Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2014 Bodegas Tridente, Rejón, Castilla y León, Spanien

2014 Bodegas Tridente, Rejón, Castilla y León, SpanienBrillant er et af de åbenlyse adjektiver, som kan hæftes på denne Rejón fra Bodegas Tridente, som ligger i Villanueva de Campean omkring 30 kilometer syd for Zamora udenfor Toro appellationen i vinområdet Castilla y León.

Vinhuset er ejet af Juan Gil Bodegas Familiares, altså Gil familien, som ejer en lang række vinerier i flere områder i Spanien. De ejer faktisk samlet ikke mindre end 9 vinerier, Orowines i både Rías Baixas og Jumilla, Lagar Da Condesa i Rías Baixas, Shaya i Rueda, Ateca i Calatayud, Can Blau i Montsant, Atalaya i Almansa, El Nino og Juan Gil i Jumilla … ja og så Bodegas Tridente.

De har lavet vin siden 1916, hvor Juan Gil Jiménez grundlagde vinhuset Juan Gil. Siden 2002 har familien i 4. generation ved roret udvidet deres aktiviteter og grundlagde i 2008 også Bodegas Tridente projektet.

Bodegas Tridente blev grundlagt som et af de mange opkøb med det formål at lave kvalitetsvine fra deres opkøbte  65 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 40 parceller med masser af tudsegamle vinstokke, som er plantet løbende igennem tiderne.

De fleste af markerne ligger omkring byerne Villanueva og El Pego … men kun sidstnævnte ligger indenfor appellationen DO Toro. Og selve vinproduktionen foregår i Zamora, som også ligger uden for Toro, så det betyder, at vinene fra Bodegas Tridente dermed blot bliver vine fra Castilla y León.

De ældste vinstokke er omkring 130 år gamle, men den bedste mark er Rejón, som netop leverer druer til denne vin med samme navn. Det er ubetinget Bodegas Tridentes absolutte topvin, som er lavet på ren Tempranillo fra de ældste vinstokke.

Udover Tempranillo, så dyrker vinhuset også sortern Prieto Picudo samt Mencía fra nogle marker, som ligger et stykke fra vingården, nemlig i Bierzo og León området. De to druesorter bruges i vinene Tridente Prieto Picudo og Tridente Mencía, mens de resterende øvrige 4 vine alle er lavet på Tempranillo.

Selvom vinhuset er ejet af Gil familien, så er ledelsen af vingården lagt i hænderne på Enrique Busto, mens den ansvarlige vinmager bag vinene er den australske ønolog Frank Gonzales, som dog oprindeligt stammer fra Spanien.

Rejón marken ligger ved byen El Pego og er egentlig indenfor DO Tora appellationen. Vinstokkene er 130 år gamle og plantet i en undergrund med grus og sand. Druerne er høstet med håndkraft og fermenteret i små egefade, hvorefter de har lagret 20 måneder på franske barriques. Produktionen er stærkt begrænset.

Næsen pirrer dig virkelig … kølig mejeri, lyst kalvekød, brombær, blåbær, blæk, grafit, kul, eg, vanilje, chokolade og lakrids. Vinen er tæt i frugten, har power med nogle mineraler samt en kølig og elegant slagside. Duftmæssigt en vin i god balance.

I munden er det virkelig elegant powervin … holdt i stramme tøjler og ganske tørt. Det er samtidig chokoladelækkert, ultrablødt, smukt, cremet og man fristes næsten til at råbe; Ribera del Duero go home. Føj, hvor smager det altså godt. Masser af mørk frugt, kakao, tanniner, som lige markerer, krydderier og good feel. Det er en stor dame at danse med, men damm hvor hun fører og svanser.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 279 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2015 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienSå er vi atter hos familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna i Valpolicella, Veneto, og i glasset har jeg igen fået deres Valpolicella Ripasso Superiore, som jeg sidst smagte i en årgang 2014.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna,

Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver deres vine i flere serier aka brands, nemlig Selezione Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia, men sjovt nok fremgår denne Valpolicella Ripasso Superiore ikke i nogle af disse serier eller af vinhusets hjemmeside.

