Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2011 Guicciardini Strozzi, Chianti Francesco Guicciardini, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Guicciardini Strozzi, Chianti Francesco Guicciardini, Toscana, Italien Jeres hårdtarbejdende vinblogger er fortsat ferieramt, men har registreret et omslag i vejret … temperaturen er faldet en smule … men det har vi jo råd for.

Vi skifter da bare fra de hvide vine til de røde, og denne fredag har jeg derfor åbnet denne Chianti Francesco Guicciardini fra vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi. Chianti … indbegrebet af toscansk vin, og dette vinhus er også ét af de gamle, klassiske huse i området.

Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi har nemlig en lang, spændende og adelig historie og kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives af disse sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærførere, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet.

Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker.

Efterkommere af Guicciardini Strozzi-familien er også blevet gift ind i Marlboroughs familien i London, hvis familiemedlemmer bl.a. omfatter den gode Sir Winston Churchill.

Blandt familiens berømte forfædre findes også en vis Lisa Gherardini del Giocondo … også hun er vist mest kendt fra Leornado da Vinci maleri … Mona Lisa. Dermed er de nuværende medlemmer af Guicciardini Strozzi-familien 15. generation efterkommere af Mona Lisa. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne. En anden værdifuld jagt er … jagt på trøfler, idet godset har reserveret 15 hektar af jorderne specielt til dette formål. Med en ansat trøffelguide kan besøgende være med til denne mindre morderiske jagt på Italiens sorte guld.

Jeg er stødt på Tenute Guicciardini Strozzi tidligere, nemlig sidste år i Berlin, hvor jeg på den dejlige lille italienske restaurant Mizzio’s smagte en 2009 Guicciardini Strozzi, Ocra fra Strozzis vingård Tenuta Le Pavoniere i Bolgheri, en vingård som er tilkøbt i 1990.

Denne Chianti Francesco Guicciardini laves imidlertid på Strozzis gamle vingård Villa Cusona i San Gimignano. Villa Cusona havde i gammel tid hele 11 gårde under sig, hvor man producerede oliven, druer og grøntsager. Det var først i 1427, at der blev lavet vin for første gang, og dengang var det alene på den hvide drue Vernaccia, som i dag fortsat er én af specialiteterne hos Strozzi.

Efter flere udvidelser af vinmarkerne, blev kældrene i 1850 udbygget til vinproduktion, men det var først senere at Francesco Guicciardini færdiggjorde vineriet. Det er disse bygninger og kældre, der i dag er hele grundstammen for vinproduktionen hos Tenute Guicciardini Strozzi.

Her har vi den ene af husets 2 producerede Chianti’er … den anden hedder Titolato Chianti. Selvfølgelig primært lavet på Sangiovese, nemlig 80% mens de resterende 20% er andre, uoplyste druesorter, formentlig lidt Canaiolo og Malvasia del Chianti. Vinen er lavet i store cementfade med maceration med skindet, men vinen har slet ikke lagret på egefade for at sikre mere frugt og friskhed.

Billedet på etiketten forestiller en anden tidlig forfader, nemlig Francesco Guicciardini, som i 1500-tallet var en fremtrædende politiker, guvernør, filosof og historiker. På billedet sidder han rank i det historiske bibliotek i Palazzo Guicciardini.

Duftmæssigt er vinen dejlig rustik og landlig … nam nam … næsten med skønne stald-/animalske noter. Der er kirsebær, tørre blade fra olivenbuske … eller andre sydeuropæiske buske, krydderurter, grafit og en smule peber. Smagen er utrolig blød, som fløjl … men fortsat med det italienske bid og forholdsvis stramme tanniner. Det er sjældent, at jeg har smagt så god Chianti … denne er i særklasse. Er virkelig positiv overrasket, flot vin. Og til prisen et super køb.

Jeg har fået vinen i gave, men den forhandles bl.a. af Piaf Vinhandel. Pris 99,95 kr., men kan fås til 79,95 kr., hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2012 Charles & Charles, Chardonnay, Washington State, USA

Skriv en kommentar

2012 Charles & Charles, Chardonnay, Washington State, USAEndnu en hvidvin i sommerhuset, denne gang en Chardonnay fra den gode Charles Smith, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen, men denne gang kommer vinen nu ikke alene fra ham, men er lavet i et samarbejde med en anden Charles, nemlig Charles Bieler.

