Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2012 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste af Romannelis almindelige Montefalco Sagrantino DOCG vine blev 2012’eren … en af de årgange, som jeg mærkelig nok ofte fandt bedst hos flere af producenterne i Montefalco, selvom det var en noget gennemsnitlig årgang, ratet til 4 stjerner af Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Men nu begynder man også at fornemme, at der ikke er så megen alder på drengen, selvom 5 år jo ellers kan synes som en menneskealder for nogle vine, men det er ingenlunde tilfældet her.

I næsen er frugten ikke så moden og blød … mere lidt friske kirsebær og andre mellemrøde bær, balsamisk syre, en smule blomster, meget svag kanel og ellers krydderier. Der er selvfølgelig mange lighedspunkter mellem de forskellige årgange.

Igen er tanninerne godt integrerede og bider kun dig en smule i knæhaserne. Ellers byder den på syre, tørhed, power og syre … og fin mundfuld. Mangler lige at afgratning af kanterne med en solid vinkelsliber, men det smager sgu fortsat rigtigt godt.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, som pt. har årgang 2011 til salg til 269 kr., mens prisen er 239 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2010 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Og i det tanninrige Sagrantino spor fortsatte vi selvfølgelig fluks med 2010’eren af Romanellis Montefalco Sagrantino DOCG vin.

2010 var et år, som var præget af kold og regnfuld vinter, og lidt forsinket en varm sommer og dermed også en lidt forsinket høst. De 2010’er, som jeg smagte i Montefalco var måske en anelse sødere og lettere i udtrykket end andre årgange, og Consorzio Tutela Vini Montefalco sagde også, at de var en smule lavere i alkohol … sådan generelt set.

Og det gælder faktisk også for Romanellis vin her, som i næsen er lidt sødere med en mørkere og sødere frugt, mørkerøde eller næsten sorte kirsebær, blommer, vanilje og kanel. Syren virker her ikke så markant eller balsamisk på nogen måde.

Smagsmæssigt er det sgu godt håndværk og selvom syren måske ikke er fremtrædende i næsen, så træder den i karakter i smagen, hvor den er langt mere fremme i smagsbilledet.

2010’eren er mere Dr. Jekyll and Mr. Hyde … søde, blid og sød i næsen, og strigent, powerfuld, tanninrig og en syrebasse i smagen. Og det er sgu ganske charmerende.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, som pt. har årgang 2011 til salg til 269 kr., mens prisen er 239 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste Montefalco Sagrantino DOCG, som Devis fra Azienda Agricola Romanelli hældte i mit glas var 2009’eren.

Devis fortalte, at Sagrantino i dag er deres mest prestigefyldte vine og at de nemt holder 15-20 år i kælderen og madmæssigt passer bedst til lidt vildt eller måske lidt ostebord.

Denne 2009’er er mere stringent og syrerig end 2008’eren. Der er mere sten, granit og frugtsten, men også fortsat en ganske dyb, moden frugt, svag kanel og et drys tørre krydderier.

Igen er tanninerne godt integreret i vinen, som både er blød, cremet og alligevel fast i kødet. Det er mødet mellem power, tanniner og syre og det gør 2009’eren også ganske godt.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, som pt. har årgang 2011 til salg til 269 kr., mens prisen er 239 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vertikalsmagningen af Romanellis Montefalco Sagrantino DOCG omfattede 5 årgange mellem 2008 og 2012 og vi startede med den ældste først. Alderdommen først selvfølgelig.

Det er selvfølgelig ren Sagrantino, som er høstet fra familiens marker omkring vingården ved San Clemente med et udbytte omkring 50 hektoliter pr. hektar og lavet med lang tids skindkontakt, hele 45-60 dages maceration, hvilket efterfølges af lagres på egefade … fra 225 liters barriques til 2.500 liters fade … i 18 måneder efterfulgt af lang tids lagring på flaske.  Samlet skal en Montefalco Sagrantino DOCG lagre 37 måneder.

Da Romanelli er et lille familie vinbrug, så laves der heller ikke så mange flasker af denne vin, alene 7.000 flasker årligt.

Det er selvfølgelig også en vin, som kan ligge i den kælder i årevis … giv den gerne godt med tid. 15-20 år kan den sagtens holde og alder klæder virkelig Sagrantino.

2008 årgangen er af Consorzio Tutela Vini Montefalco ratet med 5 stjerner, altså bedste årgang i seneste 10 år sammen med 2011.

Jeg har dog – efter at ha’ smagt mange Sagrantino’er – ikke en fornemmelse af, at årgangen betyder så meget i forhold til den stil, som de forskellige vinhuse producerer vinen efter … og den er til gengæld meget forskellig.

Næsen er landlig, rustik og støvet stald … godt med power på drengen med solbær, blommer, italiensk syre, dyb fugtig kælder og en virkelig god inderlighed. Her begynder Sagrantino at give mening … det flotte møde mellem stor, tæt power samt nærmest ståltrådsagtig syre.