Derudover laver de så altså også vine for andre vinfirmaer, hvilket er muligt via et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på de klassiske Valpolicella druer Corvina, Rondinella og Molinara.  Druerne afstilkes, presses og kommer i rustfrie ståltanke, hvor der tilføres udvalgt gær til fermenteringen, som sker ved 24-25 grader.

Derefter macererer vinen med kvaset fra produktionen af Amarone og Recioto vinene, hvilket tilfører yderligere kraft til vinen og dermed bliver det til en Ripasso vin. Vinen filtreres alene delvist inden flaskningen.

Og der er sgu – hånden på hjertet – ikke megen forskel i hverken duft eller smag på årgang 2014 og 2015. Igen er det en fyldig vin, som har godt med frugt, duftmæssigt mørke bær, kandiserede kirsebær, blommer og frugten lidt gæret. Derudover er der mentol og gazebind, eg, kanel og en vis landlighed.

Smagsmæssigt er der det ikke en overfed og overgjort Ripasso, selvom vinen både smager mørk og sød, for den har en virkelig frisk frugtsyre, kul, let bitterhed og meget bløde – næsten umærkelige – tanniner. Vinen er måske snarere lidt tynd i udtrykket, hvilket jeg dog godt kan lide, idet Ripasso’er godt kan blive lidt for fede og gumpetunge. Det er denne ikke.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 96,64 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2016 Pajzos, Tokaji T Furmint, Tokaj, Ungarn

2016 Pajzos, Tokaji T Furmint, Tokaj, UngarnDe ungarske vine bliver ved med at dukke op og overraske. Nu er der igen en hvid ungarer i glasset … Tokaji T Furmint fra vinhuset Pajzos, der ligger ved byen Sárospatak i Tokaj, det nordøstligste hjørne ved grænsen til Slovakiet mod nord og Ukraine mod øst.

Pajzos er grundlagt tilbage i 1991 af 12 investorer inkl. den nu afdøde Jean-Michel Arcaute, som tidligere har været leder på en række store vinslotte i Pomerol, Bordeaux, bl.a. Château Clinet, La Croix du Casse, Beau Soleil og Jonqueyres.

En anden af investorerne – og den nuværende ejer – var Jean-Louis Laborde, som var landbrugsingeniør og ejer af et 600 hektar stort landbrug, en virksomhed indenfor affaldshåndtering samt mange udlejningsejendomme i Paris.

Han var passiv investor frem til 1998, hvor han gearede sine vininvesteringer gevaldigt op, Han købte først Château Clinet i Pomerol og året efter vingården Megyer i Pincészet, Ungarn.

Det endte også med, at han frikøbte de andre investorer i Pajzos, da investorerne ikke kunne blive enige om ambitionsniveauet og kursen for vineriet.  Nogle ville alene investere forsigtigt, men for Jean-Louis var projektet blevet en hjertesag. Han overtog i år 2000 aktiemajoriteten og har siden været enerådende på Pajzos.

Derefter sammenlagde han driften af Pajzos med Megyer, således vinhuset samlet ejer 196 hektar jord. Ved Pajzos har vineriet 87 hektar, hvoraf dog alene 54 hektar i øjeblikket er vinmarker.

De er plantet til med sorterne  Hárslevelű, Sárgamuskotály samt Furmint. Derudover eksperimenter man også med sorter som Zéta, Kabar, Gohér og Kövérszőlő.

Ved Megyer vingården har man samlet 109 hektar jord, hvoraf 63 hektar er vinmarker med Furmint, Hárslevelű, Sárgamuskotály og Chardonnay. Vinene fra de to vingårde sælges og markedsføres under de to navne Pajzos og Megyer helt særskilt, selvom produktionen sker samme sted.

Denne Tokaji T Furmint er – som navnet også siger – lavet på druen Furmint … eller i dette tilfælde 90% Furmint og 10% Hárslevelű. Den er vinificeret alene på rustfrie ståltanke, hvor den også er lagret 6 måneder inden flaskning. Vinen er 5 gram restsukker pr. liter. Der laves årligt 100.000 flasker af denne vin.