Charles Smith vil jeg ikke skrive så meget om, men blot henvise til nogle af de tidligere blogindlæg, fx fra vinene 2010 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling eller 2008 Charles Smith, Chateau Smith, Cabernet Sauvignon. En anderledes, rocket vinmager ud over det sædvanlige, som bestemt er interessant at læse om.

Det gælder imidlertid også hans samarbejdspartner Charles Bieler, som kalder sig selv kreativ, en innovativ vinmand, maratonløber og New York Hipster.

Charles kommer reelt fra en vinfamilie, idet hans far Philippe Bieler i 1992 grundlagde vingården Château Routas i Coteaux Varois, en lille appellation i midten af Provence. På gården producerede man Grenache baserede rødvine samt masser af rosévine.

Charles Bieler og hans søster Mira blev involveret i driften og markedsføringen i midten af 1990, hvor de specielt havde fokus på eksporten til det amerikanske marked. Et af Charles Bielers glansnumre var at rejse igennem USA i en lyserød Cadillac for at fremme rosévinene fra Château Routas.

I 2005 solgte familien imidlertid Château Routas og grundlagde i stedet for negociantfirmaet Bieler Pere et Fils, som fokuserer 100% på rosévine, primært til det amerikanske marked.

I dag bor Charles Bieler i Harlem i New York og er ellers involveret i en række vinprojeker. Sammen med sommelier Richard Betts laver han tequilaen Oaxaca’s Sombra Mezcal. Han er involveret i vinhuset The Three Thieves sammen med Joel Gott og Roger Scommegna, hvor de finder/opkøber spændende vine, som kan markedsføres og sælges til fornuftige penge. Et par af vinene sælges endda i 1 liters Tetrapak kartoner … næsten som mælk eller juice.

Dette markedsfører de nu også genialt med sloganet ”It’s What’s Inside the Bottle That Counts. So We Got Rid of the Bottle”. Godt tænkt.

Herudover er han altså involveret i dette projekt Charles & Charles sammen med Charles Smith fra K Vintners & Charles Smith Wine i Walla Walla, Washington State. Her laver de i alt 3 vine, en rød, en hvid og en rosé … hvor rosé’en markedsføres med sloganet ”Yes, You Can Drink Rosé and Still Be a Bad Ass”.

Druerne til denne Chardonnay opkøbes fra forskellige marker rundt om i Columbia Valley i Washington State, bl.a. Upland, Carpenter, Newhouse Vineyards, Snipes Mountain, og Roza Hills. Selvfølgelig 100% Chardonnay … presning sker af de hele drueklaser, og vinen har lagret på eg i 7 måneder, heraf 20% nye fade.

Duftmæssigt lidt mango? Herudover fanger jeg lidt lemon, smør, blomster, svage æbler og lidt våde sten … men på en varm måde. I smagen overraskes man af en stor tørhed … ikke meget Chardonnay fedme her. Meget klar og syrerig med en varm tone. Der er noget finesse sammen med fin fylde og elegant varme og frugtrigdom. Slet ikke dårligt.

Mir første indtryk var ellers lidt skuffende … men det skyldes alene, at vinen dér var alt for kold. Denne Chardonnay må derfor ikke serveres for kold = direkte fra køleskabet. Skal ha’ lidt temperatur.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 98 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Weingut Maximin Grünhaus, Grünhäuser Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Maximin Grünhaus, Grünhäuser Riesling Trocken, Mosel, TysklandVed foden af en lang stejl sydvendt skråning på den venstre bred af floden Ruwer, omkring to kilometer før denne biflod Ruwer munder ud i Mosel, ligger vingården Maximin Grûnhaus … aka Schlosskellerei C. von Schubert, idet godset nemlig tilhører familien Von Schubert.

Det er i hvert fald herfra, at dagens vin kommer, nemlig denne Grünhäuser Riesling Trocken.

Vinhuset betegnes af mange som ét af de bedste i Mosel sammen med Karthäuserhofberg, Prüm, Fritz Haag og et par stykker mere. De har også nogle af de bedste marker i Mosel, nemlig markerne Abtsberg på 14 hektar, Herrenberg på 19 hektar og Bruderberg på knap 1 hektar.

