Månedsarkiv: august 2018

Vinanmeldelser

2007 Château Mont-Redon, Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2007 Château Mont-Redon, Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigDenne Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape fra det herrens gode år 2007 i Rhône er en særlig label fra Château Mont-Redon og normalt forbeholdt restauranter i hjemlandet.

Château Mont-Redon ligger på adressen Chemin de Maucoil ved Châteauneuf-du-Pape … på et historisk sted, som helt tilbage i 1300-tallet blev kaldt Mourredon efter det latinske navn muntem retundum, som betyder det runde bjerg. Mourredon blev senere til Mont Redon og senere blev stedet også beboet af poeten Anselme Mathieu, som kaldte sig Marquis de Mont-Redon.

I 1923 købte Henri Plantin en ejendom ved højdedraget med skovarealer samt sølle 2,5 hektar vinmarker. Plantin ryddede dog mange af skovarealerne, plantede vinstokke og tilkøbte mere jord og det blev grundlaget for det nuværende Château Mont-Redon.

I dag drives Château Mont-Redon af Plantins efterkommere, nemlig 4. generation i form af familierne Abeille og Fabre. Det er nemlig Pierre Fabre samt Patrick, Yann og Jérôme Abeille.

I dag har familierne samlet 186 hektar jord, hvoraf omkring 100 hektar er vinmarker. Markerne dækker over 3 appellationer, nemlig Châteauneuf-du-Pape, Lirac og Côtes-du-Rhône.

Og det giver bl.a. basis for en årlig produktion af omkring 350.000 flasker rød Châteauneuf-du-Pape og 100.000-110.000 flasker hvid Châteauneuf-du-Pape.

Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape er lavet med sammenlagt 7 af de tilladte druer, eller mere præcist 60% Grenache, 30% Syrah, 8% Mourvédre og med 2% til de resterende 4 druesorter.

Det er meget passende Pierre Fabre, som har været vinmager på vinen. Det er ham, som I kan se på billedet ovenover. Vinen har efter endt fermentering lagret i dels 228 liters Bourgogne fade – hvoraf op til 40% er nye – samt i rustfrit stål i 14 til 16 måneder inden aftapningen på flaske.

Duftmæssigt er vinen voldsomt animalsk og læner sig næsten op ad lidt bio-bio økofræs, men har derudover nogle af de mere klassiske dyder for Châteauneuf-du-Pape, men faktisk på en lidt lysere og lettere måde end normalt. Frugten er lyse, gærede og rød kirsebær, umodne solbær, men derudover er der syrlig parfume, blæk, kul, våde fade, chokolade og lidt søde krydderier.

I munden er det også en let og syrerig vin, som er ganske frugtrig trods alderen på 11 år. Det er syrligt og stringent med kompleks smag af kirsebær, grafit, stor tørhed og faste tanniner. Det er en let stil med masser af liv og syre.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske af nyere årgang koster 295 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, Italien

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, ItalienN*Anticchia er siciliansk dialekt for ordet lille, men denne vin N*Anticchia fra Azienda Agricola Pietro Caciorgna på nordsiden af vulkanen Etna på Sicilien er på ingen måder hverken lille eller uundseelig, men tværtimod en virkelig stor, stor vin fra et vinhus, som i dag er danskejet af den unge, lyshårede Anne-Louise Mikkelsen.

Historien om vinhuset er startet som et soloprojekt for Paolo Caciorgna, Hans forældre drev i forvejen Azienda Agricola Pietro Caciorgna … en lille azienda uden megen vin, blot en lille landbrugsejendom i Toscana med tilhørende lille mark, to køer og en flok høns og et par heste.

Paolo var dog selv ønolog og har gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var samtidig allerede i år 2002 i det små begyndt at lave egen vine fra forældrenes ejendom i Toscana.

Det var dog først omkring 2006, at projektet på Sicilien startede, da han besøgte sin gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen.

Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo. Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg og beliggende i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med gamle Nerello Mascalese vinstokke knap 100 år gamle og prephylloxera.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo 3 tønderne til en god pris … og Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – med navnet på forældrenes landejendom som azienda på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Allerede i 2008 mødte Anne-Louise Mikkelsen Paolo og kom ind i projektet som rådgiver og markedskonsulent …  men endte faktisk med til sidst at købe Paolo ud af projektet, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også rendte rundt hos forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev og færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management i Frankrig. Hendes speciale på Master of Science i International Business var selvfølgelig også om handel med vin … en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut, USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Der tog hun kontakt til den kendte italienske greve og vinkonsulent Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab. Gelasio læste Anne-Louises speciale, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Det er herefter, at forbindelsen til Paolo Caciorgna opstod … faktisk under et besøg på Sicilien. Gelasio havde nemlig kort tid efter hun var kommet til Italien, sendt Anne-Louise til en større smagning på Sicilien … et område hun under besøget blev totalt forelsket i.

Under besøget på øen mødte hun Paolo Caciorgna og allerede i efteråret 2008 startede de et samarbejde. Anne-Louise skulle på konsulentbasis samarbejde med Paolo om hans lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo Caciorgna – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden hun i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Projektet på Sicilien var nemlig begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien sammen med Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen, og netop denne 2008 N*Anticchia var første vin, som Paolo og Anne-Louise lavede sammen. I år 2008 blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos far marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet, som jo så allerede dengang reelt var et samarbejde mellem Paolo og Anne-Louise.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-800 meters højde.

Tenuta di Aglaea laver 5 forskellige vine, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia samt 4 rødvine … selvfølgelig alle på Nerello Mascalese, og det er vinene Aglaea, Thalia, Santo Spirito og Annacare, hvor sidstnævnte er efterfølgeren til N*Anticchia og dermed egentlig den rigtige N*Anticchia, nu blot med navnet Annacare.


Line-up af sortimentet hos Tenuta di Aglaea.

Da Anne-Lousie købte Paolo ud af projektet, så lod hun ham beholde navnet N*Anticchia, og han er faktisk fortsat med at lave en vin med dette navn, selvom den så kommer fra en anden mark og dermed er en helt anden vin. Det sker under brandet Tenuta delle Macchie og Azienda Agricola Pietro Caciorgna … og omfatter både vine fra Sicilien samt Toscana.

Det betyder, at N’Anticcha efter 2012 ikke kommer fra Tenuta di Aglaea … lidt forvirrende, da jeg startede med at læse om vinhuset,  men det skulle hermed være opklaret.

Ja faktisk har jeg mailkorresponderet lidt med Anne-Louise, da jeg ikke selv kunne få tingene til at stemme helt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt de fotos, som jeg også har smidt ind i dette blogindlæg.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af vinene fra Tenuta di Aglaea fra 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun får derfor hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterer Anne-Louise efter behov for det, for selvom hun ganske vist er autodidakt, så kan kun selvfølgelig ikke den analytiske side til bunds som en uddannet ønolog.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna. Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

En af de gamle vinstokke på Santo Spirito marken.

Denne 2008 N*Anticchia er lavet med druer fra Bocca d´Orzo marken .. fra gamle 70-100 år gamle præ-phylloxera vinstokke og lavet på rustfrie ståltanke og efterfølgende malolaktisk gæring i franske barriques, hvor vinen modner 18 måneder, 50% nye fade og 50% anvendt én gang tidligere. Derefter er vinen lagret 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt alene sølle 3.600 flasker af vinen.

I dag hedder vinen – som nævnt –  Annacare, hvilket på siciliansk dialekt betyder at lulle/vugge en baby i armene og er givet til ære for Anne-Louises lille søn, der blev født samme år som vinen første gang blev aftappet. Junior kan I se på billedet nedenunder sammen med Anne-Louise.

Duftmæssigt er det gamle fade, overmoden frugt, sorte kirsebær, blommer, mejeri, kul, kridt, tobak, lakrids samt nærmest æteriske olier, lidt røg og en halv blomstermark. Det bliver dog bestemt aldrig en overfed vin, for der er samtidig noget virkelig let og elegant, som løfter næsen godt op i sky.