Furmint er en hvid ungarsk druesort, der er mest udbredt i Tokaj-Hegyalja vinregionen, hvor den – som til denne Tokaji T Furmint – anvendes til tørre hvidvine. Derudover er Furmint den vigtigste drue i de mere kendte Tokaji dessert vine.

Duftmæssigt er der karamel, mango, kiwi, måske lidt grønne og hårde pærer, en pæn tørhed og vinen virker frisk samt godt balanceret. Der er lidt citrus, muskat, lidt funky blomsteraromaer og lidt salt … eller mineraler af en slags. Og så er der et eller andet, som lige provokerer dine næsebor … og får dig til at sniffe igen og igen.

I munden balancerer vinen også på et knivsæg mellem søde og syrlige elementer. Der er sgu noget for smagsløgene, cremet, let perlende, kompleks og saftig med salt, citron, appelsin, pærer, blomster og fin lang eftersmag.

Men for guds skyld … giv dog tid til at lade vinen åbne sig for dig. Du bliver ikke skuffet. Vi balancerer lige mellem 4,5 og 5 blegfede fingre … men sommeren har været venlig mod hvidvine og humøret i år.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen kun 89,25 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2010 Bodegas y Viñedos Gancedo, Xestal, Bierzo, Spanien

2010 Bodegas y Viñedos Gancedo, Xestal, Bierzo, SpanienLidt udenfor den lille søvnige landsby Quilós i det nordvestligste hjørne af vinområdet Bierzo under Castilla y León finder vi vinhuset Bodegas y Viñedos Gancedo. De står bag næste vin, som er denne Xestal … en rigtig bondevin lavet på Mecia druen.

Bodegas y Viñedos Gancedo drives af vinmageren Fermín Rodríguez Uría, mens Fidel Castro Blanco (jo det hedder han sgu) er ansvarlig for husets samlede 19 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Gervolesa, Lamas de Picón, Los Almendros, San Miguel og Ucedo.

Vinmarkerne ligger i omkring 500-650 meters højde og består af 60-100 år gamle vinstokke, primært med druesorter Mencía, Godello og Doña Blanca, som står i leret jord med højt indhold af kvartssand.

Der laves kun 6 forskellige vine på Bodegas y Viñedos Gancedo, og det er den populære rosévin Rosado Capricho, hvidvinen Capricho, en top hvid Herencia del Capricho og så de tre rødvine Gancedo, denne Xestal og så topvinen Ucedo, Den årlige produktion ligger på knap 120.000 flasker vin.

Denne Xestal er den rødvin, som Bodegas y Viñedos Gancedo producerer flest af … årligt omkring 32.000 flasker. Den er lavet 100% på den herlige Mencía drue, som her kommer fra 60-100 år gamle buskagtige vinstokke og der går omkring 1,5-2,0 kg. druer til en flaske Xestal.

Den alkoholiske fermentering sker i rustfrie ståltanke, men den malolaktiske gæring sker i franske egefade, hvor vinen også har været lagret 12 måneder. Derefter lagrer vinen på flaske og frigives tidligst 5 år efter tapningen.

Duftmæssigt en lidt varm og moden duft … overmoden endda. Det er blommer, mørk frugt og der er sol på drengen sammen med lidt chokolade, grafit og rosmarin. Servér den en anelse til den kolde side, så vender Xestal sin bedste kind til, duften mere flæsket og frugten knap så overmoden, varm og fluffy.

I munden er vinen tør og har godt med fyldig frugt, blåbær og godt med tanniner, som sætter sig på fortænder og dybt i munden med rustik beslutsomhed. Det er en rigtig dejlig bondevin, som er rustik, bider lidt, men jeg er vild med Mencía druen, som har noget ærligt og autentisk over sig.

Okay, den kan være en smule stærk, klodset og kejtet, men det er en del af charmen ved sådan en vin. Snup en flaske, sæt den i køligt … ta’ et glas engang imellem til lidt ost og et flutes og føl dig som en rigtig sydeuropæisk vinbonde. Det virker på mig.

Skal der mad til, så endelig en motherfucker grillbøf med lidt fritter til, eller måske Madfilosofies opskrift på Grillet porchetta fra glad frilandsgris.