Hver af disse vinmarker har sin egen særskilte mikroklima, hældning og sammensætning af jordbund og terroir, hvilket også forklarer forskelligheden i de mange unikke vine, som der laves på Grünhaus.

Selve godset har en lang historie, idet gården hviler på et gammelt romersk fundament. Der er fundet keramik rester, som viser tegn på, at der allerede i romertiden blev produceret vin på stedet, hvor den nuværende vingård ligger.

I de tidligste fortegnelser om vingården fra år 966, hvor gården hed Villa ad Valles, bekræftede Kaiser Otto I, søn af Karl den Store, at den frankiske konge Dagobert havde doneret gården, vinmarkerne og de omkringliggende arealer til Benediktinerklosteret Sankt Maximin i Trier. Og de forvaltede faktisk vingården indtil slutningen af 1700-tallet.

Herefter kommer vingården – efter Napolons sejre – under fransk administration indtil 1810, hvor godset bliver solgt til Friedrich Freiherr von Händel. Og fyrre år senere overtages det af hans barnebarn Friedrich Freiherr von Solemacher. Igen i 1882 skifter vingården ejer, idet det bliver købt af Carl Ferdinand Freiherr von Stumm-Halberg. Han investerer massivt i vingården, så den bliver én af de mest moderne på denne tid.

Da Von Stumm eneste søn dør tidligt, så er det hans datter Ida, som arver godset, og godset er dermed hendes medgift, da hun bliver gift med Conrad von Schubert. Og i dag er det 5. generation af von Schubert familien, nemlig Dr. Carl von Schubert som driver Grünhaus. Han har bl.a. lavet en ph.d.-afhandling om økonomien ved vinavl på stejle skråninger.

Siden 2004 har det imidlertid været vinmageren Stefan Kraml, som har stået for hele produktionen på Grünhaus.

Og det er en ganske klassisk vin, og en ganske klassisk etikette på vinen, helt Art Deco, Jugendstil eller Barok i udtrykket. Hvad ved jeg om det? Dermed én af de de smukkeste eller grimmeste etiketter … alt efter smag, men respekt for, at den næsten har været uændret i over 100 år. Den ka’ jeg sgu godt lide.

Motivet på etiketten omfatter bl.a. von Schuberts våbenskjold, en oval guldramme med flere motiver, bl.a. to englebørn, en arbejdshest med et sværd mellem dens forreste klove, en minearbejder lampe og et tandhjul. Hesten refererer til forfaderen Conrad von Schubert, som grundlagde det første jernbane ingeniør regiment, og blev adlet af den tyske kejser. Minearbejderlampen og tandhjulet refererer til Stumm familien, som ejede miner og stålværker i Saarland.

Her har vi ikke en enkeltmarksvin fra nogle af de store vinmarker, men derimod huset entry-level Riesling, selvfølgelig 100% Riesling. Faktisk, så er 94% af markerne tilplantet med Riesling. Derudover er det lidt Weißburgunder og Auxerrois på de sidste 6%. Kan ikke finde så meget info om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.

Duftmæssigt fanger jeg lidt fersken, muskat og citrus. Virker dejlig fugtig og en smule krydret i næsen. Smagen er sådan næsten klassisk Mosel, ikke så mineralsk, men let, omgængelig, svag sødme, æbler, let krydret og okay frisk. Igen til den lave siden med alkoholen, hvilket vist også er typisk Mosel.

Købt hos Gourmondo, pris 10,9€ … eller ca. 80 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2013 Weingut Grans-Fassian, Cuvée 9 Riesling, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Grans-Fassian, Cuvée 9 Riesling, Mosel, TysklandLidt Mosel Riesling er altid godt, og her i en udgave fra Weingut Grans-Fassian, som ligger ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim. En strækning, som måske er en af Tysklands smukkeste landskaber.

Denne Riesling er husets Cuvée 9 Riesling, en halvtør sag i den billigere ende af skalaen. Hvorfor den hedder 9 bliver gætteri, måske fordi vinen alene trækker 9,5% alkohol eller måske fordi druerne høstes i september, årets 9. måned eller fordi det er bryg nr. 9. Dit gæt er lige så godt som mit.

