Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2020 Château de Pierreux, Beaujolais-Villages Chardonnay, Bourgogne, Frankrig

2020 Château de Pierreux, Beaujolais-Villages Chardonnay, Bourgogne, FrankrigJeg var forleden dag på bistro, hvor jeg bestilte et glas lækkert Beaujolais-Villages Chardonnay fra Château de Pierreux, der ligger i Odenas i Beaujolais’ bakkede landskab i Brouilly appellationen.

Château de Pierreux har en historie, der går helt tilbage til den 13. århundrede og et par af slottets gamle tårne menes at stamme tilbage fra den gang.

Dengang var slottet en del af en forsvarspost, men er blevet renoveret af mange omgange gennem tiden. Dets kældre stammer fra begyndelsen af ​​det 17. århundrede, mens selve bolig, som man finder den i dag, er fra det 19. århundrede.

Det menes, at ejendommen i det 14. århundrede var hjemsted for Jacques Cœur, der var administrator af den kongelige mønt og det siges, at han stod bag produktionen af sølvmønter fra Galena minen i Pierreux.

Senere fortegnelser viser, at en militær tjenestemand med navnet Thibault ejede ejendommen og var kendt som Monsieur de Pierreux, mens det senere har været ejet af Arthaud de la Ferrière og derefter Charpin-Feugerolles, der mistede sine 3 børn i 2.- verdenskrig og derefter af  familien Goazre de Toulgoët Treanna, som ejede det frem til 2002.

I 2002 blev slottet købt af familien Boisset, der via deres store selskab Boisset Collection ejer og driver flere  af de prestigefyldte vingårde og vinmarker i Bourgogne og handler med vin på verdensplan.

Bare i Frankrig ejer Boisset Collection hele 21 vinslotte eller vingårde, mens de i Californien i USA ejer 19 vinhuse. Det er med andre ord en pænt stor vinfamilie.

På Château de Pierreux har man omkring 110 hektar vinmarker i Brouilly-appellationen, men opdelt i ikke mindre end 110 parceller med marker præget af granitjord blandet med sand, porfyr, skifer og flint. De fleste marker er tilplantet med Gamay … og en lille smule Chardonnay, men der produceres mest rødvine og kun en enkelt hvidvin og det er denne Beaujolais-Villages Chardonnay.

Chardonnay druerne til denne vin har altid kommet fra 3 små parceller og det er Le Roux på 0,5 hektar, Le Savigny på 0,7 hektar og  Le Gonnu på 2,2 hektar, men i denne årgang 2020 er der kommet en 4. parcel med og det er Le Grand Vernay på 2,9 hektar.

På disse vinmarker er Chardonnay vinstokkene 4-11 år gamle og vinen er lavet ved, druerne først er presset og mosten derefter har ligget kølig inden gæringen, der er sket ved lave temperaturer ved 12-16 grader med 1/3-del i ståltanke og 2/3-dele i 450 liters demi muids egefade.

Efter endt fermentering er vinen så lagret i 9 måneder på egefade med 1/3-del i nye fade, 1/3-del i fade brugt en gang og 1/3 i egefade brugt 2 gange før … derefter er vinen blandet og lagret samlet i omkring en måned inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt dejlig blød og intens aroma … den er småfed med lidt nødder, mjød, bivoks suppleret med frugt af abrikos fersken, kvæde, pærer og virker lidt bondsk og har derefter en duft af tørre papkasser samt noget fennikel og løvstikke.

Det smager den vildt godt … blød, cremet og saftig med honning, nektariner, abrikos, pærer, noget kandiseret grapefrugt, overmodne æbler, æblemost og pigeonæbler. Det er en utrolig lækker vin og til pengene et rigtigt godt køb med burgundisk kvalitet. 92 point.

Forhandles af Ludvig Bjørns Vinhandel, hvor en flaske normalt koster 195 kr., men i øjeblikket kan fås til 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Weingut Kaufmann, Hattenheim Hassel Pinot Noir GG, Rheingau, Tyskland

2020 Weingut Kaufmann, Hattenheim Hassel Pinot Noir GG, Rheingau, TysklandHos Weingut Kaufmann sluttede vi vinsmagningen på toppen og det var med deres røde topvin … en 2020 Hattenheim Hassel Pinot Noir Großes Gewächs.

Her kommer alle druerne fra burgundiske Pinot Noir vinstokke på Große Lage marken Hattenheim Hassel.

Men ellers er vinen faktisk lavet som den foregående med de 3 +++ … så den eneste forskel er, at denne er lagret på helt nye 300 liter barriques.

Uha, hvor det dufter sindssygt godt … man får omgående en lidt umamiagtig duft med nødder, peanuts, kastanjer, mahognitræ og teaktræsolie, linolie, skovbund, blodpølse, røg, tobak samt Nutella. Men det er ovenpå en frugt af søde kirsebær, jordbær og blommer og det er sgu lige før, at frugten bliver overskygget af de tertiære noter.