Forhandles af Megavin.dk, hvor en flaske normalt koster 199 kr., men i uge 43-45 vil den være på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Les Vignerons du Narbonnais, Les Favèdes Chardonnay Réserve Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2017 Les Vignerons du Narbonnais, Les Favèdes Chardonnay Réserve Pays d'Oc, Languedoc, FrankrigEn fransk smørfed glædespige … i glasset har jeg hældt lidt af vinen Les Favèdes Chardonnay Réserve Pays d’Oc fra kooperativet Les Vignerons du Narbonnais, som ligger i byen Ouveillan omkring 10 kilometer nord for Narbonne i Languedoc.

Kooperativet, der også er kendt som Néotera, Cave du Grand Narbonne er et resultat af sammenlægning af flere lokale kooperativer, primært La Cave Coopérative d’Ouveillan og La cave Coopérative de Narbonne … begge næsten grundlagt på samme tid og fusioneret i 2008.

La Cave Coopérative d’Ouveillan er grundlagt tilbage i 1936 af de 4 ihærdige vinavlere Ladousse, Gilbert, Hérans og Lacombe, mens La cave Coopérative de Narbonne er grundlagt et år tidligere, nemlig i Aude i 1935.

I dag omfatter Les Vignerons du Narbonnais omkring 330 medlemmer med samlet 1.500 hektar vinmarker i det som det store kooperativ selv kalder Grand Narbonne, hvilket omfatter marker omkring de 4 landsbyer Narbonne, Ouveillan, Sallèles Aude og Vinassan.

Societe Cooperative Agrocole de Vinification Les Vignerons du Narbonnais – som det rettelig og præcist hedder – har faciliteterne til at kunne producere op imod 120.000 hektoliter vin årligt, hvilket er fordelt på en lang række vine … og herimellem også denne Les Favèdes Chardonnay Réserve Pays d’Oc.

Vinen er en Vin de Pays d’Oc … og Vin de Pays betyder jo en landvin, altså et niveau over bordvin Vin de Table. Betegnelse Vin de Pays d’Oc betyder, at landvinen kommer fra Languedoc-Roussillon området, hvilket jo er spot on. Men smager sådan en landvin fra et kooperativ så særlig godt, kunne I med rette spørge?

Der er jo stor forskel i vinene fra kooperativerne, men man må sige, at de gode gutter hos Propperiet Vin Import har gjort deres hjemmearbejde og fundet en lille cremet perle.

Druerne til vinen hentes på kalkholdige skråninger lige nord for Narbonne, men ellers har jeg ikke de store oplysninger omkring produktionen, men vinen har fået masser af egetræ … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Duften er fyldig smørfedme, blomster og vanilje … klart en oaked vin med masser af kraft, selvom det er en helt ung 2017’er. Det er virkelig old-school Chardonnay, fed, cremet og byder derudover på godt med sødme, modne frugter som abrikoser og fersken, lidt nødder, toast, godt med krydderier samt svag estragon.

Det smager også som det dufter … fed, cremet og fuldlækker. Det er både blødt, sødt og omgængeligt med tropisk frugt, ananas og abrikos. Vinen er lidt en glædespige, villig pleaser, men det er sgu helt okay, for det smager godt. Fik du vinen til en fest i familien, så vil du blive glad … og fuld, for vinen har mega bællepotentiale.

Med en glædespiges bliver det dog aldrig helt alvorligt … og det gælder også denne, hvor den aggressive eg efter et par glas bliver lidt for meget. Men er du til fyldige glædespiger, så er dette din vin … og hvem er vinmæssigt ikke til det engang imellem? Balancerer lige mellem 4 og 4½ af de fede fingre, men lad os sige 4½ … der skal jo lidt sjov i gaden.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker ligger på 89,25 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2017 Peter Mertes KG Weinkellerei, Street Food Wine Pinot Grigio, Sicilien, Italien

2017 Peter Mertes KG Weinkellerei, Street Food Wine Pinot Grigio, Sicilien, ItalienPeter Mertes KG Weinkellerei ligger i Bernkastel-Kues, er et stort industrielt, familiedrevet foretagende … og de står såmænd bag ved næste vin i glasset … en hip Street Food Wine Pinot Grigio fra Sicilien i Italien.