I munden overraskes du af blød, moden og lækker frugt. Alderen fornemmes svagt og tanninerne, der fortsat har hestekræfter og bundtræk, begynder at bøje for dig og blive godt integreret i vinen, således tingene går op i en højere enhed. Flot Sagrantino … sådan er det bare.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, som pt. har årgang 2011 til salg til 269 kr., mens prisen er 239 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Romanelli, Molinetta Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Inden der gik totalt Sagrantino i smagningen hos Devis Romanelli, så skulle jeg smage husets eksklusive Montefalco Rosso vin, nemlig denne 2012’er Molinetta Montefalco Rosso DOC Riserva.

Vinen er én ud af Romanellis 3 forskellige rosso’er. Udover Molinetta, så laver de selvfølgelig en almindelig Montefalco Rosso DOC samt Predara Umbria Rosso, som er en IGT vin, da den indeholder for meget Sangiovese i forhold til Montefalco appellationens regler.

Denne Molinetta er deres top Montefalco Rosso og har sit navn efter en gammel vindmølle, som ligger tæt ved marken, som har givet druerne til vinen, en mark specielt velegnet til Sangiovese druerne.

Det er dermed også en enkeltmarksvin, som Romanelli kun laver i ekstraordinært gode år … ellers ryger druerne blot i deres almindelige Montefalco Rosso.

Den er i denne årgang 2012 lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Merlot og høstet med forholdsvis pænt udbytte på 70 hektoliter pr. hektar. Hver druesort vinificeres separat og laves på rustfrie ståltanke med en lang maceration på mellem 45 og 60 dage.

Derefter lagrer vinen i lang tid … først 24 måneder på franske barriques og derefter 18 måneder i flaske inden frigivelse, dvs. en produktionstid på samlet omkring 4 år. Vinen var da også netop færdig, da jeg smagte den på vingården og der laves alene 2.000 flasker af vinen i de år, hvor vinen laves.

Næsen byder på godt med italiensk og balsamisk syre, syrlige kirsebær, ribs, lette blommer samt en smule fennikel, lakrids og nogle ristede elementer. I munden god lethed, frugten er frisk og fremme i smagsbilledet sammen med peber og tanniner. Meget klar og præcis i smagen. Virkelig en rigtig god rosso.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er formentlig lige i underkanten af deres Sagrantino, dvs. forventelig omkring 130-140 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Romanelli, Spoletino, Umbrien, Italien

Spoletino kalder Devis fra Azienda Agricola Romanelli sin vin på Trebbiano Spoletino … og sådan burde den egentligt også bare hedde, da druen – som jeg tidligere har skrevet om – slet ikke har noget slægtskab med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave.

Hos Romanelli er det en ny vin, og den fremgår da heller ikke endnu af husets hjemmeside eller den fine brochure, som jeg fik udleveret ved smagningen hos Devis.

Druerne kommer dog fra forholdsvis ældre vinstokke, nemlig stokke plantet tilbage i 1996 og så er vinen lavet på rustfrie ståltanke med maceration i hele 40 dage … lidt usædvanligt for en hvidvin, men det giver en herlig og meget gul vin.

Faktisk havde jeg dagen forinden smagt vinen ved det store tasting table with service provided by sommeliers, så jeg havde smagt vinen flere gange under mit besøg i Umbrien.

Uha … jeg er bare vild med den næse, som byder på gule blomster, fersken og melon, smør, svag fedme og vingummi. Den virker nærmest kødfuld med salt, hasselnødder og masser af intensitet samt bundtræk. Yams.

Smagen er virkelig lige Spoletino … meget ren, stålsat med en fin og delikat syre, kridt, citron og grape. Det smager da bare hammergodt og lige min type vin, hvis det skal være hvidvin og ikke Riesling ;o)

Smagt på vingården og har ikke set nogen pris på den.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Alain Verset, Cornas, Rhône, Frankrig

Lidt Cornas er jo altid godt og meget Cornas endnu bedre … her er det Cornas fra Alain Verset, der ligger centralt midt den nordrhônske by.

Alain Verset er nevø til den legendariske Noël Verset, der jo rangerer på højde med andre store traditionalister som August Clape, René Balthazar og Marius Gentaz, men jo desværre døde i 2015 i en alder af 95 år.

Alain har samlet omkring 2 hektar marker, som han har arvet fra sin far Louis Verset samt en smule fra sin berømte onkel, der jo ellers solgte sine bedste marker til henholdsvis Thierry Allemand, Auguste Clape, Laurent Courbis og en anden nevø Franck Balthazar.

Fremstillingen af vinene er uforandret fra tidligere generationer – dvs. gæring af hele klaser uden tilsætning af gær, lagring på store, gamle fade, der ikke giver smag/duft til vinene og vinene flaskes uden klaring eller filtrering. Som hos den tidligere generation laves der bare én vin og ingen luksus- eller specialcuvéer.

Vinen er vinificeret ultra-traditionelt, dvs. gæring i cementtank uden afstilkning, uden tilsætning af gær og uden temperaturstyring. Presset i gammeldags vinpresse og lagret et par år på gamle fade, altså stort set samme fremgangsmåde som hos Clape.

