende og elegant vin med en lækker, præcis og stram syre. Rund og blød med en feminin jernnæve. Hold nu kæft, hvor er det godt.
Jeg står og vakler mellem 6½ eller 7 fede tommelfingre … men synes sgu, at Julia – i hendes blot 2. officielle årgang – virkelig skal ha’ cadeau for denne vin, så det bliver 7 Thumbs Up. Det er i øvrigt samme karakter, som jeg gav en 100 Parker point 1982 Mouton Rothschild til 10.000 kr. Jeg vil dog hellere drikke denne Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men sig det endelig ikke til nogen.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 230 kr., men desværre udsolgt … men det forstås bestemt.
Rating 7/7 
Kan man få god Bourgogne til 59 kr.? Nej! Kan man få hæderlig Bourgogne til 59 kr.? Igen et nej … ville mit svar umiddelbart også være, idet en flaske hæderlig vin fra det efterspurgte vinområde normalt koster fra 200-300 kr. og op!
De edbmæssige udfordringer har krævet lidt væske … og ét af væskedepoterne som måtte i spil var denne flaske Pinot Noir Cuvée Nature fra Anna et André Durrmann a.k.a. Domaine Durrmann. Og det hjalp på kræfterne … tak som spørger.
Som den faste læser måske allerede har erfaret, så har Houlbergs blog igen været nede … og igen pga. malware angreb. Helvede og sgu … en kamp, som jeg – som almindelig dødelig edb-mongul – er ved at tabe.
Navnet Durst har stolte traditioner indenfor fotografi … firmaet Durst – grundlagt af Julius og Gilbert Durst i 1936 – producerede nemlig forstørrelsesapparater til mørkekamre og konkurrerede bl.a. med Leitz/Leica. Derfor var det måske også ganske passende, at Andreas Durst blev fotograf, selvom han ikke – mig bekendt – kommer fra samme familie, ligesom han heller ikke er i familie med Fred Durst fra bandet Limp Bizkit.
Noch Mehr Riesling … og igen skal vi tilbage til Weingut von Racknitz, men her med deres almindelige Gutsriesling, som bare hedder Riesling Trocken. Sidste gang var den storesøsteren, enkeltmarksvinen Oberhäuser Kieselberg Riesling, som jeg smagte og var ganske imponeret af.
Vinhuset har været drevet af familien Hain siden det 17. århundrede, og drives i dag af Gernot Hain sammen med hustruen Susanne. De overtog driften af familieforetagendet inkl. Hotel Piesporter Goldtröpfchen i 1988.
Malware har ikke noget med malervarer at gøre, men er en forkortelse af de to engelske ord malicious software, hvilket på dansk betyder ondsindet programkode.
Anders hos Bichel Vine havde anbefalet mig denne lille charmetrold. En buttet … ja nærmest fed lille flaske med navnet Unlitro præget i flasken og skrevet 4 gange på etiketten … så fat det dog! Indholdet selvfølgelig også 1 liter – helt forstået – og fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.
Inden Frau Mayer drog sit sidste suk i sit lille, sirligt rene køkken med blomstret tapet, så har hun måske kigget ud på vinmarkerne og følt, at livet havde været godt. Hårdt … men godt. Efter hendes farvel til livet, så blev marken udenfor det sirligt rene køkken imidlertid overtaget af Weingut Der Pollerhof.