Det tyske foretagende er lidt af en historie … og en stor en af slagsen, for de omsætter årligt for langt over 2 milliarder kroner, har 350 ansatte og en årlig produktion på over 2,5 millioner hektoliter vin, som de primært sælger til supermarkedskæder som Aldi, Lidl eller Rewe.

Peter Mertes KG Weinkellerei er grundlagt tilbage i 1924 af vinmageren Peter Mertes i Minheim, hvor han primært var involveret i produktion og specielt salg samt distribution af vine fra Mosel.

Det var dog hans svigersøn Dr. Gustav Willkomm, som langsomt udvidede foretagende til også at omfatte produktion og salg af vine fra Rheinhessen og Pfalz … og senere også Rheingau og Nahe.

Alt vin produceres fra druer opkøbt hos vinavlere rundt om i Tyskland, men i dag er dette udvidet til også at omfatte druer fra mange udenlandske markeder … som fx denne Street Food Wine Pinot Grigio fra druer fra Sicilien, men produceret i Mosel.

Vinfabrikken ejer dog også selv en smule marker, nemlig på hjemegnen ved Bernkastel-Kues. Der har man 60 hektar marker, bl.a. parceller på så fornemme marker som Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich, Bernkasteler Schloßberg og Bernkasteler Badstube.

Peter Mertes KG Weinkellerei ejer også Tysklands største barriquekælder … en 240 meter lang, dyb kælder fra 1800-tallet, hugget ind i skiferklipperne og med plads til 1.500 barriques.

Det er fortsat Mertes familien, som ejer det imponerende store foretagende. I dag er det 4. generation, som står for driften af det, som betegnes som en af de største tyske vinproducenter overhovedet.

Og vinene kommer i alle afskygninger og under alle mulige forskellige brands som fx It’s Wine Time, Bree, Käfer, Maybach, Andes, Hugo, Eagle Creek, Castiza, La Corrida og mange, mange flere. Det er fra utallige lande og nogle sågar på dåser.

Og det store foretagende har fortsat mod på mere … senest har de i juni 2018 købt det historiske Mosel vinhus Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraeff.

Denne Street Food Wine Pinot Grigio er tilsyneladende lavet på ren Pinot Grigio aka Grauburgunder fra Sicilien i Italien, men er produceret og flasket på fabrikken i Mosel.

Der er ingen oplysninger om produktionen, men vinen kommer med en lille feature … en madopskrift på etiketten. Opskriften kan man lige rive af og det er på en Italien Gourmet Sandwich … uha.

Duftmæssigt er vinen mild og faktisk næsten helt neutral udover en lidt sjov og nærmest kemisk aroma af håndsæbe, måske lidt fersken, men så er der heller ikke mere. Virkelig uden megen duft … har endda ellers prøvet til over flere dage, men intet.

Smager egentlig bedre end duften … ganske sød med nogle eksotiske frugter, lidt grape bitterhed, men det er som om, at sødmen og grapefrugten kæmper om opmærksomheden imod hinanden fremfor at danne makkerpar. Sukkerindholdet vinder dog knebent … men det er sgu samtidig også lidt pjasket.

Købt i Netto for 30 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2003 Domaine de la Pinte, Arbois Poulsard, Jura, Frankrig

2003 Domaine de la Pinte, Arbois Poulsard, Jura, FrankrigEthvert stort show skal ha’ et ekstranummer … her blev det en 2003’er Arbois Poulsard fra vinhuset Domaine de la Pinte til lige at slutte, slukke og lukke.

Domaine de la Pinte ligger i Arbois og er grundlagt i 1959 af Roger Martin, som købte en lille parcel – lieu-dit – kaldet La Pinte à la Capitaine, som også kom til at lægge navn til domænet. Husets marker havde egentlig i gammel tid været historiske, indtil phyllorexa hærgede i Jura, så markerne havde ligger brak en lang periode og Roger Martin startede med at genplante vinstokkene.

