Næste vin var også fra Cyril Marès på Mas des Bressades, nemlig en vin på både Cabernet Sauvignon og Syrah, og tilegnet hans fader, deraf navnet Les Vignes de Mon Père. Vinen til min far. Cyril valgte dette navn, da det var den cuvée, som hans far startede med at lave, da han plantede Cabernet Sauvignon for mere end 30 år siden i troen på, at den drue, som hans far dyrkede på Château Puy Castéra i Haut Médoc, ville give god kvalitet til vinen … også her i Costières de Nîmes.
Costières de Nîmes hed i øvrigt oprindeligt Costières du Gard, men skiftede navn i 1989. Fra 2004 blev regionen ydermere flyttet, så den i dag rangerer under Rhône, da vinene mere smager af Rhône end af Languedoc.
Og det er lidt af en vinfamilie, som vi her er havnet hos. Farfaren drev Château Puy Castéra, og Cyrils kone har arvet Mas Carlot/Chateau Paul Blanc, en “lille” vingård i Costières de Nîmes på 75 hektar. Men Nathalie Blanc-Marès er heldigvis også uddannet ønolog, og driver således hendes familieforetagende videre. Herudover er Cyrils onkel Paul Marès også vinbonde i Algeriet … ved siden af et job som botaniker. Endelig drev Cyrils farfar også et vinslot, nemlig Château de Launac i nærheden af Montpellier.
Nok om det, lad os kigge nærmere på vinen. I Les Vignes de Mon Père er det Cabernet Sauvignon’en, som dominerer med hele 70%, mens der alene er 30% Syrah. Det må siges at være en smule utraditionelt i Rhône. Fermentering sker i ståltanke og maceration i betontanke, hvorefter vinen lagrer 12 måneder i nye egetræstønder.
Duftmæssigt fik jeg noteret mig lidt sure sokker, peber og spidskommen. Ikke sådan vildt indbydende. Smagen lidt spids, syrlig og ikke umiddelbart lidt skæv og usammenhængende. Vist ikke min kop the.
Forhandles af Strobel Vinimport, pris 119 kr.
I byen Manduel, blot 5 km. øst for Nîmes, finder vi vinhuset Mas des Bressades, som er én af Costières de Nîmes allerbedste vingårde. Det er Cyril Marès, som siden 1996 har drevet gården med dens 25 hektar med fokus på Syrah, Cabernet og Grenache, Der laves dog også lidt hvidvin på de traditionelle hvidvinsdruer fra Rhône.
Næste vin i rækken kom fra Domaine Clos Romane, som ligger Cairanne. Vingården på 30 hektar har været i familien Charancons eje i flere generationer, og drives i dag af det meget talentfulde og sympatiske ægtepar Nadine og Stephane Charancon. Indtil 2010 blev druerne leveret til kooperativet i Cairanne, hvor Stephane Charancon også var vicepræsident.
Torsdag startede sæsonen i Randers Vinlaugh, og temaet ved den første smagning var Rhône … eller i hvert fald sydfranske vine, præsenteret af Jakob fra Strobel Vinimport. Og vi startede med et hus, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, nemlig Domaine de Sabbat, som ligger i den lille by Latour-de-France, omkring 15 km. nordvest for Perpignan i Roussillon, helt præcis A.O.C. Côtes du Roussillon.
Byggemødet afsluttede med denne lille frækkert, Cycle Buff Beauty, hvor etiketten forestiller er par badende nymfer, som overraskes af et par bikers. Tror dog ikke, at det er de madglade “Hairy Bikers”, og meningen bag galskaben har jeg heller ikke fanget. Vinen kommer fra huset med det lige så skøre navn, Misfit Wine Co., men bag dette navn står Some Young Punks … og så forstår man lige pludselig det hele.
Med næste vin bliver vi ved de sjove flasker, for denne “Red” fra Martin Ray Winery kommer nemlig i en amerikansk jug … en type flaske eller kande, som stammer fra en tid, hvor begrebet “Jug Wine” var udbredt i USA. Jug Wines dækkede over billige bordvine – eller bulkvin – som ofte blev solgt i disse jugs, endda ofte med en hank på siden og 1,5 liters størrelse, så indholdet nemt kunne øses indenbords.
For at glæde og overraske byggesjakket havde jeg også indkøbt denne lille bandit. Bob’s Your Uncle … en lille Faxe Fad flaske med kapsel, så sjakket kiggede lidt, da jeg åbnede dyret og serverede den. Fed lille gimmick … men hvad er det egentlig for en vin? Den produceres af Boer & Brit, som er en vinfirma i Sydafrika, stiftet af en englænder og en franskmand, deraf navnet Boer & Brit.
Videre med et par hængepartier fra sidste lørdags byggemøde … og næste vin var endnu en lille, utraditionel motherfucker … intet mindre end en Malbec fra Australien.
Sprængfarlig Bombe? The Dirty Pure Project F Bomb handler imidlertid – som filmen – ikke om en dårlig film, men derimod om en Grenache baseret vin fra vinhuset Nine North Wine Company, som holder til i Oakville i Californien. Etiketten er dog nærmest filmisk med en flyvende pilot, vel at mærke uden fly, som fra en taske på maven dropper vinflasker som sprængfarlige bomber.