Weingut Grans-Fassian er grundlagt i 1624, men drives i dag af Gerhard Grans, som overtog driften efter sin far Matthias Grans i 1982. Dengang var ejendommen på små 4 hektar, men er løbende blevet udvidet og er i dag på knap 10 hektar.

På de stejle bakker dyrkes der Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris. De bedste marker er klassificeret i den højeste kategori GG … Grosses Gewächs, nemlig de 3 marker Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke og Dhroner Hofberg. Herudover har de også den fremragende mark Piesporter Goldtröpfchen.

Druerne til denne Cuvée 9 Riesling kommer både fra egne marker og andre vinbønder i området. Gæring sker i rustfrit stål ved en temperatur på omkring 12-15 grader i 6 uger efterfulgt af lagring i én måned på bærmen, hvorefter der sker aftapning. Som nævnt en “bællevin” på grund af den svage alkohol.

Duftmæssigt har jeg pærer, fersken sødme og søde krydderier. Smagsmæssigt er der godt med sødme, hvid frugt, svag mineralitet og ellers lidt flad. På grund af sødmen er den nem at drikke … og er du tørstig, så er det en fin terrassevin.

Købt hos Gourmondo, pris 8,49€ … eller ca. 63 kr.

Vinanmeldelse 3/7  
Vinanmeldelser

2012 Bodegas Ego, Marionette, Jumilla, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Bodegas Ego, Marionette, Jumilla, SpanienUse what talents you possess; the woods would be very silent if no birds sang there execpt those that sang best … Sådan står der på etiketten på denne vin, en Marionette … flot udsmykket med fin lille illustration … og fra vinhuset med det herlige navn Bodegas Ego.

Ego Bodegas er grundlagt af Santos Ortiz, og ligger få kilometer udenfor den historiske by Jumilla i appellationen af samme navn (D.O. Jumilla) i regionen Murcia. Trods ordsproget, som vel indikerer, at man er bevidst om, at man nødvendigvis ikke laver verdens bedste vine, så er vingårdens grundlag beskrevet med tre ord; Ego, Talento, Infinito.

Ego, at man er bevidst om egne evner, Talento … ja, det giver vel sig selv … og sluttelig Infinito, de ubegrænsede muligheder. Og hvad er så mere naturligt end at kalde vingården for Ego Bodegas? Målet er at lave vine, som er lavet til at blive drukket med det samme … altså ingen gemmevine her.

Vingården har 25 hektar vinmarker med druesorterne Tempranillo, Syrah, Monastrell Pie Franco … alle omkring 50 år gamle. Lidt usædvanligt for Spanien, så er det imidlertid Monastrell, som fylder mest hos Ego, idet denne sort udgør omkring 80% af alle markerne. Området er begunstiget af ikke mindre end 3.000 solskinstimer hvert år, hvilket er med til at gøre det til et af de tørreste områder i Spanien.

I løbet af årene er der opstået et samarbejde med omkring liggende vinbønder, som også leverer druer til Bodegas Ego, og det har også betydet, at kapaciteten på vingården er vokset, således kapacitet i dag er på mere 500.000 liter.

Vinmageren hos Bodegas Ego hedder Antonio Arraez, og det er ham, som sammen med Santos Ortiz, står bag alle vinene fra gården. De laver i alt 8 forskellige vine, nemlig Infinito, Goru Monastrell, Fuerza, Clos Lagoru, Goru, Talento By Ego, Talento By Ego Organic og så denne her Marionette.

Marionette er lavet på 50% Monastrell og 50% Syrah. Monastrell … eller Mourvèdre, som den hedder i Frankrig, kender vi nok mest fra den franske højborg Bandol, men i flere lande er man begyndt at eksperimentere med sorten, og vi ser flere og flere eksempler på spændende vine på druen.

Druerne til vinen er udvalgt blandt de bedste parceller, og vinen er lavet med kort maceration i rustfrie tanke 15/25 dage efterfulgt af en kort lagring på egetræsfade i 2-3 måneder.