I dag er det sønnen Pierre Martin, som har overtaget tøjlerne efter sin fader og han passer driften sammen med Bruno Ciofi og Emmanuel Perraud ved roret i kælderen.  På billedet ovenover kan I se gamle Roger Martin sammen med sønnen Pierre.

Domaine de la Pinte har samlet 34 hektar vinmarker, som ligger omkring i 400 meters højde tæt på Château-Chalon og med en undergrund af de berygtede blå mergel.

Ud af de 24 hektar er hele 17 hektar tilplantet med Savagnin, 6 hektar Chardonnay, 7 hektar Poulsard, 4 hektar med Trousseau og Pinot Noir. Siden 1999 har markerne været dyrket økologisk og de blev yderligere certificeret biodynamisk af Demeter i 2009, så alt arbejde sker efter månekalenderen.

Her er det husets Arbois Poulsard, som vi har fået i glasset i en årgang 2003 … en i øvrigt varm årgang i Jura. Druerne er høstet manuelt med et meget lavt udbytte på 20 hektoliter pr. hektar og vinificeret alene med druernes naturlige gærceller.

Druerne afstilkes fuldt ud og vinen gærer samlet 10 uger og efter endt fermentering lagrer den sur lie 18 måneder på egefade. Flaskes ufiltreret og alene med meget lidt svovl.

I glasset er vinen bjergtagende lys og beskidt … og det stemmer meget godt overens med duften, som også er beskidt med krudtrøg … som om kanonerne på Fregatten Jylland lige var affyret. Der er lidt animalsk kohud, rådne æg, svovl fra jordens indre, kirsebær, mejeri, yoghurt, læder, lakrids og vinen er meget levende i frugten med en smule bolsjesødme samt lette krydderier. Dufter vildt godt.

Det smager også vildt godt … kraft og alligevel blød og rund med lidt lyse frugter, fin koncentration i frugten og samtidig virkelig saftig, let drikkelig og meget direkte. Rund, fin, let og blød er vist nøgleordene for denne vin. Nice.

Købt i Frankrig, hvor prisen var 13,80€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2004 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

2004 A. Clape, Cornas, Rhône, FrankrigAuguste Clape døde en varm julidag for en måneds tid siden 93 år gammel. RIP. Clape kunne noget, som ingen andre kan, hvilket denne 2004 Cornas er et eksemplarisk eksempel på … det er tæskegod gudedrik af en anden verden.

Jeg har tidligere smagt denne 2004’er, men det er efterhånden 7 år siden og dette eksemplar har ligget i Palles kælder, samlet støv og udviklet sig yderligere … indtil han valgte at tage den med til vores blindsmagning på terrassen hos Martin … heldigt for os.

Måske i en sidste respekt for den gamle vinmager, som I kan se på billedet ovenover sammen med sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Auguste Clape var tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn i Cornas.

Dengang ejede familien nogle af de bedste skråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

Domainet har 5,5 hektar i Cornas samt 1 hektar under appellationen AOC Côtes du Rhône og Vin de Table. I Cornas er markerne stejle med hældning på op over 60 grader og Clapes parceller fordeler sig på markerne Coteau de Tezier, Les Renards, La Cotes, Les Mazards, Chaillot og Sabarotte.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden. Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg. tidligere havde gamle Auguste det sidste ord … men sådan kan det ikke længere være.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle. Lagret 22 måneder på de store, gamle foudres.

Og jeg overgiver mig næsten øjeblikkeligt … mejeri, kærnemælk, fersk kød, røget bacon, andefond, moden og blød frugt, friskklippet græs, jordbær, brombær, utrolig rig i frugten, læder, en gammel stald, estragon, gammel tjærede jernbanesveller, svag lakrids … hvor dufter det bare freaking fucking godt.

Smagen er blød og cremet … også langt mere blød, blidt og delikat end jeg husker den. Det er totalt i balance og nærmest smelter i munden, mens du bare smiler dumt. Boing … lige i solar plexus, bullseye i sylten. Der er noget overjordisk over vinen, hvor tanninerne er bløde, syren intakt … og alt i zen.