I munden er det en vin med masser af tanniner, tørhed og italiensk syre, men balanceret og præcist stramaj broderiarbejde med snorlige korssting, som sidder millimeter korrekt. Smagen er lidt mælket, cremet … har grafit, power og rå kraft, men frugten er i den lettere og elegante boldgade, direkte og klar, hindbær, jordbær … fandens smuk som hvide kniplinger. Vi hashtager omgående #farerglad og hoster op med masser af fede fingre.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Weinbau Uwe Schiefer, Blaufränkisch S Szapary, Burgenland, Østrig

2012 Weinbau Uwe Schiefer, Blaufränkisch S Szapary, Burgenland, ØstrigØstrigsk Blaufränkisch kan være helt eventyrligt … specielt, når det kommer fra en god producent som fx Weinbau Uwe Schiefer, hvilket her smukt er eksemplificeret i denne Blaufränkisch S Szapary.

Weinbau Uwe Schiefer ligger midt i den lille by Welgersdorf, som nærmest er en forstad til Großpetersdorf i den sydligste del af Burgenland tæt på grænsen til Ungarn. Vinhuset er grundlagt i 1994 af den unge Uwe Schiefer, som allerede i 1990 besluttede, at han ville være vinbonde.

Han havde tidligere arbejdet som tjener og sommelier i forskellige restauranter i Wien, bl.a. i den berømte Steirereck. Efter endt uddannelse på  Weinakademie i Rust startede han helt fra scratch i 1994 sin vingård, men fik undervejs hjælp fra den kendte Josef Umathum, som så et stort potentiale i den unge og ihærdige vinbonde.

Og siden starten har Uwe Schiefer formået at opnå nogle af de højeste anmeldelser af sine vine. De produceres med så lidt teknologi som muligt og Uwes filosofi er, at kvaliteten først og fremmest kommer fra vinmarkerne, hvorfor markerne da også drives økologisk.

I dag har Uwe Schiefer 15 hektar vinmarker, som ligger ved Eisenberg, Königsberg, Hannersberg, Deutsch-schützerberg og Tschaterberg – fordelt på en lang række marker. Der dyrker Uwe primært de røde sorter Blaufränkisch, Zweigelt, St. Laurent samt lidt Merlot, men der er dog også en smule hvide druer, nemlig Welschriesling, Grüner Veltliner og Weißburgunder.

Her er det en af de mest roste vine fra Weinbau Uwe Schiefer, nemlig hans Blaufränkisch S Szapary … en enkelmarksvin fra den kun 2 hektar store Szapary mark ved Eisenberg, hvor vinstokkene er omkring 40 år gamle. Robert Parkers Wine Advocate har kaldt vinen for en af de mest spændende rødvine, som nogensinde er produceret i Østrig.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Vinen har efter endt fermentering lagret 12 måneder på egefade … en kombination af brugte fade mellem 225 og 1.200 liter. Der tilsættes ingen skidt eller kanel … alene en smule svovl ved flaskning, som sker uden klaring eller filtrering.

Det dufter sindssygt godt … meget øko duft med krudt, prut, bio-bio og udpræget landlighed. Derudover cigaræsker, kul, brombær, modne kirsebær, blomstersæbe, røg, tobak, lakrids, en landlig og stringent syre, søde bolsjer samt en skovlfuld mineraler.

I munden er det en let og saftig vin med en pebret syre, kirsebær, hindbær og ribs, meget ren i frugten. Der er en god struktur og en sødme med julekager, kardemomme og fine tanniner. Det smager fandeme ret godt.

Forhandles af GrapeShop, hvor en flaske koster 340 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2011 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder JS, Ahr, Tyskland

2011 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder JS, Ahr, TysklandSå er vi igen hos Weingut Jean Stodden … der Rotweingut fra Rotweinstraße i byen Rech i Ahr og denne gang med hans Spätburgunder JS.

Stodden har jeg også skrevet om tidligere. Det er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen. I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Denne Spätburgunder JS er en cuvée, som er lavet af druer fra Stoddens marker i både Bad Neuenahr-Ahrweiler, Dernau og Rech. Druerne er håndplukket og sorteret manuelt med 14 dages gæring med skallerne og 16 måneder lagring på barriques.

Ved første snif er man ikke i tvivl … tysk Spätburgunder med sød kostald, dyb animalsk næse, luftig og let med bolsjesyre, blomster, blæk, grafik, smuk kølighed, eg, ristede noter, gazebind og samtidig en smule grøn og urtet.  Aromaen er herlig luftig og svævende … indikerer stor Spätburgunder.