Og duftmæssigt masser af Cornas identitet … kold og mørk frugt, sådan godt moden i udtrykket, koldt fersk kød, blod, lever, røget bacon, sorte oliven, lakrids, mejeri og en rustik urtet side med nogle sjove noter af dild eller estragon.

I munden er det næsten medicin, tæt, peberet med sorte kirsebær, brombær, faste tanniner, høj syre samt nogle grønne og sjove elementer, som jeg ikke ka’ blive helt klog på. Men det er meget charmerende, selvom det ikk’ helt når Clape.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Vincenzo Bossotti, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

Mer’ italiensk i form af denne Barbera d’Asti fra vinhuset Vincenzo Bossotti, der holder til i den lille by Cisterna d’Asti i Roero – lige mellem Alba og Asti i Piemonte.

Vingården drives af Vincenzo Bossotti himself sammen med børnene Chiara, Carlo og Cristina samt hendes mand Davide.

Vingården har samlet 8 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Nebbiolo, Barbera, Arneis og den mere ukendte Croatina, hvilket danner baggrund for 9 forskellige vine samt en enkelt Spumante.

Der produceres således hverken Barolo eller Barbaresco vine … ja faktisk laver familien alene en vin på Nebbiolo, nemlig en almindelig Langhe Nebbiolo.

Bossotti laver til gengæld 2 Barbera vine … nemlig en Barbera d’Asti Superiore og denne almindelige Barbera d’Asti. Den er selvfølgelig på ren Barbera, vinificeret på rustfrie ståltanke og uden lagring på eg, alene lagret 6 måneder på flaske.

Superioren lagrer til gengæld på egefade 6-7 måneder. Den har dog en helt anden etiket end denne almindelige Barbera d’Asti, som i glasset har balsamisk aroma … sådan lidt rustik og landlig, fed og voluminøs med både syre, blæk, mejeri og nogle søde elementer.

Den er smagsmæssigt også en kraftig vin, rustik og har godt med frugt. Det er måske ikke en vin, som gør det store væsen af sig, men blot smager ganske godt.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Foradori, Sgarzon Teroldego, Alto Adige, Italien

Fra den sydlige ende af Italien til den nordlige ende af landet og nu igen med en kvindelig vinmager. Vi har nemlig fat i vinen Sgarzon Teroldego fra vinhuset Foradori aka Elisabetta Foradori, der – som navnet også indikerer – drives af Elisabetta Foradori … en af de markante, kvindelige vinmagere i Italien.

Azienda Agricola Foradori ligger  ved byen Mezzolombardo, omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i Trentino-Alto Adige området.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen.

Foradori driver i alt 26 hektar vinmarker, alle med lokale druesorter …. primært Teroldego, som fylder 80% af produktionen, men de øvrige sorter er 15% Manzoni Bianco og 5% Nosiola. Vingården har været certificeret biodynamisk siden 2009 og producerer samlet omkring 160.000 flasker årligt.

Elisabetta er ønolog og har indført mange nye, gode skikke siden hun overtog kommandoen for godt 20 år siden. Hun startede med at plante nye stokke og anskaffe nye fade.

En anden markant ændring ligger i fremstillingsprocessen, hvor man ikke presser al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk.

Elisabetta hører til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino-distriktet nær Alto Adige, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

Denne Sgarzon Teroldego er en enkeltmarksvin produceret  på netop 100% Teroldego fra Sgarzon marken i Rotaliano zonen … en mark, som hører til blandt Elisabettas køligste marker. Og det er også netop i Rotaliano områder, at druen Teroldego primært findes, så det er meget en lokal drue, som man ikke finder andre steder.

Der er mange forklaringer på, hvor druen Teroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore/wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig er skabt fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med vine på Zinfandel …. det er jeg dog ikke enig i.

Teroldego havde egentlig for mange år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret. Og fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Det besluttede Elisabetta at ændre. Da hun ville genskabe kvaliteten var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt og det var nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Derudover presser hun – som tidligere nævnt – også kun omkring 75% af mosten ud af druerne. Og så anvender Elisabetta også både barriques, amphora krukker, cementtanke i produktionen af vinene.

Druerne til denne vin kommer altså fra marken Sgarzon og den vinificerer Elisabetta i cementtanske uden tilsætning af gær. Vinen lagrer derefter 8 måneder med skindet på store amphora krukker fra Villarobledo i Spanien.

Alt  foregår helt naturligt uden at tilsætte noget eller trække noget ud og der er også brugt minimal svovling ved flaskning.

Og det er også på mange måder en powerfuld vin, som i næsen byder på sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, yoghurt, flintesten og en klar italiensk syre.

Smagsmæssigt er der også godt med syre, men på en fed og tyk balsamisk måde, godt med kraft, en mørk og powerfuld frugt, godt med tanniner og lidt peber. Måske det familiemæssige bånd med Syrah kan smages? Meget flot afbalanceret vin.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6/7