Men i munden smelter vinen nærmest på tungen … det er som en massage med frugt af søde kirsebær, jordbær,. hindbær og ribs … har en syre, der virker voksen og moden, lidt til den fyldigere side, røget med mørk chokolade, blæk og tobak … mørk, dyb og intens, men der er også godt med egetræ, fad og fyldige tanniner. 95 point.

På vingården koster en flaske 70€ … svarende til 522 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2022 Weingut Kaufmann, Hallgarten Pinot Noir +++, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Kaufmann, Hallgarten Pinot Noir +++, Rheingau, TysklandDet næste krydsermissil fra Weingut Kaufmann blev også vinsmagningens næstsidste vin og var deres Ortswein 2022 Hallgarten Pinot Noir +++

Her kommer druerne fra forskellige marker på nogle lokationer ved Hallgarten, der er en del af Oestrich-Winkel.

Der er tale om Bourgogne kloner, der er høstet med meget lave udbytter og lavet med først en indledende kold maceration inden gæringen. Efter fermentering er vinen så lagret på 300 liters barriques, hvoraf en tredjedel er nye fade.

Duftmæssigt er vi nu i en anden liga … sødlig, animalsk hestestald, mens vinen i glasset nu også er ganske lys teglfarvet og transparent, har en lidt mulle aroma, søde lyse kirsebær, jordbær, sødkrydrede elementer, ribs og klare fine fadnoter med karamel, vanilje og en plade mælkechokolade … dufter fremragende.

Uha, hvor det også smager godt … har en fin og sart balance mellem friskhed, blød og sød frugt samt nogle vilde elementer. Men samlet bliver det faktisk ganske harmonisk. Smagen er blød, blid og cremet med søde kirsebær, jordbær,. hindbær og ribs, mørk chokolade, dybe krydrede smage, blomster og bløde tanniner … det er stor og lækker Spätburgunder med stor dybde. 93 point.

På vingården koster en flaske 35€ … svarende til 261 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2022 Weingut Kaufmann, Rheingau Pinot Noir ++, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Kaufmann, Rheingau Pinot Noir ++, Rheingau, TysklandDobbelt plus ++ minder mig om et gammel album fra Voss, Torp & Brill, men som næste vin hos Weingut Kaufmann smagte vi en 2022 Rheingau Pinot Noir ++

Igen er der ret sparsomme oplysninger om produktionen, men jeg tænker, at den er lavet på samme måde som foregående, men her er vinen ikke lagret på store egefade, men er i stedet lagret på barriques.

Nu kan man duftmæssigt mærke fadlagringen mere … der er både nødder, cedertræ, nogle umamiagtige noter, vanilje, blæk, krydrede elementer og frugt af tranebær, skovjordbær, søde kirsebær samt ganske let peber.

I munden virker vinen lidt til den tynde side … lyse kirsebær, nogle jordbær og ribs, masser af ungdommeligt tanniner samt urteagtige elementer … virker i det hele taget meget ung og slutter med lidt salte mineraler. 90 point.

På vingården koster en flaske 20€ … svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2023 Weingut Kaufmann, Rheingau Pinot Noir +, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Kaufmann, Rheingau Pinot Noir +, Rheingau, TysklandHos Weingut Kaufmann gik vi derefter over til at smage deres rødvine på Pinot Noir aka Spätburgunder og den første var deres røde Gutswein i form af 2023 Rheingau Pinot Noir +

Vinen er lavet med druer fra forskellige marker, men der er ikke mange oplysninger om produktionen, men efter endt fermentering er vinen lagret i store 2.400 liter egefade.

Det er en lidt rustik Pinot Noir, der i næsen egentlig er blød og har tranebær, kirsebær, jordbær og ribssaft … virker umiddelbart let og saftig med tørrede krydderier, nelliker og tørrede blomster.

I munden er vinen egentlig også ren, let og saftig … ikke kompleks, men heller ingen elegantier. Det er nem, rustik og fin Spätburgunder med god frugt … kirsebær, blommer, ribs … tydelige tanniner, peber og bondsk bid. 87 point.

På vingården koster en flaske 12€ … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2021 Weingut Kaufmann, Hattenheim Wisselbrunnen Riesling GG, Rheingau, Tyskland

2021 Weingut Kaufmann, Hattenheim Wisselbrunnen Riesling GG, Rheingau, TysklandDermed blev smagningens sidste hvidvin hos Weingut Kaufmann en 2021 Hattenheim Wisselbrunnen Riesling Großes Gewächs.

Igen er vinen lavet som de foregående og det betyder alene med gæring og lagring i rustfrie ståltanke … og lagringen er sket sur lie altså på bærmen i lang, lang tid. Vine har 4,6 gram restsukker pr. liter.

Omgående kommer der lidt petroleum, hyld, ferske, grønne æbler, melon, lemonskal, syltede citroner og kandiseret grape … lidt fedme, olieret elegance og virker blød med lidt nødder og tør jord.

I munden er der voldsom intensitet, grønne æbler, citron og en lidt grape bitterhed, kølig mineralitet … har en elegant og fint balanceret syre, hvilket giver en flot og frisk vin.  94 point.