Selvom det er en 7 år gammel 2011’er, så er vinen smagsmæssigt næsten for ung, for der er masser af syre. Det er ribs, tranebær, peber og igen stor lethed … men virkelig ung. Bryster sig og virker en smule utilnærmelig, så lagring i kælderen i flere år vil kun gøre vinen godt. Men allerede nu smager det stjernegodt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske i nyere årgang koster 400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir Hare’s Breath, Waipara, New Zealand

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir Hare's Breath, Waipara, New ZealandAftenens første rødvin blev denne Pinot Noir Hare’s Breath fra vinhuset Muddy Water Wines … et vinhus, som vi før har stiftet bekendtskab med her på Houlbergs Vinblog.

Vinhuset er ikke opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men Muddy Water er derimod en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder. Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker.

De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker Muddy Water Wines Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water mindre serier og vine med soul, som de selv siger.

Denne Pinot Noir Hare’s Breath er selvfølgelig lavet med druer fra marken Hare’s Breath, hvor der er forskellige kloner af Pinot Noir plantet tilbage i 2000-2002. Druerne plukkes med håndkraft, hvorefter de sorteret og afstilkes også manuelt  inden de kommer i gæringsanlægget med gæring på druernes naturlige gærceller.

De forskellige kloner af Pinot Noir vinificeres ikke separat, men gærer sammen, da dette giver en mere kompleks stil i den endelige vin, som forinden er lagret 16 måneder på egefade. Vinen er hverken klaret eller filtreret inden flaskning.

Det er en lidt mørkere Pinot Noir, som duftmæssigt er dyb animalsk med snuden godt nede i plovfugen, parfumeret og har godt med blæk, kul, nelliker, peber, blåbær, enebær, mentol, rustikke jernbanesveller, gazebind, sødme samt urter og krydderier.

I munden er vinen saftig med peber og mørke bær, godt med tanniner og er generelt en rustik og frugtrig vin. Vinen har da også 14% alkohol. Der mangler måske en smule lethed og Pinot Noir elegance, men til gengæld er der godt med kraft og saftighed i vinen.

Forhandles af Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2008 Pazo Señorans, Selección de Añada, Rías Baixas, Spanien

2008 Pazo Señorans, Selección de Añada, Rías Baixas, SpanienNæste vin ved den lille sommersmagning hos vinbuddy Jan blev denne Selección de Añada fra det spanske vinhus Pazo Señorans … selvfølgelig smagt blindt som de øvrige, men vi var ikke engang tætte på at gætte, hvorfra vinen kom.

Pazo Señorans ligger ved Pontevedra i Rias Baixas i det nordvestligste hjørne af Spanien. Det er et vinhus, som er grundlagt i 1979, da Marisol Bueno og hendes mand Javier Mareque købte en landejendom og et stykke land ved byen Pontevedra. De skulle egentlig ikke være vinbønder, men markerne var tilplantet med kiwitræer samt Albarino vinstokke og ejendommen havde også udstyr til vinproduktion.

Marisol Bueno havde tidligere studeret biologi, og hun satte sig for, at hun ville producere sin egen vin. I 1990 begyndte Marisol at sælge vinene, som hun producerer i samarbejde med vinmageren Ana Quintela.

Der er streng disciplin i produktionen af husets vine. Hver eneste parcel bliver behandlet separat og bliver holdt adskilt indtil den endelige udvælgelse. Alle druer høstes manuelt og sorteres separat i små kurve, inden de bliver bragt ind til selve presningen.

Pazo Señorans har samlet 19 hektar vinmarker, som Marisol i dag driver sammen med hendes 4 børn Marisol, Vicky, Javier og Santiago. Og de laver samlet 3 forskellige hvidvine på Albariño druen samt 2 Aguardiente. Denne Selección de Añada er husets roste topvin.

Alle årgange har opnået høje point af Parker og 2007-årgangen blev kåret af The Wine Advocate som kandidat til den bedste vin på Albarino druen dette år. Selección de Añada er generelt en af de mest roste hvidvine i hele Spanien.

Druerne til vinen kommer fra vinstokke, som gennemsnitlig er omkring 45 år. Vinen er lavet med en kort maceration og er efter endt fermentering lagret sur lie – med bærmen – i ståltanke i 30 måneder efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det en ganske aromatisk vin, som byder på tonsvis af blomster og virker blød, blid og meget feminin i udtrykket. Det hele er meget fint og forsigtigt med et lidt støvet udtryk med modne, gule æbler, abrikos, tropisk vellyst, mandler, timian og måske lidt mineraler.