Duftmæssigt har vinen godt med peber og krydderier. Der er sorte kirsebærsten, røget spegepølse, svag vanilje og vinen har et varmt og næsten brændt udtryk i næsen. Smagen er stram, tør, der er masser af tanniner, ren frugt, varme og et peberstrejf. Den bider lidt af dig, og det ødelægger det samlede udtryk en smule.

Købt hos Gourmondo, pris 12,90€ … eller ca. 96 kr. Er dog indkøbt billigere, da den er købt i en smagekasse, hvor gennemsnitsprisen var omkring 49 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  
Vinanmeldelser

2011 Gerard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Gerard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, FrankrigLige en vin fra vor lille vinsmagning tirsdag på jobbet, hvor Kim havde indkøbt denne Domaine de l’Aigle Pinot Noir fra den store Gerard Bertrand, som jeg også har skrevet om en del gange her på bloggen.

Gérard Bertrand har en fortid som en af Frankrigs bedste rugbyspillere. Efter en lang, succesfuld karriere lagde han imidlertid støvlerne på hylden og besluttede at tage en ny udfordring op … nemlig vinproduktion.

I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området. Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, om end de ikke orker at sætte sig ind i detaljerne.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker. Udover Domaine de Villemajou ejer Bertrand også Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de Cigalus, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de l’Aigle. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Domaine de l’Aigle ligger tæt på landsbyen Roquetaillade i nærheden af Limoux ved foden af Pyrenæerne. Der er 31 hektar med vinstokke, og markerne ligger mellem 250 og 500 meter over havets overflade, hvilket gør det til nogle af de højeste vinmarker i Haute Vallée de l’Aude og Languedoc. Det giver nærmest ideelle klimaforhold til dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir.

Netop det kølige klima bevirker, at druerne høstes helt op til en måned senere, end det er tilfældet nede ved kysten. Den længere vækstsæson gør det muligt for druerne at optage flere nuancer under modningen, hvilket i sidste ende giver mere komplekse vine.

Druerne til Domaine de l’Aigle Pinot Noir kommer fra 20 til 30 år gamle vinstokke, der er plantet i en – for Pinot Noir – nærmest ideel jord, bestående af grus og småsten. Inden druerne begynder at tage farve i august, går man vinmarkerne igennem for at fjerne en del af udbyttet, hvilket giver de tilbageværende druer en større koncentration. Vinen har lagret 9 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt er det umiddelbart svært af fange Pinot Noir … jeg noterer mig i stedet lidt Rhône krydderier, fugtig jord, hindbær, grønne blade. Måske er der et lille strejf af noget, som leder tankerne hen på Pinot Noir, men det er meget lidt. Smagen er varm med stikkelsbær, godt med syre, lyserøde kirsebær … ikke helt modnede og så lidt krydderier. Synes, at vinen mangler finesse … og mangler sjælen af Pinot Noir.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 160 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2010 Ben Glaetzer, Amon-Ra Shiraz, Barossa Valley, Australien

2 kommentarer

2010 Ben Glaetzer, Amon-Ra Shiraz, Barossa Valley, AustralienNetop som vi havde smagt Anaperenna fra Ben Glaetzer, så kom storebroderen … eller storesøsteren … alt efter smag, nemlig Ben Glaetzers Amon-Ra. Sidst jeg drak Amon-Ra var også hos Jesper … dengang havde jeg taget vinen med, blot i en årgang 2006, for at lave en lille battle imod Mollydookers Velvet Glove, Nu havde Jesper så valgt Amon-Ra’en som det store finalenummer.

Amon-Ra er Ben Glaetzers topvin, og tillige en af verdens bedste Syrah/Shiraz-vine. Vinen laves på druer fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley, og har lagret 16 måneder på 100% nye fade af fransk og amerikansk eg. Det er en vin, som år efter år får fine udmærkelser, specielt er den gode Parker vild med Amon-Ra.

Denne årgang 2010 har således da også fået 96 point af Wine Enthusiast, 97 point af Parkers Wine Advocate, 94 point af Steven Tanzer og 95 point af James Halliday. Derudover også en række andre priser.

Indtil nu er det Amon-Ra i årgang 2004, som har høstet flest Parker point, nemlig 99 point. Vinen har aldrig fået et rent 100 point … men ligger som nævnt altid meget højt.