På vingården koster en flaske 35€ … svarende til 261 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2022 Weingut Kaufmann, Hattenheim Wisselbrunnen Riesling GG, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Kaufmann, Hattenheim Wisselbrunnen Riesling GG, Rheingau, TysklandDe sidste 2 hvidvine hos Weingut Kaufmann var begge Großes Gewächs vin … deres Hattenheim Wisselbrunnen Riesling, som vi smagte først i årgang 2022.

Kaufmanns parcel på Große Lage marken Hattenheim Wisselbrunnen ligger i 100 meters højde og har en sydvestlig eksponering.

Vinen er lavet som de foregående og det betyder alene med gæring og lagring i rustfrie ståltanke … og lagringen er sket sur lie altså på bærmen i lang, lang tid. Vinen har 6,2 gram restsukker pr. liter.

Vi er rykket et niveau op … der er petroleum, en urtet, streng og spillevende syre og en frisk, syrlig frugt med umodne æbler, fersken. hyld, syltede citroner og kandiseret grape. Det virker koncentreret, tæt og småopulent med fed olieret note.

I munden er det også en frisk, levende, kølig og syrlig vin med masser af syre, umodne grønne og modne gule æbler, godt med gule citroner, lemon og kølig mineralitet. Der er en flot vedvarende længde i smagen. 94 point.

På vingården koster en flaske 35€ … svarende til 261 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2022 Weingut Kaufmann, Tell Rheingau Riesling, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Kaufmann, Tell Rheingau Riesling, Rheingau, TysklandSkytten Wilhelm Tell var en sagnfigur og en schweizisk nationalhelt, så derfor har Urban fra Weingut Kaufmann opkaldt en vin efter ham … og har ramt det røde æble med denne 2022 Tell Rheingau Riesling.

Her kommer alle Riesling druer fra nogle af husets allerbedste marker ved Hattenheim og den er lavet med gæring i ståltanke og efter endt fermentering, er den lagret i ståltankene. Det er en vin, som Urban selv ville vælge, hvis man alene skulle smage én vin fra vinhuset. Den har et niveau med restsüße aka restsukker på 5,8 gram pr. liter.

Nu er duften tættere, dybere, federe med gule og eksotiske frugter samt syltet grape og lemon. Man fornemmer en lidt olieret note med bivoks og blomster … meget ren og klar i udtrykket. Der kommer oss’ allerede fra start godt med petroleum frem i duftindtrykkene.

Det er dog i smagen, at herlighederne kommer frem … silkeblød, dyb og kompleks, men alligevel med tydelig mineralitet. Der er lidt syltet citron og kandiseret grape, god syre og friskhed, meget balanceret, hvorved det ikke bliver for syrligt og ikke for sødt, men har bare en elegant frugtrigdom og lang smag. 93 point.

På vingården koster en flaske 20€ … svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2023 Weingut Kaufmann, Hattenheim Riesling, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Kaufmann, Hattenheim Riesling, Rheingau, TysklandFra Gutsriesling til Ortsriesling,  for den næste Riesling hos Weingut Kaufmann var deres 2023 Hattenheim Riesling lavet med druer fra marker ved byen tæt på vinhuset.

Produktionen af vinen er meget lig foregående, altså med gæring i ståltanke og efterfølgende er lagring også sket i ståltanke. Det er en vin med restsüße aka restsukker på 5,1 gram pr. liter.

Vinen er duftmæssigt  mere præcis og mere tæt, men fortsat på en meget frisk facon. Frugten er igen æbler og citrus. men der er sjovt nok ingen duft af petroleum. Til gengæld er frugten mere syltet grape og syltet lemon … lidt federe og svagt mere olieret.

Smagen er også mere kompleks, tættere, dybere og syren virker endda også kraftigere. Frugten er igen dugfriske grønne æbler, mens citrusfrugterne virker syltede og let salte, men det er formentlig lidt større mineralsk og stenet element … og så er der nu god længde på smagen, så dermed 92 point.

På vingården koster en flaske 14€ … svarende til 104 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2023 Weingut Kaufmann, Rheingau Riesling, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Kaufmann, Rheingau Riesling, Rheingau, TysklandNok snak … tid til the real thing … Riesling vinene og den første hos Weingut Kaufmann var deres Gutsriesling aka basisvin og det var så denne 2023 Rheingau Riesling.

Det er en Gutsriesling, hvor druerne kommer fra forskellige marker og alene lavet på stål … både gæringen i ståltanke, men også den efterfølgende korte lagring er sket i tankene. Vinen har 6,7 gram restsukker.

Det er i næsen arketypisk Riesling … meget forfriskende og har godt med citroner og grønne æbler, men der kommer også et strejf af lidt mere eksotisk frugt af saftig fersken og moden abrikos … måske endda også lidt florale noter.

Smagen følger meget godt dette mønster … godt med citrusfrugter og endda suppleret med lidt sødsyltet citron, for vinen har også en smule sødme, der sammen med lidt tropisk frugtpåvirkning samt en fast syre er med til at give et venligt ansigt. 89 point.

På vingården koster en flaske 10,50€ … svarende til 78 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7