Smagsmæssigt er der – trods 10 år på bagen – masser af liv og syre, ja faktisk er syren virkelig godt fremme i smagsbilledet. Der er æbler, citrus, jern, sten og mineraler samt et grønt bid, men alligevel leveres det hele på en meget sagte og feminin facon, hvilket gør vinen både delikat, elegant og raffineret.

Forhandles af Kjær Sommerfelt, hvor en flaske koster 359 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2014 Supernatural Wine Co., The Supernatural, Hawkes Bay, New Zealand

2014 Supernatural Wine Co., The Supernatural, Hawkes Bay, New ZealandNøj, det smager super … øko og skinfermenteret Sauvignon Blanc i form af vinen The Supernatural, som laves af det supernaturlige lille vinhus Supernatural Wine Co., der ligger helt naturligt 6-8 kilometer øst for byen Hastings lige ud til Hawkes Bay på Nordøen i New Zealand.

Vinhuset ligger sammen med det lille ferieresort Millar Road, som ejes af Ginny og Jeremy Collinge sammen med deres søn Gregory. Det var den initiativrige Gregory, som – på en af sine rejser til London – fik idéen om at lave en kombineret vingård og ferieresort i Hawkes Bay.

Det blev til det nybyggede og moderne resort Millar Road, som åbnede i 2004. Samme år gik Gregory også i gang med til at tilplante markerne omkring ejendommen og stiftede så i 2009 vinhuset Supernatural Wine Co. sammen med vinmageren Gabrielle Simmers.

I dag er Simmers dog vinmager på Salmanazar … et andet økologisk og biodynamisk vinhus i New Zealand, så til at hjælpe med vinproduktionen har Gregory Collinge i dag vinmageren Hayden Penny, som tidligere har været flying winemaker i både USA, Spanien, Australien, Bulgarien og New Zealand.

Supernatural Wine Co. er et certificeret økologisk vinhus, som producerer naturlige, skinfermenterede hvidvine samt orangevine med lavt indhold af svovl.

Familien har samlet 19,4 hektar vinmarker, som er certificeret økologisk via BioGro i 2015 og derefter er man gået i gang med processen for også at blive biodynamisk certificeret. Jordbunden er kendetegnet ved god portion af kalk, mergel og ler med vulkanske rester, fossile sandsten og kulholdige sten.

Supernatural Wine Co. laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Pacific Potion, Minus 220, Spook Light, Green Glow samt denne The Supernatural.

Det er en 100% Sauvignon Blanc baseeret vin, som er fremstillet på druer fra en nordvendt mark i distriktet Tuki Tuki Hills i Hawke’s Bay på Nordøen.

Druerne høstes ved håndkraft og efter sortering udblødes druerne med skindet i 6 timer. Gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller og ved lave temperaturer. Efter endt fermentering hviler vinen med bærmen – sur lie – frem til tapning på flaske.

Der tilsættes alene en smule svovl ved flaskningen og en let filtrering … ellers ingen indgriben overhovedet. Vinen kommer med en kapsel på toppen og således ingen prop. Moderne og hipt.

Og det er sgu også et totalt clash mellem landmanden og bonderøven, for det dufter både af prut og grøn ensilage, men på det fedeste måde. Det stinker sindssygt godt. Der er røg, stikkelsbær, solbærblade, fersken, papaya og lime. Samtidig har vinen også et lidt varm og omfavnende væsen. Hmmmmm … like it a lot.

Smagsmæssigt virker vinen nærmest olieret og parfumeret. Syren er ikke så vild, så smagen er meget blød, blid og rund … ligger lidt tilbage i mundhulen med nødder, muskat og lime i smagen. Det smager hammergodt og eftersmagen slutter let krydret. Super-overnaturligt godt.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 189 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2009 Hatt et Söner, Grande Cuvée Les Matines, Champagne, Frankrig

2009 Hatt et Söner, Grande Cuvée Les Matines, Champagne, FrankrigHold på hat og briller, for Grande Cuvée Les Matines er en extra brut blanc de blanc champagne fra Hatt et Söner, et lille champagnehus med en svensk forbindelse. Navnet er således også svensk … hat og sønner.