Og navnet Amon-Ra har Ben Glaetzer heller ikke valgt helt tilfældigt. I den egyptiske mytologi er Amon-Ra kongen over alle guder. Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, men også i andre egyptiske byer. Ligesom flere andre guder bragtes Amon allerede tidligt i forbindelse med solguden Ra – han kaldtes derfor ofte Amon-Ra.

Da Theben under det 11. dynasti blev kongesæde og snart efter hele Egyptens hovedstad, fik Amon stor anseelse i hele landet. Til ære for Amon blev der i Theben rejst flere store templer, og det menes, at disse templer var nogle af de første steder for struktureret vindyrkning.

Øjet på forsiden af etiketten er Horus’ øje – det altseende øje – og er en egyptisk hieroglyf, som er blevet brugt indenfor såvel magien som matematikken. Øjet er et godt tegn, der som amulet beskytter mod “det onde øje” og mod uheld og giver desuden kraft og frugtbarhed. Det repræsenterer samlet seks dele, eller det som egypterne betragtede som seks sanser; mærke, smage, høre, se, lugte og tænke. Amon-Ra Shiraz skal således også appellere til alle disse seks sanser.

Og i stil er vi tæt på Anaperenna, en varm, fyldig vin, pakket med mørke frugter, bacon, flæsk, engelsk lakrids, ny ristede kaffebønder, vanilje, fed muldjord, læder og sød tobak. I munden er vinen voldsomt kraftfuld … men selvom det er australsk powerbombe, så bliver det på en eller anden måde ikke alt for meget. Ligesom hos lillesøsteren er der en syre og smagsnoter, som gør vinen mere kompliceret eller mindre endimensionel. Der er noter af marcipan, nødder … mens der slet ikke er de tydelig noter af peber, som ellers dominere mange australske Shiraz vine alt for meget. Det er faktisk dejligt … og nok også derfor jeg i blindsmagningen gættede Cabernet Sauvignon fra Australien.

Selvom jeg i dag er gået lidt væk fra kraftige, højpotente, oversøiske frugtbomber, hvor man nemt bliver træt af de fede og søde frugtfylde, så er dette altså et glas vin, som jeg bare nyder. Godt håndværk fornægter sig ikke … uanset, om man er til den ene eller anden stil.

Forhandles herhjemme bl.a. af Park Wine, hvor den pt. er på bud til 499 kr., normalpris 699 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Ben Glaetzer, Anaperenna, Barossa Valley, Australien

Skriv en kommentar

2012 Ben Glaetzer, Anaperenna, Barossa Valley, AustralienNæstsidste vin fra weekendens byggemøde var denne Anaperenna fra Ben Glaetzer … en vin jeg også fik gættet spot on, og selvfølgelig et vinhus, som er svært at komme uden om, hvis man interesserer sig det mindste for australsk vin. For Ben Glaetzer er nok én af de mest kendte vinmagere fra den del af verdenen.

Ben Glaetzer blev bogstavelig talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.

Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley. Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley.

Navnet til denne vin – Anaperenna – er inspireret af Anna Perenna, en romerske gudinde. Hun var gudinde for årets gang, hvilket også fremgår af hendes navn, der kan være udledt af verberne “annare”: “træde ind i det nye år” og “perennare”: “sørge for at det går godt hele året igennem” for det nye år.

Romerne beærede Anna Perenna med en festival, der blev afholdt på den første fuldmåne i den romerske kalender. På den dag bad de Anna at tildele dem et langt liv, og drak simpelthen et glas vin for hvert år, som de ønskede hinanden, så de har helt sikkert været godt beduggede. Derudover har Ben Glaetzer også i samme tråd forsynet etiketten med det ægyptiske hieroglyf Ankh, som betyder liv eller evigt liv.

Anaperenna er lavet på 82% Shiraz og 18% Cabernet Sauvignon fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley. Shiraz vinstokkene er mellem 30 og 100 år gamle, mens Cabernet Sauvignon vinstokkene er mellem 30 og 130 år gamle, så udbyttet er meget lavt, alene 1 tons pr. hektar. Vinen har lagret 16 måneder på 100% ny eg, heraf 92% franske og 8% amerikanske fade.