Forhandles af Den Blå Port, hvor prisen for en nyere årgang tidligere lå omkring 450 kr. I dag er vinen nok en slat dyrere.

Vinanmeldelse 7/7    
Vinanmeldelser

2006 Jean-Luc Baldès, Probus, Cahors, Frankrig

2006 Jean-Luc Baldès, Probus, Cahors, FrankrigBjarne havde mer’ spændende vin med i godteposen … og det var denne vin Probus fra Jean-Luc Baldès, der holder til på vingården Clos Triguedina … en smuk ejendom lidt øst for Vire-sur-Lot i Cahors.

Familien Baldès har boet på Clos Triguedina siden 1830, hvor det blev grundlagt at Etienne Baldès, som plantede de første vinstokke. I dag drives vinhuset af 7. generation i form af Jean-Luc Baldès, som sammen med hustruen Sabine har 65 hektar vinmarker i Lot-dalen. Han er da også kendt som en mester i Malbec druen og I kan se ham på billedet ovenover,

Topvinen på vingården hedder Clos Triguedina, men denne Probus er en lillesøster på ren 100% Malbec, hvor druerne kommer fra nogle af husets bedste marker.

Druerne er plukket ved håndkraft og vinen har gennemgået en maceration på 20-25 dage og er efter endt fermentering lagret 12 måneder på franske egefade.

Ved første snif starter vinen med et ordentlig bulder … der er lidt smørsøde popkorn, et gammelt skoskab, egetræ, chokolade, lakrids, solbær, blåbær, kirsebær, blommer og brombær, hvid peber, svag mentol og en svag parfumeret blomstersæbe.

Smagen er meget koncentreret med store og mørke bær, tobak, masser af tannin, peber og sindssyg tørhed. Frugten nærmest maser sig frem og indeholder en anelse sødme mellem den store tørhed og en krydret eftersmag. Det er glat, blødt og fløjlsagtigt … og en kraftfuld fætter.

Madmæssigt tænker jeg med det samme … lam, men jeg tænker jo tit så meget.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Frankrig koster en flaske omkring 50€ … svarende til omkring 372 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 OPG Mihelić, Ghira Crna, Istrien, Kroatien

2015 OPG Mihelić, Ghira Crna, Istrien, KroatienNæste vin er fra Kroatien og skulle – efter hvad jeg kan finde ud af – komme fra et vinhus, som kaldes både Ghira samt OPG Mihelić og derfra har vi fået vinen Ghira Crna i glasset.

Det er sgu ret svært at finde informationer om vinhuset og vinen, men tilsyneladende ligger OPG Mihelić i Bužinija området nær Novigrad på Istrien. Det drives af Damir Mihelić og hans familie sammen med et større ferieresort. Vinhuset har eksisteret i mange år, men er genopbygget i 2010 og fået navnet Ghira efter den gamle grundlægger Ferdinand, som blev kaldt Ghira.

Jeg har ikke de store oplysninger om vinhuset, som tilsyneladende laver 3 forskellige vine, denne Ghira Crna på Teran, Merlot og Cabernet Sauvignon samt to hvidvine.

Crna betyder rødvin og det er jo meget passende, når vinen er lavet på Teran, Merlot og Cabernet Sauvignon, Bjarne – der havde medbragt vinen – fortalte, at der var 50% Teran i blendet.

Teran er en lokal drue, som primært findes i Slovenien, Kroatien og en smule i Italien. Den findes også under navnet Terrano. Men da jeg ikke har yderligere oplysninger, som springer vi direkte i mine smagsnoter. Det skulle være en Vrhunsko Vina, hvilket dog bare betyder premium vin.

Duftmæssigt lidt sød mejeri, yoghurt, A38 og skyr … masser af bærsødme, solbær, eukalyptus, blæk, røg, nelliker, allehånde, kanel, blomsterpotpourri og lidt gammelt badeværelse.

Det smager også lidt sødt og har bløde blyanter, fløde, flødekarameller, varme, godt med sol, tørre tanniner og en lidt sjovt krydret smag, så er lidt anderledes og svær lige at passe ind. Er nok en kende for specielt til mig, men spændende at smage.

Købt i Kroatien og prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7