Hatt et Söner er grundlagt i 2011 i et samarbejde mellem to familier, nemlig den franske familie Vallois og den svenske Ruscon. Vallois familien havde været vinavlere i Champagne siden 1865, hvor Leon Vallois plantede sine første vinstokke i  Côte de Blancs, men vinen blev solgt til andre producenter i Champagne. Det var først sidst i 1970’erne, hvor François Vallois overtog driften, at familien startede med at lave champagner selv.

Ruscon familien kom oprindeligt fra Italien, men i 1825 flyttede Francois-Marie Ruscon sammen med familien til Annecy i Frankrig. hvor han åbnede en vinforretning.  Senere købte han også et bryggeri i byen og via ægteskab i familien kom forretningen også til at omfatte et hatteri med levering af  hatte til de store modehuse i Paris.

Det første møde mellem de to familier skete i slutningen af 1970’erne, hvor Joseph Ruscon deltog i en blindsmagning af champagner og smagte en champagne fra François Vallois. Joseph var fascineret af champagnen fra Vallois og bestilte et par tusinde flasker … til eget forbrug. Det blev starten til et langt venskab mellem de to familier.

Senere flyttede Ruscon familien til Sverige, idet Francois-Marie Ruscons barnebarn Michel Ruscon i 1970 mødte den svenske Christina, som han forelskede sig i og senere gift med, Men selvom afstanden var blevet større, så holdt venskabet med Vallois familien.

I 2006 ringede François Vallois til Michel Ruscon og fortalte, at ingen af hans to døtre ikke ville være vinbønder og dermed overtage champagnehuset. Michel Ruscon og sønnen Kristofer Ruscon besluttede, at de ville hjælpe deres gamle ven og det blev således grundlaget for Hatt et Söner … et champagnehus med base i Stockholm i Sverige men produktion i hjertet af Champagne-distriktet.

Med hjælp fra venturekapital – investorer som Rönngren og Hjerpe familierne – fik man finansieringen på plads i 2011, således man kunne overtage aktiemajoriteten. Det tidligere franske navn La Maison de Champagne François Vallois på champagnethuset blev udskiftet til Hatt et Söner med inspiration fra Ruscon familiens historie og produktserierne i champagnehuset også mere strømlinet.

Og indtil videre er der fortsat François Vallois, som står for produktionen af champagnerne … men det bliver ændret i 2021, for François’ datter Céline Vallois har fortrudt sin beslutning om ikke at blive vinbonde og er i dag i gang med at uddanne sig til ønolog. Så hun overtager sin faders rolle, når hun er færdig med skolen i 2021.

Hatt et Söner ligger i byen Bergères-les-Vertus i den sydlige del af Côte des Blancs. Deres marker er fordelt på 40 parceller ved 4 byer, nemlig Granc Cru marker ved Oger og Le Mesnil-sur-Oger samt Premier Cru marker ved Vertus og Bergères-les-Vertus. Hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer ved jeg dog ikke.

Siden overtagelsen har Hatt et Söner fået en del kritik, bl.a. i den svenske vinpresse, idet priserne efter købet i 2011 har fået en gevaldig stigning uden tilsvarende kvalitetsløft og enkelte svenske vinbloggere er kommet med advarsler om, at champagnerne er prissat alt for højt og endda advaret mod køb.

Nå, men her er det en 2009 Grande Cuvée Les Matines, en extra brut blanc de blanc champagne, som udelukkende er lavet på Chardonnay fra marken Les Matines … en lille Premier Cru mark i Bergéres-les-Vertus og med vinstokke fra 1974. Kun det første pres har været anvendt, og ingen malolaktisk gæring er blevet udført. Der er under 1 gram restsukker pr. liter.

Lys farve, fine små bobler, Duften er landlig, stinker næsten af bonderøv og utrolig lækkert. Der er gule æbler, pærer, fersken og tropisk frugt, gærede noter, lidt søde krydderier, blomstereng, havvand og salt.

Boblerne er små og medium i styrke, mens smagen er grønne æbler, grape, god koncentration … masser af citronsyre og bitterhed. Der er klart mineralske elementer og samlet virker vinen frugtagtig og lettilgængelig med en klar blanc de blanc stil.

Forhandles af Kokkens Vinhus, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 5/7