Vinen kaldes også Amon-Ra’s lillebror. Og det er som storebroderen en powervin i ordets bogstaveligste forstand. Duftmæssigt varm, fyldig og tæt med brombær, peber, bacon, flæsk , ny ristede kaffebønder, vanilje tilsat en ordentlig sjat krydderier. Smagen er lige så fyldig som duften. Det er sort nat, peberkorn, solbær, brombær … intens, tæt … men der er også en syre, som sørger for, at det hele ikke bliver for “mussy mussy”, men giver en balance og friskhed.

Forhandles bl.a. af Wine.dk, hvor prisen er 459 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2004 Bodegas Arzuaga Navarro, Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2004 Bodegas Arzuaga Navarro, Gran Reserva, Ribera del Duero, SpanienÅhhh, det velkendte vinhus i Ribera del Duero … Bodegas Arzuaga Navarro og så endda én af de absolut topvine fra dette fantastiske hus. Jeg har tidligere smagt deres Amaya Arzuaga et par gange og til en vinfestival hos Jysk Vin fortalte en ung, smuk kvindelig repræsentant fra Arzuaga, at der faktisk findes en vin et niveau over Amaya Arzuaga … men at hendes chef gemmer dem til sig selv.

Det er nu ikke helt rigtigt … faktiske findes der to vine, som i niveau skulle ligge over Amaya Arzuaga, nemlig henholdsvis Gran Reserva og den allerøverste topvin Gran Arzuaga. Chefen på Arzuaga gemmer nu heller ikke alle vinene til sig selv, idet de sælges i flere lande … og heldigvis også en gang imellem i Danmark … og denne aften har vi netop en Gran Reserva 2004 i glasset.

Og hvis chefen skulle gemme Gran Reserva’en eller Gran Arzuaga’en til ham selv, så skulle han også være en ualmindelig tørstig sjæl, idet der årligt produceres omkring 15.20.000 flasker Gran Reserva og omkring 2-3.000 flasker Gran Arzuaga på den spanske bodega. Lidt af en opgave for en enkelt mand … men bestemt en prisværdig mission, for det er altså helt fantastiske vine.

Der laves også omkring 3.000 flasker af Amaya Arzuaga årligt, så produktionen af Gran Reserva’en er faktisk en del større end af “lillesøsteren”.

Bodegas Arzuaga Navarro ligger i byen Quintanilla de Onésimo, beliggende omkring 2 timers kørsel nord for Madrid i det centrale, nordlige Spanien, i ét af de førende vinområder, Ribera Del Duero. Det er i dette “gyldne” område vi finder navne som Vega Sicilia, Pingus, Tinto Pesquera og Hacienda Monasterio. Dette er et smørhul med gamle vinmarker og traditionsrige teknikker til fremstilling af vin.

Gården til højre for Vega Sicilia er Bodegas Arzuaga Navarro, som blev grundlagt i starten af 1990’erne af  den spanske forretningsmand Florentino Arzuaga. Oprindeligt kom Florentino til området for at dyrke oliven, men det jord han fandt var mere egnet til vin. I dag er det en moderne vingård med kæmpe kapacitet, og der er opført et … næsten Bordeaux-agtigt slot, som udover at være hovedsæde for vinhuset også huser et 5-stjernet hotel & spa, der tilbyder ren luksus i hjertet af de omkringliggende vinmarker.

Arzuaga har 1.400 hektar jord, hvoraf 150 hektar er vinmarker, der ligger omkring hotellet og deres vingård, som i øvrigt er opkaldt “La Planta”. Vingården ligger på toppen af vinmarkerne med en flot udsigt over dalen og Duero floden. Arzuaga har plantet omkring 90% Tempranillo (eller Tinto Fino, som det kaldes lokalt) og derudover Cabernet Sauvignon og Merlot i gode mængder samt et par andre sorter.

Vinmager på Arzuaga er Jorge Monzon, som bl.a. tidligere har arbejdet på Vega Sicilia og Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne. Jorge er et godt eksempel på den nye generation af vinmagere, der er åbne for eksperimenter, men respekterer historie og tradition. Han er især begejstret over de forskellige jordtypers påvirkning af vinene og de forskellige aspekter fra hver af vinmarkerne. Jorge har yderligere styrket og forbedret kvaliteten med fremstilling af bløde, fine og afbalancerede vine. Han har også afprøvet forskellige tøndestørrelser, og eksperimenter også i øjeblikket med Petit Verdot og Syrah vinstokke.

En del af jorden på Arzuaga brugees til opdræt af hjorte og vildsvin, og Florentino Arzuaga er også en stor elsker af dyr, så det er ikke overraskende, at logoet for Bodegas Arzuaga Navarro – som også fremgår af vinetiketterne – består af en hjort, i øvrigt tegnet af maleren Burgos, som er en ven af familien.

Denne Gran Reserva er lavet med druer, som kommer fra meget gamle vinmarker. Druerne håndhøstes, når de har opnået den optimale modenhed. Fra marken transporteres de i små kurve til vineriet. Når vinen efter 2-3 uger er færdiggæret overføres mosten til nye små fade, hvor den lagrer i efterfølgende hele 40 måneder. Det er selvfølgelig primært Tempranillo, men der tilsættes omkring 5-10% Cabernet Sauvignon og Merlot … det varierer lidt fra årgang til årgang.

Men nok snak … hvordan smager denne eksklusive Grand Reserva så? Ja, det er sgu frugtkoncentrat i højeste potens. Det er sød pibetobak … fornemmer man Rød Orlik? Det er blommer, overmodne solbær, regnvåde jernbanesveller og en langhåret hund, som netop har rystet pelsen efter en lang tur i regnvejret. Det er sort trøffel, rosiner og mulle, gamle fade. Alt sammen samlet i et glas … mørk som en brøndgravers … !!!

Smagen er lidt hen i samme skuffe, lidt flad måske, men med saft og kraft, blommer, fylde, kanel, vanilje, tobak og chokolade. Det er mørke bær og det hele fløjlsblødt og med en skøn balance. Det er sødme og ganske koncentreret druesaft. Jeg har altid haft et svagt punkt for vinene fra Ribera del Duero, og denne vin er bestemt ingen undtagelse. Perfekt til en kold, mørk vinteraften … men drikker den også gladelig en sommeraften som i lørdags. I min rating balancerer jeg mellem 5,5 og 6 Thumbs Up … men lad os da bare gå hele vejen. Godt er det sgu … men også rigeligt dyrt.

Forhandles af Jysk Vin, som dog ikke i skrivende stund har vinen. Mener, at den koster omkring 600-700 kr.

Vinanmeldelse 6/7   
Vinanmeldelser

2009 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2009 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, ItalienÉn af byggemødet store vine var – i min optik – denne 2009 Barolo Gavarini Chiniera fra Elio Grasso. Jeg har smagt vinen tidligere, bl.a. i årgang 2006, og jeg har smagt mange vine fra denne ekseptionelle gode Barolo producent, herunder også husets topvine Barolo Runcut et par gange. Hmmmmm, nice.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

I dag drives vingården og de i alt 18 ´hektar vinmarker fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca. De får hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Vinmarken Chiniera er på 3 hektar og der høstes hvert år druer til ca. 14.000 flasker. Markens gennemsnitsalder er godt 20 år. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slovensk eg.

Druerne til denne vin kommer fra vinmarken Chiniera. Marken er på 3 hektar og der høstes hvert år druer til ca. 14.000 flasker. Stokkenes gennemsnitsalder er 20 år. Høsten foregår normalt i den anden uge i oktober. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, der også sker på stål, modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slavonsk eg.

Duftmæssigt ribs, kirsebær, tranebær, mynte, gazebind, grønne buske, let parfumeret, blomster og mineralitet. Meget indbydende … ganske meget indbydende. Smagen er let, elegant, frisk … der er godt med tanniner og mange lag af smagsindtryk. Der er jord og krydderier, der er stikkelsbær og kirsebær, der er knust sten, mineralitet og blomster. Meget fin og delikat struktur og meget lang eftersmag. Det er bare dejlig vin. Måske endnu en smule for ung … men slet ikke barnemord … selvom den måske endda vil blive bedre med årene.

Købt hos Jysk Vin, pris 475 kr.

Vinanmeldelse 6/7